lørdag den 5. juli 2008

Politi

Jeg starter lige med at skrive lidt positivt om politiet, det kunne de godt bruge her i tiden.
I midtbyen har de spærret mange veje af og gjort flere veje ensrettede. Det gælder kun morgen og aften og fjerner trods alt de værste flaskehalse fra midtbyen. Samtidig er politiet ret synlige og giver bøder til folk der ikke overholder forbuddet. Nu går det godt nok ud over mig, for jeg må ikke køre ind af den sædvanlige vej til vores butik fra 16.30-18.30. Før kunne jeg alligevel sidde i trafikprop i over ½ time, nu skal jeg bruge 10 minutter på at køre en omvej, trods alt til at overleve.
Så er det også slut med det positive omkring politiet i Kina for denne gang.
En mand er nu i fængsel, har har slået flere betjente ihjel. De fortæller jo altid at politiet er helt fantastiske, de kan kung-fu og fanger altid tyveknægtene. Så nemt gik det ikke denne gang. Manden gik ind på politistationen og slog 6 mand ihjel, yderligere 4 er hårdt kvæstede. 10 bevæbnede betjente kunne altså ikke stille noget op imod én mand med en kniv, han var endda ikke ret stor. Det var fordi betjentene løb, alle prøvede at flygte fra ham, i stedet for at gøre noget.
Bag historien er der så kommet en del frem. Manden var før blevet anholdt af politiet, men han havde ikke gjort noget. Første gang var han blevet anholdt for noget tyveri, betjentene havde banket ham og så fundet ud af at de vist havde den forkerte. Der havde de givet ham lidt penge. Næste gang var han på besøg i Shanghai og havde lejet en cykel. Han blev stoppet af politiet som mente at han havde stjålet cyklen. Igen i fængsel og gennembanket af betjentene. Så fandt de vist en kvittering for leje af cykel og så slap de ham fri. Manden mente ikke det kunne være rigtigt at politiet bare banker folk, uden at de har gjort noget, så nu var han altså ved at være arrig.
Folk ser ham næsten som en helt nu, for flere historier er kommet frem på samme tid.
Den anden historie er længere syd på. 2 piger bliver uvenner, den ene pige hyrer så 2-3 mænd til at voldtage og tæve den anden pige, de ender med at drukne hende i floden. Den døde piges forældre går til politiet, men der er de ikke så heldige, en af mændene der druknede pigen, har nemlig en far der arbejder hos politiet. I stedet for at hjælpe forældrene, så gav de dem tæv og sendte dem væk, med besked om at glemme den sag. Det ville forældrene ikke, så de gik højere op i systemet. Igen fik de bank. Så var det nok, nu gik de til den øverste i byen, men for 3. gang fik de bank og besked om at holde kæft.
Så var det nok, de lavede skilte og fortalte alle folk i byen om deres skæbne. Pludselig spredte historien sig og så gik det galt. 10.000 mennesker samlede sig og brændte politi gården ned til jorden. Så gik de til rådhuset som fik samme behandling.

Det er som om at folk er ved at blive lidt mere bevidste om hvad politiet egentlig går og laver, nemlig absolut ingen ting. Det skulle da lige være at holde hånden over hinanden eller modtage bestikkelse. Man skal nok have boet her for at finde det normalt, at en mand der tjener 4000 om måneden, bor i en villa og kører Mercedes.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg genkender godt billedet af politiet. Har netop selv været så uheldig at få stjålet min pung i Shanghai umiddelbart før jeg skulle flyve tilbage til Tianjin. Tianjin politi vil naturligvis ikke modtage en anmeldelse og Shanghai politi kræver at jeg møder personligt op på Shanghai politistation. De kan ikke se det tåbelige i at skulle flyve 1350 km x 2 for en simpel politianmeldelse... Som min kinesiske kollega sagde, - de er ikke ansat på kompetencer eller hjælpsomhed men på familieforbindelser.

Kim sagde ...

Lige præcis! En smule skræmmende at en ukendt andel i den offentlige sektor kun sidder der fordi de kender nogen, eller har haft nok penge med til jobsamtalen.