Nu er jeg saa i Thailand og er vist havnet midt i braendpunktet. Jeg har ikke oplevet nogen problemer i den sidste uge og alt har vaeret roligt hvor jeg har vaeret. I Bangkok midtby ser der naturligvis lidt anderledes ud, men jeg har holdt mig i god afstand. Jeg har arbejdet for et firma der ligger i naerheden af lufthavnen, saa jeg har vaeret helt tryg ved det hele.
Alt er gaaet op i en hoejere enhed, for tirsdag arbejdede jeg sent og onsdag indfoerte de udgangsforbud. Det gaelder ogsaa i dag, men vi naade alligevel paa en restaurant og fandt en taxa inden gaderne blev lukket
Det ser slemt ud i nyhederne, men der er ingen problemer her hvor jeg bor. Det stoerste problem jeg har oplevet, er at hotellet ikke havde broed i morges, fordi alle supermarkeder og endda 7-11 skulle lukke tidligt i gaar aftes.
Endnu en oplevelse.
torsdag den 20. maj 2010
Spise paa restaurant
Man oplever en del naar man skal spise paa kinesiske restauranter, men i sidste uge oplevede jeg dog noget der bliver husket.
Vi var paa et hotel og forvildede os i resatauranten paa 3. sal. Kinesisk restaurant og det var det bestemt ogsaa. Der var rum med et rundt bord, hvilket er normalt paa de lidt bedre steder. Priserne antydede ogsaa at det ikke var en helt normal restaurant, vi kunne sagtens spise for over 2000 Kr for 2 personer. Jeg fik navigeret uden om soepoelse, stegte fuglereder og hajfinnesuppe, retter der kostede over 600 Kr stykket. Det gik galt da vi skulle bestille drikkevarer. Kaeresten ville have mango juice, det havde de ikke den dag. Saa forsoegte hun med annanas, men heller ikke det havde de lige den dag. Da de gav op med appelsinjuice, forklarede tjeneren at ham der lavede frisk juice, var gaaet hjem. Jeg foreslog saa en appelsin juice paa flaske, det kunne de godt klare. Jeg bestilte en kold oel.
Senere ville jeg saa have en oel mere, det gik ogsaa galt. Manden der havde noeglen til koeleskabet var nu gaaet hjem, saa jeg kunne kun faa en varm. Klokken var altsaa kun 20.00 og selv om man normalt spiser tidligt i Kina, saa skrev restauranten at der var aabent til kl 22.30. Man finder hurtigt ud af at bestille en KOLD oel i Kina, en fra kassen kan betyde at den har staaet i koekkenet ved siden af komfuret. Oven i det skal man regne med at der om sommeren kan vaere 35 grader i skyggen og ved siden af det store gas komfur, er der bestemt ikke koldere.
En oplevelse rigere og en del penge fattigere.
Vi var paa et hotel og forvildede os i resatauranten paa 3. sal. Kinesisk restaurant og det var det bestemt ogsaa. Der var rum med et rundt bord, hvilket er normalt paa de lidt bedre steder. Priserne antydede ogsaa at det ikke var en helt normal restaurant, vi kunne sagtens spise for over 2000 Kr for 2 personer. Jeg fik navigeret uden om soepoelse, stegte fuglereder og hajfinnesuppe, retter der kostede over 600 Kr stykket. Det gik galt da vi skulle bestille drikkevarer. Kaeresten ville have mango juice, det havde de ikke den dag. Saa forsoegte hun med annanas, men heller ikke det havde de lige den dag. Da de gav op med appelsinjuice, forklarede tjeneren at ham der lavede frisk juice, var gaaet hjem. Jeg foreslog saa en appelsin juice paa flaske, det kunne de godt klare. Jeg bestilte en kold oel.
Senere ville jeg saa have en oel mere, det gik ogsaa galt. Manden der havde noeglen til koeleskabet var nu gaaet hjem, saa jeg kunne kun faa en varm. Klokken var altsaa kun 20.00 og selv om man normalt spiser tidligt i Kina, saa skrev restauranten at der var aabent til kl 22.30. Man finder hurtigt ud af at bestille en KOLD oel i Kina, en fra kassen kan betyde at den har staaet i koekkenet ved siden af komfuret. Oven i det skal man regne med at der om sommeren kan vaere 35 grader i skyggen og ved siden af det store gas komfur, er der bestemt ikke koldere.
En oplevelse rigere og en del penge fattigere.
mandag den 17. maj 2010
Med livet som indsats
Jeg er nu igen i Bangkok for at arbejde, men det er nu ikke her jeg har vaeret i fare.
Godt nok skyder de lidt paa hinanden og der var vist en 15-20 stykker der blev draebt forleden, men det er intet imod den fare jeg udsatte mig selv for i Kina, jeg tog nemlig paa indkoeb i Carrefour
Jeg var lige flyttet til en ny by og kendte ikke nogen steder, saa jeg tog paa opdagelse. Hurtigt faar jeg oeje paa logoet fra Carrefour, et fint supermarked. Hvad jeg ikke var klar over, var at det aabenbart var foerste dag, supermarkedet aabnede simpelthen for foerste gang. Jeg koerte op paa taget hvor der var parkering, der holdt 5 biler, saa jeg regnede med at alt var stille, da de egentlig foerst aabnede kl 8 og klokken da var 7.30. Der var aabent og der var mennesker. Ikke saadan et par stykker, men en hel butik fuld.
Der var tilbud paa ris, madolie og groentsager og folk gik amok. Der var vagter over hele butikken for at holde en smule styr paa folk, men de maate give op. Der hvor man vejede groentsager var der ikke koe, der var kaos og slagsmaal. Vagten forsoegte forgaeves at faa folk til at vente i koe, men alle ville foerst. Folk var koporlige og skubbede og masede for at faa vejet DERES tomater inden alle andre, der godt nok havde vaeret der lang tid inden. Da jeg saa en mand med 3 indkoebsvogne fyldt med top med madolie, saa blev jeg enig med mig selv om at koebe det mest noedvendige og skynde mig ud, inden de andre naaede hen til kassen.
Samtidig har jeg aldrig oplevet saa meget larm, folk raabte og skreg og midt i det hele raabte de ansatte endnu mere, for at annoncere gode tilbud.
Jeg laeste en gang om en aabning af en ny Carrefour butik i Kina, hvor 5-6 mennesker blev draebt under tumulten, saa efter omstaendighederne gik min indkoebstur vel meget godt. Jeg har dog alligevel aldrig oplevet noget der kommer i naerheden.
Godt nok skyder de lidt paa hinanden og der var vist en 15-20 stykker der blev draebt forleden, men det er intet imod den fare jeg udsatte mig selv for i Kina, jeg tog nemlig paa indkoeb i Carrefour
Jeg var lige flyttet til en ny by og kendte ikke nogen steder, saa jeg tog paa opdagelse. Hurtigt faar jeg oeje paa logoet fra Carrefour, et fint supermarked. Hvad jeg ikke var klar over, var at det aabenbart var foerste dag, supermarkedet aabnede simpelthen for foerste gang. Jeg koerte op paa taget hvor der var parkering, der holdt 5 biler, saa jeg regnede med at alt var stille, da de egentlig foerst aabnede kl 8 og klokken da var 7.30. Der var aabent og der var mennesker. Ikke saadan et par stykker, men en hel butik fuld.
Der var tilbud paa ris, madolie og groentsager og folk gik amok. Der var vagter over hele butikken for at holde en smule styr paa folk, men de maate give op. Der hvor man vejede groentsager var der ikke koe, der var kaos og slagsmaal. Vagten forsoegte forgaeves at faa folk til at vente i koe, men alle ville foerst. Folk var koporlige og skubbede og masede for at faa vejet DERES tomater inden alle andre, der godt nok havde vaeret der lang tid inden. Da jeg saa en mand med 3 indkoebsvogne fyldt med top med madolie, saa blev jeg enig med mig selv om at koebe det mest noedvendige og skynde mig ud, inden de andre naaede hen til kassen.
Samtidig har jeg aldrig oplevet saa meget larm, folk raabte og skreg og midt i det hele raabte de ansatte endnu mere, for at annoncere gode tilbud.
Jeg laeste en gang om en aabning af en ny Carrefour butik i Kina, hvor 5-6 mennesker blev draebt under tumulten, saa efter omstaendighederne gik min indkoebstur vel meget godt. Jeg har dog alligevel aldrig oplevet noget der kommer i naerheden.
onsdag den 12. maj 2010
Frustrationerne.
Jeg indrømmer blankt, det er helt min egen skyld at jeg kom i problemer i går. Jeg havde pludselig travlt og skulle flytte inden jeg starter på nyt arbejde. Samme dag skrev jeg under på lejekontrakt på ny lejlighed og troede så at alt var ok. Problemet var bare at jeg skulle flytte mine ting fra det gamle sted, det var mere omfattende end jeg lige havde regnet med.
Flyttebilen var kommet og som forventet skulle de skændes med vagterne for at få lov til at køre ind på området. Så meget havde jeg forudsagt. Jeg havde dog ikke regnet med at jeg rent faktisk ikke kunne få lov til at fjerne noget som helst fra min lejlighed. For at det var muligt, så SKULLE min udlejer være til stede. Jeg kan naturligvis fjerne det jeg vil i min egen bil, men med en lille flytte van skal udlejer altså være til stede. Da vi kom til enden på diskutionen, var resultatet at alle mine ting stod nede på græsplænen og jeg kunne ikke få lov til at flytte mine ting. Jeg måtte så betale flyttefolkene for at bringe mine ting tilbage op i lejligheden. Et projekt da der ikke er elevator her. Jeg havde dårlig samvittighed over for flyttefolkene og de fik 50% mere end de bad om = stadig meget billigt.
I dag er min udlejer her og den stakkels gamle mand vil så blive her indtil jeg er færdig med at flytte. Flyttefolkene er igen i dag for sent på den, lige som de var i går, men tid i Kina er altid vejledende. Derfor har jeg tid til at skrive dette, men vil nu pakke min computer sammen og håbe på internet i den nye lejlighed.
Flyttebilen var kommet og som forventet skulle de skændes med vagterne for at få lov til at køre ind på området. Så meget havde jeg forudsagt. Jeg havde dog ikke regnet med at jeg rent faktisk ikke kunne få lov til at fjerne noget som helst fra min lejlighed. For at det var muligt, så SKULLE min udlejer være til stede. Jeg kan naturligvis fjerne det jeg vil i min egen bil, men med en lille flytte van skal udlejer altså være til stede. Da vi kom til enden på diskutionen, var resultatet at alle mine ting stod nede på græsplænen og jeg kunne ikke få lov til at flytte mine ting. Jeg måtte så betale flyttefolkene for at bringe mine ting tilbage op i lejligheden. Et projekt da der ikke er elevator her. Jeg havde dårlig samvittighed over for flyttefolkene og de fik 50% mere end de bad om = stadig meget billigt.
I dag er min udlejer her og den stakkels gamle mand vil så blive her indtil jeg er færdig med at flytte. Flyttefolkene er igen i dag for sent på den, lige som de var i går, men tid i Kina er altid vejledende. Derfor har jeg tid til at skrive dette, men vil nu pakke min computer sammen og håbe på internet i den nye lejlighed.
Fornuft og logik
Mange ting virker fornuftige ved første øjekast, ser man bagved er der ting her der ikke altid er det i mine øjne.
I Thailand skal man køre med sele på, ellers får man en bøde. Det er jo helt fornuftigt og virker umiddelbart som en god ide at politiet uddeler bøder for den slags. Der hvor det i min verden går galt, det er at de 10 mennesker der sidder i ladet på den samme pick-up, jo naturligvis ikke har sele på og det er helt i orden, de sidder jo ikke foran. Mit gæt vil være at de flyver længst ved en ulykke.
I Kina har jeg besøgt et lejligheds kompleks. Kommer man i taxa skal chaufføren have en seddel fra vagten ved porten, den seddel skal afleveres når chaufføren kører ud igen. Så er det jeg tænker på, hvad hjælper det egentlig? Altså området er lukket, man SKAL køre ind af porten for at kunne komme ud igen. Det koster ikke penge at køre hverken ind eller ud og de holder ikke øje med tiden, for det er et lamineret stykke pap som chaufføren får.
I samme grøft var jeg udsat for en slags hjælpsomhed, som jeg dels var glad for, dels havde lidt svært ved at tage alvorligt. En amerikaner jeg holdt lidt ferie sammen med, blev ved med at kommentere mine cigaretter. Han har jo ret, det ER skadeligt og jeg SKAL holde op med at ryge. Advarslen har bare ikke samme effekt når det kommer fra en mand på 160 Kg der drikker 1 flaske whisky om dagen.
Jeg glædes stadig over forskellene ved asien og ved at der kommer endnu flere, da jeg frem over nok kommer til de fleste lande her omkring.
I Thailand skal man køre med sele på, ellers får man en bøde. Det er jo helt fornuftigt og virker umiddelbart som en god ide at politiet uddeler bøder for den slags. Der hvor det i min verden går galt, det er at de 10 mennesker der sidder i ladet på den samme pick-up, jo naturligvis ikke har sele på og det er helt i orden, de sidder jo ikke foran. Mit gæt vil være at de flyver længst ved en ulykke.
I Kina har jeg besøgt et lejligheds kompleks. Kommer man i taxa skal chaufføren have en seddel fra vagten ved porten, den seddel skal afleveres når chaufføren kører ud igen. Så er det jeg tænker på, hvad hjælper det egentlig? Altså området er lukket, man SKAL køre ind af porten for at kunne komme ud igen. Det koster ikke penge at køre hverken ind eller ud og de holder ikke øje med tiden, for det er et lamineret stykke pap som chaufføren får.
I samme grøft var jeg udsat for en slags hjælpsomhed, som jeg dels var glad for, dels havde lidt svært ved at tage alvorligt. En amerikaner jeg holdt lidt ferie sammen med, blev ved med at kommentere mine cigaretter. Han har jo ret, det ER skadeligt og jeg SKAL holde op med at ryge. Advarslen har bare ikke samme effekt når det kommer fra en mand på 160 Kg der drikker 1 flaske whisky om dagen.
Jeg glædes stadig over forskellene ved asien og ved at der kommer endnu flere, da jeg frem over nok kommer til de fleste lande her omkring.
fredag den 7. maj 2010
Afsked
Det er tid til at sige farvel. Det bliver ikke farvel til Kina eller asien, men dog et farvel til Suzhou for denne gang. Jeg skal nu til at arbejde, det er snart lang tid siden jeg har gjort det, så det er måske meget godt at komme i gang med noget igen. Jeg bliver kastet ud i opgaverne fra mit nye firma og tager nu først til Tyskland og der efter videre rundt i Kina. Jeg kommer nok en del mere rundt i Kina og også længere væk end jeg normalt har været, men mon ikke det bare garanterer for flere oplevelser.
Det bliver trist at tage afsked med Suzhou, men det bliver også et nyt kapitel i mit liv. Jeg glæder mig til det der kommer, for det bliver helt sikkert ikke kedeligt.
Mere om det i fremtiden.
Det bliver trist at tage afsked med Suzhou, men det bliver også et nyt kapitel i mit liv. Jeg glæder mig til det der kommer, for det bliver helt sikkert ikke kedeligt.
Mere om det i fremtiden.
Abonner på:
Opslag (Atom)