søndag den 27. januar 2008

Lov og orden

En historie har været diskuteret meget i den seneste tid. En taxachauffør kommer kørende en aften og ser en mand der ligger på vejen. Det er an gammel mand og han regner med at han er faldet om. Taxa chaufføren skynder sig ud og ser til manden og ringer så til politiet. Det skulle han ikke have gjort.
Manden på vejen er død, lægerne mener har nar fået er hjertestop og samtidig slået hovedet da han faldt. Nu er mandens børn kede af det, så de vil have penge. Derfor vil de have taxa chaufføren til at betale 120.000 til dem. De mener at han måske har ramt manden selv, selv om der ikke er noget som helst der tyder på det. De går nu til en god advokat og kræver de 120.000 af den stakkels taxa mand. Taxa chaufføren ved ikke hvad han skal gøre, han har ikke penge til en dyr advokat. Han siger at der jo slet ikke er noget der tyder på at han har ramt ham og han ville jo bare hjælpe. Der kan de så godt se, der er jo ikke skyggen af bevis, så derfor vil de lade ham slippe med 60.000. Der står de så nu, når advokaten har sagt at han skal betale, så skal han af med penge. Taxa chaufføren har været til flere aviser og forsøgt at få hjælp fra det offentlige, men der er som om at alle holder sig væk fra sagen.
Den slags ting gør samtidig at alle mennesker passer sig selv. Er der sket en ulykke, så stopper man ikke for at hjælpe, man kan risikere at blive blandet ind i det selv, selv om man intet har med det at gøre.
Kinesernes største fjende er dem selv. Jeg læser lidt på et debatforum på China Daily, der snakkede folk om at hjælpe andre. De fleste var enige om at man skulle skynde sig væk, hvis der var nogen form for ballade. Hvis manden gennembankede sin kone på åben gade, så skulle man bare gå sin vej og lade som ingenting. Måske har de ret, fordi pludselig er man indblandet i noget, men det virker godt nok både koldt og usympatisk over for andre mennesker.

Ingen kommentarer: