onsdag den 10. december 2008

Kvalitet

Det vil næsten være synd at få mig hjem til Danmark igen, for efter en del år i Kina, kan man godt blive lidt hysterisk med kvalitet. På arbejde mærker man ofte at kineserne for enhver pris vil vælge den billigste løsning, altså den der er billigst i dag, det kan sagtens komme til at koste 2-3 gange mere i morgen, men det skal vi ikke bekymre os om i dag.
Der er åbnet en tunnel under banegården og det er en fin 3 sporet vej der sparer mig for en del trafik. Problemet er bare at det sjældent er alle 3 spor der er åbne, de plejer at arbejde på tunnellen i en af siderne. Indvendig er den beklædt med klinker og de falder af. De er hver uge ved at skifte klinker og går og banker for at finde dem der sidder løse. Det virker typisk på mig, man går simpelthen ikke arbejdet ordentligt, så hellere lave 1000 lappeløsninger senere. Af samme årsag er jeg ikke længere tilknyttet det kinesiske firma jeg arbejdede for før, uanset hvad ville da altid lige se om de ikke kunne løse tingene med tape og lidt ståltråd.
Dengang firmaet fik 12 containere med højttalere til over 8000 Kr/stk retur, så fik vi godt nok ny fabrikschef, men produktionen kører stadig som den plejer.
Nu hvor man mærker krisen, også i Kina, så overlever dem der formår at tænke bare lidt længere frem i tiden, end til i morgen.

Ingen kommentarer: