onsdag den 10. december 2008

kultur forskel

På en fabrik i byen er der 2 medarbejdere der er blevet lidt glade for hinanden. Det er jo fint, men så kommer forældrene ind i billedet. Fyren skulle have pigen med hjem til forældrene for første gang og præsentere hende. Selv om man er over 25 er det ikke en formalitet i Kina, på mange punkter har man ikke noget at sige, selv om man er gammel nok.
Pigen kommer hjem og bliver udspurgt af familien. Så finder hans mor ud af at hun kommer fra en helt almindelig familie, faktisk er hendes forældre ikke rige. Så bryder helvede løs. Mor skælder sønnen ud og siger at han da ikke kan komme hjem med sådan en pige der ikke kommer fra en velhavende familie. Det er en ommer, for hende kan han under ingen omstændigheder være sammen med og mor er meget skuffet. Alt det foregår foran den stakkels pige der skal sidde og høre på den svada.
Der er jo egentlig kun 2 valg for fyren, mor eller kæreste. Han er så en af de stærke, for han vælger kæresten. De har egentlig begge et godt job, begge har alligevel fået en uddannelse, selv om de kommer fra fattige familier. Sammen skal de nok klare sig, selv om de også skal forsørge forældrene. Der er stadig et stykke vej for kineserne, gamle traditioner lader sig ikke bare ændre, selv om mange unge går imod strømmen. På meget kort tid har folk fået muligheder som slet ikke fandtes for bare 25 år siden, det er nok også svært for de gamle at acceptere det.

Kvalitet

Det vil næsten være synd at få mig hjem til Danmark igen, for efter en del år i Kina, kan man godt blive lidt hysterisk med kvalitet. På arbejde mærker man ofte at kineserne for enhver pris vil vælge den billigste løsning, altså den der er billigst i dag, det kan sagtens komme til at koste 2-3 gange mere i morgen, men det skal vi ikke bekymre os om i dag.
Der er åbnet en tunnel under banegården og det er en fin 3 sporet vej der sparer mig for en del trafik. Problemet er bare at det sjældent er alle 3 spor der er åbne, de plejer at arbejde på tunnellen i en af siderne. Indvendig er den beklædt med klinker og de falder af. De er hver uge ved at skifte klinker og går og banker for at finde dem der sidder løse. Det virker typisk på mig, man går simpelthen ikke arbejdet ordentligt, så hellere lave 1000 lappeløsninger senere. Af samme årsag er jeg ikke længere tilknyttet det kinesiske firma jeg arbejdede for før, uanset hvad ville da altid lige se om de ikke kunne løse tingene med tape og lidt ståltråd.
Dengang firmaet fik 12 containere med højttalere til over 8000 Kr/stk retur, så fik vi godt nok ny fabrikschef, men produktionen kører stadig som den plejer.
Nu hvor man mærker krisen, også i Kina, så overlever dem der formår at tænke bare lidt længere frem i tiden, end til i morgen.

torsdag den 27. november 2008

Paradis på jorden

I Kina siger de at i himlen er paradiset det smukkeste, på jorden er det Suzhou og Hangzhou. Jeg har ikke været alle steder, men Suzhou er nu faktisk en dejlig by.
Jeg kender flere mennesker der bor rundt omkring på kloden og det har fået mig til at tænke lidt. Min ven i Thailand er godt nok ikke hjemme lige nu, det kan han heller ikke komme. Der er lidt ballade i Bangkok, så meget at lufthavnen nu er lukket helt. http://jp.dk/udland/asien/article1526302.ece
1000 vis af turister er strandet og ved ikke hvor de skal tage hen. Jeg kender en der bor i Indien og i Mumbai ser det heller ikke bedre ud. 2 af byens største hoteller i brand. http://jp.dk/udland/asien/article1526249.ece
Selv om det lyder voldsomt, så er det kun i de 2 byer at problemerne er, resten af landet er jo fredeligt og fint nok at opholde sig i. Man kan hurtigt gå i panik når man læser overskrifterne i avisen. Jeg har også tænkt at det var godt jeg ikke boede i Danmark, men også der er problemerne isoleret til Nørrebro, Christania eller hvor der ellers har været uroligheder.

Alligevel føler jeg lidt at jeg bor i et smørhul. Vi er skånet for naturkatastrofer, det er hverken jordskælvs eller orkan område. Vi oplever sjældent vold eller problemer i byen, faktisk er jeg mere tryg ved at gå rundt i byen om aftenen, end jeg ville være en del steder i Danmark. Det eneste sikkerheds problem der er her, er nok at man skal se sig lidt ekstra for når man går over vejen.

onsdag den 19. november 2008

Hverdagen

Jeg har ikke skrevet så meget efter sommerferien og det slog mig for nyligt. Det er blevet hverdag. Ting som folk vil finde dybt bizarre, er nu en del af min helt almindelige dag og jeg lægger ikke mærke til det.
Forleden var jeg på fabriks besøg og naturligvis skulle vi ud og spise. Jeg sagde nej tak en gang og kunne se at de var meget skuffede, men jeg skulle videre til en middag jeg havde planlagt. Denne gang tog vi så af sted og mange fra firmaet var med. Vi skulle køre i min bil, for de havde ikke selv en ledig i firmaet. (det er et lille firma). Ud over en meget smal vej igennem rismarker og med 3 hjulede cykler som forhindringer, gik det ind mod nærmeste by. På byens bedste restaurant fik vi som det naturligste grisemave, fugle på størrelse med gråspurve og fårehjerne. Der findes nok ikke mennesker der vil betegne mig som kræsen, så jeg plejer at smage på tingene. Der er trods alt en grund til at kineserne tilbereder de forskellige ting, det smager nemlig godt.
Men alt dette er nu blot hverdags ting og faktisk ikke noget jeg begejstres over i samme omfang som da jeg først kom her til for snart 5 år siden. Måske er det snart tiden hvor jeg skal finde noget arbejde i Sydamerikas jungle.

Flere slags æg

Nu kan man købe 2 slags æg her i byen, i begge tilfælde skal man være forsigtig. En tysker har startet produktion af kopi møbler i lidt bedre kvalitet end sædvanlig kinesisk standard. Naturligvis er også "Ægget", den berømte stol som Arne Jacobsen tegnede i 1958, blandt kopierne. Faktisk er den ikke helt billig, slet ikke når man tænker på at den er lavet i kunstlæder og ikke ægte læder. Der er mange af designklassikerne, naturligvis rigtig mange danske. Corona stolen, som jeg faktisk synes er en af de smukkeste er heller ikke sluppet uden om kopiering. Nu er det jo så rent faktisk lovligt her, hvilket dog ikke er tilfældet med det næste æg.
Nu skal man passe rigtig godt på hvis man køber æg på markedet, det er bedst at købe dem i supermarkederne der får fra de store producenter. De laver simpelthen kopier af rigtige æg, ja hønseæg. Æg er ret billige i Kina, så hvordan man kan finde på at lave falske æg, begriber jeg slet ikke. Endnu mindre forstår jeg hvordan man laver en kopi af et æg, man må ikke håbe at folk taber et æg på markedet når de handler.
Vi var ellers lige sluppet fri af melamin i mælken (håber vi da) og nu skal vi til at slås med æg af tvivlsom oprindelse. Det eneste positive ved det, må være at de ikke bliver for gamle.

tirsdag den 4. november 2008

Spildtid

Jeg havde en dag i sidste uge hvor jeg faktisk havde ret travlt, men ikke fik lavet noget som helst. Først skulle vi i banken, vi får husleje fra et firma i Finland og de overfører i Euro. Dem skulle vi så have vekslet til RMB inden Euroen går helt i nul. Det er bare ikke så let når man bor i Kina, det er faktisk et større projekt. Pengene stod på vores konto i Euro, de skulle bare veksles til RMB. Det kan de naturligvis ikke bare gøre i banken, der skulle vi som altid i VIP afdelingen som også står for erhverv og de rigtig komplicerede ting. Der var dog ikke nogen i VIP, så de bad os om at vente i 30 minutter, så ville de forsøge at finde en der kunne hjælpe os med denne her vildt komplicerede manøvre. Med tanke om at det slet ikke endte her, så opgav vi først at få vekslet. Problemet var at pengene ikke skulle blive stående på den konto, men over på den konto hvor vi betaler husleje fra selv. Den konto er i en anden bank og det er naturligvis ikke muligt at overføre penge fra en bank til en anden. Det vi normalt gør, er at hæve pengene i kontanter, gå over til den anden bank og så indsætte pengene der. Nu ligger de 2 banker ikke ved siden af hinanden, så noget jeg i Danmark kunne klare på 2 minutter i netbank, det tager altså tæt på en time i Kina.
Vi var langt fra færdig, vi skulle også på posthuset. Jeg havde allerede bange anelser, posthuse og politi er de 2 steder i Kina hvor jeg mindst har lyst til at være, for uanset hvad du vil, så er det umuligt. Ganske rigtigt, det brev jeg ville sende kunne naturligvis ikke komme til Danmark, der var mange ting galt. Modtageren stod naturligvis et forkert sted, på kuverten var fortrykt felter med modtager og afsender, dem havde jeg udfyldt. Efter lidt diskution blev det dog godkendt. "From" vil jeg mene betyder afsender, "to" må nødvendigvis være modtager. Det kan være meget problematisk i Kina. Så langt, men problemerne er slet ikke begyndt endnu.
Selv om det er et brev, så vil de kontrollere indholdet og min kuvert skal åbnes. Vi er ikke helt enige om hvad der er i, men de finder en liste og fortæller at den slags ting må man slet ikke sende til Danmark. Det var hverken sprængstof eller narko og jeg er sikker på at det danske postvæsen gerne vil bringe lidt papir ud. Vi endte med at forlade posthuset sammen med mit brev.
Næste projekt måtte være DHL. Min kone kender en pige der arbejder hos DHL, så vi ringede straks til hende. Hun sagde at det slet ikke var nødvendigt, vi kunne bare sende det med posten. Hun forklarede min kone hvad hun skulle sige på postkontoret, så ville det gå uden problemer. Således instrueret kørte vi til posthus nummer 2, min kone forklarede dem hvad veninden fra DHL havde sagt, de satte frimærker på og brevet blev sendt uden problemer.

Min ven har haft et lignende problem. Han ville sende et postkort fra posthuset og havde købt frimærker, i den tro at det bare var at aflevere det. Så fik skrankepaverne fat i ham og så var der ballade. Postkortet skulle oversættes til både Engelsk og kinesisk, så kunne censuren læse hvad han havde skrevet på postkortet. Når man tænker på hvad man kan poste ud af kine på mail, uden at nogen har en jordisk chance for at kontrollere det, så er det måske lidt "overkill" at kræve postkort oversat. Min ven tog sit postkort, gik på et hotel og spurgte om de ville sende det for ham. Naturligvis og postkortet kom endda frem.

søndag den 2. november 2008

Forsigtig kørsel

Jeg fik en advarsel i dag. Et par piger kører rundt på scooter i midtbyen med det ene formål at blive ramt af en bil. En dyr bil naturligvis. De laver bevidst et trafikuheld og kræver derefter penge af bilisten, der ikke havde en chance for at undvige, hvis de da ikke bare kører ind i siden på bilen. De kan fremvise blå mærker, som godt nok stammer fra andre "uheld". Det var en politimand der advarede mig, han sagde at jeg altid skulle ringe til politiet hvis den slags skete.
Sådan kan man altså lave penge som "stuntmand" i Kina, selv om jeg ikke finder det videre charmerende. Jeg håber lidt at de en dag forsøger sig med en af de store beton lastbiler, de stopper nemlig ikke for noget, da slet ikke rødt lys. Jeg kørte engang sent om aftenen ude i industri kvarteret. En betonbil kørte fra mig, fordi den fortsatte med uændret hastighed over for samtlige lyskryds, uanset om der var rødt. Kommer der en lastbil fra siden der kører på samme måde, så sker det der faktisk sker tit.

fredag den 31. oktober 2008

Farvel sommer

Det betyder ikke at det er vinter i Kina, blot at sommeren som vi kender den, er forbi nu. Det plejer at gå meget hurtigt ned ad bakke, men vi har stadig 17-19 grader så længe det varer.
Kina har jo været udsat for lidt af hvert med vejr fænomener i år, så jeg ved ikke hvad vi skal vente os. Sidste vinter var den værste i 40 år, vi havde både sne og frost. Vi har haft lidt tyfoner og jordskælv, men ikke noget vi ellers har mærket noget til her.
Det er nok for sjældent at jeg tænker på det, for man vænner sig jo til det gode vejr. Alligevel savner jeg bestemt ikke de regnkolde morgener hvor man sidder og hopper i bilen indtil der er kommet en smule varme på. Det kan godt være at det danske efterår er smukt med alle farverne, men det slår på ingen måde at sidde uden for om aftenen med en tynd jakke på og nyde sin mad.

tirsdag den 21. oktober 2008

Stakkels mig

Jeg er blevet syg. Ikke noget alvorligt, men jeg havde ondt i mine hænder og havde røde pletter i hånden og flere steder på kroppen. Til sidst var der ikke andet for end at tage på hospitalet, jeg havde givet det 2 uger, men det blev ikke bedre.
Lægen var meget flink og snakkede perfekt engelsk. Han havde læst medicin i USA og arbejdet 6 år på et amerikansk sygehus, så ham var jeg egentlig tryg ved. Det burde udelukke de mest alternative løsninger med tang eller te og jeg var også ret sikker på at han ikke ordinerede dragespyt eller andet eksotisk. Det blev nu langt værre.
"Du har fået en allergisk reaktion på protein" sagde lægen, de næste 14 dage skal du holde dig fra æg, mælk og kød. Det var en grim en, vegetar i 2 uger og mig der elsker kød. Jeg skulle have en sprøjte bag i og fik så noget medicin jeg skulle spise. Selv om jeg først var skeptisk, så var alle symptomer væk dagen efter. Det er nu over 14 dage siden, men jeg holder mig stadig overvejende fra kød. Det har vist sig at være en ret fornuftig slankekur, og de har trods alt rigtig mange spændende grøntsager i Kina. Det ændrer ikke på at jeg skal mæske mig i flæskesteg og skinke når vi snart holder dansk julefrokost her i byen.
Regningen fra hospitalet var sammenlagt på under 100 kroner, det var inkl. medicinen.

onsdag den 15. oktober 2008

Opstramning

Det er som om at politiet er begyndt at stramme lidt op på forskellige ting. Det er snart lang tid siden jeg har set en DVD butik der er åben, det er naturligvis kopier der er tale om. Flere butikker har haft lukket i en uge, indtil politiet mistede interessen for dem, men nu har jeg flere gange gået forbi lukkede butikker, endda flere uger i træk. Problemet er så bare at man kun kan købe kinesiske film i de få butikker der er tilbage. Fra officiel side er der begrænsning for hvilke film der må vises i Kina, selv om det vist kan være det samme, med alle de kopier der findes over alt.
Også andre butikker har oplevet indskærpelser. Vi skal endda til at registrere vores butik, hvilket naturligvis betyder penge ud af lommen på os. Jeg tager det nu roligt, det er faktisk ikke ret dyrt, men for min kone er det virkelig en torn i øjet. Alt hvad der hedder udgifter er i hendes øjne, helt og aldeles unødvendige.
Selv barene har fået indskærpelser. Pigerne må ikke stå ude på gaden og forsøge at lokke kunderne ind og de skal også være mere anstændigt klædt på. På en måde er det nu godt nok, før kunne man ikke gå hen ad gaden om aftenen, uden at blive næsten trukket ind på samtlige steder man passerede.

Sommer?

Igen er der run på vores tøjbutik, kineserne skal have varmt tøj nu. Vi har også haft helt ned til 20 grader om dagen, men kun på de koldeste dage naturligvis. Kineserne er for længst gået i gang med indkøb af rigtigt varmt tøj, selv om jeg stadig har det fint i en kort skjorte. I dag spiste jeg frokost uden for i 26 graders varme og jeg frøs faktisk ikke. Der går max 2 uger, så er det til gengæld RIGTIG koldt og vi glider faktisk bare fra sommer over til vinter.
På en måde savner jeg efteråret i Danmark, men jeg tror min hukommelse pynter lidt på de idylliske dage med brune blade og en rask gåtur i skoven. Når jeg rigtig tænker efter, så var det vist mest ruskende vind med evig regn og kulde og det savner jeg alligevel ikke.

lørdag den 20. september 2008

OL i mælk

Først nu er jeg tilbage efter en lang sommerferie. Først i Danmark, så 1 måned i Kina, så faktisk trænger jeg først rigtig til ferie nu.
Det var fantastisk at opleve hvor godt det gik med OL2008 i Beijing. I betragtning af hvor stort et arrangement det har været, så har de klaret det med topkarakter. Der var mange ting at være bange for, ikke mindst terror. Kina havde bestemt ikke lyst til at blive husket for den slags, så sikkerheden var nok bedre end den kunne have været noget andet sted i verden. I Danmark kan vi ikke tilbageholde eventuelle terrorister på en mistanke, det har kineserne bestemt ikke problemer med. Jeg gætter på at alle der blot har været under mistanke, har set det indvendige af et kinesisk fængsel, indtil legene var slut. På det punkt sakker demokratiet jo lidt bagefter, men jeg vil nu helst ikke bytte alligevel.

Bagsiden af medaljen har så vist sig nu, mælkeskandalen. Vi har faktisk købt pulvermælk til min søn, men det er slut nu. Godt nok har vi købt et amerikansk mærke, men det er lavet på licens i Kina og så hjælper det vist ikke meget.
Rigtig mange børn er blevet syge og flere er døde af den forgiftede mælk. Jeg kan heldigvis stadig undres over hvad folk vil gøre for bare lidt flere penge. Jeg kunne forstå hvis det havde været helt fattige mennesker der virkelig ikke havde penge, men dem der har været involveret i skandalen, har jo rent faktisk haft penge nok.
Folk er meget oprørte over den her sag og jeg kan mærke at kineserne ikke er blevet mere venligt stemt over for regeringen. De vidste det jo faktisk inden OL, men valgte at lægge låg på sagen. Sjovt at de ikke havde lært noget af SARS udbrudet, som de ellers håndterede ret godt.
Min søn har det heldigvis fint, men det er slut med mælke erstatning og vi køber KUN mælk fra enkelte mejerier. Dem der ikke har været med i skandalen, kan slet ikke følge med efterspørgslen nu. Det meste er fjernet fra hylderne og det er ikke sikkert at forbrugerne nogen sinde får tillid til mælkepulver fra Kina igen.
Jeg eksporterer lidt forskelligt, men enhver form for madvare eller ting til børn, vil jeg slet ikke røre ved. Selv om man gør alt for at kontrollere at tingene er i orden, så kan man blive snydt alligevel. Mattel prøvede det med legetøj og jeg vil ellers tro at en så stor amerikansk virksomhed, har bare lidt styr på tingene. Vi har nok ikke set det sidste af den slags, men kineserne skal godt nok passe på efterhånden. Der er mange andre lande i østen der gerne vil med på opturen i Kina og den slags ting hjælper jo de andre lande godt på vej.

fredag den 1. august 2008

Ferie

Så er det tid til ferie i Danmark og som altid er det den dejlige by der bliver besøgt.
Jeg glæder mig til at komme hjem i kulden for en kort stund. Jeg har godt nok set at folk piver over de "høje" temperaturer, men når vi topper ved 42, er det svært at høre på klynk over 28 grader i 2 dage.
Sidste weekend var jeg ude med en kollega. Vi mødtes med hans ven og spiste på en tysk restaurant. Hjemmelavet øl og "Scweinehaxen mit knödel" kan faktisk godt gå an, bare ikke for tit.
Kollegaens ven betalte, han insisterede på det. Jeg havde aldrig mødt ham før, så egentlig havde jeg det lidt underligt med det, men man deler normalt aldrig en regning i Kina. Så kom jeg til at tænke på en anden oplevelse jeg havde i Shanghai. Har jeg skrevet om det før, så fortjener det alligevel at blive gentaget. Vi sidder på en ikke helt billig restaurant i Shanghai. (Læs-DYR, der findes ikke noget billigt i Shanghai) 70 Kroner for en stor fadøl, så har vi niveauet.
Da vi når til kaffen kommer der pludselig 3 Cognac, dem har vi ikke bestilt. Tjeneren forklarer at det er fra nabobordet, så vi siger naturligvis tak. Et yngre kinesisk par fandt lige på at de ville give os en Cognac, helt og aldeles uden bagtanker. Jeg tror det var fordi vi var udlændinge.
Der er forskellen, der er kinesere der vil snyde dig for hver en mønt og så er der dem der er jordens bedste mennesker og som virkelig gør det værd at leve her. Jeg tænkte på hvor mange udlændinge der har oplevet det i Danmark?

Benzin igen igen

Krisen kradser i Kina, benzinen stiger op mod normale priser, uden tilskud fra staten. Godt det samme, for det koster altså penge at fastholde en kunstig lav benzin pris.
Faktisk har vi fået et ordentligt hak op i prisen, selv om det, set med danske øjne, er rene tilbuds priser. Jeg kan huske da jeg gav 3,86 RMB for en liter benzin, gang selv med 0,7 får at få prisen i Kroner. Nu er vi oppe på 5,96 RMB. Min kone ringede i går aftes, helt i panik. Hun havde snakket med en fra avisen og han fortalte at prisen steg til 8 efter midnat. Nu skulle jeg virkelig skynde mig at få tanket. Jeg havde nok plads til omkring 30 liter i tanken, så jeg var knap så panisk, men jeg kørte da forbi tanken. Et hurtigt skøn, omkring 200 biler i kø ved tanken. Så kunne jeg jo hurtigt regne ud at de 60 RMB (40 Kroner) jeg kunne spare, skulle bruges på at holde i tomgang i 3 timer. Kører motoren ikke, så er det farvel aircondition. I går aftes omkring kl 21.30 var der 32 grader.

Jeg trøstede min kone med at der så var RIGTIG god plads ved tanken i dag og det var der også. Jeg tankede her til middag til nøjagtig samme pris som i går. Ikke en øre var det steget, selv om jeg godt er klar over at det kommer. Men sådan kan der opstå panik, når et rygte går.
Det har jeg grint lidt af, men desværre står det jo langt værre til i Danmark.

Så skamme jeg mig over at være dansker. Hvor lavt kan man synke for en smule penge. Det er jo klokkeklart tyveri, alligevel holder så mange mennesker i kø. Hvis nu kassedamen i Bilka var væk, så er man jo stadig ikke i tvivl om man godt må tage varene uden at betale. Jeg kan blive gal over at kineserne har så mange problemer med simpelt tyveri, men åbenbart er det værre i Danmark.

lørdag den 12. juli 2008

Mere service, eller egentlig mindre.

Jeg undrer mig tit over hvordan forretninger kan overleve i Kina, for de fleste skræmmer kunderne væk. Flere kunder i vores butik, har fortalt om den behandling de har fået andre steder. Steder hvor de aldrig kommer igen, naturligvis. Folk har set på tøj, men kunne ikke finde noget de ville have. De er nærmest blevet smidt ud af butikken, hvis de ikke ville købe noget, så skulle de blive væk.
Jeg har ofte tænkt på at skrive en længere afhandling om restauranter, ikke kun dem i Kina. Jeg har spist min andel af måltider på restaurant, i langt de fleste tilfælde har maden levet op til forventningerne. Giver man næsten ingen penge for maden, så er forventningerne heller ikke så høje og modsat. De gange hvor oplevelsen er blevet ødelagt, har langt de fleste gange været af en direkte dårlig, eller manglende service. Jo, jeg kunne godt selv gå ud i køkkenet og stege maden, jeg kunne også selv hente min mad eller en ny vand eller øl i køleskabet. Det er bare ikke det jeg forventer når jeg går på restaurant.
Nu gik det galt med min øl og så kan det ellers være at jeg farer i blækhuset, for ingen øl ,er da noget af det værste man kan sige til mig. Det gjorde restauranten nu alligevel, endda fulgt op af en dårlig undskyldning om at hele byen var løbet tør for øl og faktisk ville bryggeriet lukke. Det er nok den mest solgte øl i Kina, så jeg tvivler. Naturligvis er der mulighed for at de simpelthen har tjent så mange penge, at de bare besluttede at lukke bryggeriet, men jeg tvivler stadig.
Nå, intet var der at gøre, det var umuligt at få min øl. Så blev jeg sur. Jeg gik hele 25 meter hen i kiosken, tog en flaske i køledisken og gik tilbage til restauranten. Jeg spiste min mad og drak min medbragte øl. De var meget forundrede, hvor kunne jeg dog finde en øl så hurtigt?
Jeg kan forstå at en restaurant løber tør for øl, hvis der kommer et meget stort selskab en aften og alle vil have den samme øl. Alligevel burde der jo være lidt på lager, øl bliver jo ikke for gammelt efter 2 dage. Men over middag når restauranten har haft åbent i mange timer? Supermarkedet ligger 800 meter væk, jeg skulle handle bagefter min middagsmad. Supermarkedet havde ikke en kasse med øl, de havde hele paller til at stå. Jeg begriber ikke hvor svært det kan være at sende en mand hen til supermarkedet efter flere øl.
Det er så i orden en enkelt gang, men det er sket SÅ utrolig mange gange nu.
Det jeg tror går galt, er som altid noget med penge. I supermarkedet koster en øl 4,8 RMB, restauranten sælger den for 20. Ved grosisten giver de nok lidt mindre og derfor ville de måske tjene 50 øre mindre pr. solgt øl. I min verden ville jeg være langt mere panisk over de penge man mistede ved slet ikke at sælge noget. For lige at regne lidt på det, så tjente de ikke noget på min øl, altså et minus på 15 RMB. Det er 30 øl mere der skal sælges med 50 øres større fortjeneste. For mig hænger det ikke sammen.
Men jeg er heller ikke kineser. Det er virkelig et gennemgående træk hos dem, de tænker aldrig bare 10 sekunder frem i tiden. Se bare trafikken, som jeg vist allerede har skrevet min del om. KAN vi spare 10 øre nu, så tænker vi ikke på de enorme tab vi har i morgen. Mit kinesiske firma er ingen undtagelse. De skulle absolut spare en lille smule på et meget stort parti højttalere til Europa. De har en udsalgspris på 6000 Kroner pr. stk. så det er ikke helt billige modeller og de skal naturligvis være i orden. 12 stk 40 fods containere sendt til Europa, pakket ud, kasseret, sendt tilbage til os. Jeg tør ikke regne på om det kunne svare sig lige at spare de 5 kroner pr højttaler.

Service

I dag sagde min kone det jeg ofte har tænkt: "I hate Chinese!"
Svært når hun selv er det, men nok mere deres måde at være på. Enten har jeg påvirket hende, eller også har hun bare lidt mere at rotere med end gennemsnittet.
Jeg skulle have lavet en del kopier, over 400 faktisk. De skulle samles, bukkes og hæftes, så det var ikke en opgave jeg så frem til selv at lave ved min egen lille printer. Kopicenter måtte være løsningen, tænkte jeg i min naivitet. I dag var vi 4 steder, naturligvis uden resultat. Først går min kone ind og der sidder 4 mennesker i forretningen og spiller kort. Ingen løfter hovedet eller kigger på hende. Efter lidt tid, spørger hun om der er en der kan hjælpe hende. Jooo, hvis hun lige ventede lidt. Lidt sur over at blive afbrudt i kortspillet, kommer butiksejeren så op af stolen.
Min kone forklare hende opgaven, 400 kopier i alt der skal bukkes og hæftes sammen. Butiksejeren bliver sur, det var jo meget arbejde og min kone var ikke helt klar over om jeg skulle bruge det i morgen, eller i overmorgen. Hun fik så at vide, at hvis hun ikke vidste alt om hvad de skulle, så var der ingen grund til at komme. Min kone ville gå igen, men butiks ejeren var sur. "Du mener måske det er for dyrt?" "Nej" sagde min kone, "du er uhøflig og nedladende og gider ikke hjælpe mig."
Så kommer kommentaren man ikke hører hver dag, med mindre man bor i Kina. "hvis du havde forventet 5 stjernet service, så skulle du ikke komme her.!" Jeg kunne ikke lade være med at grine, for det var på en måde så komisk. Kinesere ejer ikke skyggen af forretnings sans, men har travlt med at alle andre mennesker i hele verden er så rige. OK, enkelte kinesere har set lyset, mange gange ikke i kraft af deres evner, men i kraft af deres forbindelser inden for det offentlige. 80% af kinas Milliardærer kommer fra byggebranchen. Gæt hvem der får lov til at opføre 1500 lejligheder på en tom grund. Ham der kender folk i det offentlige og betaler dem 30 millioner under bordet, eller ham der vil lave et godt kvalitetsbyggeri og behandle folk ordentligt?
Tilbage til mine kopier. Egentlig ville jeg bare have en masse sider udskrevet i sort/hvid. Jeg havde lavet alt klar i Word så det faktisk bare var at trykke på "print" knappen. Et andet sted var en pige i gang i 20 minutter, alt i mens jeg stod og rystede på hovedet. Hvorfor hun fik alt hvad jeg havde lavet over i et tegneprogram ved jeg ikke, men mine sidetal stod midt på siden og layoutet var helt i skoven efter hendes ændringer. Jeg prøvede om de nu ikke bare kunne skrive det ud fra Word og så gerne på noget fornuftigt papir. De havde ikke bedre kvalitet end 60 grams papir, så det kunne de ikke hjælpe mig med. Et eller andet sted burde det være muligt at gå ned i papirforretningen der faktisk ligger 400 meter nede af gaden, de har 80 grams papir. Det er ikke muligt i Kina, for det kræver at man tænker sig om i mindst 1/10 sekund og det tror jeg ikke kommer til at ske.

lørdag den 5. juli 2008

Politi

Jeg starter lige med at skrive lidt positivt om politiet, det kunne de godt bruge her i tiden.
I midtbyen har de spærret mange veje af og gjort flere veje ensrettede. Det gælder kun morgen og aften og fjerner trods alt de værste flaskehalse fra midtbyen. Samtidig er politiet ret synlige og giver bøder til folk der ikke overholder forbuddet. Nu går det godt nok ud over mig, for jeg må ikke køre ind af den sædvanlige vej til vores butik fra 16.30-18.30. Før kunne jeg alligevel sidde i trafikprop i over ½ time, nu skal jeg bruge 10 minutter på at køre en omvej, trods alt til at overleve.
Så er det også slut med det positive omkring politiet i Kina for denne gang.
En mand er nu i fængsel, har har slået flere betjente ihjel. De fortæller jo altid at politiet er helt fantastiske, de kan kung-fu og fanger altid tyveknægtene. Så nemt gik det ikke denne gang. Manden gik ind på politistationen og slog 6 mand ihjel, yderligere 4 er hårdt kvæstede. 10 bevæbnede betjente kunne altså ikke stille noget op imod én mand med en kniv, han var endda ikke ret stor. Det var fordi betjentene løb, alle prøvede at flygte fra ham, i stedet for at gøre noget.
Bag historien er der så kommet en del frem. Manden var før blevet anholdt af politiet, men han havde ikke gjort noget. Første gang var han blevet anholdt for noget tyveri, betjentene havde banket ham og så fundet ud af at de vist havde den forkerte. Der havde de givet ham lidt penge. Næste gang var han på besøg i Shanghai og havde lejet en cykel. Han blev stoppet af politiet som mente at han havde stjålet cyklen. Igen i fængsel og gennembanket af betjentene. Så fandt de vist en kvittering for leje af cykel og så slap de ham fri. Manden mente ikke det kunne være rigtigt at politiet bare banker folk, uden at de har gjort noget, så nu var han altså ved at være arrig.
Folk ser ham næsten som en helt nu, for flere historier er kommet frem på samme tid.
Den anden historie er længere syd på. 2 piger bliver uvenner, den ene pige hyrer så 2-3 mænd til at voldtage og tæve den anden pige, de ender med at drukne hende i floden. Den døde piges forældre går til politiet, men der er de ikke så heldige, en af mændene der druknede pigen, har nemlig en far der arbejder hos politiet. I stedet for at hjælpe forældrene, så gav de dem tæv og sendte dem væk, med besked om at glemme den sag. Det ville forældrene ikke, så de gik højere op i systemet. Igen fik de bank. Så var det nok, nu gik de til den øverste i byen, men for 3. gang fik de bank og besked om at holde kæft.
Så var det nok, de lavede skilte og fortalte alle folk i byen om deres skæbne. Pludselig spredte historien sig og så gik det galt. 10.000 mennesker samlede sig og brændte politi gården ned til jorden. Så gik de til rådhuset som fik samme behandling.

Det er som om at folk er ved at blive lidt mere bevidste om hvad politiet egentlig går og laver, nemlig absolut ingen ting. Det skulle da lige være at holde hånden over hinanden eller modtage bestikkelse. Man skal nok have boet her for at finde det normalt, at en mand der tjener 4000 om måneden, bor i en villa og kører Mercedes.

søndag den 22. juni 2008

Costa Kalundborg

Måske havde de fat i noget dengang, Shu-Bi-Dua altså. Vi har i Kina haft den hårdeste vinter i 40 år og nu har vi haft noget nær den ringeste Juni måned nogensinde. Det har stort set regnet siden begyndelsen af måneden og det gør det stadig. I Suzhou har vi ikke problemer med vandet, det løber alligevel bare ned i søerne eller kanalerne. Lidt er vandstanden da steget, men måske 20 Cm. Det er ikke koldt, vi har omkring de 30 grader, men næsten hver dag styrter det ned uden pauser. De andre år har det max regnet 1-2 dage, så klarede det op og det blev solskin og varmt.
Samtidig har Danmark haft en Maj måned med flest solskinsdage, siden man begyndte at registrere det. Det kan være at det bliver det varme nord, folk besøger om et par år.

Benzin i overskud

Før skrev jeg om panikagtige scener ved tankstationen, det er nu helt ovre. Det varede kun et par dage, folk var vist i panik over et rygte om mangel. Nu har de så endelig frigivet prisen på benzin, den var faktisk kunstig lav. Før gav vi omkring 3,46 Kroner for en liter 95, det er nu steget til 4,20 Kroner. Noget af en stigning, så nu er der bestemt ikke kø ved tanken længere.
Man kan jo så tænke over, om det nu er de høje oliepriser, eller afgift, der gør at benzin koster så meget i Danmark.
Kineserne har et ord for folk der har en bil, men ikke råd til at køre i den. Nu synes jeg i forvejen at det er urimeligt billigt, både årlig afgift, forsikring og specielt prisen på bilen, er endda noget lavere end i Danmark.

søndag den 15. juni 2008

Konkurrent til Maersk

Jeg tror snart vi har haft flere ansatte end Maersk. Ikke på en gang måske, men så sammenlagt. Vi har igen skiftet rengørings hjælp, eller det vil sige, vi skal have en ny igen. Jeg har ikke længere tal på hvor mange vi har haft.
Den forrige holdt i en måned. Hun var utilfreds med at min søn rodede, når hun havde ryddet lidt op, så tog han legetøj frem. Det gør børn på 22 måneder vist generelt, jeg tror ikke min søn er anderledes på det punkt, faktisk synes jeg han er overraskende nem at have med at gøre.
Et andet problem var min kaffekop. Kaffen gjorde koppen sort og så var den svær at gøre ren. Hun ville nok hellere have at jeg drak te. Flydende skurepulver er standard i hjemmet, men en kinesisk rengøringskone ved ikke pr automatik noget som helst om rengøring. Hver gang vi har fået en ny, har jeg haft et større arbejde med at gennem gå vaskemaskinen. Altså i Kina ved enhver jo at skal tøj være rent, så bruger man vand fra åen, lægger tøjet på en sten og slår på det med en pind. Sådan har man altid gjort og så kommer jeg og vil lære dem noget der hedder 60 graders med forvask? Ikke på vilkår.
Nå, men en måned, så havde hun fået nok og vi fik en ny. Hun holdt i 1 dag. Det med at vaske gulvet var godt nok hårdt, så det gad hun ikke. Vi hørte ikke noget dagen efter, hun havde da sagt at hun ville komme næste dag. Ikke noget med at ringe eller give bureauet besked om at hun ikke ville arbejde mere, hun blev bare væk. Vi fandt jo så ud af det efterhånden som dagene gik.
Nu er der en ledig stilling som rengørings hjælp, vi er ikke kræsne, bare en der kommer en gang imellem og ikke er helt bange for vand og sæbe.

Reklame

Jeg skal jo også huske at reklamere lidt for mig selv. Nu har jeg jo fulgt lidt med i benzinpriserne i Danmark, så det gør nok ondt når jeg fortæller at jeg giver omkring 3,6 Kroner for en liter 95 blyfri. Men der er hjælp at hente, for man kører jo lige så godt på strøm. Jeg har godt nok brugt en del benzin for at finde frem til noget fornuftigt, mange fabrikker er besøgt og endnu flere er valgt fra, alene ved kontakt på mail. Men det er trods alt lykkedes at finde et par fornuftige leverandører, så jeg nu kan tilbyde el-scootere og el-cykler i Danmark.
www.theebikecompany.dk er stedet hvor du kan få en smart lille sag og også en lidt vildere scooter der er økonomisk i brug. Mange modeller at vælge imellem, så køb for pokker :-)

Supermarkedet

Kina må være garant for oplevelser, for det meste er de positive. Det er de dog sjældent i supermarkedet, denne gang ingen undtagelse. Min kone havde samlet appelsiner og skulle hen og have dem vejet. Der stor 2 andre i kø, så hun stillede sig bagerst. Det duer jo ikke, for så er der pludselig 3 og kommer der en til, så kan de jo ikke vente. Uden et ord skubbede en kvinde sig ind foran min kone med 2 poser frugt. Min kone spurgte om hun ikke kunne vente, det kunne hun ikke, for hun havde jo kun 2 poser, så det måtte være hende der kom først.
Efter udveksling af ord som "brænd i helvede" "K*** din mor" endte det med at kvinde ville ringe til sin mand, så han kunne komme og tæve min kone. De var dog ikke kommet til det stadie hvor de kradsede hinanden.
Der var jeg ikke i nærheden, så hun havde ikke set mig og mine 193 Cm. Det kunne nu alligevel være sjovt hvis hendes mand på 150 Cm var kommet.
Selv om der var kø, så insisterede den kvinde på at hun ville foran og det er desværre meget normalt, både i supermarkedet og i trafikken.
Senere på dagen skulle jeg parkere bilen. Der er parkeringsvagter der opkræver penge, man betaler et fast beløb, så kan man holde så længe man vil. Ham her var en af de rigtige bondeknolde, så han skulle naturligvis snyde den dumme udlænding. Han ville have dobbelt pris, fordi han ikke troede jeg kunne et ord kinesisk. Vi skulle holde der i 10 min, så jeg var egentlig ikke i humør til at betale ekstra til ham. Jeg er nok det mest fredelige menneske, men en gang imellem, så kunne jeg nu godt have lyst til at vappe en kineser sådan en, så han lander engang i næste uge.
Lidt solskin og en kold fadøl på teressen, så var alt godt igen og humøret er højt. Jeg glæder mig dog alligevel en smule til min sommerferie i Danmark. Tænk at kunne køre bil uden at der konstant er 10 biler der dytter, det er ren afslapning. Så gør det ikke noget at det er lidt koldt eller regner lidt.

søndag den 1. juni 2008

1 liter 95 blyfri...

.....ja så gerne, vent lige i 3 timer.
Sådan var situationen i sidste uge, men nu er vi tilbage til normale tilstande. Jeg stod op kl 04.30 for at tanke bilen, for midt på dagen ville jeg være omkring nummer 200 i køen og det er ikke sjovt i Kina. Kø er jo så meget sagt, der var 3 standere og der er vel plads til 3 biler ved siden af hinanden i indkørslen, men udenfor var der nu alligevel 12-15 rækker med biler. Så kører man med 3 cm afstand og den der er modigst eller har den ældste skrammede bil, kommer først. Min bil er ny, så det ville ikke have gode udsigter for mig.
Det tog faktisk "kun" 1 time der ret så meget først på dagen. Jeg undrer mig, for der var jo rent faktisk benzin til alle, men et eller andet havde sat gang i en panik, så ALLE pludselig skulle have benzin. Jeg har hørt flere forskellige versioner, visse mere troværdige end andre. Den værste kommer først.
I sidste uge var dagen hvor den olympiske ind skulle løbes igennem Suzhou. ½ delen af alle veje var afspærret og jeg gætter på at der var mindst dobbelt så mange mennesker som sædvanligt, jeg var der af samme grund ikke. Men på grund af brandfaren, så skulle alle tankstationer tømmes for benzin, derfor var der ikke benzin at få. Nu er den olympiske ild jo ikke en flammekaster, faktisk nok nærmere en stor lighter. Når man tænker på at kineserne ryger overalt og samtidig bruger enhver lejlighed til at fyre så meget fyrværkeri af som muligt, så er det svært at få øje på brandfaren ved en enkelt lille fakkel. Men kineserne fortalte det med stor alvor. Så kan man undre sig over hvorfor der så rent faktisk VAR benzin i standerne, for selv om min lokale tank var belejret af 2-300 biler, så var der stadig noget tilbage til mig kl 04.30.

En anden forklaring er at alt benzin bliver sendt til jordskælvs områderne. Nu er alle vejene væk, så skulle de noget var det nærmere at rydde dem. Jeg gætter på at de fleste gravemaskiner kører på diesel. Selv om det er en stor katastrofe, så er det jo en dråbe i det kinesiske forbrugs hav. Forresten er der indsamlet over 6 Mia US$ på nuværende tidspunkt. Den forklaring virker dog en smule mere sandsynlig end den første.

Så er der den rigtige forklaring. Benzinen er ikke steget i Kina i rigtig lang tid. Det kan godt være at olieprisen er røget i vejret med raket fart, men regeringen holder fast i benzinprisen. Der er ikke noget der hedder priskrig eller at det er billigere hos Metax, uanset hvilket selskab du tanker hos, så koster det 3,51 Kroner efter dagens kurs. Giver du mere i Danmark? ;-)
Men benzinselskaberne er utilfredse med at prisen er frosset, for de tjener ikke ret meget længere. Derfor ville de åbenbart rationere benzinen for at demonstrere deres utilfredshed. Samtidig bruger regeringen jo også penge på at holde prisen nede, for jeg tror ikke der er mange steder i verden hvor man køber benzin til 3,5 krone pr. liter i dag. De er bange for at alle varer vil stige, hvis prisen får lov til at komme op og på nuværende tidspunkt behøver inflationen ikke at stige yderligere for den alm. kineser. Det virker mærkeligt, for samtidig gør de alt for at begrænse antallet af biler. Nu er det stort set umuligt at få et kørekort, for man skal afsætte omkring 3 måneder på fuld tid, for at komme op til prøven. Man kører godt nok kun i 1 time om dagen, men de andre 7 timer skal man se på de andre, det lærer man nemlig meget af, mener de. Nå, nu er der igen fri plads ved tanken, måske fandt fork ud af at der rent faktisk var benzin til alle, eller også har alle biler bare fuld tank i disse dage.

torsdag den 22. maj 2008

Respekt

Jeg læser meget i aviserne, de internationale altså. Men jeg må bøje mig i støvet for kineserne, aldrig har jeg oplevet en sådan offervilje og hjælpsomhed. Jordskælvet har ramt hele Kina, selv om det ikke kunne mærkes alle steder. Nu er det ikke kun helt lokalt, der var steder i Shanghai, Beijing og endda Suzhou, hvor man kunne mærke rystelserne. Afstandsmæssigt er vi nu i Italien, i forhold til Danmark, det er langt væk.
Min kone fortalte at Danmark havde givet 500.000 RMB, det havde jeg svært ved at tro på og svært ved at acceptere. Tallene er anderledes i Kina, så heldigvis går de tit fejl, det VAR 5 Mill. Jeg har lige set i fjernsynet hvordan store firmaer har givet ret betragtelige summer. Vores hårde hvidevare forretning spyttede lige 50 Mill i kassen til de ramte, næste gang vil jeg have mere rabat.
Men hold op der kom beløb på bordet som ville tage pusten fra de fleste. Først startede de mindre virksomheder med små 2-5 mill, men efterhånden kom de lidt større på banen og så hed det 20-50 Mill i donation. Det stoppede ikke der, jeg skriver ikke mere om det, det kan være svært at forstå. Tænk på hvis en virksomhed fremstiller noget 10% af kineserne kan bruge og tjener 2 kr hver gang og sig så goddag til 260Millioner. Tænk så på de virksomheder der eksporterer også.
Det er det STORE samtale emne, selv her 11 dage efter jordskælvet. Der har været mange historier omkring fantastisk heltedåd og rigtig mange har gjort et fantastisk arbejde. Nu læste jeg i avisen at Kina ikke havde brug for hjælp, de har selv resurser til det. De har udkommanderet mere end 130.000 soldater, men vi hører alligevel dagligt om mangel på telte og udstyr. Problemet er at få det frem. Det er jo ikke et lille område der er ramt, det er enorme ødelæggelser og mange steder i svært fremkommelige bjerge. Normalt er der ikke problemer, men når jordskælvet har ødelagt samtlige veje på et bjerg, så hjælper en 4 hjulstrækker ikke meget. Røde kors havde gjort meget ud af at få de RIGTIGE ting frem, de havde nemlig sendt "Instant nudler" Mad er fint, men når man ingen mulighed har for at tilberede det, så hjælper det ikke meget. Lidt varmt vand kan de frembringe de fleste steder, selv om vi så soldater der spiste dem kolde.
Kina står over for en kæmpe opgave, selv om landet er ligesådan. Store mængder børn er nu uden forældre, folk der har mistet deres hus har ikke forsikring, veje skal genopbygges i stor stil, forsyning af mad skal fungere i enorme områder.

Så lige mit eneste sure opstød over denne katastrofe. Dødstallet kommer nok op omkring 50-60.000 mennesker. Det er naturligvis tragisk at så mange mennesker dør på en gang, men er der bedre at det samme antal dør over længere tid? HVERT år dør dobbelt så mange mennesker i trafikken i Kina og med det nuværende bilsalg bliver det ikke færre. Visse ting får tiden i medierne og lige netop det er noget der får folk op af stolen. Se nu Madeline der forsvandt i Portugal. Hun var(er) nuttet og forældrene var gode til at takle medierne. Men lille Rbhvanda eller Wang Ming der bliver bortført giver aldrig så meget som en enkelt linie i aviserne, selv om deres skæbne naturligvis er lige så sørgelig. Det sker bare hver dag rundt om i hele verden. I næste uge er der også mindst 1 der mister livet i det store kryds hvor jeg bor, det er vist ikke unormalt. De efterladte sørger med sikkerhed lige så meget som dem der har mistet familien i jordskælvet, forskellen er bare at i trafikken kan man faktisk gøre noget for at undgå det.

torsdag den 15. maj 2008

jordskælv

Nu er det et par dage siden at jorden rystede, men dog ikke her. Enkelte kunne mærke det i bygningerne, men vi har mest blød mosejord her i byen, så normalt skvulper det vist højst.
Her har regeringen virkelig vist sig fra den gode side. Der er handlet med det samme og en massiv indsats er sat i gang. Der er indsamlinger over alt i landet og over 100.000 soldater er udsendt for at hjælpe. Der er håb for fremtiden, måske Burma kunne lære lidt der.
Nyhederne er også godt med, helt fra starten har der været fuld dækning og intet er fejet ind under gulvtæppet. Nu hører vi faktisk først fra de kinesiske nyheder, når der er sket noget nyt. Normalt plejer jeg at læse om større ting i udenlandske medier først.
Det er svært at begribe katastrofens omfang, de hårdest ramte byer ligger langt væk i bjerge og efter jordskælvet er det endnu sværere at komme frem. I denne hårde tid har folk virkelig stået sammen, taxa chaufførene i området, kører nu gratis for at hjælpe folk med at komme til større byer, eller få forsyninger af mad frem.

Guldkorn

En gang imellem kommer mine kolleger med bemærkninger som virkelig hører til guldkornene. Denne gang tager en samtale med min værkfører klart 1. pladsen. Han siger til mig, at han godt ved at udlændinge finder kineserne lidt dumme, men det er de i virkeligheden slet ikke. Nej, kineserne er helt fantastiske, de kan nemlig lave alt. Så er det hans kommentar kommer og jeg må næsten bide mig i tungen for at holde på grinet.
"Kineserne er fantastiske fordi de kan lave alle mulige ting, de er bare ikke særlig gode til det"
Det er der en del sandhed i, for meget kan de lave, men sans for detaljer og kvalitet, det mangler de godt nok stadig. Faktisk mente han det jo positivt på hans måde, jeg forstod det så på en anden, vi er jo trods alt forskellige. De er nu dejlige mennesker, jeg tror den største forskel ligger i at de er meget kortsigtede i tankegangen. Det er svært at forklare, men penge brugt nu er altid dårligt. Vi tænker på de penge vi kan risikere at miste i morgen, men det bekymrer kineserne sig først om når den tid kommer.
Kvaliteten er affødt af den tankegang, hvis vi køber noget rigtig billigt bras, så har vi sparet penge. Der tænker jeg i stedet på at det med 99% sikkerhed er gået i stykker i morgen. Så er min besparelse jo til at få øje på. Jeg tror kineserne glæder sig over den tid de har haft noget, altså indtil det går i stykker. Selv på mit arbejde hvor man burde tænke lidt over økonomien, hersker samme trend. På et tidspunkt fik vi købt en ny maskine, en kinesisk der opfyldte det vigtigste krav, den var billig. Jeg ville have haft en anden, men de så udelukkende på prisen. Maskinen var problematisk og efter 1 måned med reperationer kom vi til konklutionen, den kunne ganske enkelt ikke bruges. Nu har vi for 150.000 kroner maskine stående i et hjørne og samle støv, efter min mening den dyreste investering firmaet har lavet. Vi har ofret penge, men ikke fået noget som helst for dem. Vi får naturligvis ikke en ny og bedre maskine, nu har vi ofret pengene, så må det være godt.
Men så igen, tænkte de lige som os, så var der ingen grund til at jeg var her i dette smukke dejlige land og jeg ville være en masse oplevelser fattigere.

søndag den 11. maj 2008

kø kø og mere kø

Det er ikke kun i trafikken at kineserne opfører sig totalt tåbeligt, i enhver situation hvor man skal vente, der går det galt. I trafikken er det helt normalt at presse og snyde sig foran så mange som muligt, det gør ikke noget at du tvinger andre væk fra vejen eller til en katastrofe opbremsning, bare du kommer først. Sådan er det også af og til når man står i kø.
I dag ventede vi i supermarkedet, vi havde nok stået i køen i et par minutter, så der var kommet et par stykker mere bagved os. Da ham foran os træder et skridt fremad, bliver der jo lige et hul og det bliver udnyttet. Pludselig var der en der fik kastet sin indkøbsvogn ind foran os, inden vi nåede at følge med. En gang imellem får man bare nok af dem og de sidste par dage har der været ekstra meget trafik, så jeg havde sparet lidt sammen. Jeg tog fat i indkøbsvognen og trak den tilbage i køen og ind bag de andre. Damen så meget forbavset ud og sprang for livet for ikke at blive kørt ned af hendes egen vogn, der nu blev styret af mig. Jeg forklarede hende at hun kunne vente til det var hendes tur.
Hun mente naturligvis at når hun nu var kommet ind foran os andre, så var hun nu først. Det var hun nu ikke. Hun sagde at hun ikke forstod hvad jeg sagde, så sagde min kone meget højt, at jeg sagde at hun burde være gammel nok til at vide at man ventede pænt på andre. De andre i køen grinede lidt af damen og min kone klappede mig på skulderen.
Det er ikke første gang at folk bare maser sig ind foran når man står i kø ved kassen, men normalt siger jeg bare noget surt til dem og de lader som om de ikke forstår hvorfor.

