mandag den 31. december 2007

Godt nytår

Som tiden går, sidste indlæg i år.
I dag skal vi besøge en veninde der netop har fortalt en god nyhed. Vi var til hendes bryllup for 5 måneder siden og for lidt tid siden spurgte min kone om jeg kunne gætte hvad der var sket. Det mente jeg nu nok at jeg kunne, jeg ville sætte mine penge på at hun nu var gravid. Ikke overraskende, slet ikke når man kender kineserne. Nu kunne hun jo heller ikke blive gravid inden de blev gift, det siger sig selv. I Kina.
Jeg kom til at tænke på de gange vi har snakket omkring børn og graviditet. Flere har fortalt mig om "kloge" mænd og koner, som bare ved at kigge på maven kan sige om man venter en dreng eller pige. Man skal ikke være meget mere end 1 måned henne før de kan gætte sig frem til kønnet. Et par gange har jeg nævnt noget om at det ikke passer, men jeg er blevet sat på plads af kineserne der kan mange historier, og hende den gamle kone fra landsbyen, hun har i hvert fald ret i halvdelen af tilfældene. Her kan jeg så regne ud at statistik ikke er på skoleskemaet i den alm. matematik undervisning.
Værre var det da vi besøgte en nabo der lige havde fået en datter. Manden fortalte at han kunne give os et par tricks i sengen. Der vidste jeg ikke helt hvad jeg skulle tænke, mennesker jeg møder for 2. gang vil fortælle mig omkring deres sexliv eller hvad sker der. Men nej, der var bare et par teknikker så vi kunne få en datter næste gang. Min kone tog det meget alvorligt, nu havde de jo selv fået en datter, så lidt måtte de jo vide om det. Vi har i forvejen en søn, så vi har da snakket om at hvis vi skulle have en nr. 2, så ville det da være sjovt med en datter. Efter min lærdom fra biologi i skolen, så tror jeg ikke helt at de forskellige stillinger til sex, rent faktisk afgør hvilket køn man får. Men man lærer mange ting ved at bo i Kina, mest at man ikke skal blive overrasket over noget.

lørdag den 15. december 2007

Trafik

Jeg har tænkt over at meget jeg skriver og gør, egentlig handler om trafikken. Nu kører jeg også omkring 50-100Km om dagen, mest i midtbyen og omegn, så jeg oplever en enkelt situation eller 2 hvor jeg tager mig til hovedet. Alligevel er de eneste skrammer i min bil, lavet af cyklister når bilen har været parkeret.
Jeg læste et interview med en motorcykel betjent her fra byen. Han var heller ikke begejstret over trafikken og mente at folk var alt for utålmodige og slet ikke viste hensyn over for andre. Så langt var jeg enig med ham. Så sagde han at de jo ikke kunne gøre noget ved lastbilerne. Hvis de tog kørekortet fra en lastvognschauffør, så ville han jo miste sit job.
Det ville jeg faktisk ikke have så ondt af, jeg ville nok have mere ondt af lille Wang der kom under hjulene på lastbilen, fordi den buldrede over for rent rødt, uden lys, med nedslidte bremser og uden mønster på dækkene.

På motorvejen ser man meget tit biler og lastbiler der skifter hjul. Ikke nødvendigvis i nødsporet, det kan sagtens foregå i overhalingsbanen eller et hvilket som helst andet spor. Jeg har tit tænkt på om det er en virkelig dårlig kvalitet dæk de har, men en kineser oplyste mig om sagen. Der er ingen lovgivning omkring mønster på dækkene, ejeren af bilen skifter når han mener det er nødvendigt. Nu er kineserne ikke ligefrem ødsle, så det passer nok med at man skifter når alt gummi er slidt væk. Når biler for et godt ord sprænger dæk med 120 på en fyldt motorvej, så er der nødvendigvis et par stykker der rammer hinanden.

Banker

Næst efter politiet, tror jeg bankerne er de mest uduelige og dovne i Kina. Som udgangspunkt eksisterer service ikke og de letteste ting er normalt umuligt.
Nu skulle jeg overføre penge til en anden konto, for ting jeg havde købt i en anden by. Først fik min kone fortalt mig at jeg skulle vente, nu var klokken næsten 11. Det var jo en speciel service og den slags går ikke i middagspausen, fra 11.00 til ca 14.00. Jeg ventede, men det hjalp nu ikke. Jeg kunne godt sætte penge ind på min egen konto, men på en ANDEN konto, nej det kunne hun bestemt ikke. Jeg blev henvist til hovedafdelingen for Bank of China i byen, men den ligger altså pænt langt væk. Jeg overførte pengene over Netbank fra Danmark, sjovt at det er lettere end bare at sende dem til nabobyen 60 Km væk.
På den anden side vil min kone nok blive lige så skuffet over service i Danmark, hvis jeg fortalte hende at vi IKKE kunne gå i banken kl 15.40, søndag eftermiddag.

onsdag den 12. december 2007

Spil

Kinas svar på Las Vegas hedder Macau. Det er en gammel koloni, lige som Hong Kong og har særlige regler. En af dem er at man gerne må spille om penge. I Macau mangler der så heller ikke casinoer og hoteller i Las Vegas klassen, det er noget der er rigtig mange penge i. I Kina er det forbudt at spille om penge, men som altid i Kina, kan ting gradbøjes.
En pige der kommer i vores butik, er en meget ivrig spiller. Normalt spiller hun kort eller Mahjang med veninder, men nu havde hun fundet er spilleklub hvor man kunne spille om rigtig mange penge. Jeg kunne jo ikke helt forstå det, for det er jo klart forbudt. Min kone forklarede mig så at ham der havde casinoet, sikkert var gode venner med politimesteren eller borgmesteren, så kunne politiet jo ikke gøre noget ved det, eller rettere, de turde ikke.
En gang imellem savner man en smule lov og orden. Altså for alle mennesker, ikke kun en lov der gælder for dem der ikke har penge eller ikke kender de rigtige.

Service

Jeg har svært ved at forestille mig et kinesisk tegn for ordet service, for begrebet findes ikke. Vi har snakket en del omkring service i vores butik og min kone er heldigvis enig med mig på det punkt. Folk skal behandles godt. Flere kunder har fortalt om oplevelser i andre butikker og er derfor kommet til os. En havde set på 3 stykker tøj, men ikke fundet noget hun kunne lide. Ekspedienten var blevet direkte sur og fornærmet, fordi hun ikke købte noget.
En mand kom i vores butik 6 gange, hver gang så han på en masse tøj, men købte ikke noget. 7. gang var der bid og han fandt noget han kunne lide. Da han kom hjem var konen meget begejstret for hans nye tøj og ville vide hvor han havde købt det. Dagen efter kom hun sammen med en veninde og begge købte godt ind. Det KAN faktisk betale sig at være god ved andre mennesker, selv om kineserne ikke helt har fundet ud af det endnu.

