Det har vaeret en travl jul i aar. Foerst tilbage til min lejlighed i Shanghai, saa 2 dage i Nanjing og besoege en god ven og holde jul. Tilbage til Suzhou og holde weekend med min dejlige Walther og mandag videre til Bangkok hvor jeg nu indretter hus.
Vi har lejet et hus med butik paa ialt 150 Kvm plus en fantastisk tag teresse. Der er jo meget der skal laves og endnu flere ting der skal koebes, man siger jo at julen koster mange penge og det holder stik i aar.
Men det er bare saa meget sjovere at arbejde for sig selv her i 30 graders varme, end at arbejde i Kina i 2 graders kulde. Jeg har laenge kaempet med en stoerre omgang forkoelelse, men den er nu pist forsvundet efter bare 2 dage i Thailand.
Champagnen er paa koel til i morgen, saa tilbage er der kun at oenske alle et rigtig godt nytaar.
Vi ses i 2011
torsdag den 30. december 2010
onsdag den 22. december 2010
Jule nuttethed
Her i julen trænger alle vist til en smule nuttethed og det kan jeg give i overflod.
Det er så dejligt afstressende at se på sort-hvide dovne dyr der gnasker bambus og dovner total.
En frisk dag i verdens største panda park var alligevel en oplevelse, selv om det var koldt og jeg havde tømmermænd.
Det er så dejligt afstressende at se på sort-hvide dovne dyr der gnasker bambus og dovner total.
En frisk dag i verdens største panda park var alligevel en oplevelse, selv om det var koldt og jeg havde tømmermænd.
tirsdag den 21. december 2010
God jul
Selv om jeg kommer til at undvære flæskesteg og dansk julemad i år, bliver det nu en god jul alligevel.
Efter 10 uger i Chengdu er jeg meget klar til at komme væk herfra i et stykke tid, for her er der meget anderledes end det jeg er vant til. Jeg tror alle mine kolleger glæder sig til at få et pusterum, for her er samtidig blevet rigtig koldt og ækelt. Vejret kan ikke sammenlignes med Danmark, hvor der naturligvis er meget koldere. I morges var der 0 grader, men samtidig meget diset og fugtigt. Det er som om at kulden kommer snigende med fugten og trænger ind i kroppen, så selv knoglerne føles kolde. Her på kontoret er der naturligvis heller ikke varme, så nøjagtigt så koldt som udenfor.
Efter en dejlig juleferie kan jeg klare mig lidt igen, for allerede 29 Januar kommer kinesisk nytår og jeg har igen 2 ugers ferie. Jeg skal ligge ved stranden med en kold øl i Pattaya med min kæreste og det er faktisk ikke så skidt endda.
Med højt humør og trods alt en smule julestemning, siger jeg tak for det sidste år. Næste år behøver ikke byde på helt så mange oplevelser, for skilsmisse og 4 gange flytning er egentlig ikke noget jeg vil anbefale. Med lidt held flytter jeg dog endnu en gang, men til varmere himmelstrøg, det må tiden vise.
Alligevel er jeg vist garanteret rigeligt med oplevelser her i Kina, for intet går som planlagt. Alene i går måtte vi løbe rundt i hallen og lukke alle anlæg ned, inden strømmen forsvandt, for det gjorde den 4 gange på en dag.
Mine maskiner skal have online forbindelse til Tyskland, men på 3. uge er det endnu ikke lykkedes kunden at få opsat en router eller få tilsluttet noget. Lige nu gør vi det man ofte gør i Kina, nemlig venter.
Efter 10 uger i Chengdu er jeg meget klar til at komme væk herfra i et stykke tid, for her er der meget anderledes end det jeg er vant til. Jeg tror alle mine kolleger glæder sig til at få et pusterum, for her er samtidig blevet rigtig koldt og ækelt. Vejret kan ikke sammenlignes med Danmark, hvor der naturligvis er meget koldere. I morges var der 0 grader, men samtidig meget diset og fugtigt. Det er som om at kulden kommer snigende med fugten og trænger ind i kroppen, så selv knoglerne føles kolde. Her på kontoret er der naturligvis heller ikke varme, så nøjagtigt så koldt som udenfor.
Efter en dejlig juleferie kan jeg klare mig lidt igen, for allerede 29 Januar kommer kinesisk nytår og jeg har igen 2 ugers ferie. Jeg skal ligge ved stranden med en kold øl i Pattaya med min kæreste og det er faktisk ikke så skidt endda.
Med højt humør og trods alt en smule julestemning, siger jeg tak for det sidste år. Næste år behøver ikke byde på helt så mange oplevelser, for skilsmisse og 4 gange flytning er egentlig ikke noget jeg vil anbefale. Med lidt held flytter jeg dog endnu en gang, men til varmere himmelstrøg, det må tiden vise.
Alligevel er jeg vist garanteret rigeligt med oplevelser her i Kina, for intet går som planlagt. Alene i går måtte vi løbe rundt i hallen og lukke alle anlæg ned, inden strømmen forsvandt, for det gjorde den 4 gange på en dag.
Mine maskiner skal have online forbindelse til Tyskland, men på 3. uge er det endnu ikke lykkedes kunden at få opsat en router eller få tilsluttet noget. Lige nu gør vi det man ofte gør i Kina, nemlig venter.
torsdag den 2. december 2010
Sprog vanskeligheder
Man kommer ikke langt i Kina, uden at kunne en smule sprog og her tænker jeg ikke på engelsk. Min kæreste er på besøg fra Thailand og hun har af og til problemer med forståelsen i forhold til kineserne. Alligevel kommer hun overraskende langt ved at smile og forsøge sig med håndfagter. I mandags gik det dog alligevel galt, for kineserne mangler enhver form for logisk sans.
Min kæreste ville finde sig noget middagsmad og faldt over en restaurant der så rimelig ren ud. Hun forsøgte at pege på et skilt med billede på, for ved kassen var der kun kinesiske tegn. Ekspedienten vidste ikke hvad hun mente, så min kæreste viste med fingrene at hun ville have nummer 13. Nu forstod pigen ved kassen og tog imod bestillingen. Min kæreste er 152 Cm høj, det er vigtigt for historien. Efter lidt tid ankommer ikke ret nummer 13 til min kæreste, det gør derimod 3 portioner af nummer 10. Der var 2 tjenere til at slæbe alt maden hen til bordet og ingen undrede sig over at den lille pige kunne spise så meget mad.
Selv om vi har skiftet stam restaurant, så går det heller ikke altid glat på den nye. Der er en pige der ofte betjener os. Hun er utrolig sød og smilende og hun kan en 5-10 engelske ord. Vi er meget glade for hende og roser hende altid. Mange gange sender de alligevel en der bestemt må være praktikant, hen til vores bord. I dag sidder vi 7 mennesker ved et bord, vi bestiller alle en ret, altså ialt 6 retter. Alm. sund fornuft eller logik ville sige de fleste at der var noget galt, men ikke i Kina. Min meget sultne kollega, der oven i det har sukkersyge, kunne ikke i det øjeblik se det morsomme i det.
Vi forsøger at opdrage, men det hjælper aldrig. 7 mennesker, 1 spisekort. Vi skal altid bede om et par ekstra, til trods for at vi har spist der hver eneste dag i over 4 uger.
Min kæreste ville finde sig noget middagsmad og faldt over en restaurant der så rimelig ren ud. Hun forsøgte at pege på et skilt med billede på, for ved kassen var der kun kinesiske tegn. Ekspedienten vidste ikke hvad hun mente, så min kæreste viste med fingrene at hun ville have nummer 13. Nu forstod pigen ved kassen og tog imod bestillingen. Min kæreste er 152 Cm høj, det er vigtigt for historien. Efter lidt tid ankommer ikke ret nummer 13 til min kæreste, det gør derimod 3 portioner af nummer 10. Der var 2 tjenere til at slæbe alt maden hen til bordet og ingen undrede sig over at den lille pige kunne spise så meget mad.
Selv om vi har skiftet stam restaurant, så går det heller ikke altid glat på den nye. Der er en pige der ofte betjener os. Hun er utrolig sød og smilende og hun kan en 5-10 engelske ord. Vi er meget glade for hende og roser hende altid. Mange gange sender de alligevel en der bestemt må være praktikant, hen til vores bord. I dag sidder vi 7 mennesker ved et bord, vi bestiller alle en ret, altså ialt 6 retter. Alm. sund fornuft eller logik ville sige de fleste at der var noget galt, men ikke i Kina. Min meget sultne kollega, der oven i det har sukkersyge, kunne ikke i det øjeblik se det morsomme i det.
Vi forsøger at opdrage, men det hjælper aldrig. 7 mennesker, 1 spisekort. Vi skal altid bede om et par ekstra, til trods for at vi har spist der hver eneste dag i over 4 uger.
onsdag den 24. november 2010
Service
Jeg har oplevet meget rundt omkring i verden og spist på mange restauranter. Førstepladsen for elendig betjening går nu til hele byen Chengdu, for værre har jeg dog aldrig oplevet.
Mit hotel hedder godt nok International hotel, men det betyder vist bare at en masse udlændinge er samlet her i frustration over at der ikke er andre alternativer. International beskriver altså kun gæsterne og bestemt ikke service.
For et par dage blev det for meget for os alle sammen og en af mine tyske kolleger svor at han aldrig vil spise der igen. Stort set alt gik galt og det kunne være undgået hvis ikke tjenerne alle havde travlt med at opholde sig alle andre steder end restauranten og samtidig tage en smule omtanke med på arbejde.
Normalt får man et gratis glas vand som bliver fyldt op hele tiden, men hvis der ikke er alt for mange gæster i restauranten, mener de åbenbart at det kan springes over. 4 gange måtte vi bestille et glas vand, inden de kom med et. Da tjeneren var ved bordet grinede hun bare og sagde at det havde hun da vist glemt, det gjorde hun så igen.
Jeg kommer til bordet senere end mine 3 kolleger, der allerede havde fået deres mad. Jeg bestiller min mad hos tjeneren og hun når lige at dreje om da en anden tjener kommer med noget suppe. Hun vil så give det til mig, til trods for at det nu er 20 sekunder siden at jeg har bestilt hos hende og hun har skrevet på en seddel hvad jeg skulle have. Det var endda svært at overbevise hende om at det faktisk ikke var min suppe, for når nu den kom hen til vores bord, så måtte den da også være til os. (Eller de andre tjenere er nøjagtig så ligeglade som hende selv)
Helt galt går det næste morgen. Det er søndag og jeg sidder med en kollega og nyder morgenmaden i lidt længere tid end de sædvanlige 20 minutter. Vi bestiller en kop kaffe mere, selv om der er på kande, skal man bestille kaffen. Nu er det sådan at man kun får én kop kaffe til morgenmaden, så det kan vi ikke. Vi beder flere tjenere om at hente 2 kopper kaffe, men får bare svaret "NEJ". Vi forklarer at vi gerne vil betale for den ekstra kop kaffe, men heller ikke det kan lade sig gøre. Min kollega er nu ved at være en smule irriteret og beder for 10 gang om de for pokker ikke bare kan hente 2 kopper kaffe, som vi så kan betale for. Stadig ikke muligt. Nu kommer manageren for restauranten så og forklarer os at der kun er en kop kaffe pr. person med i morgenmaden, derfor kan vi ikke få kop nummer 2. Igen forklarer vi manageren at vi så gerne vil KØBE 2 kopper kaffe, men det kan vi jo ikke, for man får kun 1 kop pr. mand.
Vi er nu derhenne hvor vi ikke længere visker, så enden på det bliver at manageren for hotellet kommer og efter at have forklaret situationen, får vi vores anden kop kaffe. En overnatning koster 280 RMB, 2 kopper kaffe til morgenmaden kostede 60 RMB.
Men dagen var kun lige begyndt, så meget kunne ske endnu og det gjorde der også.
Vi tager ind til Chengdu for at shoppe lidt. Først får vi prejet 5 taxaer, inden vi finder en der vil køre for en blot rimeligt beløb. Vores taxa aftaler vi en fast pris på 100 med og afsted går det imod byens største shoppingcenter og gågade. Bare fordi man kører taxa i Kina, betyder det på ingen måde at man ejer for 5 øre stedsans, en GPS eller blot evnen til at ringe til centralen og spørge om vej. Flere gange spurgte chaufføren os om hvor vi skulle hen og det vidste vi ikke, da det var første gang. Vi endte med at køre så stor en omvej, at turen havde kostet mere end de 100, hvis altså hun ville slå taxameteret til. Sidste gang vi kørte direkte til midtbyen var det med taxameter og det blev 87.
Nu går det helt galt, for vi er blevet sultne og står midt på gågaden i Chengdu. Først finder vi en McDonalds men det er alligevel for meget fastfood. Vi beslutter os for en Pizzahut og alle glæder sig til en god pizza, frem for de kinesiske man enkelte steder kan få. Den korte version- Vi bestiller vores mad og drikkevarer. Vi rykker efter drikkevarer 3 gange, efter 40 minutter kommer vores drikkevarer, dog ikke appelsinjuice, for det har de alligevel ikke. Efter 50 minutter vil vi gerne have vores mad og den er der om max 3 minutter. Over en time efter vi har bestilt rejser vi os fra bordet og går. 5 minutter efter er vi på McDonalds og vi får vores mad med det samme.
Jeg gætter på at mine oplevelser slet ikke er færdige, jeg skal blive her i mindst 6 måneder endnu.
Mit hotel hedder godt nok International hotel, men det betyder vist bare at en masse udlændinge er samlet her i frustration over at der ikke er andre alternativer. International beskriver altså kun gæsterne og bestemt ikke service.
For et par dage blev det for meget for os alle sammen og en af mine tyske kolleger svor at han aldrig vil spise der igen. Stort set alt gik galt og det kunne være undgået hvis ikke tjenerne alle havde travlt med at opholde sig alle andre steder end restauranten og samtidig tage en smule omtanke med på arbejde.
Normalt får man et gratis glas vand som bliver fyldt op hele tiden, men hvis der ikke er alt for mange gæster i restauranten, mener de åbenbart at det kan springes over. 4 gange måtte vi bestille et glas vand, inden de kom med et. Da tjeneren var ved bordet grinede hun bare og sagde at det havde hun da vist glemt, det gjorde hun så igen.
Jeg kommer til bordet senere end mine 3 kolleger, der allerede havde fået deres mad. Jeg bestiller min mad hos tjeneren og hun når lige at dreje om da en anden tjener kommer med noget suppe. Hun vil så give det til mig, til trods for at det nu er 20 sekunder siden at jeg har bestilt hos hende og hun har skrevet på en seddel hvad jeg skulle have. Det var endda svært at overbevise hende om at det faktisk ikke var min suppe, for når nu den kom hen til vores bord, så måtte den da også være til os. (Eller de andre tjenere er nøjagtig så ligeglade som hende selv)
Helt galt går det næste morgen. Det er søndag og jeg sidder med en kollega og nyder morgenmaden i lidt længere tid end de sædvanlige 20 minutter. Vi bestiller en kop kaffe mere, selv om der er på kande, skal man bestille kaffen. Nu er det sådan at man kun får én kop kaffe til morgenmaden, så det kan vi ikke. Vi beder flere tjenere om at hente 2 kopper kaffe, men får bare svaret "NEJ". Vi forklarer at vi gerne vil betale for den ekstra kop kaffe, men heller ikke det kan lade sig gøre. Min kollega er nu ved at være en smule irriteret og beder for 10 gang om de for pokker ikke bare kan hente 2 kopper kaffe, som vi så kan betale for. Stadig ikke muligt. Nu kommer manageren for restauranten så og forklarer os at der kun er en kop kaffe pr. person med i morgenmaden, derfor kan vi ikke få kop nummer 2. Igen forklarer vi manageren at vi så gerne vil KØBE 2 kopper kaffe, men det kan vi jo ikke, for man får kun 1 kop pr. mand.
Vi er nu derhenne hvor vi ikke længere visker, så enden på det bliver at manageren for hotellet kommer og efter at have forklaret situationen, får vi vores anden kop kaffe. En overnatning koster 280 RMB, 2 kopper kaffe til morgenmaden kostede 60 RMB.
Men dagen var kun lige begyndt, så meget kunne ske endnu og det gjorde der også.
Vi tager ind til Chengdu for at shoppe lidt. Først får vi prejet 5 taxaer, inden vi finder en der vil køre for en blot rimeligt beløb. Vores taxa aftaler vi en fast pris på 100 med og afsted går det imod byens største shoppingcenter og gågade. Bare fordi man kører taxa i Kina, betyder det på ingen måde at man ejer for 5 øre stedsans, en GPS eller blot evnen til at ringe til centralen og spørge om vej. Flere gange spurgte chaufføren os om hvor vi skulle hen og det vidste vi ikke, da det var første gang. Vi endte med at køre så stor en omvej, at turen havde kostet mere end de 100, hvis altså hun ville slå taxameteret til. Sidste gang vi kørte direkte til midtbyen var det med taxameter og det blev 87.
Nu går det helt galt, for vi er blevet sultne og står midt på gågaden i Chengdu. Først finder vi en McDonalds men det er alligevel for meget fastfood. Vi beslutter os for en Pizzahut og alle glæder sig til en god pizza, frem for de kinesiske man enkelte steder kan få. Den korte version- Vi bestiller vores mad og drikkevarer. Vi rykker efter drikkevarer 3 gange, efter 40 minutter kommer vores drikkevarer, dog ikke appelsinjuice, for det har de alligevel ikke. Efter 50 minutter vil vi gerne have vores mad og den er der om max 3 minutter. Over en time efter vi har bestilt rejser vi os fra bordet og går. 5 minutter efter er vi på McDonalds og vi får vores mad med det samme.
Jeg gætter på at mine oplevelser slet ikke er færdige, jeg skal blive her i mindst 6 måneder endnu.
søndag den 14. november 2010
Børnehaven
Jeg er ikke uddannet pædagog, men føler alligevel lidt at jeg kan forholde mig til deres arbejde. Da jeg blev ansat i et tysk firma, lagde de ikke skjul på at de gerne ville have mig, netop fordi jeg IKKE er tysker. Ordnung muss sein, men det er der bare ikke i Kina. For at leve her, skal man altså gå lidt på kompromis med mange ting.
Jeg har lagt øre til meget brok over at absolut ingen her kan engelsk, men der er der altså heller ikke mange der kan i Tyskland.
Maden er anderledes langt ude på landet i Kina og NEJ, man kan ikke få en schnitzel eller kartofler til maden. Som tommelfingerregel, så regn med at du får ris....3 gange om dagen, så vil du få ret i langt de fleste tilfælde.
På arbejde har de også stadig lidt svært ved at forstå tingene. Man kan ikke bare bede en kineser om noget og så regne med at han rent faktisk gør det. Han gør et eller andet, man meget sjældent netop det man har bedt om.
Jeg er vant til det og det er nok blevet hverdag for mig. Det værste er nok at ingen gider gøre noget ved tingene. Der er normalt at alting går i stykker, det ophidser ingen. Man kan bare slå ud med armene, for man kan jo ikke gøre noget ved det. Det mener jeg jo så godt at man kan, man kan få fingeren ud af r..... Ingen æg til morgenmad i sidste uge, for hotellet havde glemt at købe gas. Ingen kaffe i morges, for selv om det er i hotellets KAFFEbar, så virkede den ene kaffemaskine ikke og det var netop DEN de bruget til morgenmad. En af de andre kunne man jo ikke starte, det er klart.
På arbejde gik kranen pludselig i stå. Efter 20 min fik de fremskaffet en pind, for at måle hvor meget diesel der var tilbage. Måleren havde naturligvis ikke virket de sidste 4 år. Der var diesel, så nu venter vi på 4 dag på at der kommer en og laver kranen. Her ser vi hvor mange mand det kræver at undersøge om der faktisk er diesel tilbage.
Jeg har lagt øre til meget brok over at absolut ingen her kan engelsk, men der er der altså heller ikke mange der kan i Tyskland.
Maden er anderledes langt ude på landet i Kina og NEJ, man kan ikke få en schnitzel eller kartofler til maden. Som tommelfingerregel, så regn med at du får ris....3 gange om dagen, så vil du få ret i langt de fleste tilfælde.
På arbejde har de også stadig lidt svært ved at forstå tingene. Man kan ikke bare bede en kineser om noget og så regne med at han rent faktisk gør det. Han gør et eller andet, man meget sjældent netop det man har bedt om.
Jeg er vant til det og det er nok blevet hverdag for mig. Det værste er nok at ingen gider gøre noget ved tingene. Der er normalt at alting går i stykker, det ophidser ingen. Man kan bare slå ud med armene, for man kan jo ikke gøre noget ved det. Det mener jeg jo så godt at man kan, man kan få fingeren ud af r..... Ingen æg til morgenmad i sidste uge, for hotellet havde glemt at købe gas. Ingen kaffe i morges, for selv om det er i hotellets KAFFEbar, så virkede den ene kaffemaskine ikke og det var netop DEN de bruget til morgenmad. En af de andre kunne man jo ikke starte, det er klart.
På arbejde gik kranen pludselig i stå. Efter 20 min fik de fremskaffet en pind, for at måle hvor meget diesel der var tilbage. Måleren havde naturligvis ikke virket de sidste 4 år. Der var diesel, så nu venter vi på 4 dag på at der kommer en og laver kranen. Her ser vi hvor mange mand det kræver at undersøge om der faktisk er diesel tilbage.
På landet
Efter 4 uger i Chengdu, kan jeg godt mærke at tingene er anderledes her.
Der er også langt til Shanghai og ud over pandaer og bjerge, er der ikke mange naboer i omegnen. Der bor godt nok omkring 15 Mill. mennesker i Chengdu, men der er noget mere "kinesisk" end andre byer jeg har besøgt.
Taxaerne er ikke så vant til udlændinge, så i samtlige taxaer kan taxameteret ikke bruges, man betaler i stedet bare en fastsat pris for turen og ganger den med 4 for blegansigter.
I firmaet hvor jeg arbejder er tingene også anderledes. Selv om det er et topmoderne firma med maskiner fra Tyskland, så er folk ikke helt fulgt med. Toiletterne er jo et kapitel for sig generelt i Kina, men her er det altså slemt. Firmaet har så bygget et toilet specielt til os, men de har ikke spurt os om hvad vi forestillede os. Et skur med et hul i gulvet var ikke det jeg tænkte på, men det var hvad vi fik. Vi kan næsten ikke klage over det, de har trods alt bygget et toilet specielt til os udlændinge.
Jeg havde en længere diskussion med firmaet om vores hotel. Min kæreste er kommet på besøg og firmaet spurgte mig om jeg ville have et andet værelse. Jeg har et dobbeltværelse, så jeg mente at det var fint. De troede så at jeg havde mit eget værelse, fordi jeg er chefen og alle de andre tyskere så boede 2 eller 3 mand på et værelse. Det gør de naturligvis ikke. Senere spurgte de mig om vi så ikke kunne dele værelserne. Mit svar var vist ikke for børn, men essensen af det var NEJ.
Også min kære Christina, som er chefens højre hånd har overrasket mig. Hun er meget god til engelsk og har læst på universitetet. Hun er en hård nyser og har med sikkerhed kæmpet for at komme der op hvor hun er. Adspurgt hvad hendes mål eller drømme i livet var, svarede hun at hun bare ville giftes med en rig mand. Selv om hun ved første øjekast virker mere vestlig end de fleste, så var det hendes mål. Hun tjener en god løn og mange gange flere penge end en arbejder på fabrikken, altså kan hun sagtens klare sig selv.
Der er også langt til Shanghai og ud over pandaer og bjerge, er der ikke mange naboer i omegnen. Der bor godt nok omkring 15 Mill. mennesker i Chengdu, men der er noget mere "kinesisk" end andre byer jeg har besøgt.
Taxaerne er ikke så vant til udlændinge, så i samtlige taxaer kan taxameteret ikke bruges, man betaler i stedet bare en fastsat pris for turen og ganger den med 4 for blegansigter.
I firmaet hvor jeg arbejder er tingene også anderledes. Selv om det er et topmoderne firma med maskiner fra Tyskland, så er folk ikke helt fulgt med. Toiletterne er jo et kapitel for sig generelt i Kina, men her er det altså slemt. Firmaet har så bygget et toilet specielt til os, men de har ikke spurt os om hvad vi forestillede os. Et skur med et hul i gulvet var ikke det jeg tænkte på, men det var hvad vi fik. Vi kan næsten ikke klage over det, de har trods alt bygget et toilet specielt til os udlændinge.
Jeg havde en længere diskussion med firmaet om vores hotel. Min kæreste er kommet på besøg og firmaet spurgte mig om jeg ville have et andet værelse. Jeg har et dobbeltværelse, så jeg mente at det var fint. De troede så at jeg havde mit eget værelse, fordi jeg er chefen og alle de andre tyskere så boede 2 eller 3 mand på et værelse. Det gør de naturligvis ikke. Senere spurgte de mig om vi så ikke kunne dele værelserne. Mit svar var vist ikke for børn, men essensen af det var NEJ.
Også min kære Christina, som er chefens højre hånd har overrasket mig. Hun er meget god til engelsk og har læst på universitetet. Hun er en hård nyser og har med sikkerhed kæmpet for at komme der op hvor hun er. Adspurgt hvad hendes mål eller drømme i livet var, svarede hun at hun bare ville giftes med en rig mand. Selv om hun ved første øjekast virker mere vestlig end de fleste, så var det hendes mål. Hun tjener en god løn og mange gange flere penge end en arbejder på fabrikken, altså kan hun sagtens klare sig selv.
onsdag den 10. november 2010
Telefonen
Igen igen var min mobil pludselig løbet tør for penge, naturligvis uden at jeg vidste det. Det smarte var at jeg ikke kunne nå at komme i China Mobile inden de lukkede, for jeg er først på mit hotel omkring kl 19. Jeg ventede til søndag og fandt hurtigt en butik. Her oplevede jeg noget smart, de havde kort man kunne købe og bare tanke op med en kode man kunne skrabe på kortet.
Jeg burde vide bedre og i et kort øjeblik af glæde var mine parader nok nede, for i Kina er noget der virker for godt til at være sandt, nemlig langt fra det.
Tilbage til min mobil, for hjemme på hotellet ville jeg så tanke min mobil op. Nu kommer det (Kina) smarte. Jeg skulle ringe op til et nummer for at aktivere koden, men det kunne jeg naturligvis ikke, for jeg havde jo ingen penge på mobilen. Det var ikke et frinummer, man kan altså KUN tanke penge på sin mobil, når man stadig har penge tilbage.
Jeg sad og forsøgte at finde en smule logik i det, men efter noget tid måtte jeg opgive. Det ER bare for dumt.
Jeg burde vide bedre og i et kort øjeblik af glæde var mine parader nok nede, for i Kina er noget der virker for godt til at være sandt, nemlig langt fra det.
Tilbage til min mobil, for hjemme på hotellet ville jeg så tanke min mobil op. Nu kommer det (Kina) smarte. Jeg skulle ringe op til et nummer for at aktivere koden, men det kunne jeg naturligvis ikke, for jeg havde jo ingen penge på mobilen. Det var ikke et frinummer, man kan altså KUN tanke penge på sin mobil, når man stadig har penge tilbage.
Jeg sad og forsøgte at finde en smule logik i det, men efter noget tid måtte jeg opgive. Det ER bare for dumt.
søndag den 31. oktober 2010
Sommer og vinter
Det er åbenbart de 2 eneste årstider der findes i Kina.
For en uge siden var jeg lige ankommet til ChengDu. Jeg havde en t-shirt på og det var helt fint med de 26 grader der var. I torsdags havde vi 9 grader midt på dagen og lidt blæst kombineret med at der endnu ikke er kommet vinduer i bygningen hvor jeg er, gjorde at det faktisk var lidt småkoldt. Vi var alle i Carrefour samme aften og gjorde et forsøg på at finde noget tøj der passede.
Det er ikke nemt i Kina og samtidig er jeg lidt større end de fleste med mine 193 Cm over gulvet. Jeg var først glad da jeg fandt en fleece jakke i XXL, dog kun indtil jeg læste at den passede op til 185 Cm. Det er naturligvis andre størrelser i Kina, ellers skulle alle rende rundt med XXS hvis vi gik ud fra størrelserne i Europa. Det ville næsten være værre hvis det var modsat. Hvis de kinesiske størrelser var standard, ville en helt normal pige i Europa, altid skulle starte med XXL eller endnu værre, størrelser hvor de helt dropper Xerne og sætter tal inden, 4XL.
Heldigvis lykkedes det mig at finde en XXXL inde bagerst i butikken, den kunne godt være lidt større så der var plads til lidt tøj inden under, men jeg fryser ikke mere.
For en uge siden var jeg lige ankommet til ChengDu. Jeg havde en t-shirt på og det var helt fint med de 26 grader der var. I torsdags havde vi 9 grader midt på dagen og lidt blæst kombineret med at der endnu ikke er kommet vinduer i bygningen hvor jeg er, gjorde at det faktisk var lidt småkoldt. Vi var alle i Carrefour samme aften og gjorde et forsøg på at finde noget tøj der passede.
Det er ikke nemt i Kina og samtidig er jeg lidt større end de fleste med mine 193 Cm over gulvet. Jeg var først glad da jeg fandt en fleece jakke i XXL, dog kun indtil jeg læste at den passede op til 185 Cm. Det er naturligvis andre størrelser i Kina, ellers skulle alle rende rundt med XXS hvis vi gik ud fra størrelserne i Europa. Det ville næsten være værre hvis det var modsat. Hvis de kinesiske størrelser var standard, ville en helt normal pige i Europa, altid skulle starte med XXL eller endnu værre, størrelser hvor de helt dropper Xerne og sætter tal inden, 4XL.
Heldigvis lykkedes det mig at finde en XXXL inde bagerst i butikken, den kunne godt være lidt større så der var plads til lidt tøj inden under, men jeg fryser ikke mere.
Da jeg fik herpes i Pattaya
Nu, noget tid senere kan jeg grine af den oplevelse, i øjeblikket var det knap så sjovt.
Jeg havde fået en bums på hagen og tænkte ikke mere over det. Der kom en mere og snart en hel del flere. Min hage var til sidst ret så angrebet, så jeg var på et lokalt apotek for at finde noget der kunne hjælpe. Damen på apoteket var ikke i tvivl, du har fået herpes.
Ikke det jeg helst ville høre, men jeg fik noget medicin og noget creme, så mente hun at det ville forsvinde efter en 5-6 dage. Det var som om at mit udslet bare blev sur over cremen og hævnede sig ved at gå i kraftigere udbrud. Vi var da kommet tilbage til Bangkok og jeg tog ind på hospitalet. Jeg kom til deres hudklinik og snakkede med en meget flink læge.
Han sagde med det samme at det bestemt ikke var herpes og at min creme ikke ville hjælpe. Det var ikke en virus, men en infektion og det var nemt at behandle. Jeg fik en anden creme og noget medicin og efter 3-4 dage var det ved at se normalt ud igen.
Til trods for fordomme, havde jeg faktisk ikke lavet meget andet i Pattaya, end at nyde god mad og ligge ved stranden sammen med kæresten.
Lektien er lært, stol aldrig på de små klinikker eller diagnoser fra apotekere. Også i Kina vil folk helst gerne gå til de mindste steder for at spare 3 kroner. I dette tilfælde blev det alligevel dyrere, da jeg endte med 2 gange medicin.
Jeg havde fået en bums på hagen og tænkte ikke mere over det. Der kom en mere og snart en hel del flere. Min hage var til sidst ret så angrebet, så jeg var på et lokalt apotek for at finde noget der kunne hjælpe. Damen på apoteket var ikke i tvivl, du har fået herpes.
Ikke det jeg helst ville høre, men jeg fik noget medicin og noget creme, så mente hun at det ville forsvinde efter en 5-6 dage. Det var som om at mit udslet bare blev sur over cremen og hævnede sig ved at gå i kraftigere udbrud. Vi var da kommet tilbage til Bangkok og jeg tog ind på hospitalet. Jeg kom til deres hudklinik og snakkede med en meget flink læge.
Han sagde med det samme at det bestemt ikke var herpes og at min creme ikke ville hjælpe. Det var ikke en virus, men en infektion og det var nemt at behandle. Jeg fik en anden creme og noget medicin og efter 3-4 dage var det ved at se normalt ud igen.
Til trods for fordomme, havde jeg faktisk ikke lavet meget andet i Pattaya, end at nyde god mad og ligge ved stranden sammen med kæresten.
Lektien er lært, stol aldrig på de små klinikker eller diagnoser fra apotekere. Også i Kina vil folk helst gerne gå til de mindste steder for at spare 3 kroner. I dette tilfælde blev det alligevel dyrere, da jeg endte med 2 gange medicin.
søndag den 24. oktober 2010
Ikke for boern
Jeg ankom til ChengDu i mandags, for det skulle gaa staerkt. Jeg landede mandag morgen i Shanghai, lige ankommet fra Bangkok efter en foedselsdag der varede hele loerdagen. Jeg naaede lige ind af doeren i min lejlighed, da mit firma ringede og fortalte at de havde booket mig samme dag paa et fly. 2 timer naaede jeg at vaere i lejligheden for at pakke ud og pakke igen, samtidig med at jeg naturligvis fik en kop kaffe.
Vigtigt var det jo at jeg var her, for mine containere var paa vej ud af tolden. Loerdag kom de, efter at de havde sagt hver eneste dag at de kom i morgen. Fredag fik de altsaa ret.
Nu har jeg saa rekvireret forstaerkningen fra Tyskland og Singapore, 9 tyskere skal jeg holde styr paa i denne lidt anderledes del af verden. 2 af dem har boet i asien i mange aar, dem er jeg ikke nervoes for. De andre kommer til et sted hvor mad er noget der helt automatisk indeholder chilli og vandet indeholder bakterier som man ikke er vant til. Det tager lidt tid at vaenne sig til det hele og vestlige restauranter har vi ikke inden for de naermeste 50 minutters koersel.
Her kommer problemet saa, for naar en mand skal, saa skal han jo. I dette tilfaelde skal han HER
Vigtigt var det jo at jeg var her, for mine containere var paa vej ud af tolden. Loerdag kom de, efter at de havde sagt hver eneste dag at de kom i morgen. Fredag fik de altsaa ret.
Nu har jeg saa rekvireret forstaerkningen fra Tyskland og Singapore, 9 tyskere skal jeg holde styr paa i denne lidt anderledes del af verden. 2 af dem har boet i asien i mange aar, dem er jeg ikke nervoes for. De andre kommer til et sted hvor mad er noget der helt automatisk indeholder chilli og vandet indeholder bakterier som man ikke er vant til. Det tager lidt tid at vaenne sig til det hele og vestlige restauranter har vi ikke inden for de naermeste 50 minutters koersel.
Her kommer problemet saa, for naar en mand skal, saa skal han jo. I dette tilfaelde skal han HER
søndag den 10. oktober 2010
Forretnings talent
Jeg stoeder mange gange paa ting i Kina som jeg kun kan ryste paa hovedet af. Mange gange tror folk at kilden til evig rigdom, er at aabne en butik. Man behoever faktisk naesten ikke have erfaring, varer, service eller bare skyggen af handelstalent, for pengene kommer faktisk flyvende af sig selv. Jeg har set mange butikker aabne og overleve i 3 maaneder. Havde man bare inden man aabnede, taenkt over hvor meget man skulle saelge hver dag, for at betale huslejen, saa var det nok gaaet lidt bedre.
Saa var det at jeg var hos cykelhandleren. Jeg koebte en cykel og fandt en rigtig fin en. Ikke en helt billig til 80 Kroner, ja det kan man faktisk faa en cykel til, men en lidt bedre model til over 500 Kroner. Den vil jeg jo gerne beholde, saa jeg ville have en laas. Men nu var jeg jo hos en cykelhandler og han solgte altsaa kun cykler. Er det kun mig der taenker at det maaske var meget smart at saelge lidt tilbehoer samtidig? Jeg er nok den eneste i oesten der taenker saadan.
Havde han nu haft en laas, lidt regntoej, lidt olie til kaeden o.s.v. saa var jeg jo ikke den eneste der ville koebe det, men man har meget snaevert sortiment de fleste steder.
Der var ogsaa en der fortlate mig om noget som virkelig var en god forretning. Jeg proevede at regne lidt efter. Havde man kunder i 10 timer om dagen, saa var der lige til at betale huslejen. Mange steder er butikslokaler slet ikke saa billige som man skulle tro. Man kan soege lidt paa fast ejendom i Shanghai centrum og saa ellers vaere glad for sit kreditforenings laan.
Saa var det at jeg var hos cykelhandleren. Jeg koebte en cykel og fandt en rigtig fin en. Ikke en helt billig til 80 Kroner, ja det kan man faktisk faa en cykel til, men en lidt bedre model til over 500 Kroner. Den vil jeg jo gerne beholde, saa jeg ville have en laas. Men nu var jeg jo hos en cykelhandler og han solgte altsaa kun cykler. Er det kun mig der taenker at det maaske var meget smart at saelge lidt tilbehoer samtidig? Jeg er nok den eneste i oesten der taenker saadan.
Havde han nu haft en laas, lidt regntoej, lidt olie til kaeden o.s.v. saa var jeg jo ikke den eneste der ville koebe det, men man har meget snaevert sortiment de fleste steder.
Der var ogsaa en der fortlate mig om noget som virkelig var en god forretning. Jeg proevede at regne lidt efter. Havde man kunder i 10 timer om dagen, saa var der lige til at betale huslejen. Mange steder er butikslokaler slet ikke saa billige som man skulle tro. Man kan soege lidt paa fast ejendom i Shanghai centrum og saa ellers vaere glad for sit kreditforenings laan.
Fri som fuglen
Flere steder i Thailand harjeg nu oplevet folk med fugle i bur. Det er en fugl der ligner en graaspurv, men flyver som en svale. Ved stranden ser man dem suse imellem strandstole og parasoller og de er ikke bange.
Gruden til at de er i bur, er at man kan koebe fuglen fri. Ogsaa i templerne saelger de en fugls frihed som noget godt. For mig svarer det til at jeg tog en hundehvalp paa 10 uger, altsaa saadan en lille pelskugle med alt for store poter og lidt kluntet, med andre ord, 100% nuttet. Saa tog jeg en bambus pind og ville banke hunden, men hvis du betalte mig 100 Kr, saa ville jeg lade vaere. Ca. lige saa sympatisk synes jeg det er at fange fuglene og faa andre til at betale for deres frihed.
Gruden til at de er i bur, er at man kan koebe fuglen fri. Ogsaa i templerne saelger de en fugls frihed som noget godt. For mig svarer det til at jeg tog en hundehvalp paa 10 uger, altsaa saadan en lille pelskugle med alt for store poter og lidt kluntet, med andre ord, 100% nuttet. Saa tog jeg en bambus pind og ville banke hunden, men hvis du betalte mig 100 Kr, saa ville jeg lade vaere. Ca. lige saa sympatisk synes jeg det er at fange fuglene og faa andre til at betale for deres frihed.
fredag den 8. oktober 2010
Gadehandlere
Folk har tit fortalt mig at jeg har et roligt gemyt og er meget taalmodig. Det er sikkert derfor jeg ikke har vaeret i faengsel for at banke en kinesisk gadehandler. Lysten har vaeret der op til flere gange.
Jeg har faaet et helt nyt syn paa den slags mennesker, da jeg har opholdt mig meget i Thailand de sidste 7 maaneder. Her er det helt anderledes. Ved stranden kommer der en masse mennesker der saelger alt lige fra friske rejer, til 20 Cm store Zippo lightere og kopi rolex. I Thailand kommer de hen og praesenterer varerne, man ryster paa hovedet eller siger paent nej tak og saa sker det utrolige: De gaar videre til den naeste.
I Kina bliver de ved, selv om man har vaeret hoeflig de foerste 5 gange man har sagt nej, man har snerret lidt mere de naeste 5 gange og til sidst beder dem om at gaa ned til det varme sted, saa kan de stadig loebe efter en og rykke en i armen. Hvis man som uerfaren turistkommer til Shanghai og laver de fatale fejl at faa oejenkontakt med dem og endda spoerge om prisen, selv om man ikke vil koebe noget, saa kan de foelge efter en det meste af gaagaden og den er faktisk lang.
Problemet er saadan set ikke at man faar tilbudt et Rolex ur eller et par Addidas sko, der starter ved priser over en rigtig vare og ikke en kopi; problemet er naar man faar det tilbudt for 15. gang inden for 20 minutter.
Jeg har faaet et helt nyt syn paa den slags mennesker, da jeg har opholdt mig meget i Thailand de sidste 7 maaneder. Her er det helt anderledes. Ved stranden kommer der en masse mennesker der saelger alt lige fra friske rejer, til 20 Cm store Zippo lightere og kopi rolex. I Thailand kommer de hen og praesenterer varerne, man ryster paa hovedet eller siger paent nej tak og saa sker det utrolige: De gaar videre til den naeste.
I Kina bliver de ved, selv om man har vaeret hoeflig de foerste 5 gange man har sagt nej, man har snerret lidt mere de naeste 5 gange og til sidst beder dem om at gaa ned til det varme sted, saa kan de stadig loebe efter en og rykke en i armen. Hvis man som uerfaren turistkommer til Shanghai og laver de fatale fejl at faa oejenkontakt med dem og endda spoerge om prisen, selv om man ikke vil koebe noget, saa kan de foelge efter en det meste af gaagaden og den er faktisk lang.
Problemet er saadan set ikke at man faar tilbudt et Rolex ur eller et par Addidas sko, der starter ved priser over en rigtig vare og ikke en kopi; problemet er naar man faar det tilbudt for 15. gang inden for 20 minutter.
torsdag den 7. oktober 2010
Det har vi ikke
Det foerste ord man laerer i Kina er XieXie, det betyder tak. Det naeste ord er MeiYou, det betyder, det har vi ikke. Det er ikke fordi butikkerne ikke har det, men det er bare lettere at fortaelle folk det, frem for at begynde at lede efter noget.
Jeg var paa jagt med en dansker der skulle have noget medicin. Foerst rundt i Shanghai til forskellige hospitaler, men de var ret smaa.
Vi kommer ind et sted og ser apoteket. Inden vi naar derhen, kommer der en vagt og vil hjaelpe os. Jeg peger paa apoteket, men han vil have os med uden for. Vi foelger efter ham og tror at vi maaske skal skrives op eller snakke med en laege foerst. Uden for bliver vi anvist toilettet. Jeg siger saa til ham paa kinesisk, at vi skal koebe medicin. Aah, saa skal vi ind til apoteket. Det havde jeg faktisk gaettet.
Der havde de heller ikke medicinen, men de henviste os til et stort hospital 5Km vaek.
Vi ankommer til det meget store hospital med et kaempe apotek foran, her maa vi da kunne faa medicinen. Min ven gaar ind og viser pakningen og pigen siger med stor overbevisning, at det har de ikke. Min ven har boet i oesten i lang tid, saa han giver ikke bare op. Han spoerger pigen om hun rent faktisk ved hvilken slags mdicin det er? Det ved hun ikke. Saa spoerger han om hvordan hun saa kan vide at de ikke har det. Det kan hun jo ikke lige svare paa og efter lidt diskution, faar hun hentet en anden medarbejder der ved lidt mere. De har masser af medicin. ogsaa det rigtigt som vi skulle bruge.
Jeg laerer aldrig at forstaa det med at taebe ansigt, hvor vigtigt det er for dem. Man maa aldrig udvise uvidenhed, derfor siger man altid at det har man ikke, det er umuligt, det kan vi ikke o.s.v. Taenk hvis man skulle sige sandheden, nemlig "det ved jeg faktisk ikke, jeg proever lige st spoerge en anden". Det vil aldrig ske.
Jeg var paa jagt med en dansker der skulle have noget medicin. Foerst rundt i Shanghai til forskellige hospitaler, men de var ret smaa.
Vi kommer ind et sted og ser apoteket. Inden vi naar derhen, kommer der en vagt og vil hjaelpe os. Jeg peger paa apoteket, men han vil have os med uden for. Vi foelger efter ham og tror at vi maaske skal skrives op eller snakke med en laege foerst. Uden for bliver vi anvist toilettet. Jeg siger saa til ham paa kinesisk, at vi skal koebe medicin. Aah, saa skal vi ind til apoteket. Det havde jeg faktisk gaettet.
Der havde de heller ikke medicinen, men de henviste os til et stort hospital 5Km vaek.
Vi ankommer til det meget store hospital med et kaempe apotek foran, her maa vi da kunne faa medicinen. Min ven gaar ind og viser pakningen og pigen siger med stor overbevisning, at det har de ikke. Min ven har boet i oesten i lang tid, saa han giver ikke bare op. Han spoerger pigen om hun rent faktisk ved hvilken slags mdicin det er? Det ved hun ikke. Saa spoerger han om hvordan hun saa kan vide at de ikke har det. Det kan hun jo ikke lige svare paa og efter lidt diskution, faar hun hentet en anden medarbejder der ved lidt mere. De har masser af medicin. ogsaa det rigtigt som vi skulle bruge.
Jeg laerer aldrig at forstaa det med at taebe ansigt, hvor vigtigt det er for dem. Man maa aldrig udvise uvidenhed, derfor siger man altid at det har man ikke, det er umuligt, det kan vi ikke o.s.v. Taenk hvis man skulle sige sandheden, nemlig "det ved jeg faktisk ikke, jeg proever lige st spoerge en anden". Det vil aldrig ske.
lørdag den 2. oktober 2010
Tilbage igen
Jeg har ikke skrevet i lang tid, men der er også sket mange ting.
Jeg er flyttet 3 gange inden for de sidste 6 måneder og er nu endt i Shanghai, jeg håber at jeg kan blive her i lidt længere tid.
Jeg er rigtig glad for mit nye arbejde, det har været meget blandet. Jeg har holdt en hel del ferie, men også arbejdet i Australien, Malaysia, Thailand, Tyskland og Singapore.
Jeg er nu heldigvis nået så langt at jeg kan snakke med min ex-kone, også uden at hun vil slå nogen ihjel. (Det ville hun i starten og gjorde et godt forsøg endda)
Jeg starte med et stort projekt i Kina, helt inde i Chengdu. Der skal jeg være i de næste 6 måneder og det skal nok blive spændende.
Ellers har jeg været rigtig meget i Thailand og det har været en fantastisk oplevelse. Thailand er lidt lige som Kina, bare bedre. Tingene er billige, men der er mere rent, folk er mere høflige og trafikken er ikke så aggressiv. En bestemt pige i Thailand gør det også mere attraktivt, men mere om det senere.
Jeg er lige kommet tilbage til Shanghai i dag, efter 3 dejlige dage med min soen. Vi har leget og spillet og rullet på græsset og vi har begge været meget glade for vores tid sammen. Der skal egentlig ikke så meget til.
Jeg er flyttet 3 gange inden for de sidste 6 måneder og er nu endt i Shanghai, jeg håber at jeg kan blive her i lidt længere tid.
Jeg er rigtig glad for mit nye arbejde, det har været meget blandet. Jeg har holdt en hel del ferie, men også arbejdet i Australien, Malaysia, Thailand, Tyskland og Singapore.
Jeg er nu heldigvis nået så langt at jeg kan snakke med min ex-kone, også uden at hun vil slå nogen ihjel. (Det ville hun i starten og gjorde et godt forsøg endda)
Jeg starte med et stort projekt i Kina, helt inde i Chengdu. Der skal jeg være i de næste 6 måneder og det skal nok blive spændende.
Ellers har jeg været rigtig meget i Thailand og det har været en fantastisk oplevelse. Thailand er lidt lige som Kina, bare bedre. Tingene er billige, men der er mere rent, folk er mere høflige og trafikken er ikke så aggressiv. En bestemt pige i Thailand gør det også mere attraktivt, men mere om det senere.
Jeg er lige kommet tilbage til Shanghai i dag, efter 3 dejlige dage med min soen. Vi har leget og spillet og rullet på græsset og vi har begge været meget glade for vores tid sammen. Der skal egentlig ikke så meget til.
torsdag den 20. maj 2010
Udgangs forbud
Nu er jeg saa i Thailand og er vist havnet midt i braendpunktet. Jeg har ikke oplevet nogen problemer i den sidste uge og alt har vaeret roligt hvor jeg har vaeret. I Bangkok midtby ser der naturligvis lidt anderledes ud, men jeg har holdt mig i god afstand. Jeg har arbejdet for et firma der ligger i naerheden af lufthavnen, saa jeg har vaeret helt tryg ved det hele.
Alt er gaaet op i en hoejere enhed, for tirsdag arbejdede jeg sent og onsdag indfoerte de udgangsforbud. Det gaelder ogsaa i dag, men vi naade alligevel paa en restaurant og fandt en taxa inden gaderne blev lukket
Det ser slemt ud i nyhederne, men der er ingen problemer her hvor jeg bor. Det stoerste problem jeg har oplevet, er at hotellet ikke havde broed i morges, fordi alle supermarkeder og endda 7-11 skulle lukke tidligt i gaar aftes.
Endnu en oplevelse.
Alt er gaaet op i en hoejere enhed, for tirsdag arbejdede jeg sent og onsdag indfoerte de udgangsforbud. Det gaelder ogsaa i dag, men vi naade alligevel paa en restaurant og fandt en taxa inden gaderne blev lukket
Det ser slemt ud i nyhederne, men der er ingen problemer her hvor jeg bor. Det stoerste problem jeg har oplevet, er at hotellet ikke havde broed i morges, fordi alle supermarkeder og endda 7-11 skulle lukke tidligt i gaar aftes.
Endnu en oplevelse.
Spise paa restaurant
Man oplever en del naar man skal spise paa kinesiske restauranter, men i sidste uge oplevede jeg dog noget der bliver husket.
Vi var paa et hotel og forvildede os i resatauranten paa 3. sal. Kinesisk restaurant og det var det bestemt ogsaa. Der var rum med et rundt bord, hvilket er normalt paa de lidt bedre steder. Priserne antydede ogsaa at det ikke var en helt normal restaurant, vi kunne sagtens spise for over 2000 Kr for 2 personer. Jeg fik navigeret uden om soepoelse, stegte fuglereder og hajfinnesuppe, retter der kostede over 600 Kr stykket. Det gik galt da vi skulle bestille drikkevarer. Kaeresten ville have mango juice, det havde de ikke den dag. Saa forsoegte hun med annanas, men heller ikke det havde de lige den dag. Da de gav op med appelsinjuice, forklarede tjeneren at ham der lavede frisk juice, var gaaet hjem. Jeg foreslog saa en appelsin juice paa flaske, det kunne de godt klare. Jeg bestilte en kold oel.
Senere ville jeg saa have en oel mere, det gik ogsaa galt. Manden der havde noeglen til koeleskabet var nu gaaet hjem, saa jeg kunne kun faa en varm. Klokken var altsaa kun 20.00 og selv om man normalt spiser tidligt i Kina, saa skrev restauranten at der var aabent til kl 22.30. Man finder hurtigt ud af at bestille en KOLD oel i Kina, en fra kassen kan betyde at den har staaet i koekkenet ved siden af komfuret. Oven i det skal man regne med at der om sommeren kan vaere 35 grader i skyggen og ved siden af det store gas komfur, er der bestemt ikke koldere.
En oplevelse rigere og en del penge fattigere.
Vi var paa et hotel og forvildede os i resatauranten paa 3. sal. Kinesisk restaurant og det var det bestemt ogsaa. Der var rum med et rundt bord, hvilket er normalt paa de lidt bedre steder. Priserne antydede ogsaa at det ikke var en helt normal restaurant, vi kunne sagtens spise for over 2000 Kr for 2 personer. Jeg fik navigeret uden om soepoelse, stegte fuglereder og hajfinnesuppe, retter der kostede over 600 Kr stykket. Det gik galt da vi skulle bestille drikkevarer. Kaeresten ville have mango juice, det havde de ikke den dag. Saa forsoegte hun med annanas, men heller ikke det havde de lige den dag. Da de gav op med appelsinjuice, forklarede tjeneren at ham der lavede frisk juice, var gaaet hjem. Jeg foreslog saa en appelsin juice paa flaske, det kunne de godt klare. Jeg bestilte en kold oel.
Senere ville jeg saa have en oel mere, det gik ogsaa galt. Manden der havde noeglen til koeleskabet var nu gaaet hjem, saa jeg kunne kun faa en varm. Klokken var altsaa kun 20.00 og selv om man normalt spiser tidligt i Kina, saa skrev restauranten at der var aabent til kl 22.30. Man finder hurtigt ud af at bestille en KOLD oel i Kina, en fra kassen kan betyde at den har staaet i koekkenet ved siden af komfuret. Oven i det skal man regne med at der om sommeren kan vaere 35 grader i skyggen og ved siden af det store gas komfur, er der bestemt ikke koldere.
En oplevelse rigere og en del penge fattigere.
mandag den 17. maj 2010
Med livet som indsats
Jeg er nu igen i Bangkok for at arbejde, men det er nu ikke her jeg har vaeret i fare.
Godt nok skyder de lidt paa hinanden og der var vist en 15-20 stykker der blev draebt forleden, men det er intet imod den fare jeg udsatte mig selv for i Kina, jeg tog nemlig paa indkoeb i Carrefour
Jeg var lige flyttet til en ny by og kendte ikke nogen steder, saa jeg tog paa opdagelse. Hurtigt faar jeg oeje paa logoet fra Carrefour, et fint supermarked. Hvad jeg ikke var klar over, var at det aabenbart var foerste dag, supermarkedet aabnede simpelthen for foerste gang. Jeg koerte op paa taget hvor der var parkering, der holdt 5 biler, saa jeg regnede med at alt var stille, da de egentlig foerst aabnede kl 8 og klokken da var 7.30. Der var aabent og der var mennesker. Ikke saadan et par stykker, men en hel butik fuld.
Der var tilbud paa ris, madolie og groentsager og folk gik amok. Der var vagter over hele butikken for at holde en smule styr paa folk, men de maate give op. Der hvor man vejede groentsager var der ikke koe, der var kaos og slagsmaal. Vagten forsoegte forgaeves at faa folk til at vente i koe, men alle ville foerst. Folk var koporlige og skubbede og masede for at faa vejet DERES tomater inden alle andre, der godt nok havde vaeret der lang tid inden. Da jeg saa en mand med 3 indkoebsvogne fyldt med top med madolie, saa blev jeg enig med mig selv om at koebe det mest noedvendige og skynde mig ud, inden de andre naaede hen til kassen.
Samtidig har jeg aldrig oplevet saa meget larm, folk raabte og skreg og midt i det hele raabte de ansatte endnu mere, for at annoncere gode tilbud.
Jeg laeste en gang om en aabning af en ny Carrefour butik i Kina, hvor 5-6 mennesker blev draebt under tumulten, saa efter omstaendighederne gik min indkoebstur vel meget godt. Jeg har dog alligevel aldrig oplevet noget der kommer i naerheden.
Godt nok skyder de lidt paa hinanden og der var vist en 15-20 stykker der blev draebt forleden, men det er intet imod den fare jeg udsatte mig selv for i Kina, jeg tog nemlig paa indkoeb i Carrefour
Jeg var lige flyttet til en ny by og kendte ikke nogen steder, saa jeg tog paa opdagelse. Hurtigt faar jeg oeje paa logoet fra Carrefour, et fint supermarked. Hvad jeg ikke var klar over, var at det aabenbart var foerste dag, supermarkedet aabnede simpelthen for foerste gang. Jeg koerte op paa taget hvor der var parkering, der holdt 5 biler, saa jeg regnede med at alt var stille, da de egentlig foerst aabnede kl 8 og klokken da var 7.30. Der var aabent og der var mennesker. Ikke saadan et par stykker, men en hel butik fuld.
Der var tilbud paa ris, madolie og groentsager og folk gik amok. Der var vagter over hele butikken for at holde en smule styr paa folk, men de maate give op. Der hvor man vejede groentsager var der ikke koe, der var kaos og slagsmaal. Vagten forsoegte forgaeves at faa folk til at vente i koe, men alle ville foerst. Folk var koporlige og skubbede og masede for at faa vejet DERES tomater inden alle andre, der godt nok havde vaeret der lang tid inden. Da jeg saa en mand med 3 indkoebsvogne fyldt med top med madolie, saa blev jeg enig med mig selv om at koebe det mest noedvendige og skynde mig ud, inden de andre naaede hen til kassen.
Samtidig har jeg aldrig oplevet saa meget larm, folk raabte og skreg og midt i det hele raabte de ansatte endnu mere, for at annoncere gode tilbud.
Jeg laeste en gang om en aabning af en ny Carrefour butik i Kina, hvor 5-6 mennesker blev draebt under tumulten, saa efter omstaendighederne gik min indkoebstur vel meget godt. Jeg har dog alligevel aldrig oplevet noget der kommer i naerheden.
onsdag den 12. maj 2010
Frustrationerne.
Jeg indrømmer blankt, det er helt min egen skyld at jeg kom i problemer i går. Jeg havde pludselig travlt og skulle flytte inden jeg starter på nyt arbejde. Samme dag skrev jeg under på lejekontrakt på ny lejlighed og troede så at alt var ok. Problemet var bare at jeg skulle flytte mine ting fra det gamle sted, det var mere omfattende end jeg lige havde regnet med.
Flyttebilen var kommet og som forventet skulle de skændes med vagterne for at få lov til at køre ind på området. Så meget havde jeg forudsagt. Jeg havde dog ikke regnet med at jeg rent faktisk ikke kunne få lov til at fjerne noget som helst fra min lejlighed. For at det var muligt, så SKULLE min udlejer være til stede. Jeg kan naturligvis fjerne det jeg vil i min egen bil, men med en lille flytte van skal udlejer altså være til stede. Da vi kom til enden på diskutionen, var resultatet at alle mine ting stod nede på græsplænen og jeg kunne ikke få lov til at flytte mine ting. Jeg måtte så betale flyttefolkene for at bringe mine ting tilbage op i lejligheden. Et projekt da der ikke er elevator her. Jeg havde dårlig samvittighed over for flyttefolkene og de fik 50% mere end de bad om = stadig meget billigt.
I dag er min udlejer her og den stakkels gamle mand vil så blive her indtil jeg er færdig med at flytte. Flyttefolkene er igen i dag for sent på den, lige som de var i går, men tid i Kina er altid vejledende. Derfor har jeg tid til at skrive dette, men vil nu pakke min computer sammen og håbe på internet i den nye lejlighed.
Flyttebilen var kommet og som forventet skulle de skændes med vagterne for at få lov til at køre ind på området. Så meget havde jeg forudsagt. Jeg havde dog ikke regnet med at jeg rent faktisk ikke kunne få lov til at fjerne noget som helst fra min lejlighed. For at det var muligt, så SKULLE min udlejer være til stede. Jeg kan naturligvis fjerne det jeg vil i min egen bil, men med en lille flytte van skal udlejer altså være til stede. Da vi kom til enden på diskutionen, var resultatet at alle mine ting stod nede på græsplænen og jeg kunne ikke få lov til at flytte mine ting. Jeg måtte så betale flyttefolkene for at bringe mine ting tilbage op i lejligheden. Et projekt da der ikke er elevator her. Jeg havde dårlig samvittighed over for flyttefolkene og de fik 50% mere end de bad om = stadig meget billigt.
I dag er min udlejer her og den stakkels gamle mand vil så blive her indtil jeg er færdig med at flytte. Flyttefolkene er igen i dag for sent på den, lige som de var i går, men tid i Kina er altid vejledende. Derfor har jeg tid til at skrive dette, men vil nu pakke min computer sammen og håbe på internet i den nye lejlighed.
Fornuft og logik
Mange ting virker fornuftige ved første øjekast, ser man bagved er der ting her der ikke altid er det i mine øjne.
I Thailand skal man køre med sele på, ellers får man en bøde. Det er jo helt fornuftigt og virker umiddelbart som en god ide at politiet uddeler bøder for den slags. Der hvor det i min verden går galt, det er at de 10 mennesker der sidder i ladet på den samme pick-up, jo naturligvis ikke har sele på og det er helt i orden, de sidder jo ikke foran. Mit gæt vil være at de flyver længst ved en ulykke.
I Kina har jeg besøgt et lejligheds kompleks. Kommer man i taxa skal chaufføren have en seddel fra vagten ved porten, den seddel skal afleveres når chaufføren kører ud igen. Så er det jeg tænker på, hvad hjælper det egentlig? Altså området er lukket, man SKAL køre ind af porten for at kunne komme ud igen. Det koster ikke penge at køre hverken ind eller ud og de holder ikke øje med tiden, for det er et lamineret stykke pap som chaufføren får.
I samme grøft var jeg udsat for en slags hjælpsomhed, som jeg dels var glad for, dels havde lidt svært ved at tage alvorligt. En amerikaner jeg holdt lidt ferie sammen med, blev ved med at kommentere mine cigaretter. Han har jo ret, det ER skadeligt og jeg SKAL holde op med at ryge. Advarslen har bare ikke samme effekt når det kommer fra en mand på 160 Kg der drikker 1 flaske whisky om dagen.
Jeg glædes stadig over forskellene ved asien og ved at der kommer endnu flere, da jeg frem over nok kommer til de fleste lande her omkring.
I Thailand skal man køre med sele på, ellers får man en bøde. Det er jo helt fornuftigt og virker umiddelbart som en god ide at politiet uddeler bøder for den slags. Der hvor det i min verden går galt, det er at de 10 mennesker der sidder i ladet på den samme pick-up, jo naturligvis ikke har sele på og det er helt i orden, de sidder jo ikke foran. Mit gæt vil være at de flyver længst ved en ulykke.
I Kina har jeg besøgt et lejligheds kompleks. Kommer man i taxa skal chaufføren have en seddel fra vagten ved porten, den seddel skal afleveres når chaufføren kører ud igen. Så er det jeg tænker på, hvad hjælper det egentlig? Altså området er lukket, man SKAL køre ind af porten for at kunne komme ud igen. Det koster ikke penge at køre hverken ind eller ud og de holder ikke øje med tiden, for det er et lamineret stykke pap som chaufføren får.
I samme grøft var jeg udsat for en slags hjælpsomhed, som jeg dels var glad for, dels havde lidt svært ved at tage alvorligt. En amerikaner jeg holdt lidt ferie sammen med, blev ved med at kommentere mine cigaretter. Han har jo ret, det ER skadeligt og jeg SKAL holde op med at ryge. Advarslen har bare ikke samme effekt når det kommer fra en mand på 160 Kg der drikker 1 flaske whisky om dagen.
Jeg glædes stadig over forskellene ved asien og ved at der kommer endnu flere, da jeg frem over nok kommer til de fleste lande her omkring.
fredag den 7. maj 2010
Afsked
Det er tid til at sige farvel. Det bliver ikke farvel til Kina eller asien, men dog et farvel til Suzhou for denne gang. Jeg skal nu til at arbejde, det er snart lang tid siden jeg har gjort det, så det er måske meget godt at komme i gang med noget igen. Jeg bliver kastet ud i opgaverne fra mit nye firma og tager nu først til Tyskland og der efter videre rundt i Kina. Jeg kommer nok en del mere rundt i Kina og også længere væk end jeg normalt har været, men mon ikke det bare garanterer for flere oplevelser.
Det bliver trist at tage afsked med Suzhou, men det bliver også et nyt kapitel i mit liv. Jeg glæder mig til det der kommer, for det bliver helt sikkert ikke kedeligt.
Mere om det i fremtiden.
Det bliver trist at tage afsked med Suzhou, men det bliver også et nyt kapitel i mit liv. Jeg glæder mig til det der kommer, for det bliver helt sikkert ikke kedeligt.
Mere om det i fremtiden.
lørdag den 17. april 2010
Rigdom ?
En ting ved mine rejser som jeg holder meget af, er muligheden for ikke at komme alle turiststederne, men besoege helt almindelige folk. Min kaerestes veninde bor i Sverige men ville komme hjem, saa hende skulle vi naturligvis besoege. Godt 4 timer i bus og saa var vi i Trat. Ude ved vandet hvor faergen gaar til Koh Chang boede hun med familien. De var fiskere og vik naturligvis saa meget seafood saa vi ikke kunne gaa derfra. Friske muslinger, blaeksprutter, rejer, hummer og fisk paa grill, jo det kunne lige gaa an.
Deres hus var ikke helt som et typisk dansk parcelhus, mange vil nok mene at de var fattige. Det var de ikke som jeg ser paa det, for paa mange maader var de de rigeste mennesker jeg laenge har moedt Da vi kom foerste dag var vi 10 mennesker til aftensmad og dagen efter ville en anden soester komme med boerne og en ekstra onkel kom ogsaa forbi. Vi var 16 mennesker til barBQ og alle havde taget noget med. Der var glade dage og det var 16 hjertelige glade mennesker jeg spiste sammen med den aften. Huset var altid aabent for alle og der var altid mad nok. Hendes far eller bror var altid ude kl 03.00 for at saette garn og omkring middag var der fisk og hvad der ellers kom med hjem. Ingen taenker paa kreditforening ellefr varmeregning, for det blier aldrig koldt og mad kan man selv hente. De betaler ikke for bananer, kokos, annanas og den slags som man bare kan samle op eller plukke fra traerne.
De havde bare lidt faerre ting at spekulere paa i livet, de havde naturligvis hvad de havde brug for, fjernsyn, mobiltelefon, microovn, vaskemaskine og alle mulige ting, men spekulerede ikke saa meget paa afdrag, bilforsikring eller bankrenten.
Om 20 aar vil jeg maaske overveje at blive fisker i Thailand, det virker trods alt en smule tiltraekkende.
Deres hus var ikke helt som et typisk dansk parcelhus, mange vil nok mene at de var fattige. Det var de ikke som jeg ser paa det, for paa mange maader var de de rigeste mennesker jeg laenge har moedt Da vi kom foerste dag var vi 10 mennesker til aftensmad og dagen efter ville en anden soester komme med boerne og en ekstra onkel kom ogsaa forbi. Vi var 16 mennesker til barBQ og alle havde taget noget med. Der var glade dage og det var 16 hjertelige glade mennesker jeg spiste sammen med den aften. Huset var altid aabent for alle og der var altid mad nok. Hendes far eller bror var altid ude kl 03.00 for at saette garn og omkring middag var der fisk og hvad der ellers kom med hjem. Ingen taenker paa kreditforening ellefr varmeregning, for det blier aldrig koldt og mad kan man selv hente. De betaler ikke for bananer, kokos, annanas og den slags som man bare kan samle op eller plukke fra traerne.
De havde bare lidt faerre ting at spekulere paa i livet, de havde naturligvis hvad de havde brug for, fjernsyn, mobiltelefon, microovn, vaskemaskine og alle mulige ting, men spekulerede ikke saa meget paa afdrag, bilforsikring eller bankrenten.
Om 20 aar vil jeg maaske overveje at blive fisker i Thailand, det virker trods alt en smule tiltraekkende.
Vandkamp i Thailand
Det er saa 3. gang jeg fejrer nytaar i aar. Foerst det normale 1. Januar, saa det kinesiske i Februar og nu det Thailandske i April. Her sker der noget lidt andet, folk har vandkamp i 3 dage og har man ikke faaet nok, kan man tage til Pattaya hvor de starter igen i morgen. Og det var virkelig overalt, alle kastede med vand og ingen var fredede. Der var 200 liters toender opstillet overalt langs vejene og i midtbyen kom jeg i en (lidt ulige) kamp mod en brandbil. Den foerste dag vidste jeg ikke helt saa meget saa jeg havde koebt en stor vandpistol med 5 liters tank paa ryggen. Naar man som udlaending staar med saadan et gevaer, saa er man et oplagt maal for alle biler der koerer forbi. De fleste biler er pick-ups og med 3-500 liters tanke paa ladet, var der lagt op til vand i store maengder. Det vaerste var dem der havde fyldt op med isblokke, for ellers er vandet varmt.
Det var ikke saa smart at koere paa motorcykel, for naar man faar en 5 liters spand kastet imod en, naar man koerer, saa bliver man vaad. En lille pige fik mig rigtig godt og det var ISKOLDT vand.
Det var ikke saa smart at koere paa motorcykel, for naar man faar en 5 liters spand kastet imod en, naar man koerer, saa bliver man vaad. En lille pige fik mig rigtig godt og det var ISKOLDT vand.
lørdag den 10. april 2010
Forskellen
Selv om mange ting ligner hinanden ved foerste oejekast, saa er der godt nok stor forskel paa Thailand og Kina. Jeg kan godt lide Thaiernes hoeflighed og glade smil, der kunne kineserne godt laere lidt. I trafikken skal man vist til Vietnam for at finde nogen der koerer vaerre end kineserne, men her i Thailand er der mere plads og ingen der maser sig frem.
Der er ogsaa mere rent, bare det at vaere paa et toilet her, frem for Kina, er jo en ren foenoejelse. Luften er anderledes, selv her i Bangkok.
Nu er kineserne ellers igen igang med at opdrage lidt paa folket. Snart starter EXPO 2010 i Shanghai og pludselig skyder rygeforbud op rundt omkring. Folk i Shanghai skal ogsaa laere at de ikke skel gaa rundt paa gaden i pyjamas, ellers en udbredt trend i Kina. Igen forstaar jeg det ikke, hvorfor lave om paa sig selv for andres skyld? Kineserne spytter paa gulvet, de gaar i pyjamas, de ryger i elevatoren, saadan ER Kina. De har en oldgammel kalender der indeholder grisens aar, den skal de heller ikke aendre af frygt for andre.
Men saa igen, vi er vel ogsaa godt paa vej i Danmark. Ingen svinekoed i institutioner?
Der er ogsaa mere rent, bare det at vaere paa et toilet her, frem for Kina, er jo en ren foenoejelse. Luften er anderledes, selv her i Bangkok.
Nu er kineserne ellers igen igang med at opdrage lidt paa folket. Snart starter EXPO 2010 i Shanghai og pludselig skyder rygeforbud op rundt omkring. Folk i Shanghai skal ogsaa laere at de ikke skel gaa rundt paa gaden i pyjamas, ellers en udbredt trend i Kina. Igen forstaar jeg det ikke, hvorfor lave om paa sig selv for andres skyld? Kineserne spytter paa gulvet, de gaar i pyjamas, de ryger i elevatoren, saadan ER Kina. De har en oldgammel kalender der indeholder grisens aar, den skal de heller ikke aendre af frygt for andre.
Men saa igen, vi er vel ogsaa godt paa vej i Danmark. Ingen svinekoed i institutioner?
torsdag den 8. april 2010
Anden tid og sted
Nu er jeg ikke lige i Kina, men i Thailand. Bangkok er i undtagelses tilstand, men det maerker jeg nu ikke noget til. Jeg bor godt nok i Bangkok, men lidt uden for by midten og her er ganske roligt. Min herboende ven forklarede mig sidste gang, at det svarede til uroligheder paa Noerrebro, saa kontakter man heller ikke familien i Odense for at hoere om de er OK.
Vi er lige kommet tilbage fra en tur til Pattaya, men boede dog i Jomtien hvor der er lidt mere roligt om aftenen. Der var alting ogsaa som det plejer. Vi saa saa i fjernsynet at det er ret skidt for turistbranchen og det er trods alt en stor del af Thailand. Om 2 uger er der en stor festdag hvor mange turister kommer til bl.a. Pattaya. Man kaster vand paa hinanden, altsaa over alt og hele tiden. 20.000 turister havde meldt afbud til deres rejser, eller selskaberne havde aflyst. 20.000 turister kan alligevel godt bruge en del penge i loebet af 1-2 uger.
Der er sket urimeligt meget for mig det sidste stkke tid. Ud over at blive skilt, maaske fundet et godt arbejde og flyttet i en ny lejlihed, saa har jeg ogsaa moedt hvad JEG mener er den skoenneste kvinde paa jorden. At hun saa bor i Thailand var en streg i regningen, men mon ikke vi finder ud af det ogsaa. Thai Airlines flyver 2 gange om dagen, saa det gaar nok. Pludselig taenker jeg tilbage paa hvordan man planlagde ture i Danmark, der var jo langt.
Jeg er bestemt ikke faerdig med Asien og jeg kommer osaa til at arbejde i Kina frem over. Det gode ved at bo her, er at man altid bliver overrasket. Saa maa man tage det som det kommer og det synes jeg gaar ret godt.
Vi er lige kommet tilbage fra en tur til Pattaya, men boede dog i Jomtien hvor der er lidt mere roligt om aftenen. Der var alting ogsaa som det plejer. Vi saa saa i fjernsynet at det er ret skidt for turistbranchen og det er trods alt en stor del af Thailand. Om 2 uger er der en stor festdag hvor mange turister kommer til bl.a. Pattaya. Man kaster vand paa hinanden, altsaa over alt og hele tiden. 20.000 turister havde meldt afbud til deres rejser, eller selskaberne havde aflyst. 20.000 turister kan alligevel godt bruge en del penge i loebet af 1-2 uger.
Der er sket urimeligt meget for mig det sidste stkke tid. Ud over at blive skilt, maaske fundet et godt arbejde og flyttet i en ny lejlihed, saa har jeg ogsaa moedt hvad JEG mener er den skoenneste kvinde paa jorden. At hun saa bor i Thailand var en streg i regningen, men mon ikke vi finder ud af det ogsaa. Thai Airlines flyver 2 gange om dagen, saa det gaar nok. Pludselig taenker jeg tilbage paa hvordan man planlagde ture i Danmark, der var jo langt.
Jeg er bestemt ikke faerdig med Asien og jeg kommer osaa til at arbejde i Kina frem over. Det gode ved at bo her, er at man altid bliver overrasket. Saa maa man tage det som det kommer og det synes jeg gaar ret godt.
fredag den 19. marts 2010
Tid til forandring
Der sker rigtig meget i mit liv lige nu, jeg bliver helt forpustet. Jeg har fundet noget arbejde, selv om jeg ikke er helt klar over hvor. Ja det lyder mærkeligt, men et tysk firma vil ansætte mig og de har afdelinger rundt omkring i Asien.
Så har jeg også taget springet ud i friheden og skal skilles fra min kone. Det er faktisk ikke p.g.a. kulturforskelle, for jeg tror vi har lært at leve med at man ikke ser ens på tingene.
Jeg ser til gengæld mere lyst på tingene og glæder mig vildt meget til at se hvor jeg ender henne.
Jeg er i gang med at flytte til en ny lejlighed og det bliver godt at få min egen base, selv om jeg ikke ved hvor længe det bliver i denne omgang. Jeg håber stadig at kunne blive boende i Suzhou, men det er trods alt nemt nok at komme rundt, selv om der flyafstand mellem byerne.
Så har jeg også taget springet ud i friheden og skal skilles fra min kone. Det er faktisk ikke p.g.a. kulturforskelle, for jeg tror vi har lært at leve med at man ikke ser ens på tingene.
Jeg ser til gengæld mere lyst på tingene og glæder mig vildt meget til at se hvor jeg ender henne.
Jeg er i gang med at flytte til en ny lejlighed og det bliver godt at få min egen base, selv om jeg ikke ved hvor længe det bliver i denne omgang. Jeg håber stadig at kunne blive boende i Suzhou, men det er trods alt nemt nok at komme rundt, selv om der flyafstand mellem byerne.
Logik
Jeg tror den logiske sans er anderledes på disse kanter.
Igen har jeg været en tur i Thailand og undret mig over mange ting. Politiet holder mange kontroller og giver gerne bøde hvis man kører uden sikkerhedssele. At man kører i en ladbil med 12 mennesker bag i ladet gør ikke noget.
Jeg ville købe øl til køleskabet, men det måtte jeg ikke. Man kan så kun købe øl efter kl 17 og inden kl 11 i kiosker og supermarkeder. Jeg undrede mig en del over det, for der er mindst 1000 værtshuse i Bangkok der åbner kl 9.00. En Thai forklarede mig sammenhængen. Ved at flytte ølsalget over til værtshusene, så kan politiet bedre kontrollere det, altså afpresse barejerne. Det er lidt sværere at afpresse 7-11 kioskerne, så derfor kan man bare forbyde dem at sælge øl.
På en måde er det den slags kolorit der gør det fantastisk at bo i østen, på den anden side kan jeg godt blive lidt gal over den slag tåbeligheder.
Igen har jeg været en tur i Thailand og undret mig over mange ting. Politiet holder mange kontroller og giver gerne bøde hvis man kører uden sikkerhedssele. At man kører i en ladbil med 12 mennesker bag i ladet gør ikke noget.
Jeg ville købe øl til køleskabet, men det måtte jeg ikke. Man kan så kun købe øl efter kl 17 og inden kl 11 i kiosker og supermarkeder. Jeg undrede mig en del over det, for der er mindst 1000 værtshuse i Bangkok der åbner kl 9.00. En Thai forklarede mig sammenhængen. Ved at flytte ølsalget over til værtshusene, så kan politiet bedre kontrollere det, altså afpresse barejerne. Det er lidt sværere at afpresse 7-11 kioskerne, så derfor kan man bare forbyde dem at sælge øl.
På en måde er det den slags kolorit der gør det fantastisk at bo i østen, på den anden side kan jeg godt blive lidt gal over den slag tåbeligheder.
tirsdag den 23. februar 2010
500
Antallet af stykker tøj i svigermors skab med børnetøj.
Måske har vi fået det meste af det tøj der ikke længere passer, sendt hjem til hende, for vi har jo også rigeligt her hjemme. Alligevel lidt overraskende at det skulle være så meget.
Uden vores tøjbutik, håber jeg på at tallet ville være mindre, ellers tør jeg ikke tænke på forældre i Danmark med de priser der er på børnetøj. Mange gange får vi altid lige noget gratis med til min søn, når vi køber stort ind på fabrikkerne. Han har været med mange gange så folk kender ham og er en mindre berømthed. Jeg synes nu også han er sød, han er altid glad og mangler ikke tøj.
21
Det er desværre ikke længere min alder, men alligevel grund til optimisme, da det var temperaturen i går. Nu på 4 dag med "sommer vejr" er tingene pludselig ikke så grå længere. Vi skal nok få det koldere igen, men det er alligevel et tegn om bedre tider. Når jeg læser på Facebook, handler alle fra Danmark jo mest om vejret, eller nærmere sne. Nu forstår jeg det, for når det går i den modsatte retning, er det altså bare så meget dejligere her.
Dagen i dag er ingen undtagelse, 23 grader skulle vi nå og solen gør sit for at hjælpe.
Selv om her godt nok bliver lidt varmt om sommeren, så er jeg altså klart mest glad for varme. Godt nok kan man ikke tage mere tøj af når det bliver for varmt, til gengæld kan man tage en kold øl og det tror jeg er planen for i dag.
Dagen i dag er ingen undtagelse, 23 grader skulle vi nå og solen gør sit for at hjælpe.
Selv om her godt nok bliver lidt varmt om sommeren, så er jeg altså klart mest glad for varme. Godt nok kan man ikke tage mere tøj af når det bliver for varmt, til gengæld kan man tage en kold øl og det tror jeg er planen for i dag.
fredag den 22. januar 2010
tv-avisen
Nyhederne er altid en god kilde til underholdning. I går så jeg flere sjove indslag i de lokale nyheder. Først var der en mand der havde kørt en scooter ned. Manden og damen på scooteren var kommet lettere til skade, så han havde taget dem på hospitalet. Manden havde brækket fingeren, så han var gået med til at betale 3000 til ham. Godt nok havde han ikke set at han kørte scooteren ned, men da han ville bakke, lød der et brag.
Uheldet ville så at den samme mand, bliver ramt af den samme scooter ugen efter. Fingeren er igen brækket og det er naturligvis lige sket.
Manden på scooteren har så åbenbart brækket fingeren på en eller anden måde og har så brugt den til at kaste sig ind i biler nede i midtbyen. Jeg er før blevet advaret om at der var et par piger på cykel der lavede det samme nummer. Politiet bliver også mistænksomme, når den samme person, bliver kørt ned 5 gange om ugen.
Det er altså også en måde at tjene penge på i Kina.
Så var der et indslag om at staten ville forære alle handlende en gratis vægt. På grønt markeder og lign. steder, hvor ting sælges efter vægt, der bliver konsekvent snydt og svindlet. Vi har ofte set i tv, hvordan politiet har lavet kontrol af vægtene og de vejer ofte en hel del for meget. Sjovt nok aldrig for lidt.
Nu havde de så lavet en vægt som man ikke kunne pille ved, de viste en chip som styrede vægten. Det grinede jeg så lidt af, for er der noget de kan i Kina, så er det at kopiere. Hvis alle nu havde samme slags vægt, så ville det være nemt at lave en magen til og endnu lettere at sælge den til samtlige handlende på grønttorvet.
Uheldet ville så at den samme mand, bliver ramt af den samme scooter ugen efter. Fingeren er igen brækket og det er naturligvis lige sket.
Manden på scooteren har så åbenbart brækket fingeren på en eller anden måde og har så brugt den til at kaste sig ind i biler nede i midtbyen. Jeg er før blevet advaret om at der var et par piger på cykel der lavede det samme nummer. Politiet bliver også mistænksomme, når den samme person, bliver kørt ned 5 gange om ugen.
Det er altså også en måde at tjene penge på i Kina.
Så var der et indslag om at staten ville forære alle handlende en gratis vægt. På grønt markeder og lign. steder, hvor ting sælges efter vægt, der bliver konsekvent snydt og svindlet. Vi har ofte set i tv, hvordan politiet har lavet kontrol af vægtene og de vejer ofte en hel del for meget. Sjovt nok aldrig for lidt.
Nu havde de så lavet en vægt som man ikke kunne pille ved, de viste en chip som styrede vægten. Det grinede jeg så lidt af, for er der noget de kan i Kina, så er det at kopiere. Hvis alle nu havde samme slags vægt, så ville det være nemt at lave en magen til og endnu lettere at sælge den til samtlige handlende på grønttorvet.
lørdag den 16. januar 2010
Hvad må man spise?
Min søn har været syg, så vi har været på hospitalet. Det er normalt i Kina, der er ikke praktiserende læger som vi kender det, men de er så på hospitalet. Ellers er det nøjagtigt som at være hos lægen i Danmark, bare billigere, selv om vi betaler for det. ;-)
Hver gang man er hos lægen, så er der altid noget man ikke må spise, alt efter hvad man fejler. Jeg ved ikke helt om det er noget man siger for at sætte trumf på, eller om det handler om gammel overtro. En sikker vinder er altid fisk, men alt efter hvad vi har fejlet, er vi også blevet forbudt en masse andre ting, f.ex. ærter.
Noget man kan blive MEGET syg af i Kina, det er at drikke noget koldt. Alle kender den medicinske betegnelse "Kold mave" og det skal man undgå. Om sommeren i 42 graders varme i skyggen, der skal der helst være is på glasset af min fadøl, endnu mere hvis jeg drikker sodavand. En Cola fra disken, er på den årstid langt fra hvad vi kalde kælderkold og alt med brus vokser i min mund, når det er over 25 grader. Men kineserne fortæller mig hver sommer, at man bliver meget syg af at drikke kolde ting, så alt skal naturligvis varmes op.
På kinesiske restauranter skal man være opmærksom på dette. Det er ikke sikkert at de har store køleskabe og de har sikkert kasserne med øl stående i køkkenet. Forestil dig en dejlig sommerdag med over 40 grader, et travlt køkken med samtlige komfurer i fuld sving og nu står din øl ved siden af det store gasblus.
Nå, i dag var vi på det største privathospital i byen og der får man faktisk en ok behandling. Min søn har fået det meget bedre og det er jo det vigtigste.
Hver gang man er hos lægen, så er der altid noget man ikke må spise, alt efter hvad man fejler. Jeg ved ikke helt om det er noget man siger for at sætte trumf på, eller om det handler om gammel overtro. En sikker vinder er altid fisk, men alt efter hvad vi har fejlet, er vi også blevet forbudt en masse andre ting, f.ex. ærter.
Noget man kan blive MEGET syg af i Kina, det er at drikke noget koldt. Alle kender den medicinske betegnelse "Kold mave" og det skal man undgå. Om sommeren i 42 graders varme i skyggen, der skal der helst være is på glasset af min fadøl, endnu mere hvis jeg drikker sodavand. En Cola fra disken, er på den årstid langt fra hvad vi kalde kælderkold og alt med brus vokser i min mund, når det er over 25 grader. Men kineserne fortæller mig hver sommer, at man bliver meget syg af at drikke kolde ting, så alt skal naturligvis varmes op.
På kinesiske restauranter skal man være opmærksom på dette. Det er ikke sikkert at de har store køleskabe og de har sikkert kasserne med øl stående i køkkenet. Forestil dig en dejlig sommerdag med over 40 grader, et travlt køkken med samtlige komfurer i fuld sving og nu står din øl ved siden af det store gasblus.
Nå, i dag var vi på det største privathospital i byen og der får man faktisk en ok behandling. Min søn har fået det meget bedre og det er jo det vigtigste.
onsdag den 6. januar 2010
Aftaler
Jeg har det svært med aftaler i Kina, for de er svære at lave og bliver sjældent overholdt.
I mit gamle firma kunne de indkalde til møde kl. 10 og de første (ud over mig) der ankom i mødelokalet, var der kl 10.30.
Mange gange sker ting mere spontant, lidt mere end jeg bryder mig om. Da vi var i Danmark var min kone meget overrasket over at jeg ringede til min mor for at aftale hvilken dag vi kom på besøg. Når det var min mor, burde vi jo være velkomne altid. Jeg forklarede så min kone at det var vi nok også, men der var 1 times kørsel og jeg ville være træt af at hun ikke var hjemme, desuden ville min mor sikkert godt have mulighed for at forberede lidt mad.
Flere gange har min kone faktisk kunne se det fornuftige i at planlægge bare en smule frem i tiden, men som hun siger, så plejer kineserne bare at gøre det der nu falder dem ind.
Forleden ringede en gammel kollega og ville invitere mig ud at spise. Klokken var 19.30 og jeg var alene hjemme med min søn, som snart skulle i seng. Jeg er sikker på at han har vidst at de ville ud det meste af dagen, men alligevel ringer han bare når de er på vej til restauranten.
I mit gamle firma kunne de indkalde til møde kl. 10 og de første (ud over mig) der ankom i mødelokalet, var der kl 10.30.
Mange gange sker ting mere spontant, lidt mere end jeg bryder mig om. Da vi var i Danmark var min kone meget overrasket over at jeg ringede til min mor for at aftale hvilken dag vi kom på besøg. Når det var min mor, burde vi jo være velkomne altid. Jeg forklarede så min kone at det var vi nok også, men der var 1 times kørsel og jeg ville være træt af at hun ikke var hjemme, desuden ville min mor sikkert godt have mulighed for at forberede lidt mad.
Flere gange har min kone faktisk kunne se det fornuftige i at planlægge bare en smule frem i tiden, men som hun siger, så plejer kineserne bare at gøre det der nu falder dem ind.
Forleden ringede en gammel kollega og ville invitere mig ud at spise. Klokken var 19.30 og jeg var alene hjemme med min søn, som snart skulle i seng. Jeg er sikker på at han har vidst at de ville ud det meste af dagen, men alligevel ringer han bare når de er på vej til restauranten.
God reklame eller.....?
Jeg har tit set skiltet hos medicin pusheren og hver gang undret mig. Skulle man være i tvivl, så er Cialis noget i stil med Viagra.
De reklamerer med at én pille virker i 2 dage, men er det nu en god ting? Altså skulle jeg få brug for den slags, så ville jeg omgå de piller med stor forsigtighed, hvis jeg skulle på arbejde dagen efter. Jeg tror en del af pigerne på kontoret ville være bange for mig efterfølgende, måske også en del af mændene. Jeg tror jeg springer over den slags, jeg har også min tvivl om ægtheden på de ting der sælges rundt om i Kina.
fredag den 1. januar 2010
forretnings genierne
Her i haven hvor vi bor, er der lige åbnet en skønheds salon. Man kan få ansigtsbehandling og lign. og det var jo nemt og i nærheden. Min kone ville prøve det, så slap hun for at tage ind til byen.
Det var dog ikke så lige til som hun havde troet. Hun havde aftalt at komme efter aftensmaden, så meget var klart. Da hun kom forklarede pigen i butikken, at hun helst ikke ville lave en enkelt behandling, men helst så at hun købte et kort for et helt år. Min kone ville nu gerne prøve en gang eller 2 først, inden hun købte årskort. Pigen forklarede at hun faktisk var lidt doven og derfor faktisk ikke gad lave en behandling, hvis det nu kun blev til den ene gang. Der var desuden ikke tændt for varmen, selv om de havde en aftale, så der var bidende koldt. Det endte med at min kone kom hjem uden at have fået en ansigts behandling.
De havde dog snakket lidt og pigen brokkede sig over at hendes mand ikke ville have at hun arbejdede. Sidst havde hun åbnet en forretning for fodmassage, det havde hun tabt 200.000 på. Så åbnede hun skønheds salonen sammen med en anden, men de var blevet uvenner og hun havde tabt 150.000. Nu var hun så i gang for sig selv og jeg forstår faktisk godt hendes mand. Han havde sagt at det var billigere hvis hun bare brugte penge i byen, for så kunne hun vel alligevel ikke nå at bruge 200.000 på et år.
Jeg har oplevet mange der tror at en eller anden form for butik en genvejen til rigdom, man behøver faktisk slet ikke arbejde for det. Sådan går det faktisk sjældent.
Der er en del der vil kopiere vores butik, dog med svigtende held. En af vores gamle ansatte har åbnet sin egen butik, ikke langt fra vores. Hun har ikke den store succes med det og jeg tror jeg kender mindst én væsentlig grund. Når der ikke er kunder i butikken i længere tid, så lukker hun og tager hjem. Så kommer hun måske tilbage 2-3 timer senere. Er der stadig ikke kunder, så lukker hun igen o.s.v. Mit gæt er, at kunder der har været forbi 2-3 gange, mens butikken er lukket, nok ikke kommer igen 4. og 5. gang. Butikken ligger lidt afsides.
Andre har fået sammen idé, faktisk ligger der nu 6 tøjbutikker i samme lille gade. Fra én af butikkerne var de endda på besøg i vores butik for at tage billeder. Nu har de flere ting i indretningen som vi har i vores, jeg kan kun grine lidt af det. Det handler jo ikke om at have det rigtige billede på væggen, eller pyntet med de rigtige figurer eller farver, når man ikke behandler kunderne ordentligt og sælger tingene for dyrt.
Så svært synes jeg ikke det er, men det er en større videnskab for de fleste her. De bliver sure hvis der kommer kunder der bare kigger og ikke køber noget. Det eneste man så er sikker på, er at de aldrig kommer igen.
Det var dog ikke så lige til som hun havde troet. Hun havde aftalt at komme efter aftensmaden, så meget var klart. Da hun kom forklarede pigen i butikken, at hun helst ikke ville lave en enkelt behandling, men helst så at hun købte et kort for et helt år. Min kone ville nu gerne prøve en gang eller 2 først, inden hun købte årskort. Pigen forklarede at hun faktisk var lidt doven og derfor faktisk ikke gad lave en behandling, hvis det nu kun blev til den ene gang. Der var desuden ikke tændt for varmen, selv om de havde en aftale, så der var bidende koldt. Det endte med at min kone kom hjem uden at have fået en ansigts behandling.
De havde dog snakket lidt og pigen brokkede sig over at hendes mand ikke ville have at hun arbejdede. Sidst havde hun åbnet en forretning for fodmassage, det havde hun tabt 200.000 på. Så åbnede hun skønheds salonen sammen med en anden, men de var blevet uvenner og hun havde tabt 150.000. Nu var hun så i gang for sig selv og jeg forstår faktisk godt hendes mand. Han havde sagt at det var billigere hvis hun bare brugte penge i byen, for så kunne hun vel alligevel ikke nå at bruge 200.000 på et år.
Jeg har oplevet mange der tror at en eller anden form for butik en genvejen til rigdom, man behøver faktisk slet ikke arbejde for det. Sådan går det faktisk sjældent.
Der er en del der vil kopiere vores butik, dog med svigtende held. En af vores gamle ansatte har åbnet sin egen butik, ikke langt fra vores. Hun har ikke den store succes med det og jeg tror jeg kender mindst én væsentlig grund. Når der ikke er kunder i butikken i længere tid, så lukker hun og tager hjem. Så kommer hun måske tilbage 2-3 timer senere. Er der stadig ikke kunder, så lukker hun igen o.s.v. Mit gæt er, at kunder der har været forbi 2-3 gange, mens butikken er lukket, nok ikke kommer igen 4. og 5. gang. Butikken ligger lidt afsides.
Andre har fået sammen idé, faktisk ligger der nu 6 tøjbutikker i samme lille gade. Fra én af butikkerne var de endda på besøg i vores butik for at tage billeder. Nu har de flere ting i indretningen som vi har i vores, jeg kan kun grine lidt af det. Det handler jo ikke om at have det rigtige billede på væggen, eller pyntet med de rigtige figurer eller farver, når man ikke behandler kunderne ordentligt og sælger tingene for dyrt.
Så svært synes jeg ikke det er, men det er en større videnskab for de fleste her. De bliver sure hvis der kommer kunder der bare kigger og ikke køber noget. Det eneste man så er sikker på, er at de aldrig kommer igen.
Abonner på:
Opslag (Atom)