Respekt

Jeg læser meget i aviserne, de internationale altså. Men jeg må bøje mig i støvet for kineserne, aldrig har jeg oplevet en sådan offervilje og hjælpsomhed. Jordskælvet har ramt hele Kina, selv om det ikke kunne mærkes alle steder. Nu er det ikke kun helt lokalt, der var steder i Shanghai, Beijing og endda Suzhou, hvor man kunne mærke rystelserne. Afstandsmæssigt er vi nu i Italien, i forhold til Danmark, det er langt væk.
Min kone fortalte at Danmark havde givet 500.000 RMB, det havde jeg svært ved at tro på og svært ved at acceptere. Tallene er anderledes i Kina, så heldigvis går de tit fejl, det VAR 5 Mill. Jeg har lige set i fjernsynet hvordan store firmaer har givet ret betragtelige summer. Vores hårde hvidevare forretning spyttede lige 50 Mill i kassen til de ramte, næste gang vil jeg have mere rabat.
Men hold op der kom beløb på bordet som ville tage pusten fra de fleste. Først startede de mindre virksomheder med små 2-5 mill, men efterhånden kom de lidt større på banen og så hed det 20-50 Mill i donation. Det stoppede ikke der, jeg skriver ikke mere om det, det kan være svært at forstå. Tænk på hvis en virksomhed fremstiller noget 10% af kineserne kan bruge og tjener 2 kr hver gang og sig så goddag til 260Millioner. Tænk så på de virksomheder der eksporterer også.
Det er det STORE samtale emne, selv her 11 dage efter jordskælvet. Der har været mange historier omkring fantastisk heltedåd og rigtig mange har gjort et fantastisk arbejde. Nu læste jeg i avisen at Kina ikke havde brug for hjælp, de har selv resurser til det. De har udkommanderet mere end 130.000 soldater, men vi hører alligevel dagligt om mangel på telte og udstyr. Problemet er at få det frem. Det er jo ikke et lille område der er ramt, det er enorme ødelæggelser og mange steder i svært fremkommelige bjerge. Normalt er der ikke problemer, men når jordskælvet har ødelagt samtlige veje på et bjerg, så hjælper en 4 hjulstrækker ikke meget. Røde kors havde gjort meget ud af at få de RIGTIGE ting frem, de havde nemlig sendt "Instant nudler" Mad er fint, men når man ingen mulighed har for at tilberede det, så hjælper det ikke meget. Lidt varmt vand kan de frembringe de fleste steder, selv om vi så soldater der spiste dem kolde.
Kina står over for en kæmpe opgave, selv om landet er ligesådan. Store mængder børn er nu uden forældre, folk der har mistet deres hus har ikke forsikring, veje skal genopbygges i stor stil, forsyning af mad skal fungere i enorme områder.

Så lige mit eneste sure opstød over denne katastrofe. Dødstallet kommer nok op omkring 50-60.000 mennesker. Det er naturligvis tragisk at så mange mennesker dør på en gang, men er der bedre at det samme antal dør over længere tid? HVERT år dør dobbelt så mange mennesker i trafikken i Kina og med det nuværende bilsalg bliver det ikke færre. Visse ting får tiden i medierne og lige netop det er noget der får folk op af stolen. Se nu Madeline der forsvandt i Portugal. Hun var(er) nuttet og forældrene var gode til at takle medierne. Men lille Rbhvanda eller Wang Ming der bliver bortført giver aldrig så meget som en enkelt linie i aviserne, selv om deres skæbne naturligvis er lige så sørgelig. Det sker bare hver dag rundt om i hele verden. I næste uge er der også mindst 1 der mister livet i det store kryds hvor jeg bor, det er vist ikke unormalt. De efterladte sørger med sikkerhed lige så meget som dem der har mistet familien i jordskælvet, forskellen er bare at i trafikken kan man faktisk gøre noget for at undgå det.