Senere på dagen var jeg i et stort varehus og ville op med elevatoren. Det er en disciplin som jeg elsker, for det er morsomt at observere. Ved en elevator kan man lige så godt bare træde et skridt til side og så more sig lidt over det der sker når døren går op. Når døren åbner sig, så forsøger så mange mennesker som muligt, at komme ind ad døren på samme tid. Stor er deres forbavselse, for der er lige så mange mennesker inde i elevatoren der forsøger at komme ud. Det får de ikke lov til, for alle vil ind først. Så kommer det til en skubben og masen og alle er bange for ikke at komme med, selv om der er rigeligt plads til alle. Sjovere blev det da vi så kom ind, for dem der naturligvis skulle først ind i elevatoren, de skulle også ud først. Da den stoppede på 2. sal, så kunne jeg godt se panikken hos en dame der stod aller bagerst, for vi andre skulle op på 5. Det har jeg lært at grine af, for ved elevatoren er det virkelig alle der opfører sig på den måde.

mad kultur

Ingen er nok i tvivl om at maden er noget anderledes i Kina. Man kan naturligvis få næsten alt, men de små kinesiske steder tiltrækker mig nu alligevel.
For en uge siden var jeg på en lille rejse og besøgte en god ven. Om aftenen tog vi på vores foretrukne restaurant, en lille lokal "hot-pot" restaurant. Hot-pot er en stor gryde med suppe der kommer på bordet, så kan man bestille en masse ting til at putte i. Det kan være kartoffel stykker, svampe, tofu eller alt muligt andet. Her er det dog specielt, for man får en kylling i suppen. Uden for restauranten har de mange bure med høns i, altså naturligvis levende høns. Man udvælger sig så den kylling der passer i størrelse og som ser fornuftig ud. De bringer den ind og slagter den, så bliver den kogt med i suppen og serveret ved bordet.
Da vi sad ved bordet kom de ofte forbi med en kylling og her tænkte jeg på hvor hurtigt sundhedsmyndighederne i Danmark kunne lukke sådan et sted. Levende skræppende høns der slæbes igennem restauranten er vist ikke helt tilladt i Danmark, men jeg kan anbefale at man prøver sådan en restaurant, for det smager rigtig godt.
Man kan så springe over de vildeste slags tilbehør, størknet blod, hjerne og div. indvolde er nok for hård kost til en nyankommet dansker.

lørdag den 26. april 2008

fup og svindel

Kineserne har hæftet sig meget ved en episode fra sidste uge. En cykeltaxi er blevet snydt, hvis man kan kalde det sådan. Først troede jeg der var Italienere på spil, men der er åbenbart andre lande i Asien med valuta der er det samme værd.
Cykal taxa manden havde vekslet penge for et par udlændinge og var åbenbart lidt optimistisk hvad angår kursen. Euro og Dollar er mere værd end kinesiske RMB, så langt er alle med., men manden havde vekslet penge for dem som åbenbart svarer i værdi til Lire. Så er kineserne naturligvis i oprør og skriver om det i aviserne.
For 2 uger siden havde jeg forretnings besøg af et par danskere, de tog videre til sydkina og fandt en taxa til deres hotel. 800 kom de af med. Har man en smule kendskab til Kina, så ved man at det kunne have erstattet flyveturen og dermed været billigere at køre med taxa hele vejen, frem for at have fløjet. Fra Suzhou kan man tage en limousine service til lufthavnen i Shanghai og det koster ca 500. Det er en tur på 130 Km, så 10 minutter i Taxi kan på ingen måde koste i nærheden af 800. På den anden side, skulle aviserne skrive om de udlændinge der bliver snydt hver dag, så havde de ikke spalteplads til andet.
Det er jo aldrig sjovt at blive snydt, men kender man en smule til cykeltaxi i Kina, så har man ikke ondt af manden. Ingen tvivl om at han havde håbet på at snyde den dumme udlænding på det groveste, men skal man veksle penge, så er det nok smartest at kende kursen, inden man kaster sig ud i at lege bank.
Her i byen koster en taxa 1,8 RMB pr. kilometer, altså omregnet ca 1,2Kr, så for at bruge 800, skal man altså have en rigtig stor by, med store afstande fra lufthavn til hotel. Mine forretningsfolk er hverken de første eller de sidste der bliver snydt noget så grusomt i Kina, men vi kommer nok til at vente længe på at en kinesisk avis skriver om det.

torsdag den 17. april 2008

korruption

Nu har jeg lige læst lidt om Brixtofte dommen og ved ikke helt om jeg skal grine eller græde.
Lige ved siden af hvor jeg bor, ligger de lækreste villaer. Mange af dem har det en ejendomsmægler vil kalde "herlighedsværdi", jeg kalder det egen bådebro ned til søen. Jeg indrømmer at jeg er en smule misundelig på de huse, for de er rigtig flotte og har en perfekt beliggenhed. Selv om de nok ligger en smule over min økonomiske formåen, så ville jeg stadig ikke kunne købe dem hvis jeg havde pengene til det.
Alle husene er tomme og det har de været siden de var færdige for omkring 3 år siden. Det er ikke fordi de ikke kan sælges, for alle husene har skam en ejer. Dem der har husene er folk fra det offentlige der har modtaget dem i bestikkelse, "kommision", gave eller hvad man nu skal kalde det. Problemet er at ingen af dem har en løn der tilnærmelsesvis kan købe et hus i den prisklasse, så derfor vil der nok blive set lidt skævt til dem, hvis de faktisk boede i huset. Det svarer lidt til at en enlig mor på bistandshjælp, købte en villa på strandvejen.
Men der er ikke en løbende ejendomsskat i Kina, derfor kan de bare beholde husene og vente på at de stiger i pris. Således er et helt kvarter med luksushuse nu gabende tomt.
Offentligt ansatte i Kina får Brixtofte til at ligne en mønsterelev i en katolsk søndagsskole, for her gælder alle kneb. Det der giver status i Kina er enten magt eller penge. Magt har man ved at arbejde for det offentlige, skal en virksomhed have en tilladelse til at bygge til, så sidder man allerede på en guldmine. Problemet er at alle accepterer det og alle ved at det foregår på den måde, men ingen gør noget ved det.
Det kan være svært at se på en gang imellem, for en, trods alt, rimelig retskaffen dansker.

onsdag den 16. april 2008

Lidt opdateringer

Jeg vil lige følge en smule op på et par tidligere indlæg.
Min kone fik jo leget kirsten giftekniv med sin bror, men det er nu ikke gået så godt. Pigen kommer stadig rendende i butikken, men min svoger er ikke alt for begejstret for hende. Hun er alt for sukkersød mener han og jeg må give ham lidt ret.
Der er så en anden pige der kommer meget i butikken. Egentlig er der ikke noget unormalt i at en pige kommer meget i en tøjbutik, jeg er lige ved at tro det også sker i Danmark. Men hun har selv en butik lidt længere nede af gaden og sælger faktisk også tøj. Jeg tror ikke hun kommer for at spionere, for det er faktisk sjældent at hun kigger på tøjet.
Min stakkels svoger, han er under opsyn af hele familien. En dag var han ikke hjemme for at sove og alle ville straks vide hvor han havde været. Jeg har sagt til min kone at hun skal lade ham være, manden er 33 år, jeg vil mene at man er gammel nok til selv at finde ud af tingene.


Den anden ting der er lidt nyt om, er bulen i min bil. Faktisk er det nye at vi nu ved at der ikke er noget nyt, men det er jo også nyt.
Hende der ramte bilen stak jo af, men min svoger fik nummeret på bilen. Når politiet nu ringer til hende, så tager hun ikke telefonen. Politiet har så forklaret at de ikke kan gøre noget. Jeg ville vide om de ikke vidste hvor hun boede og jo det gjorde de skam ud fra nummerpladerne. Det hjælper os så ikke, for politiet gør ikke noget. Det der nu sker at vi venter indtil hendes bil skal til syn. Bilerne skal synes hvert 2. år, så der kan altså gå op til 2 år.
Så spurgte jeg min kone om det nu ville hjælpe. Det mente hun, da damen jo skulle betale og møde op til tiden i synshallen. Nu bestikker man i forvejen medarbejderne i synshallen med cigaretter, så jeg kunne forestille mig at 100 RMB ville få medarbejderen ved computeren, til at "overse" den sag der verserer omkring en påkørsel.
Egentlig er jeg ligeglad, et par 100 RMB kan udbedre skaden til en rimelig tilstand og det har vi allerede gjort.
Jeg spurgte så min kone om jeg bare skulle stikke af hvis jeg kørte ind i en bil, men det mente hun bestemt ikke var en god idé. Jamen, sagde jeg, vi er jo flyttet siden vi indregistrerede bilen og man melder jo ikke flytning, så hvis de vil finde os, så kommer de på den gamle adresse. Det kunne hun ikke sige så meget til, men jeg forsikrede hende om at jeg ikke ville stikke af hvis jeg rammer nogen

Den kloge narrer?


Jeg faldt over et godt tilbud i dag, eller det troede jeg da. Først tænkte jeg at det da virkelig var for dumt, men når jeg tænker over det, så er det nok mig der er den dumme.
Jeg har købt en pakke med batterier og så en fin lille LED lampe. Den var på tilbud og luk lige øjnene hvis batterier er dyre i Danmark, for den kostede 14 kroner, altså for 12 AA batterier og lygten. Det er forresten ganske udmærkede batterier, der holder i lang tid, så ikke noget at klage over der.
De har jo heller ikke lovet mig noget, fejlen ligger i at jeg regner med at det er smart. Jeg burde efterhånden vide at det er der ikke noget i Kina der er. Helt ærligt, når man ser sådan en pakke, regner man så ikke med at batterierne faktisk passer i lygten? Det gjorde jeg.
Men nej, lygten bruger AAA batterier, altså måtte jeg købe en ekstra pakke af dem. Og så kom jeg til at spekulere på hvem der egentlig var smart. Er det mig der kunne se det smarte i at batterier og lygte passer sammen, eller er det producenten der har narret den dumme dansker til at købe en ekstra pakke batterier.
Som jeg ser det, så står der 1-0 til batteri firmaet.

fredag den 28. marts 2008

Fisk


Svigerfar har længe ønsket at fiske lidt og nu er foråret kommet så vi har købt lidt udstyr til ham. Det blev til en god stang med hjul, en sammenklappelig stol, en stor taske til det hele og en masse kroge, flod og blink. Nu er han klar og har været i gang i et par uger. Først var det lidt svært ikke at grine, for det var nærmest guppyer han kom hjem med. Jeg troede først at han bare havde skovlet dem op med nettet, for man kan se en masse af de små fisk i søen, men han havde skam fanget dem en ad gangen.
De er også blevet spist, dog ikke af mig. Men nu har han vist fået taget på det, for han har fået et par noget større på krogen. De var meget begejstrede, for den fisk han havde fanget, koster normalt 60 Kroner pr. Kg. Først mente han at det var alt for mange penge at bruge på udstyr, vi betalte 220 Kroner for det hele. Nu varer det ikke længe før det har tjent sig ind, så han er ekstra glad.
Fiskene er trods alt omkring 30 cm lange og fanget i vores egen "lille" sø inde i haven hvor vi bor. Den er egentlig pæn stor, der er mere end man kan se på billedet, men i forhold til de andre søer i området, er det her en vandpyt. Den største sø ved Suzhou hedder TaiHu og er på størrelse med Fyn.

onsdag den 26. marts 2008

Diesel


Jeg tror der er mangel på diesel for tiden, for ofte oplever man tumult agtige køer omkring tankstationerne. Det er lastbiler der ikke bare blokerer selve tankstationen, men hele vejen på begge sider. Der kan være over 1 kilometer kø til en tankstation, så jeg tænker på hvor lang tid man skal vente, hvis man er bagerst i køen. Det tænker kineserne naturligvis også på, så mange prøver naturligvis at komme uden om og derved fylde så meget af selve vejen som muligt.
Her kommer jeg fredeligt kørende på en landevej og det er vigtigt at bemærke at der er tale om en ganske alm. landevej med 1 spor i hver retning. Det kan man ikke se på billedet.
Når der opstår kø i Kina, så laver man blot et ekstra spor, også selv om man så kører i modsatte side af vejen. Nu har vi så 4-5 spor med biler der kommer hen imod indsnævringen. Problemet er bare at det samme sker på den anden side og så har vi det totalt kaos som kun kineserne magter at frembringe.
Alle de gange jeg har bandet over de tomhjerner der åbenbart alle har fået et kørekort. De vil alle først frem, men alle ender med at komme senere hjem.

tirsdag den 25. marts 2008

Elektronik

Jeg er et par gange blevet spurgt om jeg kan tage ting med til Danmark. Folk har den opfattelse at alt er billigt i Kina, men det er langt fra tilfældet. Alt inden for computere, kameraer og elektronik er faktisk i forvejen meget billigt i Danmark.
Da jeg købte mig en printer var jeg efterfølgende på nettet for at se hvad den kostede i Danmark. Der var en forskel på omkring 50 Kroner og det var billigst i Danmark, men dog ikke nok til at jeg kunne ærge mig.
Denne gang var det noget værre, for jeg har lige købt en GPS. Jeg gik efter en model der kunne bare lidt på engelsk og hvor det ikke var kinesiske tegn man skal indtaste. En Garmin faldt valget på og vi fik undersøgt lidt priser. Min svoger kender en der arbejder i et stort elektronik varehus i hjembyen og han kunne oplyse butikkens indkøbspris. Så havde vi lidt at forhandle om. Prisen i butikken var noget højere, men han kendte en der arbejde der, så vi kunne få prisen noget længere ned. Vi endte med at få 600RMB i rabat og jeg tog glad hjem med mit køb. På edbpriser.dk kunne jeg så konstatere at den samme GPS koster nøjagtig det halve af hvad jeg gav for den, endda efter at vi havde presset prisen helt i bund.
Naturligvis er der kort over Kina, måske er det fordi det er større. Nej, det er nu ikke derfor, for jeg kan få et nyt kort for 200 Kr.
Men lektien lært, er det muligt at vente med den slags indkøb, så skal det gøres i Danmark. Dog ville jeg nok ikke have haft held af at slæbe min laserprinter med ombord på flyveren.

fredag den 21. marts 2008

Buler

Det måtte jo komme, en bule i bilen er nok ikke til at undgå i Kina. Til alt held var det ikke i min nye bil, den er nu 2½ måned gammel, for var det her sket for mig, så havde uheldet i alle tilfælde ført til personskade.
Min stakkels svoger har fået min gamle bil, selv om den nu ikke er så gammel endda. Den er vist fyldt 2½ år så den burde have et par gode år endnu, selv om den er kineser. Min svoger fik sit kørekort den 24. December sidste år, så han er ikke den mest erfarne, men til gengæld en af de mest forsigtige. Jeg har kørt med ham og det tyder på at mine udgydelser omkring trafikken trods alt har smittet af på ham. Ja ja, om 2 år suser han sikkert over for rødt som alle andre, overhaler inden om i nødsporet eller på cykelstien, kører på fortovet med hornet i bund, bakker 500 meter på motorvejen når man har mistet en afkørsel eller bare opfører sig som den totale hersker af vejnettet som alle andre kinesere.
Han holder for rødt lys i et kryds og det er jo faktisk en god idé. Naturligvis er der en der ikke kan vente på at der bliver grønt, så hun suser op på siden af ham og vil mase sig forbi. Der er så ikke plads nok eller også er det galt med øjemålet, for hun trækker sin kofanger 2 meter hen af siden på min bil. Der stopper hun så og kigger på min svoger, men travlt har hun jo, så hun gasser op og fortsætter over for rødt. Min svoger ville egentlig prøve at fange hende, men som ny billist var han ikke indstillet på at køre ræs og der var også stadig rødt lys.
Min svoger har mange gange vist at han er en ret kvik fyr, så han nåede at få nummeret på bilen. Han har så været på politistationen for at anmelde det, 2 meter lang rød skramme hen ad siden på min bil er faktisk ikke noget jeg har lyst til at betale i dette tilfælde. Det er rasende billigt at være på værksted i Kina, så det er ikke så meget pengene. Nå, politiet får nummeret og bekræfter at det passer på en rød bil, så de ringer til ejeren. Hun tager telefonen, men da hun finder ud af at det er politiet, så smækker hun straks røret på. Min svoger skulle skrive hvad hvad der var sket og åbenbart havde han skrevet en mindre roman og fået alle betjentene til at grine over historien. Så smækker hun røret på over for betjenten, men som han sagde: "vi ved hvor hun bor" Jeg gætter på at udfaldet allerede nu vil være til vores side, men igen, man ved aldrig hvad der sker i Kina.

tirsdag den 18. marts 2008

Tibet og oplysning.

I morges sad familien klistret til fjernsynet. Jeg kunne høre at der handlede om Tibet. De var meget forundrede over hvad de hørte, det var fra et pressemøde med formanden hvor han svarede på spørgsmål fra pressen (også den udenlandske).
Jeg fortalte at jeg havde læst rigtig meget om det i stort set alle online aviser på nettet, men min kone var meget uforstående. Hun havde jo tit set nyhederne på fjernsynet og der havde de slet ikke nævnt noget. Hverken i vores lokal tv eller på de kinesiske landsdækkende kanaler.
Det kunne jo ikke overraske mig, vi fik (endnu) en snak omkring det vi kalder ytringsfrihed og om hvordan hele verden lige for tiden ikke er vildt begejstret for Kina. Også om at de skulle passe lidt på nu hvor OL nærmer sig. Jeg læste at bl.a. Steven Spielberg havde trukket sig som konsulent for legene, det er der flere der kan finde på nu. Men alt det her aner kineserne naturligvis intet om. Lige så lidt som de aner at Flemming skriver en blog fra Kina, for den er nemlig også censureret. Ja ikke kun min, så slemme ting skriver jeg vist ikke, men hele googles blogspot er ikke tilgængelig her fra. Den var åben da jeg lagde min blog her, men alle mennesker kan jo skrive lige hvad de har lyst til og det går naturligvis ikke. Jeg skriver så indlæggene på en anden side, men jeg kan faktisk ikke selv se min blog.
Vi har snakket om en bog som jeg ville ønske at min kone kunne læse. Det kan hun ikke, ikke fordi hun ikke kan læse, men fordi jeg ikke skal i 100 meters afstand af den bog og samtidig befinde mig i Kina. Endnu mindre skal jeg have den med over grænsen, selv om vi nu meget sjældent bliver kontrolleret. Hellere stoffer eller for meget sprut, men den her bog på engelsk eller kinesisk i min kuffert, kunne meget vel sætte en brat stopper for mit ophold i Kina.
De vilde svaner.
Sandheden er ilde hørt, specielt i Kina.
Og for at fuldende mit lidt sure opstød i dag, så ville jeg lige vise min kone en sjov film med en kinesisk pige fra youtube. Gæt hvilken side den såkaldte "great fire wall of china" har valgt at slå ned på i denne uge.
Man tror sikkert at det kinesiske internet er begrænset i forhold til porno og den slags, det er nu slet ikke tilfældet. Faktisk har de et mere afslappet forhold til den slags end folk nok forestiller sig. I dag gik jeg i supermarkedet og igen viste de reklamer på fladskærmene rundt omkring i butikken. Også i dag var det for Durex kondomer, men måske hænger det sammen med deres 1 barns politik.

tirsdag den 11. marts 2008

Hvordan klæder man sig i Kina

I dag så vi en mand der havde shorts på. Min kone var sikker på at det var en udlænding og det var det da også. Hun mente at en kineser aldrig ville gå i shorts på denne årstid. Nu er det bare sådan at der har været rigtig varmt i dag, faktisk 25 grader i skyggen. I solen var det endnu varmere, vi sad faktisk og svedte da vi spiste frokost uden for. Ud fra den betragtning var det egentlig meget fornuftigt at gå i shorts, men for Kineserne følger man altså årstiderne.
I vores butik har vi også mærket det. I efteråret begyndte vi at sælge varmt tøj, store sweatre og varme jakker. Jeg havde lidt svært ved det, for der var på det tidspunkt stadig over 30 grader. Men det var pr. definition efterår og så købte man varmt tøj. Og gik med det.

Nye dyr.

Jeg har helt glemt en ting, man bliver vant til mange ting her, men det her er jo faktisk noget særligt.
De har fået en Panda i vores lokale zoo og det er jo rent faktisk ret stort. En lille skikkelig fyr der sidder og spiser bambusskud. Normalt vil jeg ikke anbefale zoo til folk der kommer til byen, for det er ikke det pæneste sted og dyrene har alt for lidt plads. Den nye Panda har dog noget mere plads end de andre, det er jo nok det mest kendte dyr fra Kina, så de vil passe godt på den.
Dyrene har jo specielle egenskaber og er noget kineserne går meget op i. Der er godt nok ikke noget der hedder Pandaens år, men alligevel er det en særlig ting i Kina, for der er jo ikke ret mange tilbage af dem.
I går kaldte jeg vores lejer for en drage, det mente min kone ikke var så godt. Dragen er nemlig et godt dyr og kineserne er glade for drager, selv om jeg ikke har mødt nogen der rent faktisk har set en.
Vi har lige overstået grisens år, der denne gang var meget nedtonet for ikke at vække vrede hos muslimerne. Hvert 12 år er det jo grisens år, men for 12, 24, 36 år siden, var der ingen problemer med grisens år, det har jo eksisteret i flere 1000 år så hvorfor skulle det pludselig være et problem. Men det var det, reklamer med glade grise der fejrede grisens år blev stoppet. Sørgeligt at man skal miste ældgamle traditioner, fordi en flok utilpassede unger pludselig bliver fornærmede.

mandag den 10. marts 2008

Der ER drager i Kina!!

Vi har lejet en lejlighed ud til et par fra Finland, d.v.s. han er finne og hun er kineser. Hun har boet sammen med ham i Finland i 2 år og nu skal han hjælpe med opstarten af et firma her i byen. De var lidt krævende med ting vi skulle købe til lejligheden, mest fordi det kan være at de kun skal bo der i 3 måneder. Alligevel har vi købt en ovn, tørretumbler, ekstra garderobeskab til stuen, ekstra sovesofa til arbejdsværelset og mørklægnings gardiner. (Der er vel mørkt i Finland, så de føler sig hjemme når det er mørkt).
Han kom og vi tog godt imod ham og fik vist ham hele lejligheden. Vi kørte en tur rundt i byen med ham, for at vise hvor de forskellige ting var henne, supermarked, bank, restaurant o.s.v. Vi viste ham de kort der var nødvendige for at betale for vand, gas og el og forklarede hvor de kunne henvende sig hvis der var problemer, haven har en administration der tager sig af husene, nøgler og lign. Vi fik tegnet de vigtigste steder ind på bykortet, så han kunne finde rundt i byen og vi ville tage med ham på politistationen for at blive registreret.
Konen kom først i weekenden og nu kommer dragen ind i billedet. Sent Fredag aften 23.00 ringer hun til os og skriger som en gal. Der var ikke vand i lejligheden, så hun regnede med at de ikke havde betalt. I Kina betaler man forud for både vand og gas, når pengene er opbrugt, så lukker måleren. Det var nu ikke tilfældet, vi havde betalt både gas og vand og der var nok til de første 2 måneder, endda uden beregning. Det sker i Kina at der ikke er strøm eller vand, det er dog sjældent. Denne gang skete det så, for alle lejligheder var uden vand i hele området. Det kunne vi jo ikke gøre meget ved, selv om jeg udmærket kunne forstå at det var irriterende.
Igen dagen efter hylede hun op over at vi ikke havde givet dem kort til at betale for vand, selv om vi var ret sikre på at de havde fået det hele. Vi gennemgik alt sammen med manden og sørgede for at alle kort og papirer var der. De var 110% sikre på at de ikke havde fået kortet til vand, så vi måtte lave et nyt kort til dem og betale for det. 20 minutter efter at vi havde fået nyt kort, ringer hendes mand. Kortet lå i hans lomme, men i en anden jakke. Det var nu stort gjort af ham, havde konen fundet det, så var det blevet smidt væk og det havde stadig været vores skyld det hele.
Konen er stadig rasende på os og spyer ild ud af munden og nægter endda at sidde ned sammen med os. Nu har de så endda fået købt en trådløs router til internet og nu mener hun at det er vores opgave at få den til at virke, selv om det er noget de selv har købt. Manden har undskyldt flere gange, han kunne jo godt se at de rent faktisk havde fået kortet til vand og at hele bydelen er uden vand, heller ikke er noget vi har gjort for at genere folk.
Jeg venter i spænding på hvad der sker når de løber tør for toiletpapir, for det er vel også min opgave som udlejer

fredag den 7. marts 2008

Hvor er fabrikken

Jeg har tit haft en diskussion med min kone omkring planlægning. Hun mener at jeg vil planlægge alt, jeg mener at vi bare kunne lave en aftale, inden vi kører 100 Km for at finde ud af at hende vi skal snakke med, ikke er der den dag. I går skulle vi besøge en tøjfabrik, en veninde havde en kontakt og vi kunne få lov til at købe tøj derfra. Da vi kom til fabrikken mente jeg at vi var kørt forkert, for der var faktisk ingen fabrik. Der var resterne af en bygning uden vinduer eller døre. Vi konstaterede så at den var ved at blive revet ned og produktionen var flyttet til et andet sted, men hun vidste ikke hvor. Her kommer min telefonopringning ind i billedet, for hvor er vi kørt forgæves mange gange. Alligevel nægter min kone at planlægge noget som helst, det gør naturligvis hverdagen lidt mere spændende, men også lidt mere travl end egentlig nødvendigt.

Bøde

Mærkeligt nok er det ikke mig der har fået en bøde, jeg kører ellers snart som en rigtig kineser. På en fabrik har en pige lige fået kørekort og tager rundt og kontrollerer andre fabrikker. Hun har haft kørekortet i en måned nu og har lige fået en bøde. Ikke for at køre over for rødt med 50% for høj fart, med hornet i bund, som man ellers ville tænke når man ser trafikken. Hun havde tøjprøver i bilen og havde et bundt strikkede trøjer på bagsædet. Bilen er en personbil og ikke indregistreret til varetransport, så det er altså forbudt.
Man må naturligvis godt have 2 geder, 3 børn og et får på bagsædet af bilen og der er ingen krav om sele på bagsædet, men strikkede trøjer, nej. Når man ser hvad folk ellers kører rundt med, så er man også sikker på at politimanden har haft en rigtig dårlig dag. Han har nok fået en ordentlig omgang skæld ud af konen inden han tog på arbejde, for man oplever ting der er 100 gange værre. Man kan jo sagtens være 4 på en scooter, børn kan stå op imens man kører på en knallert og der er fin plads til 2 små børn på benzintanken. Ingen kunne drømme om at spænde børn fast i en bil og man læsser indtil det hele er med, der er ikke noget der hedder "det er der ikke plads til".
Næste gang jeg tager jakken af i bilen, så må jeg hellere huske at smide den i bagagerummet.

onsdag den 27. februar 2008

Ny stor opdagelse.

Som skoven der bliver væk i bare træer, har jeg måske opdaget noget enestående lige foran næsen på mig.
I dag var en dag med prøvelser, det er de fleste dage i Kina, men denne her kommer på skrift.
Vi skulle købe lidt ind til en lejlighed og tog derfor i "Gome", noget der vel svarer til El-giganten, electric city eller hvad det nu hedder i Danmark. Vi skulle købe en tørretumbler og en ovn, så det var jo stedet at henvende sig, når de samtidig har næsten alt elektrisk man kan tænke sig. Tumbleren blev udvalgt og videre gik det til afdelingen for køkkentilbehør. En ovn fik vi også fundet, ikke stort udvalg de har, men alligevel fandt vi en fornuftig model. Så ville vi gerne have tingene leveret og der startede problemerne så. Tumbleren kunne de sagtens levere, men ikke ovnen. Ovnen var jo i afdelingen hvor de også havde håndmixere, stavblendere, el-kedler og andet småt og de blev ikke bragt ud. Jeg pointerede at de jo alligevel skulle køre ud til lejligheden med tørretumbleren, men det var jo en anden afdeling. Det er stadig samme butik, samme kæde, samme lager, men min ovn måtte jeg altså slæbe hjem. Så er det jo heldigt at butikken ligger på gågaden, uden mulighed for at parkere inden for bare rimelig radius, når man altså skal slæbe en ovn hen til bilen.

Inden denne oplevelse havde jeg en anden oplevelse til lige at starte dagen godt op med. Jeg skulle snakke med et firma, men deres e-mail kom hele tiden tilbage. Jeg fik så min kone til at ringe til dem og samtalen forløb sådan her:
Goddag, jeg er interesseret i at købe noget hos jer, kan jeg snakke med en fra salgsafdelingen?
Ja det kan du da, hvem vil du snakke med?
Jeg kender ikke nogen i jeres firma, har bare fundet jer på Internettet, bare en fra salg.
Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med, hvis du ikke ved hvem du skal snakke med, så kan jeg jo ikke stille dig om.
Kan du ikke bare lade mig snakke med en i salgs afdelingen??
Jo, hvem vil du snakke med?
Ok, kan jeg så ikke bare få et nummer til en der kan hjælpe mig videre?
Nej det kan bestemt ikke lade sig gøre. Det er meget alvorligt, vi kan jo ikke bare udlevere telefonnummeret på folk, til alle der ringer.
Kan du så få en eller anden fra salgsafdelingen til at ringe til mig?
Ja det kan jeg godt.
Tak, farvel.

Det er vel ikke nødvendigt at sige, at de naturligvis ikke ringede tilbage.
Nu til min opdagelse. Forskerne har i mange år gået og grublet over sammenhængen mellem mennesker og aber, det såkaldte "missing link", jeg tror at jeg kom noget tættere på løsningen i dag.

tirsdag den 19. februar 2008

De kan noget


Selv om man ser folk med en oksekærre ude på landet og bliktage der gør det ud for en fabrik, så er der også ting i Kina der kan forbavse mig. I dag var jeg på en lille tur ved søen med min søn, det har været rigtig dejligt vejr og det er faktisk varmt når solen er fremme. Det er det gode ved Suzhou, foråret er meget kort og snart er det faktisk sommer.
De har haft flere modeller, men den sidste båd de har fået må jeg alligevel tage hatten af for. Jeg har tit kørt rundt om søen, det er en lille sø inde ved byen, så det er ikke så lang en tur. Derfor undrer jeg mig over hvordan pokker de har fået proppet sådan en skude ned i søen, for på mine ture er jeg ikke kørt forbi et skibsværft.
Vi har altså noget der minder om Skanderborg sø med en færge der er ca. ½ størrelse af Molsliniens katamaraner. Jeg kan på ingen mulig måde forestille mig et skib af den størrelse på en lastbil, slet ikke med alle de broer vi har i byen.
Men døm selv, for jeg har ikke fundet en forklaring endnu.

Nøgen stjerne

En sag optager kineserne en del for tiden. En meget kendt sanger havde lidt problemer med computeren, så han sendte den til reparation. En dårlig idé når man bor i Kina og samtidig har nøgenbilleder af rigtig mange kendte sangerinder liggende på harddisken. Ud over at være en kendt sanger, er han også lidt af en kvindebedårer og det har han så fotograferet lidt af.
Manden på værkstedet fandt billederne og skyndte sig naturligvis at sælge dem så de nu ligger på nettet. Før har man aldrig set de kendte sangerinder eller stjerner uden tøj på i Kina, men det kan man så nu. En af pigerne var endda gift med en skuespiller, desværre også på det tidspunkt billederne blev taget. De er nu ikke længere gift.
Så nu har Kina deres helt egen lille sexskandale, billederne er noget af det mest sete på nettet.
Jeg grinte en smule af at det jo nok ikke var ulovligt. Min kone mente bestemt at der måtte være en lov imod det, da billederne jo var blevet stjålet. Jeg pointerede så at de jo lå på harddisken og at de bare var blevet kopieret, det har kineserne jo ikke noget imod, bare det ikke går ud over dem selv.

mandag den 11. februar 2008

Pind

Der er flere ting i Kina som nok ville være anderledes hvis det skulle opfindes nu. Én af de ting er spisepinde. Det er jo smart nok at man kan lave dem af et stykke bambus, lidt sværere er det så at bruge dem. Jeg havde selv problemer nok da jeg kom her til, jeg tror der gik 3 måneder, inden jeg kunne spise et måltid, uden at have krampe i fingrene bagefter.
Langt værre er det for min søn. Han er nu 1½ år og det går faktisk fint med en ske. Når det går galt, så er det ikke motorikken der fejler, men mere at han finder ud af at det kunne være sjovt med yoghurt i håret eller at bruge skeen som trommestik. Med pinde er opgaven altså umulig for sådan en lille purk, det kræver helt anderledes koordination i fingrene.

De kinesiske tegn er heller ikke på min top 10 over smarte opfindelser. Nu kan det endda gå med computere, men tænk på hvordan det var at lave en bog i gamle dage. Vi havde sættekasser med 29 forskellige bogstaver, kineserne havde sættekasser med 29.000 forskellige tegn. Og så forskellig størrelse til overskrifter, fed o.s.v. Der kommer endda stadig konflikter, for tegnene er jo blevet simplificeret og mange er forsvundet. Lidt godt gjorde Mao trods alt. Men når folk så vil opkalde deres barn efter oldefar, så opstår problemet. Hans navn var måske skrevet med et tegn der ikke længere eksisterer og slet ikke i computeren. Så må ungen hedde noget andet.

onsdag den 6. februar 2008

Godt nytår

Så er det blevet kinesisk nytår og det kan man godt mærke. I den sidste uge har det været næsten umuligt at komme i nærheden af et supermarked, alene køen af biler har afskrækket mig så rigeligt. En dag fik jeg alligevel klemt mig ind et sted med bilen og blev mødt af et sandt inferno af små fortravlede skubbende mennesker. Det er sjovt at se ud over supermarkedet, nu rager jeg så lidt op med mine 192, så jeg ser et hav af sorte hårtoppe der fylder alle gange.
Der er den største højtid for kineserne og for mange, den eneste mulighed for at se familien. Mange rejser rask væk 1500 Km. for at arbejde, så ser man måske kun kone og barn de 2 uger om året. Det giver lidt pres på de offentlige transportmidler, glem alt om DSB ved juletid, her er der altså mange mennesker der skal med toget. I år har det været helt galt, fordi vi har haft massivt snevejr og lukkede veje. Længere syd på har de aldrig sne, så intet er gearet til at der pludselig kommer sne. Luftledninger til togene er knækket under sneens vægt, i en provins var der 800.000 mennesker der ikke kunne komme af sted. Veje har været lukket, enten p.g.a. sne, eller også frost. De har ikke udstyr til at sprede salt, så vejene har været spejlglatte.
Nu er vi færdig med forberedelserne og venter på at det bliver aften. Jeg har et 1/4 lam i ovnen og vi har lavet forskellig slags mad til det helt store gilde. Naboen har også været i gang, de fik lige fyret 2 raketbatterier af med tilhørende kanonslag. Jeg ved ikke hvorfor de skal fyre så meget af om dagen, måske kan de ikke vente. Jeg kunne se at det sikkert ville være et rigtig flot fyrværkeri, hvis det altså havde været mørkt.
Vi er sikret kanonslag resten af dagen, aftenen og natten. Hvorfor vi kalder de små knaldperler i Danmark for kinesere, har jeg ingen anelse om. Det vi har her kan med lethed blæse taget af et mindre parcelhus og er bestemt ikke små knald. Jeg ved ikke hvor mange der får sprunget sig selv i luften til nytår, men med de mængder krudt de får brændt af i dag, så må der nødvendigvis ryge et par stykker i svinget.

lørdag den 2. februar 2008

Flokdyr

I morges startede jeg ud med at køre på tanken efter benzin. Der var ret travlt, så der holdt nok en 5-6 biler i kø ved hver stander. Der er betjening på og man tanker typisk bare for 100 eller 200, så de ikke skal bruge tid på byttepenge. Ærgerligt at holde i kø, men så lang tid ville det nu heller ikke tage. Det er der naturligvis nogle der ikke kan vente på, så der kom en bil og lurede lidt ved siden. Da den anden række skulle køre frem, var han lige hurtig. Ind foran ham der holdt som nummer 2 i køen, foran de andre 3-4 biler der holdt og ventede. Det var ikke foran mig, for så tror jeg egentlig at jag havde sagt noget til ham, men ingen af de andre gjorde noget. Jeg kan stadig blive gal når de kaster bilen ind foran mig, så man bliver tvunget til en hård opbremsning, bare så de kan komme en bil længere frem i køen. Min kone var nu heller ikke begejstret over manøvren.
Så tog vi i supermarkedet, der var alt et stort kaos. Da vi kom var der ikke flere indkøbsvogne, men de var på vej med en lang række. Når de kører med 25 indkøbsvogne, har de et bælte spændt i den forreste, så de ikke løber fra dem. Inden de stakkels service folk havde fået afmonteret bæltet, kastede folk sig over indkøbsvognene som frådende ulve. Man skubbede og hev i vognene for at komme først. Gamle damer blev ikke levnet en chance, de er jo nemme at skubbe væk. Det var helt grotesk at opleve hvordan ALLE opførte sig som en svineflok der fik kastet foder ind til sig. Det værsta var at der var en ny sending vogne på vej og 40 sekunder senere, kunne vi stille og roligt tage en vogn fra næste sending.
Der var det så min kone sagde "Nogen gange skammer jeg mig over at være kineser"

onsdag den 30. januar 2008

Mere sne

Nu er det gået helt galt med vejret, stort set alt er kaos for tiden. Vi har faktisk fået rigtig meget sne, over 10 Cm. I starten var det tøvejr og sneen var tung. Nu er mange bygninger ikke ligefrem over dimensionerede i Kina, så snetrykket har taget livet af en del tage og særligt små blik skure. Men værre blev det da vi nu har fået frost midt i det hele. Først var de så glade i byen, for de har faktisk materiel til snerydning. Bilen er 10 år gammel, ja de har kun den ene, og så har den holdt i garage siden den blev købt. Men for 2 dage siden kom bilen i brug for første gang nogen sinde. Lidt af en opgave, så de havde også udkommanderet et hav af mennesker med skovle.
Forestil dig en motorvej med 3 spor og så 20 kinesere med skovle. Tager det lang tid?
Først gik det fint nok med trafikken, men der kunne man også se sneen. Da det meste nu er ved at være ryddet, så kører folk friskt til igen. Frostvejr sammen med smeltevand giver noget der kunne bruges til skøjteløb. De har ikke biler med saltspreder, så jeg så en lastbil med 5 mand i ladet og hver sin 50Kg. sæk med salt. Ikke effektivt.
I går var de fleste broer lukket om aftenen, så jeg holdt pænt meget i kø. Jeg kunne se flere på vejen ind til byen, der ikke helt havde afstemt hastigheden til forholdene, de holdt på kryds og tværs. I dag var det ikke bedre, ren is uden for byen og lastbiler, busser og personbiler snurrede rundt. På en eneste dag er der sket 1300 uheld i byen, det fortalte de lige til aften i fjernsynet. Forsikringsselskaberne får nok ikke rekordoverskud i år, for det er mange steder i Kina at vejret går amok. I en sydligere provins kig det ud over busser og toge. 800.000 mennesker kunne ikke komme af sted til Kinesisk nytår. Tænk på det næste gang der er kø på banegården.

søndag den 27. januar 2008

Sne

Jeg var lige ved at skrive noget om trafik forleden, jeg ville skrive noget om at det ikke var nødvendigt at folk kom på glatførekursus her, men det må jeg æde i mig igen. Jeg har aldrig set så meget sne i Suzhou før. Nu er det ikke voldsomt i forhold til Danmark, eller det nordlige Kina, men her er det altså sjældent at det sker. En af vores medarbejdere i tøjbutikken kommer fra Suzhou og hun kunne ikke mindes at have set så meget sne i de sidste 20 år. Der er lige omkring 1-2 graders varme, så det bliver ikke liggende så længe, men der var alligevel 5 cm på bilen i morges. Det sner endda rigtig meget endnu og det skulle blive ved i 1-2 dage endnu.
I morges var jeg alligevel overrasket, jeg havde regnet med at se uheld i hvert kryds vi skulle igennem, men folk kørte virkelig langsomt. Naturligvis var der et par stykker der var kørt sammen, men langt fra som jeg havde forventet. Nu er det nok også første gang for langt de fleste, dem der kører bil har ikke haft kørekort i 15-20 år.
Det er faktisk helt hyggeligt, selv om det nok giver endnu større kaos op til kinesisk nytår. Alle skal hjem til familien, det kan ofte være 1-2000 km væk. I går aftes viste de i fjernsynet, hvordan folk sad i kø og ventede på at købe billet til toget eller bussen. Billetsalget var lukket, så folk ventede bare for at have en chance for at få en billet. Man kan ikke købe i god tid, så det er bare om at stille sig i kø.

Lov og orden

En historie har været diskuteret meget i den seneste tid. En taxachauffør kommer kørende en aften og ser en mand der ligger på vejen. Det er an gammel mand og han regner med at han er faldet om. Taxa chaufføren skynder sig ud og ser til manden og ringer så til politiet. Det skulle han ikke have gjort.
Manden på vejen er død, lægerne mener har nar fået er hjertestop og samtidig slået hovedet da han faldt. Nu er mandens børn kede af det, så de vil have penge. Derfor vil de have taxa chaufføren til at betale 120.000 til dem. De mener at han måske har ramt manden selv, selv om der ikke er noget som helst der tyder på det. De går nu til en god advokat og kræver de 120.000 af den stakkels taxa mand. Taxa chaufføren ved ikke hvad han skal gøre, han har ikke penge til en dyr advokat. Han siger at der jo slet ikke er noget der tyder på at han har ramt ham og han ville jo bare hjælpe. Der kan de så godt se, der er jo ikke skyggen af bevis, så derfor vil de lade ham slippe med 60.000. Der står de så nu, når advokaten har sagt at han skal betale, så skal han af med penge. Taxa chaufføren har været til flere aviser og forsøgt at få hjælp fra det offentlige, men der er som om at alle holder sig væk fra sagen.
Den slags ting gør samtidig at alle mennesker passer sig selv. Er der sket en ulykke, så stopper man ikke for at hjælpe, man kan risikere at blive blandet ind i det selv, selv om man intet har med det at gøre.
Kinesernes største fjende er dem selv. Jeg læser lidt på et debatforum på China Daily, der snakkede folk om at hjælpe andre. De fleste var enige om at man skulle skynde sig væk, hvis der var nogen form for ballade. Hvis manden gennembankede sin kone på åben gade, så skulle man bare gå sin vej og lade som ingenting. Måske har de ret, fordi pludselig er man indblandet i noget, men det virker godt nok både koldt og usympatisk over for andre mennesker.

lørdag den 26. januar 2008

Rent vanvid

Jeg har tænkt over om jeg skulle lade være med at skrive mere om trafikken og om frustrationer over mine ansatte, men hvad pokker skulle jeg så skrive om.
I går var en dag som alle andre, jeg kørte ind til byen om formiddagen og efter 800 meter havde jeg set 2 scootere blive kørt ned. Altså en ganske almindelig dag uden noget usædvanligt.
Når der kommer an afkørsel, undres jeg over at scooterne ikke bare følger vejen, men i stedet kører ind ad afkørslen og så drejer ud på vejen i sidste øjeblik. På den måde har bilerne mulighed for rigtig at ramme dem i siden så de flyver endnu længere. Hvorfor scooterne så kører på motorvejen er jeg helt holdt op med at tænke på, det er naturligvis forbudt, men det er der jo så meget der er.
Egentlig var det vores rengøringskone det skulle handle om. Nu har hun fået ren besked, det er det eneste rene i den historie, for min lejlighed er bestemt ikke. Jeg køber alm. engangs karklude, men alligevel bruger hun et ærme fra en gammel t-shirt og det suger altså bare ikke meget vand. Sæbe er noget opreklameret noget, koldt vand og lidt knofedt er ganske udmærket til at fjerne olie og fedt. Hylder der samler støv behøver man aldrig tørre af og alt der over 1 meter over gulvet bliver forbigået. Hun kommer altid ½ time for sent og går 45 min før tiden, samtidig plejer hun at sove et par timer midt på dagen. Jeg er egentlig ligeglad med om hun kun er her i 5 timer, bare der bliver gjort rent. Nu har vi så haft vores 6. rengøringshjælp og prøver nu nummer 7. Efter kinesisk nytår altså, for allerede nu er alt ved at gå i stå.

lørdag den 12. januar 2008

Banker og politi

Jeg har egentlig haft færdsels politiet i Kina på en klar første plads hvad angår dovenskab og uduelighed, men de har fået meget skarp konkurrence på det sidste. Jeg har været i banken og det kan altså være noget af en oplevelse.
Først skulle jeg overføre penge til et firma, det troede jeg egentlig kunne lade sig gøre uden de store problemer. Først var jeg i Bank of China, men firmaet havde en anden bank. Selv om Bank of China er hovedbanken, så er det ikke muligt at overføre fra en bank til en anden. Så måtte jeg på jagt i byen efter China Construction Bank og fandt også en afdeling. Så startede problemerne først, for jeg skulle overføre US$ og det kunne KUN lade sig gøre fra deres hoved afdeling.
Jeg snakker så med firmaet og de siger at jeg bare kan overføre tilsvarende i RMB til en anden konto. Mig ned i banken igen. Her var der så noget der lykkedes, for jeg kunne rent faktisk godt betale. Det eneste jeg skulle var jo faktisk at sætte penge ind på en konto i deres egen bank, så det burde ikke være så svært. Da jeg kommer hjem og skal sende min kvittering til firmaet, så opdager jeg at de ikke har overført det rigtige beløb, der manglede ca 40 Kroner. Jeg havde endda vist dem min regning, det var på kinesisk så de burde forstå det, men jeg måtte jo ned dagen efter for at indbetale de sidste penge.
Eller det troede jeg, for nu var det ikke muligt at sætte penge ind på kontoen, for det var jo et firma og den slags konti kan man kun sætte penge ind på til hverdag. Det var lørdag, men bankerne har åbent hver dag, også søndag. Jeg måtte så igen vente til mandag, for igen at tage i banken og sætte de resterende knap 40 Kr ind.
En gang ville jeg også sætte penge ind på en konto, en privat konto altså . Jeg havde US$ med og ville sætte lidt penge ind i RMB. Det var ganske umuligt, det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. Jeg spurgte om de så ikke kunne veksle mine $ og så bagefter sætte pengene ind, det kunne de godt. Man er ikke ansat i en bank for at tænke, kun for at gøre livet surt for kunderne.
Det værste er næsten at det også tager tid at sætte penge ind på en konto. Da jeg satte penge ind på en firma konto, fik jeg at vide at pengene nok ville være hos firmaet en 3-4 dage senere. Det var en konto i samme bank og firmaet ligger i nabobyen. Jeg ville jo mene at pengene skulle være på kontoen når jeg sætter dem ind, men ikke i Kina.
Nu har jeg bedt firmaet om at give mig et kontonummer som jeg kan bruge fra Danmark. Så kan jeg bruge netbank hjemme fra og jeg slipper for 3-4 bankbesøg, bare for at sætte lidt penge ind på en konto. Og jeg kan endda være så heldig at det går hurtigere at overføre penge fra Danmark, end hvis jeg selv går ned i banken.

tirsdag den 8. januar 2008

giftekniv part 3

Min svoger bliver udsat for lidt af hvert, men denne gang tror jeg nu egentlig ikke han er så sur. Han skulle mødes med pigen som min kone havde udset til ham og de tog af sted ved middags tid. Han var først hjemme efter midnat, så det kan ikke have været helt kedeligt. De havde naturligvis været på KTV bar (Karaoke) er der noget mere romantisk end at stå og bræge ind i en mikrofon sammen med den pige man lige har mødt.
Måske skulle jeg lige forklare konceptet omkring KTV, for det minder på ingen måde om karaoke i Danmark. Man er nemlig kun sig selv, altså ikke 50 gæster eller tilskuere. Man får et lille rum med typisk plads til 6-8 mennesker og et par sofaer. Så kan man sætte div. videoer på anlægget og så synge.
Men svoger har også været hjemme hos pigen, naturligvis var HELE hendes familie der også, da hun bor sammen med sin søster, der igen har forældrene boende.
Min kone er begyndt at referere til pigen som min svogers kæreste. Jeg spurgte om han også selv var klar over det, og det mente hun da, nu hvor de havde set hinanden 2 gange. Jeg tror historien slutter her og jeg lader min stakkels hårdt prøvede svoger få fred til sit kærligheds liv. Manden er trods alt fyldt 30, så mon ikke han snart er gammel nok til selv at klare den slags. Ellers kan vi være sikre på at min kone eller perifere bekendte nok skal træde til med en hjælpende hånd.

lørdag den 5. januar 2008

giftekniv part 2

En lille opfølger på historien om min svogers blind date.
Min svoger lugtede først lunten, da der pludselig var en ekstra person med i bilen, da vi skulle hjem. Han blev dog ikke sur, så pigen kan ikke være så frygtelig endda. Vi havde en fin middag og hyggede os med lidt god mad. Så skulle hun lige se lidt billeder af vores søn og fra vores ture til Danmark. Min kone fik pludselig travlt og efterlod sin bror sammen med vores gæst. De hyggede sig nu gevaldigt og fik snakket en del den aften.
Nu er det så weekend og min svoger har fået fri i dag. Vi ved ikke hvad han skal, men vi ved at han skal noget. Vi ved også at pigen har planer på samme tid, så mon ikke de skal mødes.
Min svoger er altså snart 32, så mon ikke selv han kan finde en fornuftig pige. Egentlig har han ikke manglet tilbud, det har bare været fra de forkerte.
En lille sjov historie fra Kina, da vi en dag søgte efter en bil på nettet, faldt min kone over kontakt annoncer. En pige søgte en mand og han skulle,
1. Have eget hus.
2. Have egen bil.
3. Have et vellønnet job
Ikke et ord om hvordan han skulle være som person. Der er mange kinesiske piger der går meget målrettet efter velstand, heldigvis er min svoger bestemt ikke interesseret i den slags, uanset hvor kønne de så end måtte være.
Nå men jeg følger med spænding med på sidelinien, selv om jeg nok ikke har så store forhåbninger som min kone og veninden der fik præsenteret pigen.

tirsdag den 1. januar 2008

Kirsten giftekniv

Jeg har lidt ondt af min svoger. I aften skal vi have middag, åbenbart fejrer kineserne nytåret mest den 1. januar. I butikken har vi en kunde der kommer ret ofte. Hun har en veninde som åbenbart kunne være noget for min svoger. Det ved han bare ikke endnu. Min kone har så aftalt at pigen kommer til middag i aften, for at de kan snakke sammen. Jeg grinte lidt af det. Min kone spurgte om vi ikke gjorde sådan noget i Danmark og jeg måtte jo indrømme at det var ret normalt......når man er 15 år gammel. Min svoger er trods alt 31, så mon ikke selv han kan mødes med en pige på en stille café, i stedet for at hun skal møde hele familien på en gang.
Men hun kommer i aften, faktisk skal jeg hente hende om en time. Jeg har indtil nu troet, at min stakkels svoger vidste noget om alt det her. Da jeg udspurgte min kone lidt, så måtte hun indrømme at hun ikke helt har fortalt ham om planerne endnu. Hun havde bildt ham ind, at det var meget vigtigt for mig, med en middag for hele familien den 1. januar.
Dog har de mødt hinanden før i vores butik, så helt fremmed er hun ikke, men jeg er alligevel spændt på hvordan middagen kommer til at gå. Jeg har lovet min kone ikke at grine, det er jeg også spændt på om jeg kan overholde.

Original musik og kopi

I dag hørte vi en sang i radioen og jeg grinte lidt af den. Min kone kunne ikke forstå hvorfor jeg kendte sangen, det var en helt ny kinesisk sang. Nej, det var det bestemt ikke, det var en sang fra engang i 80'erne hvor den var meget spillet, altså i Europa og USA.
Faktisk har jeg rigtig mange gange hørt sange der langt fra er nye, men blot er med en kinesisk sanger. Jeg har snakket med flere kinesere omkring kopiering. Egentlig er jeg ligeglad med at de kopierer stort set alt de kan komme i nærheden af, de skulle i stedet tænke på deres egen kreativitet. Jeg kom til at tænke på om der mon nogen sinde er skrevet en kinesisk popsang, altså hvor de selv har lavet både melodi og tekst helt selv, uden at stjæle sangen fra andre.
Kineserne ved jo ikke at der er tale om gamle sange, jeg tvivler på at den musik jeg hørte for 20 år siden kom til Kina på det tidspunkt.