tirsdag den 23. februar 2010

500


Antallet af stykker tøj i svigermors skab med børnetøj.
Måske har vi fået det meste af det tøj der ikke længere passer, sendt hjem til hende, for vi har jo også rigeligt her hjemme. Alligevel lidt overraskende at det skulle være så meget.
Uden vores tøjbutik, håber jeg på at tallet ville være mindre, ellers tør jeg ikke tænke på forældre i Danmark med de priser der er på børnetøj. Mange gange får vi altid lige noget gratis med til min søn, når vi køber stort ind på fabrikkerne. Han har været med mange gange så folk kender ham og er en mindre berømthed. Jeg synes nu også han er sød, han er altid glad og mangler ikke tøj.

21

Det er desværre ikke længere min alder, men alligevel grund til optimisme, da det var temperaturen i går. Nu på 4 dag med "sommer vejr" er tingene pludselig ikke så grå længere. Vi skal nok få det koldere igen, men det er alligevel et tegn om bedre tider. Når jeg læser på Facebook, handler alle fra Danmark jo mest om vejret, eller nærmere sne. Nu forstår jeg det, for når det går i den modsatte retning, er det altså bare så meget dejligere her.
Dagen i dag er ingen undtagelse, 23 grader skulle vi nå og solen gør sit for at hjælpe.
Selv om her godt nok bliver lidt varmt om sommeren, så er jeg altså klart mest glad for varme. Godt nok kan man ikke tage mere tøj af når det bliver for varmt, til gengæld kan man tage en kold øl og det tror jeg er planen for i dag.