Pind

Der er flere ting i Kina som nok ville være anderledes hvis det skulle opfindes nu. Én af de ting er spisepinde. Det er jo smart nok at man kan lave dem af et stykke bambus, lidt sværere er det så at bruge dem. Jeg havde selv problemer nok da jeg kom her til, jeg tror der gik 3 måneder, inden jeg kunne spise et måltid, uden at have krampe i fingrene bagefter.
Langt værre er det for min søn. Han er nu 1½ år og det går faktisk fint med en ske. Når det går galt, så er det ikke motorikken der fejler, men mere at han finder ud af at det kunne være sjovt med yoghurt i håret eller at bruge skeen som trommestik. Med pinde er opgaven altså umulig for sådan en lille purk, det kræver helt anderledes koordination i fingrene.

De kinesiske tegn er heller ikke på min top 10 over smarte opfindelser. Nu kan det endda gå med computere, men tænk på hvordan det var at lave en bog i gamle dage. Vi havde sættekasser med 29 forskellige bogstaver, kineserne havde sættekasser med 29.000 forskellige tegn. Og så forskellig størrelse til overskrifter, fed o.s.v. Der kommer endda stadig konflikter, for tegnene er jo blevet simplificeret og mange er forsvundet. Lidt godt gjorde Mao trods alt. Men når folk så vil opkalde deres barn efter oldefar, så opstår problemet. Hans navn var måske skrevet med et tegn der ikke længere eksisterer og slet ikke i computeren. Så må ungen hedde noget andet.