fredag den 7. marts 2008

Hvor er fabrikken

Jeg har tit haft en diskussion med min kone omkring planlægning. Hun mener at jeg vil planlægge alt, jeg mener at vi bare kunne lave en aftale, inden vi kører 100 Km for at finde ud af at hende vi skal snakke med, ikke er der den dag. I går skulle vi besøge en tøjfabrik, en veninde havde en kontakt og vi kunne få lov til at købe tøj derfra. Da vi kom til fabrikken mente jeg at vi var kørt forkert, for der var faktisk ingen fabrik. Der var resterne af en bygning uden vinduer eller døre. Vi konstaterede så at den var ved at blive revet ned og produktionen var flyttet til et andet sted, men hun vidste ikke hvor. Her kommer min telefonopringning ind i billedet, for hvor er vi kørt forgæves mange gange. Alligevel nægter min kone at planlægge noget som helst, det gør naturligvis hverdagen lidt mere spændende, men også lidt mere travl end egentlig nødvendigt.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Klassisk kinesisk. Min kone er heller ikke den store planlægger, og jeg har oft revet mig i håret over manglende planlægning :-(