onsdag den 26. marts 2008

Diesel


Jeg tror der er mangel på diesel for tiden, for ofte oplever man tumult agtige køer omkring tankstationerne. Det er lastbiler der ikke bare blokerer selve tankstationen, men hele vejen på begge sider. Der kan være over 1 kilometer kø til en tankstation, så jeg tænker på hvor lang tid man skal vente, hvis man er bagerst i køen. Det tænker kineserne naturligvis også på, så mange prøver naturligvis at komme uden om og derved fylde så meget af selve vejen som muligt.
Her kommer jeg fredeligt kørende på en landevej og det er vigtigt at bemærke at der er tale om en ganske alm. landevej med 1 spor i hver retning. Det kan man ikke se på billedet.
Når der opstår kø i Kina, så laver man blot et ekstra spor, også selv om man så kører i modsatte side af vejen. Nu har vi så 4-5 spor med biler der kommer hen imod indsnævringen. Problemet er bare at det samme sker på den anden side og så har vi det totalt kaos som kun kineserne magter at frembringe.
Alle de gange jeg har bandet over de tomhjerner der åbenbart alle har fået et kørekort. De vil alle først frem, men alle ender med at komme senere hjem.

Ingen kommentarer: