Strøm i Kina

I Kina skal man spare på alt, også gerne der hvor tingene så bliver langt dyrere. På en fabrik skulle vi bruge lidt strøm til en boremaskine og det var ikke så ligetil. Elektrikeren kom med en stump kabel på 2 meter, man jeg fik forklaret ham at det nok ikke helt var nok. Han fandt endnu en stump og nu havde vi en kort forlænger og 2 stumper kabel, så bedre end ingenting. Elektrikeren gik i gang, for kablerne skulle jo sættes sammen på en eller anden måde. Først klipper man skikket af, for en stikkontakt findes normalt ikke på en fabrik, de koster jo penge. Alle kabelstumperne blev flikket sammen med tape, ja ikke isolerbånd eller andet fornuftigt, men gennemsigtigt tape fra kontoret. Jeg valgte at holde lidt afstand til kablet. Da der ikke er stik, så må man jo tilslutte kablet direkte til en el-tavle og skrue det fast. nu var elektrikeren klar med vores forlænger kabel efter kun en god times arbejde, så min kollega kunne bore. Det var dog en stakket frist, selv om det gik rigtig godt i starten. Det gik nok endda lidt for godt, for elektrikeren havde monteret kablet på 400 Volt og ikke på 230 Volt. Boremaskinen kørte vildt godt i ganske kort tid, så stoppede den og så røg den lidt.
Det var faktisk synd, for det var en Bosch boremaskine og endda en dyr model. Vi kunne nu vente til næste dag indtil kunden havde fremskaffet en ny boremaskine.
Mit regnestykke ser sådan ud:
Udgifter : Ny boremaskine, 2 timers arbejde for elektrikeren, 1 dags forsinkelse, 4 mand beskæftiget med at diskutere i laaaang tid.
Sparet: I stikdåse til omkring 5 Kroner.
Jeg forsøger stadig at se det fornuftige i det.

Ledigt hotel

Jeg har brugt længere tid på at køre rundt og lede efter et hotel i Beijing, eller rettere lidt uden for byen. Først mente min kinesiske kollega at hotellet var for dyrt, det næste havde ikke plads og således kom vi lidt omkring. Vi fandt et hotel og spurgte om prisen, det var rimeligt. Vi så billeder af værelserne og det virkede alt sammen til at være i orden. Vi bad så pigen i receptionen om 2 værelser, efter at hun havde forklaret en masse om hotellet. Hvad hun dog havde glemt at fortælle, var at hotellet var fuldt booket resten af ugen. Kunne man ikke tænke så langt at vi faktisk ville have et værelse, når vi nu stod med kufferter, spurgte om prisen og så billeder af værelserne?? Jeg ved ikke hvad hun havde tænkt sig, men åbenbart ikke at vi faktisk kunne finde på at bestille et værelse.

Transport

Det er aldrig ufarligt at bevæge sig rundt i verden, men så længe jeg ikke skal flyve med Aeroflot, så går det nok. Alligevel kom det lidt tættere på i forrige uge. Først havde jeg kørt Shanghai rundt i metroen for at besøge kunder, så var jeg en 300 Km væk med hurtig-toget der ikke er så hurtigt mere. Efter at et par vogne faldt ned fra en bro, har de sat hastigheden lidt ned og vist nok også øget sikkerheden....håber jeg. Dagen inden jeg skal flyve til Thailand, sidder jeg og ser Discovery, et program om flystyrt. God timing Flemming, jeg burde nok have slukket. Så læser jeg at samme dag har der været et større uheld i metroen, 2 tog er kørt sammen. Det var dog på linie 10, den havde jeg ikke kørt med, men alligevel.
Men alligevel er det farligste nu nok at krydse gaden eller køre på cykel i Kina, når der er over 100.000 dræbte i trafikken på et år, vil jeg ikke kalde det sikkert. Selv efter et par hårde landinger, lufthuller og turbulens, vil jeg stadig hellere flyve, end sidde bag på en kinesisk scooter med vandvidschauffør.

Det regner lidt

Der har ikke været i danske medier om regnvejret i Thailand, men det regner stadig og har været et kæmpe problem for landet i år.
Jeg har behændigt undgået de største regnbyger. Først var vi i Jomtien ved Pattaya for omkring 4 uger siden og efter vi tog hjem fik de rigtig meget regn. Gaderne var oversvømmede som aldrig før, selv gågaden i Pattaya stod under vand. Uden for Pattaya ligger Floating marked og netop for et par uger siden, levede det rigtig op til sit navn. Det var første gang at markedet havde været lukket.
I denne uge var vi igen i Jomtien, men her gik det værst ud over Bangkok. De ansatte fra vores butik ringede og var lidt nervøse, da vandet steg en hel del. Nu hvor vi er tilbage i Bangkok er her heldigvis ret normalt igen og der er ingen vand her hvor vi bor.
Nogen steder kunne man sagtens gøre noget ved problemet, f.ex. i Pattaya og Jomtien. Fra Beach Road er der altså kun 20-30 meter til stranden der ligger meget lavere, så der skulle ikke meget rør til for at få vandet ledt væk fra gaderne. http://www.youtube.com/watch?v=KVE9qJAN_FA&feature=player_embedded#!
Der er naturligvis kloakker, men sikkert bygget efter almindelig asiatisk standard, altså halvt stoppet til med plastposer, byggeaffald og tallerkener.
Når der kommer 330 mm vand inden for et døgn, så er det naturligvis også lidt af et arbejde at komme af med vandet, alligevel kunne byerne nu godt gøre en lidt større indsats for at forebygge oversvømmelserne lidt. Det ser ud som om at landet vil gøre alt for at skåne Bangkok og dermed de rige, de fattige på landet regnes ikke for så meget. Der diskuteres meget omkring de forskellige dæmninger og at der kun fokuseres på at holde Bangkok fri, med mange andre nordlige provinser som taberne.
Her får vi ikke de vildt store problemer i forhold til andre steder, der er steder hvor vandstanden ved floderne er 3-5 meter over normalt og rigtig mange huse står helt under vand.

Religion

Folk må tro på hvad de vil for min skyld, bare jeg får lov til at have min egen tro, uden af andre skal forsøge at trække deres mening ned over hovedet på mig.
Jeg oplevede i går hvordan kærestens veninde forsøgte at hverve mig til hendes overbevisning, dog uden det store held.
Hun er ikke buddhist, ej heller muslim, det er meget værre. Hun er fra Amway!
Hun ville sælge os et filter til vand og kom med den helt store demonstration og viste en masse brochurer. Værst var det da hun fortalte om bakterier og viste billeder af en pige med infektion i brystet, hvor hele brystet til sidst var ædt op og måtte fjernes. Hun puttede farvestof i vandet og viste hvor fint rent vand der kom ud efter en tur i filteret.
Vi har et filter til vand, endda et rigtig godt et. Vand fra hanen kan ikke drikkes direkte, men efter en tur i et filter med UV og omvendt osmose, så har vi fint drikkevand, også uden en vidundermaskine fra Amway. Det fungerer sikkert fint, det er bare måden hun prøvede at sælge det. Min kæreste blev jo helt bange. Da hun så fortalte at det kunne filtrere havvand måtte jeg lige op og markere. Efter lidt diskussion måtte hun erkende at havvand ikke kunne drikkes efter en tur i filteret, det ville ellers have været en opfindelse af de helt store.
Jeg vil ikke være venner med folk fra Amway, hvis de ikke kan andet end at fange folk i deres eget hjem og bruge tiden til salgstaler om alt fra filtre til tandpasta og cremer.

Held

Jeg kan godt lide Thaiers måde at se tingene på, de er altid positive.
I går var der pludselig en del tomult ude på gaden og jeg troede først at der var slagsmål, for folk råbte og skreg. Det viste sig så at der var kommet en bil til naboen og de den var stoppet, kravlede en slange ud under bilen. Den var kun omkring 1½ meter lang, så i disse egne var den ikke specielt stor. Folk var derfor lidt i panik, indtil en mand gik hen og tog fat i slangen, for at bære den hen til et tilgroet areal bag vores huse. Der er mange slanger i forvejen, så ikke noget specielt i det. Normalt kommer de dog ikke ind mellem husene og slet ikke midt på vejen hvor der altid er mange mennesker.
Men det var en meget positiv oplevelse, for en slange betyder held. Kæresten fortalte at mange nu ville spille lotto på bilens nummerplade eller husnummeret på naboens hus, for det er der meget held ved. Min kæreste spiller aldrig lotto, så helt overbevist er hun nok ikke selv. Men hun fortalte at det var folks måde at få vendt dårlige ting til noget godt. Mange var i panik over slangen, den var giftig, så for at kompensere for det, så er der altså held ved slanger.
Sidste gang der var en slange i en af naboens huse, havde de vundet 5000 i lotto samme uge. Måske skulle man en dag købe et lod.

Snyd og svindel

Selv om jeg snart har oplevet en del her i østen, kan jeg stadig blive forbavset over hvor langt folk går for at stjæle og snyde.
I Thailand har vi lejet noget udendørs areal ud til en pige, der sælger mad. Hun har også en frugtbutik et andet sted, men har ansat en til at passe den. Hun har en god forretning med at sælge frugt, indtil hun fik en ansat. Hver morgen er hun på et marked hvor hun køber frisk frugt ind til sin butik, hun køber for ca 3000 til en dag. Forleden var alt frugt væk om aftenen, men den ansatte havde kun 500. Hun fortalte at meget af frugten var dårligt, så hun måtte smide det væk og resten kunne hun kun sælge til under halv pris. Frugten var fin om morgenen, så det var de lidt mærkeligt at det pludseligt skulle blive dårligt på få timer. Pigen der passede boden måtte så senere erkende at hun nok var kommet til at beholde pengene selv og rent faktisk havde solgt det hele og til normal pris.
Det jeg så ikke forstår, er at hun stadig arbejder der. Havde en af mine ansatte stjålet penge fra mig, så var hun fløjet ud på røv og albuer med det samme og fået en politianmeldelse i nakken. Her er logikken, at hvis hun ansatte en ny, kunne det jo være at hun stjal endnu mere.
Endnu mindre forstår jeg pigen der stjal, hun er nemlig ikke fra Thailand. Hun kommer fra Cambodja og har fået visum til at arbejde her, fordi ejeren af butikken har givet hende arbejde. Et enkelt opkald til politiet og hendes visum er væk, hun bliver sendt tilbage til Cambodja og får indrejseforbud i mindst et år.
Gennemgående for Asien er det dog at man ikke tænker på i morgen. De penge man kan svindle sig til i dag er jo dejlige, så behøver vi ikke tænke på at vi skal i fængsel i morgen.

Rottefængeren fra Århus

Vi har fået husdyr af den ubehagelige slags. Først var pigerne i stor panik, der lød et brag fra køkkenet og de fik konstateret at det var en slange der var kommet ind. Efter beskrivelsen blev de enige om at det var en Kobra. Ja sådan en 120 cm ret farlig snoende hvæsende ting. Nu er der ikke længere slanger i køkkenet, vi har nemlig rotter. Var slangen her stadig, så ville vi ikke have rotter, også rotterne er bange for slanger.
Rotterne er desværre inde i huset oppe i hulrummet på vores nedsænkede loft. Jeg kan se at de kunne komme ind ved gennemføring af afløbsrør og jeg har endda set flere løbe oppe på en mur i køkkenet.
Nu er jeg så tilbage og kampen kunne begynde. Inden beretningen om Flemmings kamp mod rotterne, er det vigtigt at få en ting med. Vi har fået en ny pige i forretningen. Hun arbejder ikke rigtig her, men hjælper bare lidt til med rengøring. Hun er her illegalt og kommer fra Laos. Hun bor hos en dame i nærheden, men tjener ingen penge. Vi giver hende så mad for at gøre lidt rent og hun er glad for at være her. Hun er en stille pige, men rigtig flink og hun går virkelig til den med rengøring.
Lørdag startede med en tur i Makro, svarer til Metro. Jeg fik indkøbt en masse midler til rottebekæmpelse. Ikke gift, det lugtede følt nok i forvejen uden døde rotter på loftet. Jeg var lidt skeptisk i starten, for jeg fik købt lim, rottelim. En dåse med noget klistret stads som minder om en blanding af tyggegummi, tapetklister og kontaktlim. Det nedsænkede loft i badeværelset blev taget ned og jeg kunne se hullet, samt rigeligt med efterladenskaber fra rotterne. Limen blev smurt på et bræt og lagt på deres flugtvej. Så åbnede jeg en lille lem op til loftet og kiggede rundt med en lommelygte. Der sad 3-4 rotter og stirrede på mig. Da jeg så råbte og hvæsede af dem, stak de af i fuld fart. Jeg kunne høre hvordan de smuttede ud af hullet og pilede hen af muren. på langsiden kom 2 rotter rigtig op i fart, lige indtil de nåede til mit bræt med lim. Begge rotter bremsede op fra fuld hastighed til stilstand på en brøkdel af et sekund. Den lim virker, de har ingen mulighed for at slippe væk, de hænger bare fast og jo mere de kæmper, jo bedre hænger de fast.
Kampen var fløjtet i gang, der var stadig flere rotter. Næste hold der blev jaget væk smuttede også først ud på badeværelset, men nu var loftet væk, så en rotte faldt ned i håndvasken. Den hoppede rundt og forsøgte at gemme sig bag toilettet. Det der nu sker, kan jeg stadig ikke helt begribe. Pigen fra Laos, den lille stille søde pige, griber et kosteskaft, går ind på toilettet og lukke døren. Der lød skrig og slag med kosteskaft, døren går op og der står den lille pige fra Laos med et kosteskaft i den ene hånd og en død rotte i den anden. Det var ikke sådan jeg havde regnet med at hun ville reagere, de andre piger var allerede løbet skrigende væk. Hun er godt nok en sej bette en, hun smed også alle de andre rotter væk. Bare ned i en plasticpose og så blev de kylet ud på en mark. Inden da havde fået en på låget med et vandrør.
I løbet af dagen fik vi has på 9 rotter og 2 slap væk. Der lugter allerede bedre i huset og nu skal jeg have tætnet alle rørgennemføringer. Jeg havde lagt lim ud over alt i køkken, bad og loft over natten, men fangsten her til morgen var kun en enkelt rotte der var på vej ind over muren. Dog med en mindre bonus i form af et firben og en lille slange. Vores køkken er egentlig udendørs, men nu bliver der dækket noget bedre af ud til den store åbne tilgroede mark ved siden af.

Hvorfor har jeg aldrig set rottelim i Danmark? Det skidt fungerer helt fantastisk og virker på alt kryb som mus, rotter og.... ja vi har vel ikke meget andet i Danmark. Rotterne kan være nok så snu, limen er ikke giftig, den lugter ikke, den klistrer bare helt vildt godt.

Forretnings mulighed.

Ud over at vi har en fin massage salon, har vi nu fået øjnene op for en anden mulighed for at tjene penge.
Vi har et areal udenfor der er overdækket af et halvtag. Det lejer vi ud til boder der vil sælge et eller andet. Vi har haft en del, bl.a. en der solgte lodsedler, en kaffebar, en frugt handler og forskellige andet. Sidst havde vi lejet ud til noget frugt salg og denne gang havde vi sikret os 2 måneders leje, så vi ikke skulle have bøvl hele tiden. Efter 3 dage gav de op, de havde regnet med at tjene en masse penge fra starten, men det gjorde de ikke. Folk fik jo ikke engang set hvad der var åbnet, så klart nok at der ikke kom mange kunder. Det er typisk asien, alle jagter de hurtige penge, hvor man ikke skal yde en indsats selv.
Nu har vi så fået 2 måneders leje for 3 dage og vi er klar til at leje det ud igen.

Det var ikke bedre med lodsedlerne. En pige havde lejet arealet, men hun ville ikke selv arbejde, så hun satte hendes gamle mor til at passe forretningen. En kuffert med lodder til det lokale lotteri, så skulle millionerne jo snildt komme rullende, troede hun. Hendes mor var ikke helt ung og frisk længere, så det meste af tiden klappede hun kufferten med lodder sammen og sov hen over den. Egentlig ikke så underligt at ingen købte lodder, folk så bare en gammel dame der sad på en stol og sov.

Der gik en del måneder inden vi fik rimelig omsætning i butikken og vi har stadig ikke det store overskud, men med tiden er det kun blevet bedre. Hårdt arbejde, god service og rimelige priser holder trods alt i hele verden, selv om mange håber på noget andet.

Togulykken

Vores hurtigtog er jo et prestige projekt i Kina, så det er ret uheldigt at det falder ned fra broerne. Det kører normalt op til 320 Km/t så der er knald på. Det har der nok også været da de stødte sammen, siden 2 vogne kan falde ned.
Det der undrede mig, var at der trods alt kun var 32 dræbte. Der er altså plads til mange mennesker i en vogn, de er ret lange, samtidig kunne jeg forestille mig at en del ikke havde klaret den i de vogne der blev oppe på broen. Min kinesiske kollega havde den mest plausible forklaring.
I Kina er det naturligvis et stort problem hvis nogen er skyld i mange menneskers død, men hvis der nu ikke er alt for mange der dør, så kan den ansvarlige jo beholde sit job. Han forklarede at op til 35-40 mennesker regnes for mindre alvorligt, havde der været over 50 ville jobbet nok være slut.
I sædvanlig stil har myndighederne pålagt alle advokater at holde sig væk fra evt. erstatningssager. Det er sjovt som strudse metoden altid bruges.

Garanti for oplevelser

En ting der fylder en del i hverdagen, er taxa i Chengdu. Man er altid garanteret oplevelser, dog sjældent positive. Sidst jeg ankom til lufthavnen var jeg ved at tage flyveren tilbage. En tur til mit hotel koster med taxameter omkring 80-90 men det er vist kun sket en gang. Man skal altid forhandle og vi er blevet enige om at op til 150 må vi acceptere. Alternativet er at gå, for de holder stejlt på en høj pris når det er en udlænding. Denne dag blev det dog for meget. Selv om man skal stå i kø for at få en taxa og bliver anvist en vogn, så skal man alligevel altid huske at spørge til prisen. 350 ville fjolset have og jeg steg ud af vognen med det samme. Den næste ville have 300 og den 3. 250, så gik jeg. Der stod nok 3-4 mennesker og skulle have en taxa, men der holdt over 50 biler i kø, så man skulle tro at de gerne ville ud at køre.

ugen efter fik jeg prejet en vogn ved hotellet, det var søndag og jeg skulle mødes med en kollega inde i midtbyen til en kold fadøl på terrassen hos Shamrock. Udgangspunktet var jo godt nok, men det skulle hurtigt ændre sig. Jeg fandt hurtigt en vogn, ældre Santana der havde udtjent sin værnepligt, men sikkert stadig har 10 år foran sig som taxa. Efter 3 Km blev jeg dirigeret over i en anden vogn, det er helt normalt. Taxa fra midtbyen må ikke samle folk op i andre distrikter, så han skulle køre tom tilbage. Vi kom lige ud af vores by, så måtte han åbenbart godt. Min chauffør fik 80 af den nye chauffør og den samlede pris havde vi aftalt til 120.
Den anden bil var en nyere Passat, det troede jeg var godt. Aldrig i mit liv har jeg oplevet en bil så beskidt og ulækker. Alt var beskidt, håndtagene knækket af indvendigt og betrækket hullet og snusket. Chaufføren var ikke bedre. Jeg vidste slet ikke at en menneske kan stinke så frygteligt. Chaufføren havde med sikkerhed ikke været i bad samme dag og tvivler på at det var tilfældet inden for samme uge eller faktisk måned. Jeg sad med fuldt åbent vindue og forsøgte at undgå den stank der kom fra ham.

Valg

Det er en spændende dag i dag, der er valg i Thailand. Der har været en masse ballade op til valget og der er rigtig mange der gerne vil være premierminister for landet. De fleste vil gerne have tjansen, med tanke på alle de penge de kan stjæle.
Det er vist ikke hemmeligt at der er rigtig meget korruption i Thailand.
Min kæreste har allerede fået tilbudt penge for at stemme på den "rigtige" men afslog dog. Det har været et stort problem at mange har forsøgt at købe stemmer og et fornuftigt valgresultat kommer der nok heller ikke ud af det.
Noget skal der ske i Thailand, de er ved at ødelægge et fantastisk dejligt land. Den uro der har været har ikke gavnet nogen, hverken turister eller indbyggerne her. Det bliver spændende at se hvilket resultat der kommer ud af det og ikke mindst om jeg kan forlade landet på onsdag. Det ville da være ærgeligt hvis jeg skulle blive her :-)

Valget har også påvirket mig på en negativ måde. I går var vi på restaurant, men jeg kunne kun få vand, ingen øl. Når der er valg dagen efter drikker folk sig måske fulde og glemmer at stemme eller sætter krydset i hjørnet, så derfor ingen udskænkning eller salg af øl, vin og spiritus indtil kl 16 i dag. Jeg har nu alligevel købt 2 kolde, men måtte selv medbringe en taske til at transportere dem hjem i, så politiet ikke så det. Nu kan jeg jo ikke stemme, så det går nok at jeg nyder en kold her på teressen.

Ansatte og vores butik

Livet i asien er altid en oplevelse, specielt som selvstændig. Min kæreste har en skønheds og massage salon i Bangkok og så er oplevelserne sikker på at vælte ind.
Vi har haft en pige ansat som var rigtig god. Hun var meget god til massage og kunderne var meget tilfredse. Hun rejste desværre til Dubai, hvor hun mente hun kunne tjene penge. Så overtog hendes storesøster jobbet og det er faktisk gået fint. Hun var ikke så god i starten, men virkelig kommet efter det. Nu er hun den foretrukne blandt kunderne.
Vi havde advaret hende mod at tage til Dubai, selv om lønnen lyder meget højere end i Thailand, så er omkostningerne nok lidt større ved at bo i Dubai. Når man samtidig kommer via skumle mellemmænd det tager over 10.000 Kroner for et visum, så burde man overveje om det nu er så godt som det lyder til.
Nu er hun tilbage og det lyder til at alt er fantastisk. Ifølge storesøsteren har hun en kæreste, selv om ingen af os vidste noget om ham. Han er meget rig og har givet hende penge til at åbne egen butik, hendes store drøm. Hun har nu åbnet en massage salon, men ikke helt som vi havde forestillet os. Hun har købt butikken med inventar for ca 6000 Kroner og selv i bangkok, får man ikke meget for de penge. Butikken er et usselt lille rum, uden toilet og bad. der er ikke aircondition og der er kun plastic stole. Noget tyder på at historien om den rige kæreste var en and og søsteren er ikke stolt over situationen. Det var planen at søsteren nu skulle arbejde der og ikke længere hos os. Jeg har igen advaret imod at arbejde sammen med familiemedlemmer, det er næsten den direkte vej til skænderier. hun vil også meget hellere arbejde hos os, for hun tjener flere penge her.
En anden arbejdede hos i kort tid, mest med rengøring, for hun kunne ikke massere. Min kæreste var maget begejstret for hende i starten, men det fik hurtigt ende. Jeg ved snart ikke hvad der er sket, men vi mangler lidt penge, hun var ved at leje en lejlighed ud der ikke var hendes og hun forsøgte at gafle enhver udlænding der kom her. Jeg bliver stadig overrasket over hvor langt folk vil gå for penge, specielt folk der faktisk har nok.

Muren

Den store kinesiske "firewall" har proppet mit hul, så nu har jeg ikke facebook eller blogger mere. Så er det godt at jeg lige har fået nyt wireless i huset i Bangkok og endda 10 gange hurtigere end jeg er vant til i Kina.
Det bliver nok lidt længere imellem indlægene for tiden, men jeg leder efter en ny løsning til stadig at være lidt i kontakt med omverden.
For tiden er jeg for lidt i mit fine hus her i bangkok og endnu værre er det med min lejlighed i Shanghai. Jeg tror jeg har overnattet 3-4 gange i Shanghai i år, det er jo egentlig lidt for lidt. Det er stadig fint at have en base, selv om huset her snart er mere hjem.
Jeg nyder rigig at være i Bangkok, livet her er stille og roligt. Det er naturligvis lidt mere ferie, selv om jeg har projekter nok med et tag der er utæt, en dør der skal laves færdig og et køkken der endnu ikke er helt færdigt. Netop de ting man selv skal lave, gør måske at det føles lidt mere som hjem. Der er også et par ting der skal hænges op på væggen, kommer jeg lige i tanke om.
Jeg nyder også at mit projekt i Kina begynder at tage form og at en afslutning begynder at kunne anes. Det betyder arbejde andre steder end ude på en rismark, langt fra en mere normal tilværelse.

Skuespil

Nu er jeg også filmstjerne i Kina, vi har haft 3 dage med filmoptagelser og interview. Der har været et filmhold på 15 mand og optaget en masse om vores anlæg, snakket med mig og der har været er større cirkus igang i den tid det stod på. Det er dels til nationalt fjernsyn, dels til reklame for firmaet.
Naturligvis skulle det vises at de har maskiner fra Tyskland, alle er godt klar over at kinesiske maskiner ikke er noget man ligefrem reklamerer med. Værre var det dog med arbejderne, for på filmen var det nemlig ikke kinesere der betjener vores anlæg. De havde lejet skuespillere til at agere arbejdere på fabrikken og iklædt dem fabrikkens arbejdstøj. Jeg tror et par af dem var fra Rusland eller Polen, men vigtigt var det at de var hvide. Jeg tror ikke de tænker over hvilke signaler de sender, i mine øjne er det langt fra positivt. Noget i stil med ”Vi ved godt vi selv er for dumme, men se her, vi har hvide ansat. ” Det er det samme med deres kopier. Hvorfor lave et produkt og kalde et fint ur for Ralex eller en t-shirt for Nuke. Brug for pokker dit navn og vær stolt af dit produkt

Slut med hotel

Så blev det alligevel for meget med vores hotel. Jeg har nu boet på det her usle hotel i 6 måneder og i går fik vi bare nok. Det er altid en kamp at få bare den mindste smule service og alle ansatte ser sure ud og gider faktisk helst ikke lave noget. Det ER altså ikke fordi vi kræver meget, for det går uden problemer i vores restaurant i nærheden. Tjenerne smiler, er glade når vi kommer, rydder af bordet når vi er færdige, kommer altid med vand og det er faktisk altid en god oplevelse at være der.
Til vores dag. Min chef fra Tyskland var på besøg i et par dage og han skulle afsted tidligt om morgenen. Han får afregnet og får receptionen til at bestille en taxa. Efter ½ times kørsel ringer hotellet til taxa chaufføren og beder ham om at vende om, min chef har ikke fået afregnet for en dåse cola fra minibaren. Vi bor for tiden 15 mennesker fra mit firma på hotellet, så lidt sund fornuft ville nok kunne nå frem til at en af os ville betale for den ene dåse som hotellet faktisk selv havde glemt at afregne. Var de vendt om, ville min chef ikke kunne nå sit fly til Tyskland.....for en dåse cola.
Men dagen er jo kun lige begyndt, så mange problemer kan opstå endnu og gjorde det også . Igen skulle vi skændes om kaffe om morgenen, for der var 2 mand der godt kunne drikke 2 kopper. Det går jo slet ikke. Vi bor rigtig mange mennesker her fra vores projekt, incl. Folk fra Italien er vi altid over 25 mand og betaler langt over 200.000 kroner hver måned, alene for overnatning. Det er altså en del penge i Kina, så man kunne vel unde os en kop kaffe hver dag.
Nu leder vi efter et andet hotel, for man kan vist ikke have dårligere forhold, end det vi har med hotellet her, problemet er bare at det nok stadig er vores eneste alternativ.

i luften

Jeg flyver en del, som i rigtig meget og undrer mig over flere ting. Lufthavne er altså ikke de mest spændende steder at opholde sig, så man har tid til at tænke over mange ting. Hvorfor kan man ikke blive enige om at herre toiletter ligger til højre og dame toilettet ligger til venstre? Eller omvendt, bare det er ens hver gang.
Med kinesiske flyselskaber er der flere ting der går igen. Med maden i flyveren får man en bolle og en lille pakke smør. Dertil hører spisepinde, en gaffel og en ske, men ingen kniv. Jeg er blevet helt ferm til at smøre en porøs bolle med en gaffel, selv om det ikke er helt let at skære den over uden at krumme over hele gulvet.
Med på bakken er der også en kop til kaffe eller te. Man får bare ikke kaffe efter at maden er serveret, så jeg undrer mig over hvorfor den er der. Inden maden serveres, kommer de rundt med drikkevarer og man får kaffe i et papkrus, så man har intet at bruge koppen til, da den først kommer efter kaffen er serveret.
Forleden var jeg et smut i Beijing og var som altid forsinket. Da vi stiger ind i flyveren, ser jeg en tekniker inde i motoren og tænker ”Det ser ikke godt ud”. 1 time senere stiger vi alle ud af flyet og skal vente på at de kan finde en ny maskine. Jeg kunne heldigvis forstå hvad de sagde, for der bliver naturligvis ikke sagt noget på engelsk. 5 timer senere stiger jeg ind i et nyt fly, men er trods alt glad for at vi ikke forsøgte at lette med det andet.
Kinesiske flyselskaber er ellers fornuftige nok, selv om service er Moskva, altså en by i Rusland. Nyere maskiner, E-tickets, Air China er i Staralliance og fornuftig check in. Thai, Singapore og Cathay Pacific er dog stadig mine foretrukne.
Jetstar og Air Asia er vores svar på Ryanair og Easyjet, altså lavpris. Ofte er de faktisk dyrere end langt bedre selskaber, fordi man skal betale for alt. Sidst ville Air Asia have ekstra penge for baggage, vinduesplads og mad, selv om selve billeten var dyrere end hos Thai.

Livets salt

I vinters var der mangel på salt I Danmark. Lige nu er der også mangel på salt i Kina, men ikke fordi vi har glatte veje eller vinter, for den er ved at være forbi.
Jeg bor lige nu i Chengdu der ligger inde midt i landet, lige ved siden af Tibet. Der er 4000 Km til Tokyo og det er vigtigt. I Kina er der opstået et rygte om at salt er godt imod radioaktiv stråling, derfor er salget eksploderet og priserne 10 doblet. Det nord/østlige Kina ligger kun 800 Km fra Japan, så der er der en vis risiko for nedfald, hvis vinden bliver lidt ugunstig. Jeg tvivler stærkt på at salt har nogen form for beskyttelse imod radioaktiv stråling, nok nærmere i sig selv skadeligt for kroppen i for store mængder. Nu har kineserne hørt så meget på regeringen at tilliden til det offentlige er meget lille, så kampagner der fortæller at salt altså ikke hjælper som værn mod stråling, hjælper ikke noget. Folk tror simpelthen ikke ret meget på hvad der bliver sagt mere.
Normalt er der jod i salt og det beskytter lidt imod stråling. Jeg mener at have hørt, at der skal 12 Kg salt til, før det har en virkning og så tror jeg man har større problemer end radioaktiv stråling fra Japan.

Ingen æg ?

Mere MeiYou
Jeg kan stadig forundres over hvor tit man oplever at butikker ikke har en vare. I min gamle lejlighed holdt jeg helt op med at gå i kiosken efter cigaretter, for de havde normalt ikke nogen. Mit gæt går noget i retning af: Nu har vi ikke flere af de meget populære cigaretter, men tænk nu hvis vi køber en karton hjem og der pludselig ikke kommer nogen og køber dem. Det vil vi undgå, så lad os vente med at bestille flere, indtil de første 10 kunder har spurgt efter dem, så er vi sikre på at vi kan komme af med dem.
Normalt vil jeg kunne forstå det med madvarer som ikke kan holde sig længe, men alligevel undrer jeg mig over vores restaurant. Det er vores eneste alternativ inden for ca 15 Km omkreds, jeg får ikke mine tyske kolleger med på hot-pot og spise fårehjerne. I fredags bestilte vi en ret med ris og svinekød i sojasauce, dertil får man et spejlæg ovenpå. Det er rigtig fint, men i fredags havde de ikke flere æg. Det havde de heller ikke søndag og i dag, mandag, havde de stadig ikke fået æg. Der ligger op til 10 butikker rundt omkring restauranten der sælger æg, men det er umuligt at købe friske æg 50 meter væk. Åbenbart. Man kunne forestille sig at en restaurant udvælger en sikker leverandør og kun køber derfra, men nu er det altså i Kina. Når man tænker på hvor mange gange mine kolleger har fået dårlig mave af at spise der, så tvivler jeg på at de gør vildt meget ud af at vælge råvarer. Jeg er heldigvis indtil nu, sluppet uden om dårlig spise, meget heldigt når man tager vores toilet situation i betragtning.

Militæret

Kina er jo begyndt at bygge jagerfly og stolte er de jo af deres fantastiske fly. Hele befolkningen skulle naturligvis også beundre deres kunnen, så i fjernsynet har de vist hvordan de fine fly kunne styre i luften og sende misiler afsted. I 2011 er det ikke nemt at holde noget skjult, så naturligvis er der folk fra andre lande der også har set det. Bl.a. nogen der kunne genkende de fly og bestemt ikke mente at de så ud som dem Kina er i gang med at bygge. Lidt efterforskning viste også en helt anden historie, klippet på fjernsynet var nemlig fra filmen Top Gun.
Filmselskabet bag filmen mente ikke at de havde givet lov til at bruge det, men nu har kineserne også en lidt anden opfattelse af kopier og ophavsret Det grinte jeg nu alligevel lidt af, jeg tror heller ikke at firmaet der har lavet de ure jeg kan købe på gågaden for 50 Kr, har fået tilladelse fra Rolex. En sælger fortalte mig dog engang at det faktisk var øgte ure han solgte, han købte bare stort ind og fik derfor en bedre pris. Ak ja.

Godt nytår

I går var det nytårs aften i Kina og traditionen tro blev det skudt ind med krudt nok til at sprænge samtlige norske fjælde væk. Desværre skulle jeg på arbejde i dag, så helt så sjovt var det ikke at skyderiet fortsatte til et stykke efter kl 02.30. Der er ikke tale om enkelte raketter, men så mange brag, at det faktisk er en sammenhængende lyd. Ting der siger bang er meget udbredt i kina og det er ikke de små heksehyl de fyrer af.
Lidt nytår fik vi dog hold, vi fik købt 3 stk sixpack og et kæmpe stort fyrværkeri batteri. Et patronbælte blev det også til, en lang lunte hvor der er bundet små kanonslag til hver side. Min kollega var meget begejstret og fik derfor købt det største de havde i butikken, ialt omkring 20 meter langt. Det fik vi bredt ud lige foran vores hotel og så skålede vi og satte ild til. 5 mennesker med en kold øl og blafrende trommehinder blev til min nytårs aften og jeg gik i seng kl 23. 15.

De dejlige mennesker.

Juleaften sidder jeg på min vens restaurant og har lige spist den store julemenu. Der er live musik og kold Carlsberg i glasset, så selv om der egentlig ikke er så meget julehygge over det, er det nu alligevel en fin aften.
Jeg sidder oppe ved baren, ved siden af 4 kinesiske mænd. En af dem kan få ord engelsk og spørger nysgerrigt til mig. Da de finder ud af at jeg også kan lidt kinesisk, vil de alle gerne snakke med mig. Så bliver der straks bestilt mere øl og der kan ikke være tale om at jeg kan få lov til at betale. Heldigvis oplever man ofte utrolig flinke mennesker, som naturligvis er nysgerrige fordi jeg er så anderledes, men også er venlige og imødekommende, i en grad som man slet ikke oplever i Danmark.

Sikke en fest vi har haft

En rigtig god aften fik afsluttet 2010. Min ven har fundet en fantastisk lejlighed oppe paa toppen af et hus. En stor teresse med flot udsigt over Bangkok var rammen for aftenens fest med rigeligt mad og endnu mere vin og oel. Der var dog ikke det store at se, for i Thailand er de lidt mere stille med fyrvaerkeri, end de er i Kina. Heldigvis faktisk, for der var stadig flotte raketter og alene lyset fra byen var det hele vaerd.
Nu skal jeg snart tilbage til kulden i Kina, men allerede den 30 Januar er jeg tilbage i Bangkok og glaeder mig rigtig meget.