lørdag den 26. april 2008

fup og svindel

Kineserne har hæftet sig meget ved en episode fra sidste uge. En cykeltaxi er blevet snydt, hvis man kan kalde det sådan. Først troede jeg der var Italienere på spil, men der er åbenbart andre lande i Asien med valuta der er det samme værd.
Cykal taxa manden havde vekslet penge for et par udlændinge og var åbenbart lidt optimistisk hvad angår kursen. Euro og Dollar er mere værd end kinesiske RMB, så langt er alle med., men manden havde vekslet penge for dem som åbenbart svarer i værdi til Lire. Så er kineserne naturligvis i oprør og skriver om det i aviserne.
For 2 uger siden havde jeg forretnings besøg af et par danskere, de tog videre til sydkina og fandt en taxa til deres hotel. 800 kom de af med. Har man en smule kendskab til Kina, så ved man at det kunne have erstattet flyveturen og dermed været billigere at køre med taxa hele vejen, frem for at have fløjet. Fra Suzhou kan man tage en limousine service til lufthavnen i Shanghai og det koster ca 500. Det er en tur på 130 Km, så 10 minutter i Taxi kan på ingen måde koste i nærheden af 800. På den anden side, skulle aviserne skrive om de udlændinge der bliver snydt hver dag, så havde de ikke spalteplads til andet.
Det er jo aldrig sjovt at blive snydt, men kender man en smule til cykeltaxi i Kina, så har man ikke ondt af manden. Ingen tvivl om at han havde håbet på at snyde den dumme udlænding på det groveste, men skal man veksle penge, så er det nok smartest at kende kursen, inden man kaster sig ud i at lege bank.
Her i byen koster en taxa 1,8 RMB pr. kilometer, altså omregnet ca 1,2Kr, så for at bruge 800, skal man altså have en rigtig stor by, med store afstande fra lufthavn til hotel. Mine forretningsfolk er hverken de første eller de sidste der bliver snydt noget så grusomt i Kina, men vi kommer nok til at vente længe på at en kinesisk avis skriver om det.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

I sommers var jeg med konen i bl.a. Beijing. Der skulle vi have en taxa fra togstationen til lufthavnen. De første 10 taxachauffører vi fik fat i insisterede på at det kostede 180 rmb. Sikkert fordi den tykke weiguren var med.

Endelig fandt vi en der gik med til at bruge taxameteret i stedet for grådigheden, og det endte med at koste 90 RMB. Der er en hvis forskel. Skal også tilføjes at den selvsamme chauffør også var den første jeg har mødt der brugte en sele og ikke protesterede, da jeg gjorde det samme. Hun fik også en masse ros på turen derud :-)