Dansk tøj langt fra hjemmet.

Når nu min søn er halv dansker, så skal han naturligvis også gå i dansk tøj. Det er meget nemt når man bor i Kina, det vrimler næsten med butikker fra Jack & Jones, Vero Moda H&M og meget andet. I mærkevarebutikkerne er tøjet faktisk ofte dyrere end i Danmark, til trods for lang transport og dansk afgift og moms.
Så er der de andre butikker, dem der sælger det der populært sagt er faldet af lastbilen. I praksis tror jeg det foregår på en lidt anden måde. Fabrikkerne der laver tøj til udenlandske virksomheder skal måske producere 200.000 styk, men det er jo ikke nemt lige at få stoppet maskinerne. Hov, vi kom til at lave 500.000. Overskudet bliver så solgt i Kina til noget andre priser.
Jeg købte en trøje til min søn, der var mærke på og endda prisskilt. Ifølge prisskiltet, skulle den koste 129 Kr i Danmark, jeg gav nu kun 10 for den. Som virksomhed skal man særligt passe på det man kasserer. Bliver frasorterede varer afleveret til genbrug, så kan man sagtens risikere at det bliver sorteret og solgt på det grå marked.