fredag den 22. december 2006

Sådan sparer man penge

Kynisme og pengegriskhed finder man ikke mangen til, andre steder i verden, det håber jeg da ikke. I fjernsynet fortalte de om et trafikuheld, en mand havde kørt en dreng på 3 år ned. Det var ikke en bjergbonde der lige havde fået kørekort, han havde en Mercedes. Da han så havde ramt drengen, tænker han naturligvis straks på at det kan blive dyrt. Et kompliceret benbrud kan jo kræve mange operationer og måske skulle han betale til drengen i rigtig lang tid. Manden tog en hurtig beslutning og bakkede tilbage og kørte direkte over drengen. Så var han død og manden skulle kun betale én gang. Det værste er snart at han slap med 2 år i fængsel, mord straffes ellers med døden, men skal du slå nogen ihjel, så brug en bil.
Jeg har overvejet at lave en speciel sektion her på siden, med de vanvittige ting jeg ser i fjernsynet. Problemet er nok at det er for svært at forholde sig til, når man aldrig har boet her. Nogen historier virker så langt ude at man tvivler på at det passer. Jeg kan snart ikke overraskes mere.

tirsdag den 19. december 2006

Tæl lige til 1000

En gang imellem kommer ens tålmodighed på prøve, når man bor i Kina. I dag var en af de dage, hvor jeg lige skulle tælle til 10. Først skulle jeg på tankstationen og der laver jeg en stor fejl. Der holder en ved standeren og jeg kører ikke helt op og rører hans kofanger. Der kommer så en anden bil og venter bag mig, men den næste får øje på det lille hul der er foran mig. Der kunne han lige få plads til forskærmen, så han var foran mig. Køkultur er ikke eksisterende. Da jeg så endelig fik tanket, kom der en bil der kunne se at jeg var færdig. Han skyndte sig at køre helt hen foran mig, selv om der også holdt biler bagved. Nu kunne jeg så ikke komme ud og jeg prøvede virkelig at forstå hvad de tænkte. De tænkte sikkert, at når jeg kørte, så kunne han komme først til standeren, at jeg ikke havde en chance for at komme ud er alt for kompliceret at regne ud.
Faktisk skulle jeg på hospitalet og have vaccineret min søn, så jeg var ikke alt for venligt stemt da vi kom derhen. Der er køkultur endnu værre, det er et stort kaos. Hos en sygeplejerske skulle man vente på at hun lyttede med stetoskopet og ikke andet. Det burde ikke tage lang tid, men hun bliver konstant afbrudt af nogen der lige vil foran, eller lige vil spørge hvornår det er deres tur. Papirene ligger i den rækkefølge man er kommet, men kan man nu lige få byttet om på journalerne, så kommer man måske før til. Så sygeplejersken er egentlig mest beskæftiget med at holde folk lidt på afstand.
De ansatte virker også ret ligeglade med det hele og det var de åbenbart også. Dagen før havde de givet noget forkert medicin til en lille dreng. Ingen havde kontrolleret om det nu var det rigtige, det var det jo sikkert. Drengen døde dagen efter.
Det er også nu at vi har besluttet at skifte til et andet hospital, i min verden betyder 20 Kroner ikke det store, set i forhold til min søns velbefindende.

onsdag den 13. december 2006

På tur

Det har været en stor dag i dag. Jeg var i IKEA i Shanghai og der har de en Svensk afdeling med mad. Jeg købte Glögg, julesennep, lakridssnørebånd, hyldeblomstdrik, Estrella chips og småkager. Jeg tror ikke der er mange kinesere der er misundelig på mig, dem jeg har budt på noget lakrids har set helt mærkelige ud i hovedet og svoret at det skulle de aldrig prøve igen. Så har jeg det i fred.

mandag den 11. december 2006

Flere køkkener

Vi har været på køkken indkøb endnu engang. Det køkken jeg har i lejligheden er faktisk et fint køkken, så først ville vi se i samme butik. Det nye køkken til min anden lejlighed er meget mindre og så ville vi have nogen låger der var billigere end dem jeg har. Det betyder efter kinesisk logik, at køkkenet naturligvis bliver dyrere. Måske er det fordi man køber mindre at man skal betale mere, måske er det fordi jeg ikke har skæve øjne.
Uanset hvad, gik turen videre til andre butikker, de første ville have helt vilde priser. Vi fandt en fin butik som jeg rigtig godt kunne lide. Der var alle ting faktisk mærket med pris. I de fleste butikker koster et køkken en vis pris pr. meter. Det holder naturligvis ikke stik hvis man vil have fine skuffeudtræk over alt, men sådan er priserne altså opgivet. Her var hver enkelt ting mærket med en pris. Et skab kostede en pris, ekstra for lågen, alt efter hvilken type man ville have og så kunne man vælge udtræk og hængsler i forskellig kvalitet. Det kunne jeg forholde mig til, her betalte man faktisk for det man fik. Naturligvis fik glæden hurtigt ende, de vi besluttede os for at købe hos dem.
De kunne desværre ikke sælge os et køkken, deres chef var ikke i butikken og medarbejderne kunne ikke sælge os noget. De vidste heller ikke hvornår chefen kom tilbage, så vi måtte tage af sted uden køkken. Først var jeg træt af det, men alligevel giver det faktisk mening. Nu tjente de godt nok ikke nogen penge på os, da vi ikke købte noget. Kunne medarbejderne sælge havde tabet dog nok været større. Enhver ved at man ALDRIG skal stole på medarbejderne, de stjæler med arme og ben. Havde de haft mulighed for at sælge noget, så havde forretningen med sikkerhed mistet både pengene, men også et køkken. Et pænt stort køkken koster måske en årsløn for en salgsmedarbejder, så for dem er det rigtig mange penge.

fredag den 8. december 2006

Gå altid med rødt tøj i Kina

Overtro er stort i Kina. For noget tid siden skete der en grim busulykke i en mindre by. Det er der ikke noget nyt i, der plejer at være mange busser der smutter. Her var næsten alle også dræbt, men én enkelt ud af 40 overlevede. Så kommer overtroen, for han havde nemlig en rød trøje på. Kineserne er jo rigtig glade for rødt, lidt kommunisme er der vel tilbage. Men de mente jo at grunden til at lige netop han overlevede, det måtte være p.g.a. hans røde trøje. Efterfølgende kunne man ikke opdrive et eneste stykke rødt tøj i den by, det var simpelthen revet væk. At busser der må køre 100 på motorvejen, oftest kører 130 og som hovedregel altid overhaler indenom i nødsporet, det har intet med trafikuheld at gøre. Jeg er sikker på at de busser der vælter rundt, har haft en chauffør med en trøje der IKKE er rød. Det må være svaret.
Lige uden for Suzhou var der også sket en ulykke med en bus, på motorvejen var den væltet og det plejer at koste en del mennesker. Det her var ingen undtagelse. Jeg så endda i fjernsynet at en bus havde formået at køre i floden inde midt i byen. 3 sporet vej og granit hegn ud til vejen.

fredag den 1. december 2006

Åh, julestemning

Så er julen kommet og vi har fået juletræet sat op. Godt nok er det af plastic, men stemningen er der nu alligevel. Jeg havde julepapir med fra Danmark, så jeg har flettet stjerner og hjerter.
Faktisk er det et lidt fancy juletræ, det er med lysledere ude i grenene så det kan lyse i alle mulige farver.

søndag den 26. november 2006

Dansk tøj langt fra hjemmet.

Når nu min søn er halv dansker, så skal han naturligvis også gå i dansk tøj. Det er meget nemt når man bor i Kina, det vrimler næsten med butikker fra Jack & Jones, Vero Moda H&M og meget andet. I mærkevarebutikkerne er tøjet faktisk ofte dyrere end i Danmark, til trods for lang transport og dansk afgift og moms.
Så er der de andre butikker, dem der sælger det der populært sagt er faldet af lastbilen. I praksis tror jeg det foregår på en lidt anden måde. Fabrikkerne der laver tøj til udenlandske virksomheder skal måske producere 200.000 styk, men det er jo ikke nemt lige at få stoppet maskinerne. Hov, vi kom til at lave 500.000. Overskudet bliver så solgt i Kina til noget andre priser.
Jeg købte en trøje til min søn, der var mærke på og endda prisskilt. Ifølge prisskiltet, skulle den koste 129 Kr i Danmark, jeg gav nu kun 10 for den. Som virksomhed skal man særligt passe på det man kasserer. Bliver frasorterede varer afleveret til genbrug, så kan man sagtens risikere at det bliver sorteret og solgt på det grå marked.

torsdag den 16. november 2006

hvem kommer først

Vi har lige været til kontrol med sønnen, 3 måneders check og vaccination. Det var på det lokale hospital og nok en smule mere "landligt" end hospitalet hvor han blev født.
Der oplever man kinesisk køkultur i fuldt flor, det var værre end ved en pengeautomat. Selv om folk stod med små børn på armen, så skubbede folk det bedste de havde lært. Vi havde endda meldt os til og skulle så vente på at vi blev råbt op. Da vi så blev råbt op, var det som om alle andre skulle forhindre folk i at komme til. Måske tænkte de, at hvis alle skulle bruge 5 min på at komme frem, så kom de selv hurtigere til.
Jeg har spist kyllinger med højere IQ end kinesere i kø, om det så er i en butik eller i trafikken. I starten laver man fejlen ved pengeautomaten, man holder pænt afstand. Det resulterer i at der kommer en og tænker, hov der er plads til mig. Som det naturligste i verden, går de lige ind foran dig og stiller sig i kø, helt op ad den der står og febrilsk prøver at skjule sin pin-kode.
Men vaccineret blev han da, modsat de fleste andre børn der var der den dag. Nogen af vaccinationerne skal man betale for og er der noget kinesere ikke er glade for, så er det at bruge penge. Det er virkelig ikke ret dyrt, heller ikke for dem, men langsigtet tankegang er altså ikke deres stærke side.

mandag den 6. november 2006

Forbrydelse betaler sig ikke

Det virker kun som om politiet er dovne og komplet uden evner, i trafikken. I går var der noget om jagten på en morder. En slagter fra det nordlige Kina, var gået amok og havde dræbt 12 mennesker.
Først havde han slået en familie ihjel, der arbejdede ved skattevæsenet. Når han nu var igang, kunne han lige så godt tage lidt flere med på vejen. Han havde banket på døren og når de lukkede op, havde han slået dem ihjel med en kniv.
Her kunne der ske noget og politiet kom i omdrejninger. Der var 3000 politibetjente sat ind i jagten på ham. (tre-tusinde) Man så i fjernsynet hvordan de finkæmmede majsmarker og søgte i bjergene. Alle betjente var bevæbnet, de fleste med riffel, pump-gun eller maskinpistol. De fandt ham også, så nu er der nok snart en ekstra lever til donation. Mord i Kina, straffes med døden

onsdag den 1. november 2006

Politiet burde væk fra vejene

Jeg kan snart ikke blive overrasket over hvad kineserne kan finde på i trafikken, alligevel måtte jeg se mig selv ret overrasket. En situation der kun kunne opstå, ved at flere politibetjente slet ikke tænker sig om og 2 trafikanter mangler hovedet.
Det første kan nemt opfyldes, jeg tror ikke de kan have nogen form for optagelsesprøve til politiskolen.
Jeg kørte på motorvejen omkring Shanghai, hvor der var vejarbejde og derfor kun 2 spor fri, i den ene retning. (Normalt 4) De ville åbenbart lede et spor over i vores retning, således at der var 3 spor i hver retning. Egentlig meget fornuftigt, men så holder fornuften også op.
Politiet havde åbenbart ikke fået spærret sporet for trafik i min retning, inden de havde lukket de modkørende trafikanter over på modsatte side af motorvejen. Der var ellers stillet kegler op, men ingen skilte. På et tidspunkt kommer der altså, i det samme spor, modkørende biler, direkte mod hinanden. De har åbenbart begge tænkt "Den anden giver sikkert plads til mig, enten ved at hoppe over autoværnet, eller køre ud i 3 baner med tæt modgående trafik.
Lidt må de have tænkt over situationen, inden de nåede hinanden, for de havde vist trods alt, bremset lidt ned. Ikke nok, for de var ganske enkelt stødt frontalt sammen. På hver side af bilerne, var der en lang kø, ind imod uheldet.
Som det altid er tilfældet i trafikken, har de sikkert tænkt at den anden nok flyttede sig, for man gør det ikke selv.

lørdag den 21. oktober 2006

Endnu en lejlighed, nu tror jeg det er nok

Der er åbenbart ingen grænser for hvad kineserne vil gøre for at spare. Vi skulle i gang med at indrette en lejlighed mere og jeg havde tænkt mange tanker omkring hvordan vi skulle gøre denne gang.
Vi startede med at finde en der kunne lave nogen tegninger af indretningen. Vi fandt en pige der arbejdede for et arkitektfirma og hun ville så lave det om aftenen.
Senere fandt vi så ud af, at hun kun ville lave en stregtegning, en 3D ville blive meget dyrere. Faktisk ville hun have over det dobbelte af hvad vi kunne få et stort firma til. Hun endte med ikke at få noget.
Så gik der spare iver i min kone. Hun fandt en lejlighed et par etager længere nede og de var i fuld gang. Der var tegninger over hele lejligheden, så dem kunne vi bare bruge.
Det kunne vi naturligvis også, forudsat at vi ville lave vores lejlighed nøjagtig lige som den på 19. etage.
Det det betød noget, var at spare 600 Kr. Nu bliver lejligheden lige som underboens, selv om jeg langt fra synes det er pænt. Pludselig betyder det ikke noget at resultatet bliver flot, så længe man lige kan spare de sidste 5%.
Jeg har meldt mig helt ud af det projekt nu og er bare glad for at jeg ikke selv skal bo der.

lørdag den 14. oktober 2006

De stakkels fattige kinesere.

I dag var vi på besøg hos vores underbo nede på 5. sal. Elevatoren skulle have service, så der var kun den hårde vej op. De inviterede os inden for så vi kunne se deres nyligt indrettede lejlighed, eller rettere sagt 2.
De havde nemlig begge lejligheder på etagen, begge på 140 Kvm. De boede i den ene og den anden brugte de faktisk kun til gæster. Konen arbejdede ikke, så til hverdag, kom der altid en masse veninder på besøg for at spille Mahjang.
De havde også lige købt en bil mere, så konen havde noget at køre i, når manden var på arbejde.
Der er 2 måder man kan blive rig på i Kina, enten have sit eget firma, eller være lidt til tops i det offentlige. Hendes mand arbejder på rådhuset.
Det er værd at bemærke, at lønnen jo ikke i sig selv er særlig høj, det er de penge der kommer "ved siden af" der virkelig batter noget.

torsdag den 5. oktober 2006

Den iskolde sommer

Stadig sommer, selv om kineserne mener at det er koldt. Min stakkels søn, skal pakkes ind i tæpper når han skal ud, for det er pr. definition efterår. At det er 28 grader har åbenbart ikke noget med det at gøre, for når det er efterår, så er det koldt.
Flere steder har de udendørs swimmingpool, men de er kun åbne ganske kort tid. Begrundelsen er at det er for koldt. Her tror jeg godt en dansker ville vove pelsen og hoppe i vandet, selv om det nu kun er 28 grader og ikke har været under 25 inden for de sidste 4 måneder.

Jeg lærer nok aldrig at forstå deres handlinger i trafikken, ud over at det KUN handler om en selv. Jeg havde en sjov oplevelse i Danmark i August. En lang række af biler holdt for rødt lys, da der kom en ambulance bagfra. Samtlige biler i køen, kørte ind til siden og gav plads til ambulancen. I Kina sker der det modsatte. Det er helt normalt at folk kører ud foran en ambulance, selv om den har udrykning på, det handler udelukkende om at man selv skal frem. Min kone var på gågaden i dag og der var en taxa der havde ramt en dreng på omkring 6-7 år. Drengen lå stille på vejen og blødte meget fra hovedet. Alle skulle naturligvis se, men ikke EN gjorde noget for at hjælpe. Når det nu var en taxa skulle man mene at han kunne køre ham på hospitalet, men ikke i Kina. Hvis de var RIGTIG heldige, så var der nogen der havde ringet til politiet. Når de så kom, kunne de først finde ud af hvad der var sket og hvem der havde skylden. Drengen var sikkert død til den tid, men sker der et uheld af nogen slags, så bevæger bilerne sig ikke ud af stedet før politiet kommer. Selv en lille ridse i en skærm, får bilerne til at holde stille, midt i det største kryds i myldretiden.

tirsdag den 26. september 2006

Hus og have

Nu er det vist tid til at skrive lidt, jeg har jo haft nok at se til på det sidste. Ikke nok med at jeg er blevet far, så har jeg også været i Danmark i 2 uger.
Det går rigtig godt med vores søn, han vokser og er faktisk overraskende rolig. Jeg har hørt mange skrækhistorier, men er faktisk positivt overrasket over hvor nemt det er at få et barn. Måske er han bare nem, men det går uden de store problemer. Naturligvis bliver der grædt når sulten melder sig og han er meget sulten, på det punkt ligner han vist sin far. Han har lidt fra begge verdener, håret er sort men det havde jeg nu også regnet med.
Det var dejligt at være hjemme i Danmark, selv om det ikke blev til lang tid. Det er de underligste ting man kommer til at savne når man er væk. En dag kørte jeg igennem den flotteste bøgeskov og det var faktisk en af de ting jeg savnede. Den danske natur er alligevel storslået, selv om vi ikke har bjerge eller vilde dyr. Faktisk savnede jeg også en have, et sted hvor man kan gå og mangle et par projekter, et sted hvor der hele tiden er noget der skal laves. Her er der ingen græs der skal slås, ingen bede der skal luges, ingen teresse der trænger til at blive lavet om og det savner jeg faktisk også en smule. Selv om vi købte et hus her med have, så ville det kun være et frimærke som have. De fleste udlændinge har alligevel havemand til at holde de 10 kvm. så det kan jeg undvære. Vi har nu kastet blikket på et område nord for byen. Der er jord til salg, så vi skal undersøge om vi kan købe noget der. I starten kunne jeg måske dyrke lidt grøntsager, det ville være helt godt at dyrke lidt mere "normale" ting. Tænk hvis man kunne få en kartoffel her, der ikke er på størrelse med en roe.

tirsdag den 15. august 2006

Hjemme igen

Så er mor og søn hjemkommet fra hospitalet og hele familien er samlet. Jeg har været lidt optaget på det sidste, men har alligevel haft tid til at skrive lidt omkring hele forløbet. Alle historierne kan ses på min hjemmeside.
Jeg har samlet lidt pudsige ting omkring det af få et barn, for det er med sikkerhed anderledes end i Danmark.

torsdag den 10. august 2006

Tillykke Walther

Dagen er en stor dag, i dag blev min søn født. 3400 gram og sund og rask. Mor og søn er begge på hospitalet i 5 dage efter, da han blev født ved kejsersnit. Lidt travlt i dag måske?
Forvirrende men dejlig oplevelse, nu har jeg en søn.

søndag den 6. august 2006

Tiden nærmer sig

Nu er det ved at nærme sig med forøgelsen af familien. På tirsdag skal min kone på hospitalet og torsdag skal hun have kejsersnit.
Alting skulle nu være klar, jeg tror vi har tøj til de første 2 år. Vi har fået en seng og en rigtig fin barnevogn. Hele familien er også klar, vi bor nu 6 mennesker her. Forældre, storebror og tante, venter spændt på at se den lille.
Kineserne er helt vilde med store øjne, mange kinesere har jo kun en lille sprække, så de håber ungen får mine øjne. Jeg tvivler dog ret meget på at vi får en lyshåret, med blå øjne, der er de kinesiske gener vist lidt for stærke.

fredag den 28. juli 2006

Øl-festival, hvilken fantastisk idé

I dag er starten gået til øl-festival her i byen. Det er nu kun en slags man kan få, det er et firma der er sponsor og kun deres øl bliver solgt. Men der var helt enormt mange mennesker og det blev holdt i tivoli. Det er virkelig en smuk park, specielt om aftenen. Der er et hav af lys over alt, det forstår de virkelig at udnytte. Det er nu også et dejligt sted om dagen, også selv om man ikke har børn (endnu)

mandag den 17. juli 2006

Kina er foran på teknologi

Den moderne teknologi kommer ind overalt. Vi skulle sælge noget gammelt pap, flamingo, dåser og flasker, så vi fandt en mand der kørte rundt for at afhente det. Alt bliver faktisk genbrugt i Kina, man får penge for det hele. Manden sælger så tingene videre og tjener lidt på det. Men han sagde at vi bare skulle ringe på hans mobil, så startede han straks cyklen. Alle har bare en mobil, det er vigtigere end et godt sted at bo.

Og så har jeg fået ny computer. Skønt at få en ordentlig skærm, det er endda en widescreen, selv om det er mest anvendeligt til DVD film. Det er lige legetøj for mig og det lykkedes endda at finde en engelsk version. Så efter 2 dage med at downloade opdateringer og forskellige programmer, er jeg nu klar med både webcam og gratis telefon over Skype.

søndag den 2. juli 2006

Så meget bøvl for et visum

Jeg har haft et større cirkus med at få fornyet mit visum. Jeg var på politistationen, men der blev jeg afvist, for jeg skulle have en helbredsattest. Det mente jeg nu kun var nødvendigt når det var første gang man skulle have visum, altså arbejds og opholdstilladelse. Betjenten havde ikke tid til at se på hverken papirer eller os, han spillede på computeren og fejede bare papirene væk.
Så måtte jeg jo på hospitalet og få en test, men det er ikke en lille undersøgelse. Røntgen, EKG, blodtryk, scanning, 3 blodprøver, synstest, hørelse, tandkontrol og så er det naturligvis i den modsatte ende af byen. Først kørte jeg derud, for blot at finde ud af at de kun arbejdede om formiddagen, så af sted dagen efter for at få lavet prøverne og 3 dage senere, for at hente resultatet.
Da jeg så kommer tilbage med prøven, fortæller den samme politimand at det ikke var nødvendigt når det ikke var første gang jeg fik visum, men kun skulle forlænge det. Det var vist godt de ikke tog blodtryk på det tidspunkt, 3 gange igennem midtbyen i myldretid og 400 Kr, til ingen nytte.

Jeg havde haft lidt problemer samme uge, med at mit firma ville snyde mig, så jeg var i forvejen ikke for venligt stemt. Der kom æslet godt nok op i mig, nu skulle jeg lære ham at gøre tingene ordentligt.
Først havde jeg et møde med lederen af afdelingen og forklarede at jeg ville have mine penge tilbage for undersøgelsen. Jeg var godt klar over at jeg ikke fik dem, det var også ligemeget, men så kunne de da tænke over det. De undskyldte lidt og ville vende tilbage næste dag, når de havde snakket med betjenten. Nu havde han pludselig fået hukommelsestab, for det måtte være fordi at vi ikke havde forstået ham.
Min kone forstod udmærket hvad han sagde, det gjorde jeg faktisk også. Selv uden at kunne forstå et ord kinesisk, kan man forstå når papirene bliver fejet tilbage til en selv og der bliver spillet videre på computeren.
Nå, de havde undskyldt og jeg håbede at han ville lære lidt af sagen, men så havde betjenten selv kontaktet mit firma. Pludselig fandt han ud af at det skulle være en fra firmaet der lavede visum. Vi kunne have sendt det med posten, så det var nok ret lige meget hvem der afleverede papirene. Det endte med at jeg havde et møde med politimesteren som undskyldte mange gange og godt kunne se at de burde hjælpe folk og undersøge tingene ordentligt. Selv om vi første gang havde afleveret mit pas og endda slået det op på den side med arbejdesvisum, gad han ikke engang at se på det. De forsikrede at betjenten fremover ville undersøge folks papirer ordentligt, kan lige forestille mig at han har stået skoleret. Samtidig er jeg glad for at han kun arbejder på kontoret og IKKE uddeler bøder i trafikken.

lørdag den 1. juli 2006

Leg med strøm

Jeg overraskes stadig over opfindsomheden når kineserne skal lave noget ulovligt. Endnu mere over hvor lidt gennemtænkt det alligevel er.
Her i byen er der flere der har gravet kabler op af jorden, for at sælge dem. Det er typisk til belysning på motorvej, eller andre lidt øde steder. Det er der naturligvis en del arbejde ved, så nogen havde fået en god ide. Højspændings-masterne har jo også kabler, så behøver man slet ikke grave og det er meget lettere arbejde. Altså op i masten med en uisoleret tang og så bare klippe ledningerne ned, det er næsten for nemt, hvad kan gå galt.
Der kan gå det galt, at man selv bliver forvandlet til flyveaske, når man får omkring 200.000 volt igennem kroppen, jeg tror kun elværket registrerede en lille stigning i forbruget.

søndag den 25. juni 2006

Så holder jeg varmen

Jeg har lige fået en ekstra aircondition sat op ved mit skrivebord, så nu kan jeg faktisk holde ud at sidde her. Sidste uge var her 41 grader midt på dagen, så man kan faktisk godt svede en smule. Det var dog ikke uden problemer at købe en aircondition, for naturligvis ville de snyde og bedrage. Nu er min kone også snart ved at være træt af kinesere. Da vi købte den var prisen Incl. montering. Vi spurgte om alt var med, så vi ikke lige pludselig også skulle betale for et stik eller slanger, men det forsikrede de os at det var. Da håndværkerne så var færdige med at sætte den op, så ville de have penge. De skulle jo have penge for at komme. Jamen hov, det var med i prisen!! Ja, men vi skulle betale for transporten, de havde taget bussen. Det var da godt at de ikke fløj, det var jo ikke ret mange penge, men når vi nu havde spurgt om ALT var med. Det vigtigste er at mit kontor nu er under 35 grader, det nyder jeg.
Igen et trafik uheld i dag, man bliver snart vant til dem. En bil kørte direkte ud foran en bus, så den mistede fronten. Bussen kørte nu ikke ret stærkt, det betyder jo så også at bussen har været meget tæt på da bilen kørte ud fra en udkørsel. Det er virkelig de færreste der overhovedet overvejer at se sig for, de regner vel med at de andre holder tilbage. Det nåede bussen ikke og så giver det buler. Dog kører folk ikke så hurtigt i byen, så når der sker noget, er det mest bare noget blik der bliver bøjet. Jeg har dog også set et par cyklister der blev bøjet, de lærer aldrig at begå sig i trafikken. Forleden var der også en ældre dame med en klapvogn, der vadede direkte ud på vejen foran mig. Jeg fik bremset meget hårdt, så første fare var overstået. Hun kiggede dårligt på mig, men fortsatte bare. I det andet spor kom der en taxa, den passerede hende lige foran klapvognen. Havde hun gået lidt hurtigere, så var de begge blevet klippet, for taxaen så ikke ud til at ville stoppe.

søndag den 18. juni 2006

Visum og rødvin

I dag kunne jeg læse i avisen, om hvordan kineserne strømmer til Danmark med forretnings visum, udstedt på endda meget løst grundlag. Hvordan det så kunne tage langt over 3 måneder for at få behandlet vores sag, har jeg jo svært ved at forstå.
Jeg har igen skulle bruge hjælp fra udlændingestyrelsen, men har på forhånd opgivet. Jeg skrev først til min kommune, for at høre hvad vi skulle gøre, når vores barn bliver født. De skrev tilbage samme dag, at det ikke hørte under dem når vi boede i udlandet, men de havde videresendt min henvendelse til udlændingestyrelsen. Det er nu omkring 3 måneder siden og jeg har naturligvis ikke fået svar på noget som helst.
Hvis de bare et par timer om dagen, holdt op med at sortere den indkomne rødvin og ellers var i stand til at ramme "send" knappen i et mailprogram, så ville tingene være så meget lettere for dem selv. Da vi skulle have visum til min kone, ringede vi så mange gange for bare at høre om de overhovedet havde modtaget vores ansøgning. Ikke nogen som helst form for information kunne man få, andet end at man kunne prøve at ringe senere. Der var ca 30-40 minutters ventetid i en telefon sluse hver gang.

søndag den 11. juni 2006

Ny cykel med nummerplader

Vi har købt en cykel, endda til en fornuftig pris. Det er muligt at få en cykel til omkring 70 Kr, men man skal nok ikke regne med at den holder resten af livet. Vi betalte for cyklen, men vi skulle også betale for nummerplader og indregistrering. Det var ikke dyrt, men nu er både bil og cykel forsynet med nummerplader. Heldigvis ikke samme størrelse.
Jeg overvejer snart at oprette en hel sektion med vanvittige historier, for dem er der nok af. En kvinde stak af fra manden med alle pengene. Hun havde forinden lånt så meget hun kunne af naboerne, ved at fortælle historier fra de varme lande( det må jo så være her fra). Hun tog så til en anden by og spillede kort og havde det sjovt. Da hun løb tør for penge, så solgte hun datteren. Det kan man sagtens.
Børn bliver også stjålet og solgt, bare der er penge i det.

mandag den 5. juni 2006

De kære penge

Man oplever ting som folk normalt ikke kan tro på, jeg ville heller ikke selv, hvis det ikke var fordi jeg oplevede det.
For nogen er der bare ingen grænser, man har ikke skrupler over at snyde den nærmeste familie. En pige havde funder deres bankbog med opsparingen, så hun stak af fra manden med alle pengene. Desværre varede pengene ikke evigt og hun fik hurtigt brugt dem alle sammen. Så tog hun tilbage til manden, som var rigtig glad for at se hende igen. Han lavede straks en masse mad til hende og var meget glad. Hvis min kone stak af med alle pengene, brugte dem alle sammen og så kom tilbage, så tror jeg faktisk selv hun havde fået lov til at lave mad, hvis hun ville have noget at spise.
Der er et par gange nogen der har spurgt om de kan låne lidt penge af os. Min kone er heller ikke begejstret for det længere, for sandsynligheden for at vi får dem tilbage, er nok meget lille. Hendes familie er dog stik modsat, de vil hellere end gerne låne os penge hvis vi mangler noget. Vi har lige fået 2 millioner af hendes tante, vi skal bare passe på pengene i et stykke tid. Tanten stoler på os, så er pengene også ude af rækkevidde for hendes mand.
Jeg oplever tit at kineserne er tilfredse hvis de har lidt penge til at drikke risvin for og kan spille lidt kort. Langt fra alle er sådan, men på landet er folk tilfredse hvis de har nok til at de kan leve, så er der ingen grund til at arbejde hårdere.

lørdag den 27. maj 2006

Kvinder vil være smukke i hele verden

Utroligt hvor meget penge egentlig betyder her i dette land. Jeg kunne forstå det hvis det var de fattige, men selv om man har rigeligt med penge, så svindler man alligevel. I fjernsynet så vi et indslag om et vidunder produkt, der desværre ikke var så godt som forventet. Mange kinesiske piger vil gerne have større bryster, men en operation koster, også her, en del penge. Et firma havde opfundet en væske som man bare sprøjtede ind i brysterne og så blev de større. Ulempen var bare at det ikke altid blev der hvor man sprøjtede det ind. Nogen havde så fået "ekstra" bryster under armhulen, andre havde fået væsken i hele kroppen. 300.000 havde brugt det og har nu store problemer med det.
Det var godkendt af myndighederne, men der havde vist været lidt penge under bordet for at få den tilladelse igennem, for man vidste godt at der var en betydelig risiko ved det. Og kineserne er ikke kritiske med den slags ting, kan man spare penge, så tager man gerne en chance. Mange har sikkert slet ikke overvejet at det kunne være farligt, de har generelt ikke meget viden om sundhed og helbred.

Et andet indslag i fjernsynet tænkte jeg også en del over. En gammel dame på 83 år boede på gaden. Hun havde 2 sønner, der begge havde mange penge. Den ene havde et stort hus, den anden havde en helt ny VW passat. Alligevel ville de ikke passe på hende. Den ene sagde direkte til kameraet, at når hun engang døde, så arvede han jo kun ½ delen, derfor ville han kun passe på hende ½ delen af tiden. Den anden bror mente så ikke det var hans tur endnu, så hun måtte sove på gaden.

torsdag den 25. maj 2006

På shopping tur sydpå

Netop hjemkommet fra endnu en tur til Yiwu. Det er godt at komme rundt til andre byer, så finder man ud af hvor godt man har det, hvor man bor. Nu går der nok et stykke tid inden jeg klager over trafikken i Suzhou, for det var da 10 gange værre i Yiwu. I de 20 timer vi var i byen, så vi 3 blive kørt ned. Det er næsten mere reglen at man kører over for rødt og i den forkerte retning på en 3-4 sporet vej.
Vi ville finde noget morgenmad, men jeg kunne ikke huske hvor jeg spiste sidste gang. Vi fik så forvildet os ind på et hotel, der havde en muslimsk restaurant. Jeg tror ikke vi kommer der igen, men det var en oplevelse. Hele tiden skulle vi høre på en messe fra en moské. Der blev sagt nogen ting om allah og så blev der sunget (læs skreget), meget trættende at høre på til morgenmaden. En kop te med mælk så lidt mystisk ud. Det viste sig at være med fåremælk, den lugt tager man ikke fejl af.

mandag den 22. maj 2006

3 hjulet taxa = livsfare

Nu har jeg fundet vejen til integration og til hvordan man lærer at tale kinesisk. Man tager bare til middag med 25 kolleger og lader dem drikke en totalt under bordet. Jeg kan faktisk ikke huske hvordan jeg kom hjem i fredags, men jeg kan huske at jeg skulle skåle rigtig mange gange i risvin. Til gengæld blev mit kinesiske forbedret meget, jeg snakkede med dem allesammen på kinesisk og vi forstod hinanden.
Nu skal det også være slut med de små scooter taxier, de er livsfarlige svindlere. Jeg forstår desværre en del efterhånden, også da chaufføren fortalte min kollega, at turen blev meget dyrere når der var en udlænding med. Det var min kollega der ville betale. Desuden kiggede han sig slet ikke for og vi var ret tæt på at blive ramt af en lastbil. Dem der kører de scootere kan bare ikke have en hjerne i deres hoved.

torsdag den 18. maj 2006

Sådan vokser man i Kina

Den her skal med, sjældent har jeg grinet så godt. Til kinesisk lærte vi om forskellige sportsgrene, tennis badminton og basketball. Vores lærer fortalte så at man blev høj af at spille basket ?? Det ville vi altså høre mere om, hun mente altså at hvis man spillede meget basketball, selv om man var lille, så ville man altså blive stor. Nej vi grinede. Vi spurgte om knoglerne simpelthen blev længere, men hun kunne ikke give anden forklaring end at det måtte være fordi man hoppede op hele tiden. Vi mente nok det blev udlignet af at man landede igen, men hun kunne ikke overbevises.
Det er sikkert Kinesisk logik, selv om jeg har en idé om at det bare er en fordel at være høj for at spille det. Men her er da et tip til dem der synes de er for små, spil basketball, så bliver du hurtigt 10-15 cm højere. Det kan godt være det kun virker i Kina.

fredag den 12. maj 2006

Vinteren ER altså kold

Nu har vi overstået ferien, man fejrer jo 1. Maj på behørig vis i et gammelt kommunistisk land. Vi holdt en uges ferie og tog til Quingdao for at besøge svigerforældrene.
Vi tog bussen der op, jeg syntes ikke jeg havde lyst til at køre i 6 timer. Det tror jeg nu jeg har næste gang, vi var ikke alt for heldige med bussen. Sæderne var noget hårde og så er 6 timer nu lang nok tid. Vi fik set vores anden lejlighed, den er lige blevet færdig. Byggeriet skulle være færdigt sidste år, men først var de forsinkede og bagefter kunne de ikke bygge om vinteren. Der oppe bliver det noget koldere end her i byen, det er meget sjældent at vi har frostvejr. Men endelig kunne vi beundre resultatet og jeg var særligt begejstret over at der er fjernvarme. Det er en gang bestemt at det ikke er vinter syd for Yangse floden, så vi må ikke have central opvarmning. Termoruder og isolering har vi heller ikke, så det er lidt dyrt i strøm til vores Aircondition.
Lejligheden var flot, de havde endda lavet badeværelse færdigt. Den kommer nok bare til at stå tom, hvis vi lejer den ud, vil vi få langt mere besvær end penge. Vi kan måske få 400 Kr om måneden i leje og kineserne er ikke lige kendt for at passe på tingene.

Vi har haft besøg af en veninde i dag. Hun havde sin mor med, der var på besøg fra Nanjing. Moderen kom fordi hun har fundet sig en kæreste. Endda en udlænding, han er fra Tyskland. De har kendt hinanden i 1 måned, altså minus den uge hvor det var 1. Maj. Nu er hun også 29, så moderen mente jo det var på høje tid at blive gift. Derfor kom hun for at se den nye mand. De har jo ikke været sammen ret længe, så hun mente da lige de kunne vente ½ år, men SÅ skulle de også købe et hus og blive gift. Gad vide hvor lang tid der går, før han løber skrigende væk. Hun er nu sød nok, men rimelig desperat efter at finde en mand.
Vi havde en sjov snak, hun spurgte mig om der ikke var nogen udlændinge der tænkte på at spare op. Det mente jeg da nok der var, langt mere end kineserne tror jeg. Men hun undrede sig over at vi for eksempel har varme på om vinteren. Vi kunne jo bare tage uldne trøjer og overtøj på og så spare de penge. For et par måneder siden, havde jeg lidt problemer med mit knæ og har fundet ud af, at det må være kulde. I vinters havde vi mange gange 8-10 gr varme i huset, simpelthen fordi min kone slukkede for varmen hele tiden. Næste år bor jeg ikke i lejligheden hvis der er så koldt, så må jeg bo i firmaet indtil hun lukker op for varmen. Jeg vil bare ikke fryse 24 timer i døgnet.
Når jeg tænker på mine kolleger der bruger 3 månedslønninger på en mobil, så forstår jeg ikke det med varmen. Kultur forskel så det basker.

fredag den 21. april 2006

Kaos som sædvanlig

Der er stille for tiden. Vi venter på at min kones bror kommer tilbage fra hans uddannelse om 14 dage. Så skal vi i gang med at finde lokaler til vores butik og købe inventar. Jeg har set på tingene og det er jo også noget billigere end man er vant til. Faktisk tror jeg det eneste jeg har fundet der er dyrere end i Dk, må være vin. Det koster så også 2-3 gange mere, der er en grim told på importerede varer.
Faktisk skulle min kontrakt udløbe til den 1. men jeg tror nu gerne de vil forlænge. Hvis der sker det mindste, render de rundt som høns uden hoved og ingen kan tage en beslutning om noget som helst. I sidste uge skulle de have noget af en maskine, men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg spurgte hvad problemet var, de skulle bare løsne 4 skruer, så kunne de tage det af. Men skruerne sad fast, så de havde opgivet og vidste ikke hvad de nu skulle gøre. Så måtte jeg jo løsne skruerne. Det er godt jeg har taget en uddannelse og har mange års erfaring, så når folk spørger mig hvad jeg laver i firmaet, så kan jeg sige at jeg er "stærk mand". Nogen gange er der nu også en vis lighed med et cirkus.

torsdag den 6. april 2006

Hvem skal have tæv?

Jeg er begyndt at være lidt mere aktiv, nu hvor det rigtig er sommer. Jeg vil nyde vejret inden det bliver over 35 gr. varmt, det vænner jeg mig vist aldrig til.
Jeg er rigtig glad for at gå til kinesisk, men min kone vil ikke have at jeg fortsætter. Det er for dyrt, mener hun. Kineserne har naturligvis et andet forhold til priser. Også deres mønster i familien er mildt sagt anderledes. Som jeg ser det, er det enten manden eller konen der bestemmer. Min stakkels værkfører ville ellers købe en ny mobil telefon denne weekend, men hans kone fandt desværre pengene. Alle penge afleveres til konen, så kan man så lægge sig på knæ, hvis man vil have lidt lommepenge.
Jeg tror det afhænger af hvem der tæver hvem. Det er normalt at børn eller husdyr skal opdrages med et par på hovedet. Min kones tante er også den der bestemmer derhjemme, selv om hun er meget lille. Engang havde manden skubbet til hende, det skulle han ikke have gjort. Hun tog en vinflaske og knaldede den i hovedet på ham. Da han blev udskrevet fra hospitalet med 8 sting, havde han så fundet ud af hvem der bestemte.

søndag den 26. marts 2006

Byen vokser

Det er ikke længere forår, det er simpelthen blevet sommer nu. Vi har igen været ved Jin Ji søen og de er i fuld gang med at lave et kæmpe springvand. Det bliver nok omkring 100x100 meter og har lys i vandet og spots overalt.
De har også lige besluttet at vi skal have en ny banegård. Det bliver det største projekt i byen og kommer til at koste ca. 8 Mia US$. I midten af maj går de i gang med at fjerne gamle huse omkring banegården og byggeriet skal være færdigt i midten af 2008. Der sker noget når de beslutter sig for et byggeri. Nu er det ikke kun banegården der bliver så dyr, der skal anlægges veje og broer også. Der kommer en hævet vej hele vejen nord for byen og samtidig en tunnel under jorden ind til banegården. Det er heldigt at de ser framad, for der kommer ikke færre biler på vejene.

tirsdag den 21. marts 2006

Kinesisk er ikke nemt

Endnu en dag med kinesisk, det er nu ikke umuligt at lære. Det kræver virkelig meget øvelse at forstå sproget, enten skal man kunne høre lydene helt nøjagtigt, eller også gætte sig til ordene ud fra sammenhængen.
Et simpelt ord som shi kan have mange betydninger, alt efter betoningen. shì, betyder er, shí betyder 10. shi er våd. Selv med samme betoning kan et ord have flere betydninger, det gætter man sig så til, ud fra sammenhængen. Eller kineserne gør, jeg gætter ikke ret meget endnu.

torsdag den 16. marts 2006

På marked

Der er nu ved at være gang i firmaplanerne, jeg tror jeg vil være eksportør. Jeg er lige kommet hjem fra en tur til Yiwu og hold op hvor en tur. Jeg tog af sted med en kinesisk ven, Mike, vi skulle se på de ting man kunne købe. Mike mente der var langt, så vi tog toget.
Efter 7 timer i et kinesisk tog, så trængte jeg til en kold øl og til at stå op. Faktisk var vi heldige, da vi havde siddepladser, men toget var fyldt med mennesker, så jeg kunne ikke engang rejse mig. Jeg sad ved vinduet og derved under bagagehylden, kinesiske tog er i forvejen ikke for høje. Midtergangen var fyldt med folk der stod op, så jeg måtte pænt blive siddende.
På hjemturen, hvor vi tog bussen, fandt jeg ud af at turen kunne gøres på 3 timer, næste gang tager jeg bilen.
Men Yiwu bød på det 2. største marked i hele Kina, der bliver handlet med ikke mindre end alt. Priserne er næsten ikke til at fatte, det er så billigt.
Selv vores hotel var til at overkomme, 55 Kr for en overnatning på et helt nyt hotel med pæne og rene værelser. Vi skulle jo spare lidt, ellers havde de en de-luxe Business model til 120 Kr for en nat.
Det er ikke let og overskueligt i Yiwu, der er 2.6 Mill. Kvm i det nye marked. Men en meget lærerig tur og klart et sted hvor jeg kommer igen. (Dog aldrig mere med tog)

onsdag den 8. marts 2006

Lidt anderledes mad

Nu er gæsterne udvidet med en bror og en ½ bror. De er kommet for at se på forholdene til vores delikatesse forretning. Min kones ½ bror laver mad i nord Kina, specielle grøntsager, syltet kål og andet godt. Vi var på spion opkøb og købte grisetæer i en forretning for at kontrollere kvaliteten. Nu har jeg så smagt det også, men min grænse går stadigvæk ved hønsefødder. Det ligner altså babyhænder og altså ikke noget der skal i nærheden af min mund. Det er ellers en rigtig stor delikatesse, men ikke om de får tvunget det i mig. Danmark har en stor eksport af grisetæer til Kina, jeg har sjovt nok heller ikke set dem i disken hos Brugsen.
Men nu sætter vi i gang med at lede efter lokaler til salg og andre lokaler til at lave maden. Det er planen at vi senere vil have flere udsalg og så lave alt maden centralt. Nu må vi se hvordan det går. Som et lille biprodukt, har jeg overvejet om jeg skulle lave noget dansk rugbrød. Det største problem lige nu, er at finde rug. Det vil nok ikke blive den store sællert hos danskerne, hvis jeg bagte det på ris.

mandag den 6. marts 2006

Alene vejret er nok til at jeg bliver her

I dag er det mandag og det er hverdag igen. Men netop i dag er det med højt humør at jeg møder på arbejde. Efter en kold vinter er foråret kommet for at blive, det tror jeg på nu. Vi havde 20 gr og strålende solskin om lørdagen og Søndag var der 23 gr. Vi tog en tur til JinJiHu søen og gik en tur ved vandet. En fantastisk dag med meget flot vejr, faktisk havde vi fået for meget tøj på og der var meget varmt i bilen. Ondt at skrive, når jeg ved der på samme tidspunkt er omkring 20 cm sne i Danmark.
Der var rigtig mange mennesker ved søen, det er et yndet udflugtsmål for brudepar der skal have taget billeder. Vi har før set de stakkels brude i kjole og en varm jakke udenpå når der skulle tages romantiske billeder i Januar, men denne dag kom de kun i brudekjolen. Solen og varmen er virkelig et boost til humøret.

mandag den 27. februar 2006

Stop så den reklame

Jeg håber aldrig jeg møder Yao Ming, jeg har allerede fået en overdosis. I Kina er han meget kendt, sikkert ikke så meget i Europa. Han spiller basketball i NBA ligaen og er den første professionelle spiller i USA der kommer fra Kina.
Jeg har set et par kampe og man lægger mærke til ham med hans 230 cm. Selv i forhold til de andre spillere fra USA, er han en pæn høj kineser. Men han er med i en reklame for Shanghai og kineserne kan ikke begrænse sig. Når reklamen bliver vist, så skal man også lige se 5 min om hvordan den er optaget. Når det er slut, så starter det forfra igen. Efter at have set den samme reklame 4 gange i træk, så er man ved at synge med på sangen. Nu skynder vi os at skifte kanal, hvis reklamen kommer på.

søndag den 26. februar 2006

Kinesisk for begyndere = mig

Jeg har nu været til kinesisk 3 gange og er rigtig glad for det. Det er altså lettere når man starter med det grundlæggende, selv om lydene stadig er svære.
sz ch sh er lidt svære at kende forskel på, men det må være et spørgsmål om træning. Hvis 1.4 mia mennesker kan lære det, så kan jeg også. Det går bedre med tegnene, overraskende nok er det ikke så svært. Tegnene hænger ikke sammen med udtalen, men med betydningen. Når man får forklaret hvorfor tegnet ser ud som det gør, så er det egentlig let nok at huske. Nu mangler jeg bare et par 1000 tegn mere, før jeg kan læse avisen.
Der er meget stille her lige nu og jeg håber jeg får travlt med et eller andet i fremtiden. Mit firma sætter nye normer for hvor langsomt tingene egentlig kan gå, det er i sandhed en anden verden. Jeg skal også have lavet min selvangivelse, det er en udfordring af rang. Jeg har dog fået lidt forklaring til de enkelte punkter, så det går vist nok alligevel. De har ændret bundgrænsen fra 1200 til 1600 RMB. Tjener man under det, skal man ikke betale skat. Det betyder også at rigtig mange mennesker ikke betaler noget, det var der sikkert rigtig mange i Danmark der kunne tænke sig. Tror dog de færreste ville bytte løn, eller pension med en kineser.

torsdag den 16. februar 2006

Religion fungerer her, selv om der er mange


I morgen starter jeg på kinesisk kursus, det bliver godt at få lidt samling på det hele. De mange ord jeg kan, skulle helst kunne sættes sammen til forståelige sætninger, så det håber jeg de kan hjælpe mig med på skolen.

Jeg har besluttet mig for at begynde på ekstremsport. Bjergklatring er ikke sagen her, da bjergene ikke er alt for høje omkring byen. Bungeejump har jeg ikke fundet, kun i en lidt tam version i tivoli. Men nu har jeg fundet ud af hvad jeg vil for at sætte livet rigtig på spil, derfor har jeg lavet en tegning af Muhamed.
Hvad er det dog der sker i Danmark? Jeg håber ikke der bliver vedtaget forslag om at man ikke længere må tegne religiøse personer. Det er slemt nok at de danske børn i København, ikke længere kan få svinekød i madordningerne, men der må være grænser for hvor langt vi skal bøje hovedet.

Her oplever man slet ingen problemer, selv om der er mange muslimer. Kina er en stor blanding af muslimer, kristne, buddisme og andre trosretninger. Ingen blander sig i hvad de andre gør og har man lyst, så kan man spise alt det svinekød man har lyst til. Selv muslimerne elsker svinekød, helst når ingen andre ser det. Leve dobbeltmoral.

mandag den 13. februar 2006

Inspireret af vesten

Endnu en stille dag på arbejde, vi har ikke rigtig fået gang i hjulene endnu, selv om de påstår at der er flere ordrer på vej.
Jeg hørte et ret sjovt udtryk i dag, banan. Nogen af kineserne ser lidt ned på dem der er for meget inspireret af vesten, de kaldes bananer. De er gule udenpå, men hvide indeni. Det grinede jeg en hel del af. Uanset om de vil eller ej, så kommer der til at ske mange ændringer i Kina i fremtiden. I Kina har de (endnu) ikke de samme problemer med sundhed som vi kender fra vesten. Måske er meget af deres traditionelle mad en stor grund, men efterhånden som der kommer flere McDonalds og KFC, så stiger også antallet af overvægtige kinesere. Følger de ikke med udviklingen, så ender de som en citron, gul udvendig og sur indeni.
Det skal retfærdigvis nævnes, at man stort set aldrig ser en kineser der er tyk, de findes bare ikke. Det er naturligvis ikke fordi de ikke har penge til mad, for det er der bestemt mange der har så rigeligt.

fredag den 10. februar 2006

Tingene er lidt anderledes

Så blev nytåret overstået og der er faldet ro over Kina igen. Vi har haft 5 mennesker boende i 2 uger, så der har været en del liv i huset. Vi har nydt det gode vejr de dage det var der og var heldige en dag på udflugt, at have næsten 20 gr og strålende solskin. Efter nytåret starter foråret, det er nu stadig koldt men klart bedre end December.
Bedstemor bor her stadig og bliver endnu et par uger. Min kone så hende sidste år, da hun var hjemme for at få lavet et pas i hendes fødeby, ellers har de ikke set hinanden i 8 år. Hun er en hyggelig gammel dame på 74, jeg kan ikke snakke ret meget med hende, men vi "forstår" alligevel hinanden. Ellers er der næsten for meget ro i huset, nu havde jeg lige vænnet mig til larm og aktivitet over alt. Den lille dreng på 6 år stod alene for larmen, opdragelse af børn i Kina er ikke som jeg er vant til. Jeg kunne nævne mange episoder hvor jeg nok havde håndteret tingene anderledes, men hvis jeg fortæller at han stadig fik bryst, ja ammede, så dækker det vist rigeligt.
Vi har fundet ud af hvad der skal ske med firma, vores eget altså. Min kones bror kommer om 2 uger og tager så bedstemoren med. Han vil sammen med os finde egnede lokaler i byen og så tage på kursus i det nordlige Kina. Vores plan var først at finde en kok, men det er vi blevet advaret om af næsten alle. Vi kan ganske simpelthen ikke stole på en fremmed. Så om et par måneder skulle vi gerne kunne slå dørene op for vores første butik. Om alt går vel, så håber vi på at kunne åbne en 4-5 stykker her i byen.
Jeg har også selv besluttet mig for at forsøge mig med et firma. Flere har efterspurgt forskellige varer og jeg er i gang med at finde ting til et par firmaer i DK. Når man sidder i Danmark er det næsten umuligt at gennemskue tingene hernede, hvem kan man stole på, får man de varer man har betalt for o.s.v. Jeg vil hjælpe danske firmaer med at finde frem til fornuftige firmaer og med at sende tingene hjem til Danmark

lørdag den 28. januar 2006

Kinesisk nytår

Det er nu kinesisk nytår og det er den største helligdag for kineserne. Alle kinesere tager hjem til familie for at fejre nytåret og det giver et mindre trafikalt kaos. Mange arbejdere tager langt væk for at finde arbejde, så det er en lang tur hjem til familien. En god ven fra byen tog toget i 52 timer, det er ikke fordi togene er langsomme, det er fordi der er langt.
Vi har fået besøg af min kones familie oppe fra Harbin. Først ville de tage toget, men valgte dog alligevel at flyve. Med tog er det 30 timer, med fly 2½ time. Vi er nu 7 mennesker og der er meget liv i huset. Der er travlt med at lave mad, for lige som julen i Danmark, så kræver nytåret store mængder god mad. Jeg var så dum at tage på indkøb et par dage inden nytår, det var der andre der også gjorde. Nok er jeg vant til mange mennesker i supermarkedet, men her måtte jeg give op.
Som julen er der også mange traditioner, vi skal bl.a. have nyt undertøj på i dag. Ikke rent, men helt nye strømper og underbukser. Der er naturligvis også fyrværkeri, jeg ved faktisk ikke hvorfor vi bruger udtrykket "en kineser" om de små knald tingester man køber i Danmark, de mindste vi har her, minder mest om en god krysantemum bombe. Når de fyrer nogen af dem af giver det er ordentligt brag og alle bil alarmer går i gang inden for 100 meter. En anden slags hopper en 6-8 meter op i luften med et ordentligt brag, men det er først når den har nået luften at der virkelig sker noget. I den gamle lejlighed fyrede de dem af udenfor, det passede med at "fyrværkeriet" hoppede op i højde med vores vindue, før det rigtig gik løs. Jeg troede seriøst at vi mistede vinduerne.
Det er faktisk ret hyggeligt at have storfamilien på besøg. Bedstemor er med, min kones moster og hendes 3 børn. De er dejlige mennesker.

søndag den 15. januar 2006

Lejligheden er færdig

Min lejlighed er officielt afsluttet i dag, jubelen kan ingen ende tage. Der var en masse småting der skulle ordens, men jeg tvivler stærkt på at de var i stand til at lave dem. Jeg kunne mærke på dem, at mine trappetrin der skulle skiftes, med stor sandsynlighed ville blive taget af og plettet lidt med maling og kit. Vi har i stedet fået 10.000 tilbage, så laver vi selv de sidste tilrettelser. Nu behøver jeg ikke længere være bange for forhøjet blodtryk, når jeg tænker på det byggefirma.

torsdag den 12. januar 2006

Mine ting er kommet

Jeg har nu besluttet at lave en blog, det er jo så moderne efterhånden. Jeg kan så komme af med lidt af mine frustrationer over at bo i det her mærkelige land, det hjælper at skrive tingene ned, har jeg fundet ud af.

Julen i Kina er nu overstået og jeg er begyndt at være lidt optimistisk med vejret. Jeg tror aldrig jeg har frosset så meget som i Kina, selv om her faktisk ikke er koldt. Vi har været nede på et par graders frost og det er jo ikke så slemt set med danske øjne, men det fryser over alt. I butikker er der koldt, i bussen fryser det, i mit firma har vi ingen varme og når jeg endelig kommer hjem, så har min kone åbnet alle vinduer. Der er kun min seng der er en lille varm helle, for der har jeg et elektrisk varmetæppe. De sidste par dage har det være 12-13 grader og man kan pludselig holde ud at være alle steder.
Kineserne glæder sig allerede til det kinesiske nytår, vi holder også 2 ugers ferie, så alle tager hjem til familien. Det kan være at jeg ikke skal arbejde på mandag, vi har ikke strøm. Det sker en gang imellem at vi må lukke firmaet for en enkelt dag, firmaerne i området skiftes så. Der er stor mangel på energi i Kina, men ellers er elforsyningen nu stabil nok. Jeg tror kun det er sket én gang at strømmen pludselig er gået.

I dag var også dagen hvor jeg betalte for fragt af mine ting fra Danmark, ikke en god oplevelse. Jeg har sendt 8 flyttekasser med mine mest personlige ting herned og det var faktisk billigt. Jeg kontaktede først et internationalt flyttefirma, de ville bare have 25.000 + moms og indfortoldning. Så spurgte jeg DFDS-transport, de kunne sende det i en kasse for 1500 kr. DFDS fik opgaven, der kom dog lidt ekstra til. Kassen skal laves i speciel varmebehandlet træ, det koster lidt ekstra. Så skal man have et certifikat fra plantedirektoratet på at træet rent faktisk er varmebehandlet.
Men mine ting ankom planmæssigt i Shanghai og jeg havde forinden sendt en liste over alle tingene til toldvæsnet i Shanghai. Jeg betalte i dag en regning på 3600 for transport fra Shanghai og hertil. Jeg spurgte om de havde spist svampe, de første 9000 Km koster 1500 og de sidste 80 Km koster 3600?? Det var et kinesisk firma der stod for det sidste, men de skulle jo have ekstra fordi det skulle læsses på en bil og så havde de også opbevaret det i 2 dage inden det blev sendt med lastbilen. Lugter de udlændinge, så står der $-tegn i øjnene på alle. Om det er mit eget firma der har snydt mig, eller det er transportfirmaet, finder jeg nok aldrig ud af. Sikkert er det dog, at de burde have spurgt mig først. Jeg har foruden betalt ca 700 Kr til toldvæsnet, det lyder helt rimeligt, måske endda billigere end jeg havde regnet med. Man kan på meget lempelige vilkår tage sine ejendele med, én gang.