torsdag den 17. april 2008

korruption

Nu har jeg lige læst lidt om Brixtofte dommen og ved ikke helt om jeg skal grine eller græde.
Lige ved siden af hvor jeg bor, ligger de lækreste villaer. Mange af dem har det en ejendomsmægler vil kalde "herlighedsværdi", jeg kalder det egen bådebro ned til søen. Jeg indrømmer at jeg er en smule misundelig på de huse, for de er rigtig flotte og har en perfekt beliggenhed. Selv om de nok ligger en smule over min økonomiske formåen, så ville jeg stadig ikke kunne købe dem hvis jeg havde pengene til det.
Alle husene er tomme og det har de været siden de var færdige for omkring 3 år siden. Det er ikke fordi de ikke kan sælges, for alle husene har skam en ejer. Dem der har husene er folk fra det offentlige der har modtaget dem i bestikkelse, "kommision", gave eller hvad man nu skal kalde det. Problemet er at ingen af dem har en løn der tilnærmelsesvis kan købe et hus i den prisklasse, så derfor vil der nok blive set lidt skævt til dem, hvis de faktisk boede i huset. Det svarer lidt til at en enlig mor på bistandshjælp, købte en villa på strandvejen.
Men der er ikke en løbende ejendomsskat i Kina, derfor kan de bare beholde husene og vente på at de stiger i pris. Således er et helt kvarter med luksushuse nu gabende tomt.
Offentligt ansatte i Kina får Brixtofte til at ligne en mønsterelev i en katolsk søndagsskole, for her gælder alle kneb. Det der giver status i Kina er enten magt eller penge. Magt har man ved at arbejde for det offentlige, skal en virksomhed have en tilladelse til at bygge til, så sidder man allerede på en guldmine. Problemet er at alle accepterer det og alle ved at det foregår på den måde, men ingen gør noget ved det.
Det kan være svært at se på en gang imellem, for en, trods alt, rimelig retskaffen dansker.

Ingen kommentarer: