lørdag den 30. april 2011

Skuespil

Nu er jeg også filmstjerne i Kina, vi har haft 3 dage med filmoptagelser og interview. Der har været et filmhold på 15 mand og optaget en masse om vores anlæg, snakket med mig og der har været er større cirkus igang i den tid det stod på. Det er dels til nationalt fjernsyn, dels til reklame for firmaet.
Naturligvis skulle det vises at de har maskiner fra Tyskland, alle er godt klar over at kinesiske maskiner ikke er noget man ligefrem reklamerer med. Værre var det dog med arbejderne, for på filmen var det nemlig ikke kinesere der betjener vores anlæg. De havde lejet skuespillere til at agere arbejdere på fabrikken og iklædt dem fabrikkens arbejdstøj. Jeg tror et par af dem var fra Rusland eller Polen, men vigtigt var det at de var hvide. Jeg tror ikke de tænker over hvilke signaler de sender, i mine øjne er det langt fra positivt. Noget i stil med ”Vi ved godt vi selv er for dumme, men se her, vi har hvide ansat. ” Det er det samme med deres kopier. Hvorfor lave et produkt og kalde et fint ur for Ralex eller en t-shirt for Nuke. Brug for pokker dit navn og vær stolt af dit produkt

lørdag den 16. april 2011

Slut med hotel

Så blev det alligevel for meget med vores hotel. Jeg har nu boet på det her usle hotel i 6 måneder og i går fik vi bare nok. Det er altid en kamp at få bare den mindste smule service og alle ansatte ser sure ud og gider faktisk helst ikke lave noget. Det ER altså ikke fordi vi kræver meget, for det går uden problemer i vores restaurant i nærheden. Tjenerne smiler, er glade når vi kommer, rydder af bordet når vi er færdige, kommer altid med vand og det er faktisk altid en god oplevelse at være der.
Til vores dag. Min chef fra Tyskland var på besøg i et par dage og han skulle afsted tidligt om morgenen. Han får afregnet og får receptionen til at bestille en taxa. Efter ½ times kørsel ringer hotellet til taxa chaufføren og beder ham om at vende om, min chef har ikke fået afregnet for en dåse cola fra minibaren. Vi bor for tiden 15 mennesker fra mit firma på hotellet, så lidt sund fornuft ville nok kunne nå frem til at en af os ville betale for den ene dåse som hotellet faktisk selv havde glemt at afregne. Var de vendt om, ville min chef ikke kunne nå sit fly til Tyskland.....for en dåse cola.
Men dagen er jo kun lige begyndt, så mange problemer kan opstå endnu og gjorde det også . Igen skulle vi skændes om kaffe om morgenen, for der var 2 mand der godt kunne drikke 2 kopper. Det går jo slet ikke. Vi bor rigtig mange mennesker her fra vores projekt, incl. Folk fra Italien er vi altid over 25 mand og betaler langt over 200.000 kroner hver måned, alene for overnatning. Det er altså en del penge i Kina, så man kunne vel unde os en kop kaffe hver dag.
Nu leder vi efter et andet hotel, for man kan vist ikke have dårligere forhold, end det vi har med hotellet her, problemet er bare at det nok stadig er vores eneste alternativ.

lørdag den 2. april 2011

i luften

Jeg flyver en del, som i rigtig meget og undrer mig over flere ting. Lufthavne er altså ikke de mest spændende steder at opholde sig, så man har tid til at tænke over mange ting. Hvorfor kan man ikke blive enige om at herre toiletter ligger til højre og dame toilettet ligger til venstre? Eller omvendt, bare det er ens hver gang.
Med kinesiske flyselskaber er der flere ting der går igen. Med maden i flyveren får man en bolle og en lille pakke smør. Dertil hører spisepinde, en gaffel og en ske, men ingen kniv. Jeg er blevet helt ferm til at smøre en porøs bolle med en gaffel, selv om det ikke er helt let at skære den over uden at krumme over hele gulvet.
Med på bakken er der også en kop til kaffe eller te. Man får bare ikke kaffe efter at maden er serveret, så jeg undrer mig over hvorfor den er der. Inden maden serveres, kommer de rundt med drikkevarer og man får kaffe i et papkrus, så man har intet at bruge koppen til, da den først kommer efter kaffen er serveret.
Forleden var jeg et smut i Beijing og var som altid forsinket. Da vi stiger ind i flyveren, ser jeg en tekniker inde i motoren og tænker ”Det ser ikke godt ud”. 1 time senere stiger vi alle ud af flyet og skal vente på at de kan finde en ny maskine. Jeg kunne heldigvis forstå hvad de sagde, for der bliver naturligvis ikke sagt noget på engelsk. 5 timer senere stiger jeg ind i et nyt fly, men er trods alt glad for at vi ikke forsøgte at lette med det andet.
Kinesiske flyselskaber er ellers fornuftige nok, selv om service er Moskva, altså en by i Rusland. Nyere maskiner, E-tickets, Air China er i Staralliance og fornuftig check in. Thai, Singapore og Cathay Pacific er dog stadig mine foretrukne.
Jetstar og Air Asia er vores svar på Ryanair og Easyjet, altså lavpris. Ofte er de faktisk dyrere end langt bedre selskaber, fordi man skal betale for alt. Sidst ville Air Asia have ekstra penge for baggage, vinduesplads og mad, selv om selve billeten var dyrere end hos Thai.