mandag den 11. december 2006

Flere køkkener

Vi har været på køkken indkøb endnu engang. Det køkken jeg har i lejligheden er faktisk et fint køkken, så først ville vi se i samme butik. Det nye køkken til min anden lejlighed er meget mindre og så ville vi have nogen låger der var billigere end dem jeg har. Det betyder efter kinesisk logik, at køkkenet naturligvis bliver dyrere. Måske er det fordi man køber mindre at man skal betale mere, måske er det fordi jeg ikke har skæve øjne.
Uanset hvad, gik turen videre til andre butikker, de første ville have helt vilde priser. Vi fandt en fin butik som jeg rigtig godt kunne lide. Der var alle ting faktisk mærket med pris. I de fleste butikker koster et køkken en vis pris pr. meter. Det holder naturligvis ikke stik hvis man vil have fine skuffeudtræk over alt, men sådan er priserne altså opgivet. Her var hver enkelt ting mærket med en pris. Et skab kostede en pris, ekstra for lågen, alt efter hvilken type man ville have og så kunne man vælge udtræk og hængsler i forskellig kvalitet. Det kunne jeg forholde mig til, her betalte man faktisk for det man fik. Naturligvis fik glæden hurtigt ende, de vi besluttede os for at købe hos dem.
De kunne desværre ikke sælge os et køkken, deres chef var ikke i butikken og medarbejderne kunne ikke sælge os noget. De vidste heller ikke hvornår chefen kom tilbage, så vi måtte tage af sted uden køkken. Først var jeg træt af det, men alligevel giver det faktisk mening. Nu tjente de godt nok ikke nogen penge på os, da vi ikke købte noget. Kunne medarbejderne sælge havde tabet dog nok været større. Enhver ved at man ALDRIG skal stole på medarbejderne, de stjæler med arme og ben. Havde de haft mulighed for at sælge noget, så havde forretningen med sikkerhed mistet både pengene, men også et køkken. Et pænt stort køkken koster måske en årsløn for en salgsmedarbejder, så for dem er det rigtig mange penge.

Ingen kommentarer: