onsdag den 30. januar 2008

Mere sne

Nu er det gået helt galt med vejret, stort set alt er kaos for tiden. Vi har faktisk fået rigtig meget sne, over 10 Cm. I starten var det tøvejr og sneen var tung. Nu er mange bygninger ikke ligefrem over dimensionerede i Kina, så snetrykket har taget livet af en del tage og særligt små blik skure. Men værre blev det da vi nu har fået frost midt i det hele. Først var de så glade i byen, for de har faktisk materiel til snerydning. Bilen er 10 år gammel, ja de har kun den ene, og så har den holdt i garage siden den blev købt. Men for 2 dage siden kom bilen i brug for første gang nogen sinde. Lidt af en opgave, så de havde også udkommanderet et hav af mennesker med skovle.
Forestil dig en motorvej med 3 spor og så 20 kinesere med skovle. Tager det lang tid?
Først gik det fint nok med trafikken, men der kunne man også se sneen. Da det meste nu er ved at være ryddet, så kører folk friskt til igen. Frostvejr sammen med smeltevand giver noget der kunne bruges til skøjteløb. De har ikke biler med saltspreder, så jeg så en lastbil med 5 mand i ladet og hver sin 50Kg. sæk med salt. Ikke effektivt.
I går var de fleste broer lukket om aftenen, så jeg holdt pænt meget i kø. Jeg kunne se flere på vejen ind til byen, der ikke helt havde afstemt hastigheden til forholdene, de holdt på kryds og tværs. I dag var det ikke bedre, ren is uden for byen og lastbiler, busser og personbiler snurrede rundt. På en eneste dag er der sket 1300 uheld i byen, det fortalte de lige til aften i fjernsynet. Forsikringsselskaberne får nok ikke rekordoverskud i år, for det er mange steder i Kina at vejret går amok. I en sydligere provins kig det ud over busser og toge. 800.000 mennesker kunne ikke komme af sted til Kinesisk nytår. Tænk på det næste gang der er kø på banegården.

Ingen kommentarer: