tirsdag den 25. marts 2008

Elektronik

Jeg er et par gange blevet spurgt om jeg kan tage ting med til Danmark. Folk har den opfattelse at alt er billigt i Kina, men det er langt fra tilfældet. Alt inden for computere, kameraer og elektronik er faktisk i forvejen meget billigt i Danmark.
Da jeg købte mig en printer var jeg efterfølgende på nettet for at se hvad den kostede i Danmark. Der var en forskel på omkring 50 Kroner og det var billigst i Danmark, men dog ikke nok til at jeg kunne ærge mig.
Denne gang var det noget værre, for jeg har lige købt en GPS. Jeg gik efter en model der kunne bare lidt på engelsk og hvor det ikke var kinesiske tegn man skal indtaste. En Garmin faldt valget på og vi fik undersøgt lidt priser. Min svoger kender en der arbejder i et stort elektronik varehus i hjembyen og han kunne oplyse butikkens indkøbspris. Så havde vi lidt at forhandle om. Prisen i butikken var noget højere, men han kendte en der arbejde der, så vi kunne få prisen noget længere ned. Vi endte med at få 600RMB i rabat og jeg tog glad hjem med mit køb. På edbpriser.dk kunne jeg så konstatere at den samme GPS koster nøjagtig det halve af hvad jeg gav for den, endda efter at vi havde presset prisen helt i bund.
Naturligvis er der kort over Kina, måske er det fordi det er større. Nej, det er nu ikke derfor, for jeg kan få et nyt kort for 200 Kr.
Men lektien lært, er det muligt at vente med den slags indkøb, så skal det gøres i Danmark. Dog ville jeg nok ikke have haft held af at slæbe min laserprinter med ombord på flyveren.

Ingen kommentarer: