Grise, ikke dem med tryne.

Vi plejer at gå en tur rundt i vores have med min søn. Der er mange dejlige små oaser og overdækkede pavilloner hvor man kan sidde. Alle de små børn kommer frem om morgenen og om eftermiddagen, så der er mange han kan lege med, selv om han kun er 8 måneder lige nu. På det sidste har de hængt sedler op ved vores små oaser, for ikke alle er lige gode til at holde det pænt. I Danmark har vi problemer med hunde og deres efterladenskaber, her er det børnene. De kinesiske børn har sprækket bukserne, så sparer man jo en ble. Koldt ser det ud om vinteren, når de stakkels unger går rundt med blåfrossen bag. Det praktiske består jo i at selv helt små børn, bare går ned i knæ når de skal, men det giver jo så lidt svineri der hvor vi gerne vil sidde.
Faktisk er de ikke for gode til at passe på noget som helst, kineserne er generelt nogen svin! Vi har flere små kunstige søer med stensætninger og flotte guldfisk. Hvad er mere belejligt, end at bruge det til at få vredet gulvskrubben op og komme af med det beskidte vand med rengøringsmiddel i. Ikke fordi det gavner faunaen i bassinet og da slet ikke guldfiskene, selv om de ser rene ud, men fløjtende ligeglad er man.

skønhed og mad

Hver gang vi bevæger os ud med vores søn, så er vi sikre på at tiltrække opmærksomhed. Folk er helt vilde med ham, bl.a. fordi hans øjne er store og runde, ikke små og skæve. Hver gang vi går på gaden med ham, så hører man konstant folk kommentere ham som "kær" eller "smuk". Vi var i en park for børn og til trods for at der nok var 200 børn i parken, så fik vi alligevel samlet en større kø, end den der var til rutchebanen.
Faktisk synes jeg det er en smule synd, for jeg finder bestemt ikke kineserne grimme. De har desværre meget stor lyst til at være vestlige og bruger formuer på creme der skal gøre huden hvid. Vi springer ud i det mindste solstrejf, i håb om at blive lidt brune om sommeren, kineserne ses ofte med en paraply om sommeren, ikke for varmen, men for at undgå enhver form for sol der kan gøre huden mørkere. De asiatiske kvinder er nok nogen af de smukkeste i verden, så hvorfor egentlig lave om på det.
Vi er flere gange blevet spurgt om hvad vi giver ham at spise, fordi folk synes han er så flot. Jeg tror nok mere at udseendet på min søn, mest hænger sammen med kombinationen af mor og far.
Vi er endda blevet dømt til frygtelige forældre, vi er jo helt uansvarlige over for vores stakkels søn. Min kone havde givet ham lidt brød, en dag hun var på gåtur og flere havde spurgt hvad vi fodrede ham med. De var helt i chok over at vi kunne finde på at give ham mad som grøntsager, brød, kød og alt muligt andet. Han er altså over 8 måneder, men de mente at det ENESTE man kunne give børn i den alder, det var naturligvis rissuppe. Min søn vokser godt til, uden at være tyk på nogen måde. Vi har mødt børn der er 6 måneder ældre, men alligevel er meget mindre og vejer væsentligt mindre. Men det har naturligvis ikke noget med mad at gøre.

Familiemønstret er jo sådan at bedsteforældrene passer børnene, mens forældrene er på arbejde. Det er de heldige, mange bor langt væk fra deres børn. Min kone har en rigtig god veninde, der har en skønhedssalon. Hendes mand klipper og hun giver ansigtsbehandling. Deres datter er altid blevet passe af hendes mor og hun har altid fodret datteren med rissuppe og agurk. Nu hvor hun er blevet 6 år, nægter hun at spise andet end rissuppe og agurk, hun har jo aldrig prøvet andet. Hun er helt utrolig lille og vejer meget lidt. Jeg er ikke så nervøs for at gå imod strømmen her, så længe jeg stadig bruger min sunde fornuft.

Trafikkens ofre

I går kørte vi hjem fra den månedlige kom sammen med danskerne her i byen og så ikke mindre end 3 trafik uheld på vejen. Alle gangene var det en cykel der var den uheldige, men klokken var også over 23. På det tidspunkt kommer der jo normalt ingen biler alligevel og derfor behøver man ikke se sig for eller vente på rødt. Der findes ikke en cykel i Suzhou der kører med lys på, det skulle da lige være en udlænding der var glad for livet. Den sidste var ret tæt på hvor vi bor og politiet var også kommet til ulykken. Det var en ældre dame der kørte på cyklen og hun lå stille på vejen, meget stille. Der var ingen der bekymrede sig om hende, politiet gør med sikkerhed intet for at hjælpe folk, andet end at vente på en ambulance.
Jeg har faktisk ikke nogen sygeforsikring nu, den vil heller ikke hjælpe mig meget, hvis der alligevel ikke er nogen der hjælper mig ved et uheld. Fra Danmark har jeg hørt hvor dyrt det er at være på hospitalet i Kina, altså når forsikringen betaler. De gange jeg har været på hospitalet, har det været helt latterligt billigt. Hvis jeg på et tidspunkt tegner en sygeforsikring, så bliver det ved et kinesisk selskab, det er langt under ½ pris. De har så også lidt mere styr på hvilke hospitaler der snyder og hvor meget.

Tvivlsom rengøring

Begejstringen over at have fået hushjælp er ved at have lagt sig. Måske ikke overraskende, hun er jo kineser, men så alligevel. Hun er meget glad for min søn, nogen gange så glad at hun ikke lige har tid til at gøre rent. Hun vil også gerne fortælle os lidt for mange ting omkring hvordan man passer børn, det er mit temperament ikke helt til. Der er jo en afgrund af forskel på vores holdninger. Naturligvis kunne vi spare lidt penge på bleer ved at klippe hul i bukserne, det gør de fleste kinesere. En dag da jeg havde lavet en flaske til min søn, ville jeg lige vente lidt, da mælken var for varm endnu. Jeg måtte sætte mælken tilbage på bordet 3 gange og hver gang fortælle hende at den var for varm, alligevel forsøgte hun hver gang.
Min kone er også lidt anstrengt over hendes blanden sig. De var gået en tur over til supermarkedet og vores hjælper gik med barnevognen. Et pænt stykke inden lyskrydset begyndte hun pludselig at gå over vejen. Min kone forklarede hende at nu gik de op til lyskrydset og så ventede de forøvrigt til det blev grønt lys. Det var noget pjat mente hun, for hun gik altid over for rødt og det skete der jo ikke noget ved. Her er så en af de gange hvor jeg er glad for min kones temperament. Hun forklarede hende at hun kunne danse hele dagen midt i krydset, men når vores søn var med, så ventede hun pænt på grønt lys. 130.000 mennesker bliver dræbt hvert år i trafikken og omkring en ½ mill bliver kvæstede. Det kan kineserne ikke forholde sig til, men det kan jeg.

Ny parabol, stor jubel.

Vi har lige fået en parabol, så jeg nu kan se fjernsyn på et sprog jeg forstår. Det skulle jeg have gjort for længe siden, selv om CCTV9 er på engelsk, så er det nu stadig ret "farvet" af at være en kinesisk kanal, med tilhørende kontrol af myndighederne.
Vi fandt nogen der solgte den slags og de ville sætte den op for 2000, det kunne ikke gøres billigere; vi betalte 1200. Men nu har jeg pludselig 52 kanaler så jeg rigtig kan følge med. Det er nu ikke fordi jeg ser ret meget fjernsyn, slet ikke om sommeren når vejret er så godt. Heller ikke efter at jeg har fået min søn, sådan nogen små størrelser kan alligevel godt give lidt arbejde, selv om han nu er meget nem.

En vanvittig historie.

Det var nok bedst, ikke at skrive nogen historier i går, så var der da først ingen der ville tro på det.
Det er nu ikke typisk kinesisk, hysteri omkring kendte findes vist i hele verden, men her er det lige gået en tand videre. En pige var meget vild med en sanger fra Hongkong og havde dyrket ham i 12 år. Hun havde været til koncerter med ham og havde naturligvis hele værelset fyldt med plakater. Familien sparede penge sammen hver måned, så hun kunne rejse når han holdt koncert og pigen var gået ud af skolen, så hun kunne tilbede ham på fuld tid.
Det var startet ved at hun engang havde en drøm om at de blev gift, så nu var hun overbevist om at det ville ske. Endelig havde hun fået kontakt til ham og de skulle mødes efter en koncert, så hun kunne tage billeder af dem sammen. Man skulle tro at hun var glad for det, men hun ville have mere. Hun ville spise aftensmad sammen med ham alene, men det ville han ikke. Man forstår det egentlig godt, hvis der er 5000 skrigende piger der jager ham, så ville det alligevel tage lidt tid hvis ham skulle spise sammen med hver eneste.
Pigen havde været i fjernsynet flere gange, p.g.a. hendes besættelse af ham, måske var han også en smule nervøs for hende, for hun virkede bestemt ikke helt normal. Det værste var snart at familien støttede hende og gjorde alt for at hun kunne jage ham. De havde til sidst solgt deres hus, for at få penge til hendes rejser.
Da han ikke ville mødes til middag, havde hendes far sagt, at han ville slå sig selv ihjel hvis han ikke spiste middag med datteren. Det ville han stadig ikke, så der var jo kun en ting at gøre for hendes far, han slog sig rent faktisk ihjel.
Der var en 45 minutters udsendelse om det i dag, hvor fjernsynet havde talt med andre i familien og deres naboer. Både pigen og moderen, havde tit tævet hendes far, hvis han ikke ville bruge penge på rejserne, så måske var det for at slippe ud af det hele, at han valgte at tage sit eget liv.
Det er nu ikke værre end dengang da "Take That" gik i opløsning og teenagere, både i USA og Europa, begik selvmord i sorg. Alligevel rystede jeg nu på hovedet, flere gange under udsendelsen.