torsdag den 16. marts 2006

På marked

Der er nu ved at være gang i firmaplanerne, jeg tror jeg vil være eksportør. Jeg er lige kommet hjem fra en tur til Yiwu og hold op hvor en tur. Jeg tog af sted med en kinesisk ven, Mike, vi skulle se på de ting man kunne købe. Mike mente der var langt, så vi tog toget.
Efter 7 timer i et kinesisk tog, så trængte jeg til en kold øl og til at stå op. Faktisk var vi heldige, da vi havde siddepladser, men toget var fyldt med mennesker, så jeg kunne ikke engang rejse mig. Jeg sad ved vinduet og derved under bagagehylden, kinesiske tog er i forvejen ikke for høje. Midtergangen var fyldt med folk der stod op, så jeg måtte pænt blive siddende.
På hjemturen, hvor vi tog bussen, fandt jeg ud af at turen kunne gøres på 3 timer, næste gang tager jeg bilen.
Men Yiwu bød på det 2. største marked i hele Kina, der bliver handlet med ikke mindre end alt. Priserne er næsten ikke til at fatte, det er så billigt.
Selv vores hotel var til at overkomme, 55 Kr for en overnatning på et helt nyt hotel med pæne og rene værelser. Vi skulle jo spare lidt, ellers havde de en de-luxe Business model til 120 Kr for en nat.
Det er ikke let og overskueligt i Yiwu, der er 2.6 Mill. Kvm i det nye marked. Men en meget lærerig tur og klart et sted hvor jeg kommer igen. (Dog aldrig mere med tog)

Ingen kommentarer: