fredag den 10. februar 2006

Tingene er lidt anderledes

Så blev nytåret overstået og der er faldet ro over Kina igen. Vi har haft 5 mennesker boende i 2 uger, så der har været en del liv i huset. Vi har nydt det gode vejr de dage det var der og var heldige en dag på udflugt, at have næsten 20 gr og strålende solskin. Efter nytåret starter foråret, det er nu stadig koldt men klart bedre end December.
Bedstemor bor her stadig og bliver endnu et par uger. Min kone så hende sidste år, da hun var hjemme for at få lavet et pas i hendes fødeby, ellers har de ikke set hinanden i 8 år. Hun er en hyggelig gammel dame på 74, jeg kan ikke snakke ret meget med hende, men vi "forstår" alligevel hinanden. Ellers er der næsten for meget ro i huset, nu havde jeg lige vænnet mig til larm og aktivitet over alt. Den lille dreng på 6 år stod alene for larmen, opdragelse af børn i Kina er ikke som jeg er vant til. Jeg kunne nævne mange episoder hvor jeg nok havde håndteret tingene anderledes, men hvis jeg fortæller at han stadig fik bryst, ja ammede, så dækker det vist rigeligt.
Vi har fundet ud af hvad der skal ske med firma, vores eget altså. Min kones bror kommer om 2 uger og tager så bedstemoren med. Han vil sammen med os finde egnede lokaler i byen og så tage på kursus i det nordlige Kina. Vores plan var først at finde en kok, men det er vi blevet advaret om af næsten alle. Vi kan ganske simpelthen ikke stole på en fremmed. Så om et par måneder skulle vi gerne kunne slå dørene op for vores første butik. Om alt går vel, så håber vi på at kunne åbne en 4-5 stykker her i byen.
Jeg har også selv besluttet mig for at forsøge mig med et firma. Flere har efterspurgt forskellige varer og jeg er i gang med at finde ting til et par firmaer i DK. Når man sidder i Danmark er det næsten umuligt at gennemskue tingene hernede, hvem kan man stole på, får man de varer man har betalt for o.s.v. Jeg vil hjælpe danske firmaer med at finde frem til fornuftige firmaer og med at sende tingene hjem til Danmark

Ingen kommentarer: