fredag den 1. august 2008

Ferie

Så er det tid til ferie i Danmark og som altid er det den dejlige by der bliver besøgt.
Jeg glæder mig til at komme hjem i kulden for en kort stund. Jeg har godt nok set at folk piver over de "høje" temperaturer, men når vi topper ved 42, er det svært at høre på klynk over 28 grader i 2 dage.
Sidste weekend var jeg ude med en kollega. Vi mødtes med hans ven og spiste på en tysk restaurant. Hjemmelavet øl og "Scweinehaxen mit knödel" kan faktisk godt gå an, bare ikke for tit.
Kollegaens ven betalte, han insisterede på det. Jeg havde aldrig mødt ham før, så egentlig havde jeg det lidt underligt med det, men man deler normalt aldrig en regning i Kina. Så kom jeg til at tænke på en anden oplevelse jeg havde i Shanghai. Har jeg skrevet om det før, så fortjener det alligevel at blive gentaget. Vi sidder på en ikke helt billig restaurant i Shanghai. (Læs-DYR, der findes ikke noget billigt i Shanghai) 70 Kroner for en stor fadøl, så har vi niveauet.
Da vi når til kaffen kommer der pludselig 3 Cognac, dem har vi ikke bestilt. Tjeneren forklarer at det er fra nabobordet, så vi siger naturligvis tak. Et yngre kinesisk par fandt lige på at de ville give os en Cognac, helt og aldeles uden bagtanker. Jeg tror det var fordi vi var udlændinge.
Der er forskellen, der er kinesere der vil snyde dig for hver en mønt og så er der dem der er jordens bedste mennesker og som virkelig gør det værd at leve her. Jeg tænkte på hvor mange udlændinge der har oplevet det i Danmark?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hej Flemming
Jeg er på besøg i Suzhou for at undervise i vindkraft management. Hos KFC (ikke langt fra din butik) oplevede jeg også det venlige. På toilettet, var der en fyr, som helt klart var foran mig i køen ved håndvasken, da det blev hans tur insisterede han på at jeg skulle før ham. Det har jeg aldrig oplevet før.

I øvrigt er det skønt at opleve Suzhou. Man bliver mødt med mange smil. Mon ikke min hustru kigger ind til din butik mandag den 22 september, hvor jeg skal undervise.

I øvrigt en rigtig god idé med E-bike. Måske kan jeg hjælpe dig til den rigtige start - i hvertfald er det ikke kendt i DK endnu.

Mvh
Svend W. Enevoldsen
svend@ecology.dk