Tilbage til min egen oplevelse, jeg skulle nemlig have nye sko. Det kan være en større opgave i Kina, altså hvis man som jeg bruger den størrelse der bygges i flydedok. Fra størrelse 43 begynder der at være problemer og 45-46 er noget der skal støves af fra lageret. Her var ingen undtagelse, men min kone havde fundet en butik der rent faktisk havde et par modeller i 46. De havde dem ikke i butikken, men skulle hente dem fra et andet lager. Fint nok, min kone ville så komme dagen efter sammen med mig og se og prøve skoene. Manden, som endda var ejeren af butikken, var ret sur. Han spurgte om hun ville købe sko i dag. De havde dem jo ikke i butikken og hun ville jo have mig med. Han havde et par sko i hånden, dem smed han på gulvet og sagde at hvis hun ikke ville købe i dag, så kunne det jo være lige meget. Han kommer til at vente længe på at vi kommer efter sko der.

torsdag den 29. november 2007

Fyret.

Vi har fyret langt flere medarbejdere end vi har ansat. Det er ikke altid helt nemt at få arbejdskraft der er bare en lille smule engageret. I vores butik kom der en dame og søgte arbejde og vi manglede lige netop en til at sælge tøj. Hun startede for et par dage siden, men efter første dag sagde hun selv op. Hun syntes godt nok at vi havde meget tøj og hun fik helt ondt i hovedet af at tænke på alle de ting der var i butikken. Det burde jo ikke være en overraskelse, da hun selv var kommet og spurgt om arbejde. Vi havde naturligvis heller ikke forlangt at hun kunne finde alt tøjet efter bare 1 dag.
Jeg tror mange regner med at de kan bruge hele dagen på at sove og sende SMS til veninderne, det er tit det indtryk man får når man er i en butik. Service er ikke fremherskende. Vi giver endda vores medarbejdere en bonus alt efter hvor meget der bliver solgt, men måske skulle vi bare give dem en liter olie.

Ulykke

Vi har ofte haft diskussion omkring sikkerhed i trafikken og særligt i forhold til min søn. Jeg giver mig ikke, når han er i bilen, så er han spændt fast i barnesædet. Ofte mener min kone og hendes mor, at de sagtens lige kan holde ham når han sidder på skødet, men bilen kommer ikke i gear inden han en spændt fast.
Nu tror jeg det bliver lidt lettere, desværre skal der ske voldsomme ting før de tænker sig om. Vores nabo har en søn på 2 måneder og han skulle vaccineres i dag. De tog en taxa, de har ikke selv bil. Chaufføren kørte som en vild, selv om det jo er normalt, men åbenbart så slemt at hun bad ham om at slappe lidt af. Han forklarede at det havde han helt styr på, men det havde han altså ikke. Bilen væltede. Min nabo har slået sig en del i hovedet og fået en del skrammer, men heldigvis ser det ikke ud til at der er sket noget med barnet. Hun havde holdt ham i armene og knuget ham ind til sig, de havde så stødt hovederne sammen, da bilen væltede.
Det lød som om min kone frem over godt kan se det fornuftige i at have vores søn godt spændt fast i bilen. Vi skal alligevel snart have et større barnesæde, så vi giver det gamle til vores nabo. Jeg gætter på at de nu også kan se det fornuftige i at bruge det.
De slap begge meget heldigt fra ulykken og heldigvis for det.
130.000 dræbte i trafikken om året i Kina. Kineserne bliver ved med at fortælle mig at de jo er mange mennesker, det er jeg faktisk ligeglad med. Der er nemlig ikke ret mange biler, faktisk tror jeg der er omkring 28 millioner biler i Kina på nuværende tidspunkt, der er 2 millioner i Danmark. Skulle man sammenligne, så burde der være 14 gange flere dræbte i Kina. I danmark blev der sidste år dræbt under 350 mennesker i trafikken (Danmarks statistik www.dst.dk). Skulle der slås samme antal mennesker ihjel i forhold til antal biler, skulle der være 4200 dræbte istedet for 130.000. Så firkantet kan det naturligvis ikke stilles op, men har man oplevet trafikken i Kina, så er man nu ikke i tvivl.

Mere olie

Som nævnt i mit sidste indlæg, så er kineserne totalt vilde med olie. Nu er der så slagtilbud hos telefon selskabet, tank taletid for 300 RMB og få 2 dunke olie. Normalt kan jeg ikke drive min kone til at indbetale mere end 100, hvilket irriterer mig en del. Så løber man tit tør for taletid og ingen kan ringe til én. Her var det dog anderledes, for hvis vi indbetalte 300 på hendes mobil, samtidig med hendes bror og min, så ville vi jo få 6 dunke med 2½ liter olie. 15 liter madolie, man kunne se julelysene i hendes øjne.
I Kina bruger man RIGTIG meget olie i madlavningen. Jeg undres over at de ikke er overvægtige, men måske er det fordi de alligevel mest spiser ris.

lørdag den 24. november 2007

Fallit

Jeg er ikke helt gået fallit endnu, men det skulle man tro på min kones reaktion. Indrømmet, jeg har gjort noget dumt, jeg glemte mit hævekort i automaten. Nu er Kina jo ikke som andre lande, så det har været et større projekt at få det spærret. I går aftes kunne banken ikke gøre noget, efter 17 gik de jo hjem og de havde ingen anelse om hvordan man spærrede et kort. Vi måtte vente til i morges og håbe det bedste. Jeg havde hævet 4000 i automaten og jeg mente at 5000 var max om dagen. De har så lige lavet det om, så man kan hæve op til 20.00 om dagen på et kort, det var jo straks værre.
Vi får så spærret kontoen i banken og kan se at der naturligvis er hævet på mit kort, efter at jeg mistede det. Jeg mener at man max kan hæve 4 gange om dagen, måske er det derfor de ikke fik alle pengene. De har hævet 500 2 gange, altså i alt 1000. Jeg havde selv brugt kortet 2 gange, altså de 4 gange på en dag i alt.
Selv ved tyveri og svindel gælder mit motto, skal man gøre noget, så skal det gøres ordentligt.
Men vi kunne glæde os over at der kun manglede 1000 og ikke 16.000 som jeg egentlig havde frygtet.

Børn og aber

En dramatisk historie udspiller sig i Kina. Et forældrepar havde fået et barn, men det ville de åbenbart ikke have. De havde så efterladt det nyfødte barn på en bjergside, det er der såmænd ikke noget unormalt i her. Det er lang tid siden og de har først fundet barnet nu. Det specielle er at barnet faktisk er i live og har det godt. En abe har adopteret babyen og betragter den nu som sin egen. Endnu er det ikke lykkedes politiet at få fat på barnet, for aben passer meget godt på sin "unge".
Man kunne overveje en bedøvelse, men kommer der mennesker i nærheden, så flygter aben op i træerne sammen med babyen. Åbenbart har babyen det bedre hos en abe, end den ville have det hos de biologiske forældre, de efterlod jo ungen på et bjerg. I sådanne tilfælde tænker jeg altid "kun i Kina"

onsdag den 21. november 2007

Olie krise

På mere end en måde har jeg oplevet oliekrise. Kineserne er i panik, for ca. 3 uger siden, steg benzinen. Med en prisstigning på omkring 20 øre, blev prisen for blyfri sendt helt op på 3,80,- Kroner. Nu er der så også mangel på diesel, hvilket resulterer i meget lange køer foran de tankstationer der faktisk har noget. Lastbiler og busser flokkes og også her er køkultur et begreb der slet ikke eksisterer. Det gælder om at komme først, uanset hvilken side man kommer fra.
Min lokale tankstation plejer således at spærre mindst 3 spor af vejen, hvilket vil sige, hele vejen i én retning.

Det er ikke den eneste olie der kan skabe panik. Da der åbnede en ny Carrefour butik (Fransk supermarked), så holdt de åbnings tilbud med 20% på madolie. Det skal man ikke, for det er en meget vigtig del af kinesisk madlavning. 5 dræbte og over 20 sårede under tumultagtige scener. Værre var det da Tesco senere åbnede ny butik og ikke havde lært at Carrefour, her var der ½ pris på madolie, og effekten udeblev da heller ikke. Er der tilbud i vores lokale supermarked, så har min kone nu forbudt hendes mor at tage derover. Jeg kan godt mærke at det kribler i hendes fingre, for kunne man nu spare 4 kroner, så ville det jo alligevel være værd at sætte livet på spil. Jeg betaler maden, så hun ville ikke engang selv spare pengene.

fredag den 16. november 2007

Tilbage


Jeg vil vende tilbage til min blog og igen være lidt mere aktiv. Sommeren har budt på en del ting og travlhed, mere end dovenskab, har holdt mig fra bloggen.
Efter besøg i Danmark og den årlige obligatoriske Skanderborg festival så er tiden gået med vores nye butik. Vi havde ikke haft åbent længe, før end butikken blev for lille. Vi var så heldige at vi kunne leje nabolokalet og så lave et hul i væggen, så nu har vi mere end fordoblet arealet.
Salget går strygende, faktisk noget bedre end vi havde håbet på. Vi er nu i gang med at åbne flere butikker, der er jo heldigvis mange mennesker i Kina og de skal alle have tøj.
Efterhånden har vi fundet flere fornuftige leverandørere af tøj i en fornuftig kvalitet. Det meste af det tøj man køber i Danmark, er alligevel lavet i Kina.
Det er sjovt at være på besøg på kinesiske fabrikker, selv om man forestiller sig usle forhold, så er det nu ikke så slemt som man måske tror i Danmark. Nu ligger fabrikkerne dog i byen, ude på landet er der med sikkerhed fabrikker med forhold som ikke ville blive godkendt af arbejdstilsynet.

søndag den 9. september 2007

Dave

Efter længe overvejelse, kommer den her historie med. Den er både smuk og sørgelig, men én person fortjener at blive husket bare lidt længere.
Min bedste kinesiske ven, Mike, fik et job som 15-16 årig på et hotel. Direktøren hed Dave og kom fra England. Han så hurtigt talent i den unge Mike og lærte ham mange ting. Dave har boet i Kina i 12 år og været direktør på forskellige hoteller og resorts. Han har tjent mange penge, men altid brugt dem på andre. Han gav rigtig mange penge til fattige kinesiske børn, så de kunne gå i skole og få en uddannelse og han var med til at oprette en skole med frivillige kræfter.

Mike er kommer noget videre end da han som 15 årig knoklede på hotellet, nu har han haft muligheden for at give noget igen til Dave. På et tidspunkt havde Dave hverken job eller noget sted at bo, så han boede i min lejlighed, for han havde heller ikke selv nogen penge. Han var altid et positivt menneske og meget behagelig at være sammen med, selv om jeg tror han kæmpede mod indre dæmoner. I sidste uge fik Dave det lidt skidt og Mike fik overtalt ham til at tage på hospitalet om eftermiddagen. Samme aften døde Dave på hospitalet, 58 år blev han.
Dave's lærdom var at man skulle behandle sine medmennesker ordentligt. Dave har sat sit præg på rigtig mange mennesker i Kina, derfor skriver jeg denne lille historie, så han bliver husket, bare 5 minutter længere.

søndag den 2. september 2007

Rengøring

Som forudsagt har vi igen problemer med vores rengøring. D.v.s. vi har faktisk ingen nu, for hun arbejder ikke for os mere. Det er vi så helt uden skyld i, det er en rodet affære.
Vi havde "lånt" vores rengørings kone fra naboen, hun arbejdede hos dem om eftermiddagen og hos om formiddagen. Hun skulle bare ind i opgangen ved siden af, så hun havde ikke problemer med transport. Vi havde en fantastisk god og effektiv rengøring, så alle var glade.
Aftalen var at når naboen skulle føde, så skulle hun arbejde for dem fuld tid, men vi kunne dog stadig have hende i 7 måneder. Så lang tid nåede vi ikke. Nabo konen er også kineser og som sådan påholdende (pænt ord for nærig). I 40 graders varme kunne der ikke være tale om at tænde for airconditionen, så hun måtte skrubbe gulvet i fuld varme. Desuden skulle hun arbejde længere tid for dem, men naboen ville ikke betale ekstra for det. Altså flere timer, samme løn.
Det kan jeg godt forstå at hun var utilfreds med og det havde jo netop ikke betydet noget at betale 100 Kr mere om måneden, når vi nu alle var så glade for hende. Da hun startede hos os, spurgte vi hvor meget hun ville have og gav hende så 20% mere end hun bad om.
Faktisk ville hun hellere nøjes med at arbejde for os hele tiden, men det ville vi ikke være bekendt over for naboen. Nu har ingen af os rengøring, så vi leder efter en der ar blot en smule til at stole på.
Min nabo, manden, har sikkert ikke meget anelse om hvad der er sket, jeg gætter på at hans kone har fortalt en lidt anden version af historien. Han er franskmand og bestemt ikke nærig, faktisk er han en rigtig flink fyr. Selv om vi har kontaktet en bureau, har der ikke været bid endnu. Det bliver så endnu dyrere når det skal igennem et bureau, men at finde en fra gaden vil være alt for risikabelt.

Ferien er slut

En skøn ferie i Danmark er overstået, alligevel er det dejligt at komme tilbage. I år kunne jeg mærke at der var ting fra Danmark jeg savnede, men det overgår nu endnu ikke glæden ved at være i Kina. Jeg har købt mig en batteri boremaskine, for jeg savner egentlig at skrue i noget. Det bliver ikke til meget havearbejde eller gør det selv arbejde i Kina, dels har jeg ingen have og lejligheden er helt ny, desuden kan jeg få en håndværker til at lave det for 6 kroner i timen.
Problemet opstår dog når man forventer en kvalitet bare i nærheden af Danmark, derfor laver jeg alligevel selv visse ting.
Jeg er alligevel lidt splittet, for selv om jeg savner at save i noget træ og lave tagrenden, så er det nu også dejligt nok at man ikke skal spekulere på den slags ting.

torsdag den 26. juli 2007

Folk i synshallen ryger

Jeg har lige været til syn med bilen, det skal man hvert 2. år. Ikke at det egentlig gavner trafiksikkerheden ret meget, et par pakker af de dyre cigaretter kan få meget skrammel godkendt.
Nemt er det ikke og politiet gør det heller ikke lettere, ved at lave vejledning eller skilte. Der kom en og ville hjælpe os, jeg var godt klar over at han ikke arbejdede der, men levede af at hjælpe dem der ikke kunne finde ud af det. 100 RMB ville han have, men han kunne også få tingene lidt hurtigere igennem. Jeg kunne ellers lige forestille mig at bruge 5 timer i kø den dag og det var omkring 40 grader varmt i skyggen. Men lyder noget godt i Kina, så er der noget galt. Han forklarede at vi skulle betale 300 for en attest, men det skulle han nok lige ordne for os. Det ville vi lige kontrollere, men så blev han helt nervøs, for vi måtte ikke selv gå ind på det kontor. Naturligvis må kunderne gå ind og betale selv, men det viste sig jo at det ikke kostede noget og at han bare ville se om han kunne snyde os for de ekstra 300. 400 for en times arbejde en formiddag, må siges at være godt når en månedsløn ligger på omkring 800.
Vi fik selv synet bilen og det tog ikke så lang tid.

Nu har jeg også lært at betale for vægtafgift. Forhandleren havde fortalt os at vi skulle betale hvert år, så jeg troede at alt var i orden. Det viste sig at man skulle betale for hver 6 måneder og at jeg derfor skulle betale for 1 år tilbage plus en bøde på 1000 for at betale for sent. Så kan jeg lære det.
Det er også her at man betaler for evt. fartbøder. Man får ikke noget at vide, hvis man får en fartbøde, kameraet tager et billede og så kommer regningen bare når man betaler vægtafgift. De var glade for at jeg havde kørt pænt, men fortalte også at mange modtager en regning på over 20.000. Det koster 200 at køre under 30% for stærkt. Det kan være svært og jeg var også selv blevet blitzet 2 gange, men det er langt fra alle steder at de lige skilter med hastigheden. Jeg gætter mig lidt frem, åbenbart lidt forkert netop på en bestemt strækning.
Mange af de her regler, træder naturligvis ud af kraft, hvis man kender en politimand, eller har mange af de dyre cigaretter med.

Oven i alt det skulle jeg også forny min forsikring. Glæden var stor, for her var det faktisk billigt. Jeg var faldet 1000 i forsikring, fordi jeg ikke havde haft skader. Det er nu faktisk billigt, men udretning af en skærm og lidt maling koster så heller ikke mange penge i Kina. Sidst jeg var til service med bilen, tror jeg det kostede omkring 120 DKr for eftersyn og olieskift.

fredag den 20. juli 2007

Parkering

Der er snart en del biler i byen og parkerings forhold kan være dårlige mange steder. I midtbyen er husene jo ikke bygget til at folk har bil, aller højst en cykel. Foran vores butik er der parkering forbudt og det har jeg egentlig undret mig lidt over. I starten af gaden er der nemlig mest plads, lidt længere nede snævrer vejen ind, så der var det mere fornuftigt at lave parkering forbudt.
Jeg har haft en teori som nu viser sig at være rigtig. De første 50 meter må man ikke parkere og det passer med indkørslen til flere lejligheder. Det hænger så sammen med at en af de øverste inde ved politiet bor netop i en lejlighed der.
Stort set hver aften kommer politiet og sætter en bøde på bilerne, 200 koster det. En dag havde naboen ringet efter politiet sent om aftenen, der var 2 biler der bare var smidt lige ud for hans butik. 5 min gik der, så var politiet på pletten med bødeblok og kamera. Havde en af de øverste chefer nu ikke boet der, så tvivler jeg på at der ville ske meget når det var sent om aftenen.

tirsdag den 17. juli 2007

Skønne kinesere

Kineserne kan man altså bilde alt ind, særligt hvis det er i fjernsynet eller det er noget regeringen siger, for så er det sandt.
Vi skulle vaccinere min søn i dag, men det blev aflyst. Han var jo lidt rød i bagenden og så kunne man naturligvis ikke blive vaccineret. Stor var min undren, hvad pokker har det med hinanden at gøre. Men det stod jo i papirene fra hospitalet og når de skrev det, så var det farligt.
Sagen er at vi løb tør for bleer og firmaet vi plejer at købe hos, kunne først levere dagen efter. Så købte vi nogen i supermarkedet, men de havde ikke det mærke vi plejer at bruge. Det bemærkede min søns bagdel, for han fik en smule udslæt og var lidt rød. Ikke mere end lidt creme og pudder plejer at klare, men åbenbart nok til at det var livsfarligt at give ham en vaccination.
En anden historie jeg hørte har med varmen at gøre. Det er farligt hvis der er UNDER 26 grader i folks hjem. I Danmark ville man nok oplyse folk og anspore folk til at spare på energien med kampagner. Det er ikke nødvendigt, man spreder bare en historie og så kan folk få skruet op for airconditionen. Hvis det var rigtigt, så burde jeg jo være død nu, for i vinters var der ikke meget mere end 6 grader i vores stue. Det er noget HELT andet, for det er jo om vinteren. Jeg ville så gerne have omkring de 20 grader i huset, uanset om det er sommer eller vinter, men det duer bare ikke her, for det er farligt.
Generelt er aircondition bare farligt i Kina og de har faktisk lidt ret. En old gammel model, der aldrig er blevet renset, hvor hønsene har sovet oven på og stege os og cigaretrøg hænger i kager omkring filtrene, det er ganske rigtigt ikke det bedste at få fyret op og hvæse tvivlsom luft ud i rummet. Det er bare ikke det samme som at aircondition generelt er livsfarligt.
Mange ting i Kina er som de er og det kan der ikke laves om på. Selv om der kommer videnskabelige undersøgelser på bordet, så er der altid nogen der kender en der er gammel og de gamle er altid de klogeste.

tirsdag den 10. juli 2007

Tog til tiden

Jeg læste lige en artikel i en dansk avis, omkring togtrafik i Kina. Meget kan kineserne få skyld for og oftest fuldt fortjent, men i dette tilfælde vil jeg godt forsvare dem.
Nu kan det jo også ske at folk står i kø ved koncerter i Danmark og mon ikke påsketrafikken eller juleferien kan afstedkomme en smule kø. At stå i kø i Kina er en del af dagligdagen, her er bare mange mennesker.
Men togene kører faktisk, endda til tiden. Planen var at der 1. April, skulle indsættes nye højhastigheds tog på flere strækninger. Første gang togene kørte.......var faktisk 1 April. Vi smutter til Shanghai med over 200 Km/t i moderne og komfortable tog, endda til yderst rimelige priser. Omkring 18 kroner koster en billet og der er omkring 80 Km.
Endnu mere mystisk, togene kører faktisk også til tiden om sommeren. I Danmark kan alle naturligvis forstå at togene ikke kan køre til tiden, når det er over 25 grader, samtidig smutter DSB fra Ålborg til København, med svimlende hastigheder langt over 60 Km/t. Det er jo varmt.
Vi har over 40 grader, men sporene er faktisk bygget til de temperaturer vi nu engang har, smart, når man tænker lidt efter.

torsdag den 5. juli 2007

Ny blog

Jeg går igen med overvejelser om at flytte min blog. Det her fungerer ellers rigtig fint, altså med mindre man bor i Kina. Den kinesiske mur, den vi kalder "the great firewall", blokerer for blogspot, så der kan man ikke åbne siden. Jeg kan skrive på bloggen, for det gør jeg fra blogger.com og den er ikke lukket endnu. Der er stadig censur på nettet, selv om Kina påstår at de vil åbne op. Det er ikke så meget porno der er farligt, næeh oplysning, viden og fakta er langt større problem for kineserne. Det betyder at man ikke kan åbne wikipedia, online leksikon. Endnu farligere er naturligvis en blog, for der kan folk frit ytre deres mening, så derfor kan kinesere ikke læse blogge hostet på udenlandske sites. På de kinesiske er der naturligvis en del regler for hvad man kan skrive.
Nu overvejer jeg at bruge wordpress og så lægge bloggen tilbage på mit eget site, det har kineserne ikke fået øje på endnu. Kommer tid, kommer råd, lige nu er det for varmt til bare at tænke og desuden har jeg ferie om 3 uger. Det bliver vist et projekt til efteråret.

Racisme?

Mange ting er normalt i Kina, det betyder ikke at det er i orden. Nu er jeg vant til at være den fremmede og det generer mig ikke så tit, nogen gange er det dog lige lidt for meget.
Prisen for en udlænding er altid højere end for en kineser. Jeg kan lade være med at købe og det gør jeg også tit. Jeg skulle have lavet en reol til vores lagerrum og eftersom det er over 38 grader for tiden, så mente jeg det var bedst at få håndværkere på. Desværre havde håndværkeren set mig, så for ca. en dags arbejde, ville han have 1800, i mit firma tjener en arbejder 800 om MÅNEDEN. Nu er jeg så i fuld sving med selv at bygge reol, varmen til trods. Det var heller ikke nemt at købe træ til reolen. Først tog jeg med min svoger på det lokale byggemarked, men det var vanvittige priser de ville have, bare fordi jeg var med. Til sidst fandt vi en lille butik og min svoger gik ind alene og forhandlede prisen. Da de kom med træet, snakkede de med min kone. De var kede af at de for sent havde opdaget at det var til en udlænding og ville helst snyde mig på en eller anden måde. De kunne ikke forstå hvorfor min kone ikke kunne hjælpe dem med at få lidt ekstra penge ud af mig.
Var den gået der hjemme? Hvis jeg havde en butik og der kom en kunde ind og spurgte på prisen for et eller andet og jeg så sagde 20 Kr, hvor efter jeg vendte mig om og fik øje på manden og sagde, "Hov, du er perker, så koster det 100 Kr." Jeg kan allerede høre håndjernene smække om mit håndled hvis jeg gjorde den slags, men det er helt normalt i Kina.
Der er flere der har været efter min kone, de forstår slet ikke at hun gider arbejde, for hun er jo gift med en udlænding. Det var bedre bare at sidde der hjemme og så ellers gemme alle de penge hun kunne skrabe til side, uden at jeg vidste det. Min kone er snart træt af det og prøver nogen gange at forklare folk, at udlændinge faktisk skal arbejde for at tjene penge, de falder ikke ned fra himlen til os.
Heldigvis er min kone rigtig stolt af at have lavet noget selv, nu tjener hun også penge og hun skal ikke leve af mine. Det betyder rigtig meget for hende og hun er utrolig glad, selv om mange kinesere slet ikke forstår hende.

Og det ER ren racisme, for kommer jeg i en butik, samtidig med en kineser der lige har smidt sin Mercedes 600S til 3.000.000 Kr uden for, så er det altså kun mig der betaler ekstra.

Jeg kom til at tænke på alt det her, fordi jeg læste en guide over Suzhou. Der skrev de om at priserne var meget opskruede for udlændinge, men at man skulle acceptere det. Der må jeg erklære mig uenig, fandeme og jeg vil give ekstra, bare fordi jeg er hvid. Nu er det jo ikke sådan at jeg gidet slås for at spare de sidste 5 kroner, det er slet ikke den størrelse jeg bekymrer mig om. Mange gange starter de bare 8 til 10 gange højere end den reelle pris. Hvorfor skal jeg give 3000 for noget der koster 300? Samtidig tænker jeg på mine arbejdere der arbejder hårdt hver dag og så skal en handlende tjene 1-2 månedslønninger, bare fordi jeg går ind i hans butik.
Der er nogen der har forstået det, hvis man behandler alle kunder ordentligt, så kommer de igen. Alligevel ser langt de fleste det som den eneste chance for at flå folk og derfor skal de tjene så meget som muligt denne ene gang. De fleste gange tjener de slet ikke noget, for jeg går min vej, hvis de starter med en pris oppe i skyerne.

søndag den 1. juli 2007

Sprog

Nu kommer det samme spørgsmål hver gang jeg går med min søn. Altså helt lille er han ikke, men i dansk målestok er han nu heller ikke en kæmpe. En dame stod og snakkede til ham, men han svarede hende ikke. Så spurgte hun mig om han ikke kunne forstå kinesisk, men kun snakkede engelsk. Jeg måtte forklare at han var 10 måneder gammel og faktisk ikke forstod noget som helst. Han veksler lidt, nogen gange siger han ma ma ma ma, til sin mors store fornøjelse. Andre gange går han lidt over i da da da da, hvilket glæder hans "daddy" rigtig meget. Lytter han ellers til hvad vi siger til ham, så bliver hans første ord nok "neeeej, det må du ikke". Min egen teori er at den første sætning kommer fra hans mor, det vil så blive "hvor er mine nøgler". Min kone kan ikke lide den teori.
Min kone har ikke meget humor, hvis man spørger mig. Da hun var gravid havde hun et par underbukser der var røde. Jeg mente at hun bare skulle male et par stjerner på, så havde vi et flag, men det var ikke sjovt. Det er vist dog ikke et kinesisk fænomen.

Svømning

Vi har en sø her hvor jeg bor, faktisk har vi søer over alt, men den her ligger lige ved vores hus og hører til haven hvor vi bor. Det er ikke fordi jeg har haft de vilde planer om at svømme mig en tur, for vandet ser ikke ud som det der kommer ud af hanen. Men enhver plan om at afkøle sig på en ekstra varm dag er nu definitivt droppet. Forleden snakkede jeg med et par naboer , de havde set en slange i vandet. Det var bare en lille en, sagde de, kun 1½ meter lang. Der er noget grammatisk galt med den sætning, for i min verden, så kan ordene "kun" og "1½ meter" ikke forekomme i samme sætning når man snakker om slanger.
Normalt er vi skånet for den slags kryb i byen, men i naturen finder man altså ting man helst ikke så eksisterede. Jeg har ikke noget imod dyr med mere end 4 ben, men så skal de altså helst blive i den størrelse man kender fra Danmark. Det er der en del biller og andet kravlende, der ikke lige har fundet ud af, eller også har de fået for meget vækstfremmer eller EPO.

lørdag den 30. juni 2007

Kopi af fisk

I Kina er der kopier af Rolex ure, Nike tøj og sko, North Face jakker og endda biler, men spørgsmålet er, kan man kopiere en fisk?
Det kan man godt, i Kina kopierer de nemlig alt. Et firma i Shanghai har indtil nu importeret norsk laks, men det er slut nu. Der er så mange kopier på markedet, at forbrugerne ikke kan se forskel på ægte norsk laks og masse opdrættet kinesisk med farvestoffer og tungmetaller som gratis bonus. Firmaet har simpelt hen opgivet at importere laks fra Norge.

søndag den 24. juni 2007

Hjælpsomhed

Når man ellers er sammen med kineserne privat, så oplever jeg en helt anden hjælpsomhed og venlighed. Naturligvis er de nysgerrige, jeg er jo virkelig anderledes for dem.
En dame kommer i vores butik, meget flink og sød er hun. Hun er kirurg på hospitalet og vi får hendes nummer hvis vi har nogen problemer. Hun kommer dagen efter og køber mere tøj. Samtidig kommer en af vores veninder, hun køber lidt tøj og snakker lidt med os. Da hun skal af sted er det middag og hun kan ikke finde en taxi. Kirugen tilbyder så straks at køre hende hjem, da det er en af vores venner. Jeg var måløs, men hun havde ikke travlt resten af dagen, så hun ville da gerne lige bruge en halv time på at køre til den anden ende af byen med en hun aldrig havde mødt før. Det er den slags man nok ikke oplever så tit i Danmark.
I trafikken bliver der dog ikke uddelt tjenester, der gælder det stadig om at komme først.

oplevelser

Jeg skulle da have startet en butik lang tid før, det er jo garanti for endnu flere oplevelser. Rigtig mange af kunderne er bare så søde og venlige, vi har fået over 40 telefonnumre som vi skal ringe til, når vi finder et nyt lokale. En gang imellem sniger der sig så en mærkelig person ind i butikken, det kan vi leve med når der er langt flest positive oplevelser.
En dame var i butikken kl 9, hun spurgte om prisen på stort set alt tøj og alligevel ville hun ikke give mere end 2 Kr for noget af det. Hun gik kl 12, ja 3 timer brugte hun på at lede alt tøjet igennem og fik til sidst købt 2 bluser. Min kone var lettet over endelig at slippe af med hende.
Så let skulle det nu ikke være, om eftermiddagen kom hun igen. Nu ville hun have penge tilbage for det tøj hun havde købt. Vi giver ikke penge tilbage, men hun kunne da bytte det til noget andet. Vi spurgte om der var noget galt, det var der, hun syntes at blusen var grim. Hun havde selv købt den, men ok. Da vi fik den ud af posen, så kunne vi se at hun havde klippet det ene ærme af og der var et stort hul. Hun forklarede at hun ville forsøge at lave lidt om på blusen, men da hun var nået dertil, havde hun givet op. De andre kunder var også i chok, de sagde at hun da ikke kunne bytte det når hun selv havde klippet tøjet i stykker. Det mente hun bestemt og hun ville have noget andet og kun betale 2 kroner for det.
Alligevel blev hun i butikken og da andre prøvede noget tøj, så fortalte hun højlydt at det så meget grimt ud til dem. Så sluttede tålmodigheden, jeg tror min kone var tæt på at give hende en på hovedet, så til sidst forsvandt hun da også.
Jeg kan godt grine af det nu, heldigvis er der langt imellem den slags.

lørdag den 23. juni 2007

kunder

Der er garanti for oplevelser når man har en butik i Kina, nogen gange nok lidt anderledes end i DK.
En dame kom ind i butikken og ville have pengene tilbage for en bluse hun havde købt. Vi giver ikke penge tilbage, men sagde at hun kunne bytte den til en anden. Vi spurgte om der var noget galt med den, men hun kunne bare ikke lide den.
Da vi fik blusen ud af posen, så så vi at der manglede et ærme og der var klippet et stort hul. Hun forklarede at hun ikke syntes den var så pæn og derfor ville lave den lidt om. Da hun havde klippet det ene ærme af, så havde hun opgivet projektet. Nu mente hun så at hun kunne bytte den her pudseklud som hun selv havde klippet i stykker. Jeg er sikker på at også Kina har en hjemmeside i stil med haderkunder.dk.

Til gengæld er kineserne nemme at sælge til. Vi havde en bluse som bestemt ikke solgte ret godt, ingen ville købe den, selv om den var billig. Så lavede min kone en større iscenesættelse og skuespillet kunne begynde.
Min svoger gik hen til en ældre dame og foreslog blusen. Hun vidste ikke lige om det var noget for hende, men min svoger sagde at den kostede 20. Så kom min kone farende og sagde at 20 var alt for billigt, det måtte han ikke sælge den til. Det kunne damen lidt at høre, nu var hun pludselig interesseret og ville købe blusen for 20. Flere andre havde hørt det og nu ville de også have en, for de havde jo hørt ham sige at den kostede 20. 5 stk fik vi solgt på ingen tid, før da vi tog 15 for blusen, var der ingen der ville have den. Det grinede vi en del af i går.

onsdag den 20. juni 2007

De dejlige mennesker

Jeg har skrevet mange ting om de frustrationer der er ved at leve her, det skal ikke betyde at de gode ting skal glemmes.
I vores tøjbutik har vi bestemt oplevelser, alene det har været investeringen værd, at det så ser ud som om at vi ender med et ret pænt plus er kun en ekstra bonus.
Der er naturligvis dem der vil tinge om prisen til det absurde, sidst var det faktisk en udlænding. En amerikaner kom ind i butikken og fandt 6-7 stykker tøj. Meget overlegent gik han hen til min kone og sagde "Hør nu efter, for jeg siger det kun én gang, jeg vil give 3 kroner for det her tøj" Det kostede 20-25 pr styk, så det ville hun slet ikke. Han endte med at gå uden noget af tøjet. Vi hængte så tøjet på plads, men ½ time senere kom han igen og var nu villig til at betale helt op til 5 pr. styk. Jeg kunne godt se på min kone, at med den attitude, så hang rabatterne ikke løst på hende. Han endte med at betale fuld pris for alt. Han havde været i de andre butikker og de havde åbenbart været noget dyrere, for han købte kun noget hos os.

Der kommer en gammel dame i butikken, hun er der faktisk mindst 3 gange om dagen. Hun plejer at finde et eller andet stykke tøj til barn eller barnebarn, men ellers kommer hun for at snakke. Hver dag siden vi er startet, er hun kommet med mad til os. I går fik vi hver en friskkogt majskolbe, i dag stod menuen på boller med indbagt kød. Vi plejer at give hende lidt rabat, hun er en god kunde og anbefaler os til alle hun kender. Alligevel vil hun hver gang betale fuld pris og nægter at få noget som helst for det mad hun har lavet til os.
Gæstfriheden som man nogen gange oplever hos kineserne, opvejer så rigeligt de oplevelser man ellers har med snyd og bedrag. Man kan opleve en hjælpsomhed og venlighed som ligger så langt fra vores væremåde i Danmark, på det punkt kunne vi lære meget.

En anden ældre dame kom og købte en del tøj. Hun var meget hård i forhandlingerne og min kone var ikke særlig glad for hende, for hun pressede prisen meget ned og blev ved med at forhandle. Da de endelig var blevet enige om en pris, var min kone så forvirret, at hun helt glemte at få penge af hende. 10 minutter efter kom hun tilbage og sagde at hun havde glemt at betale. Der vandt hun virkelig min respekt, uanset at hun havde presset prisen til det urimelige, så var hun stadig ærlig.

mandag den 18. juni 2007

Selvstændig

Der er sket rigtig meget på den sidste uge. Pludselig havde min kone fundet en butik der ville lukke og 3 timer efter havde vi overtaget den. Nu har vi en tøjbutik og et lager på 40.000 stykker tøj. De første par dage gik mest med at rydde lidt op i tøjet og få bare en smule overblik over hvad der var. Nu er handelen til gengæld rigtig kommet i gang, rygter går meget hurtigt her i byen. Kineserne flår nærmest tøjet ned af hylderne, vi sælger mellem 2-300 stykker tøj hver dag. Til gengæld er det hårdt at være butiksejer. Vi åbner omkring kl 8 og lukker først kl 21. Det er dog kun i starten, vi skal flytte til nye lokaler i næste måned. Vi har kun butikken indtil månedens udgang, så vi skal have fundet et egnet sted.
Man oplever også lidt af hvert i butikken. Jeg var lidt spændt på hvordan de ville se på mig, en udlænding der har en butik. Langt de fleste har nu taget det meget pænt, dog overhørte min kone en samtale uden for butikken. 2 damer snakkede om at det var så billigt, men en 3. ville ikke derind, for hun var overbevist om at det var meget dyrt når det var en udlænding der stod der.
Man bliver også hurtigt træt af gamle damer. Den slags der i Danmark har blåt hår og nederdele syet af køkkengardiner, kan godt være en prøvelse. De vil tinge om prisen i flere timer og er ved at drive en til vanvid. En dame fortalte at den gamle ejer altid solgte nogen bukser til 3 kroner for 5 par. Selv i Kina er det en meget urealistisk pris og hvem har desuden brug for 5 ens par bukser.

Køre bil

I kina må man ikke køre bil uden kørekort. Umiddelbart virker det jo fornuftigt, men når kinesisk logik bliver blandet sammen med det, så går det også galt her. For det betyder jo at man ikke kan køre i trafikken inden man får kortet. Altså først når man har fået sit kørekort, så kommer man for første gang ud i trafikken. Det er ellers meget hårdt at tage kørekort, der er rigtig mange prøver og man skal svare rigtigt på 95 ud af 100 spørgsmål.
Kineserne er glade for at terpe, man skal helst læse rigtig meget. Jeg havde en diskution med en kineser om kørekort fænomenet. Jeg mente heller ikke det ville hjælpe at læse 100 bøger om svømning, første gang man sprang i det dybe bassin, så druknede man, uanset hvor mange teoriprøver man har bestået.
Nu har jeg endnu en forklaring på hvorfor de kører som gale, de har jo aldrig prøvet det før og lærer så bare af de andre.

fredag den 8. juni 2007

Der er slagsmål

Det bliver rigtig sjovt i aften, jeg tror der rigtig kommer gang i vores have. I området hvor vi bor, sørger firmaet der har bygget det for vedligeholdelse. Det gør de naturligvis ikke særlig godt, for det koster jo penge. Det er der flere der er trætte af. Vores dør til opgangen har været i stykker i over 6 måneder, men den bliver ikke lavet, de er ret ligeglade. Det gør mig ikke så meget, for det er låsen der ikke virker, så den ikke kan låses. Værre ser det ud hos min nabo, for der virker døren fint. Det gør deres dørtelefon til gengæld ikke, så vil folk besøge dem, så skal de først ringe til dem og sige at nu er de neden for døren, der efter skal de tage elevatoren ned for selv at lukke døren op.
Når jeg besøger dem, så sørger jeg for at ringe i forvejen, så mødes vi neden for opgangen. Men surt er det da at man skal ned fra 8. sal.
Ikke nok med det, men nu har de lejet en bygning ud til et byggefirma. Der måtte ellers kun være små forretninger inde i området, men et byggefirma har lejet noget af en bygning og det er folk bestemt ikke begejstrede for. Der er mange der har små børn, så vi er ikke glade for at der skal køre store lastbiler rundt her inde og larmen bliver jo nok heller ikke mindre.
De sidste 2 dage har der været "møder" foran bygningen og det er ikke gået helt stille af sig. Nogen satte en lås på bygningen, så håndværkerne ikke kunne komme ind og så begyndte de at slås. I aften kommer fjernsynet og dækker begivenhederne med de utilfredse beboere.
Jeg griner nu lidt af det, men kineserne kan virkelig blive ophidsede over den slags ting. For mig er det heller ikke nogen overraskelse, kinesiske firmaer kan man under ingen omstændigheder stole på. De vil gøre alt hvis de blot øjner den mindste profit. Desværre rækker deres øjne ikke særligt langt, for alle dem der bor her er blevet enige om ikke længere at betale til fællesudgifter. Der er omkring 1000 lejligheder, så det bliver jo faktisk til penge. Til sammenligning får de omkring 3000 om måneden i leje fra byggefirmaet, så de har egentlig valgt den dyre løsning.
Der er vagter her, men de laver nu ikke ret meget. Selv om folk tømmer deres gulv-vaskevand ud i guldfiskedammen, så siger de ikke noget. Vi har endda findet lort på legepladsen, altså i legetårnene og rutchebanen. Det er børnene der skider over alt og forældrene er totalt ligeglade, når de kommer igen er der jo nok andre der har ryddet op efter dem.

tirsdag den 5. juni 2007

Kør pænt

Nu har myndighederne fundet ud af hvad der skal til for at få folk til at køre pænt. De har fundet ud af, at når alle kører som vanvittige, så BLIVER alle nødt til at køre som vanvittige. Venter man pænt på at komme ud på en vej og håber på at en flink billist giver en smule plads, så holder man der stadig i morgen.
Derfor vil de nu belønne dem der kører pænt. Idéen kunne være god nok, men vi har jo i forvejen færdsels regler, der er bare ingen der følger dem. Politiet gør absolut intet over for dem der overhaler inden om, kører over for rent rødt, springer foran i køen ved at skyde genvej i en svingbane, moser sig ind og fortsætter med uændret fart med hornet i bund, så fodgængere må springe for livet. Det kræver nemlig at politiet skulle arbejde og det gør de meget nødigt.
Hvordan de kan tro at det vil hjælpe, det begriber jeg ikke. I forvejen kan betjentene ikke trækkes væk fra deres te krus for at give en bøde, skulle de så pludselig lave noget for at uddele penge? I think not.
Men det passer nu meget godt ind i min forestilling om kinesisk logik, virker det på papiret, så er det en god idé, som vi ikke behøver at tænke videre over i praksis.

Hvor er hjernen

Jeg er stadig overbevist om at et ultimativt krav til offentlige ansatte i Kina, det er at de fuldstændig er frataget evnen til at tænke.
I dag havde vi en hyggedag, hvor vi tog på café til brunch, tøjshopping, frisør og sightseeing. Vi ville med en ny bus der kører rundt om søen, en dobbeltdækker med åben top. Det mente vi var en rigtig god idé og det kostede kun 2 RMB (1,5Kr). Vi fandt stoppestedet og der var endda kort over ruten. Bussen kørte hele vejen rundt om søen og stoppede forskellige steder, det var jo helt perfekt.
Som altid når noget lyder rigtig godt i Kina, så er der noget galt. Vi kørte stille og roligt rundt og nød udsigten fra overetagen, dejligt vejr og skønt at se hele området med nye huse i SIP. På et tidspunkt stopper bussen, vi er da på den modsatte side af søen. Chaufføren kommer op og siger at vi bliver nødt til at stå af, for han har fyraften nu og skal i garage for at skrive under på sin timeseddel. "Hvordan skal vi så komme tilbage til bilen" spurgte vi ham, men det kunne han jo ikke svare på. Det var bare midt på ruten, faktisk midt i industrikvarteret hvor der kun var byggepladser. Den ellers billige tur rundt om søen, endte med at koste en taxa tur yderligere, samtidig med at jeg bandede deres planlægning langt væk.
Vi var med bussen omkring kl 15.00 og den kører indtil omkring kl 20.00, så vi var langt fra kommet med den sidste. Jeg kan lige se nogle uskyldige turister blive sat af midt i byggepladser uden at ane hvor de befinder sig i forhold til byen.

mandag den 4. juni 2007

Lys i mørket

Jeg vågnede tidligt i går, for en gangs skyld ikke p.g.a. min søn, men simpelthen af varme. Strømmen gik kl 05.30 og kl 06.00 var jeg ved at have varmen. Super på en søndag. Nu var der så ikke så meget man kunne lave, man er alligevel lidt afhængig af strøm. Ingen bad, vandet var koldt, ingen tv, computer. Min nabo skulle komme til aftensmad og jeg havde planlagt den helt store bagedag og forskellige retter i ovnen, det blev hurtigt lavet om til frikadeller.
Heldigvis har vi gaskomfur, så jeg kunne lave varmt vand til kaffe. Strømmen skulle komme kl 17.00 sagde de i administrationen, da vi spurgte til det kl 18, så sagde de at senest kl 19 ville vi have strøm igen.
Der bliver faktisk mørkt allerede ved 18.30 tiden, så jeg blev reddet af at IKEA på et tidspunkt havde tilbud på en økonomipakke med fyrfadslys. Det var en rigtig hyggelig middag, selv om vi ikke kunne se så meget af hvad vi spiste, omkring kl 21 fik vi strøm igen.

lørdag den 2. juni 2007

Flakser

I min verden er natsværmere og den slags blafrende kræ, egentlig meget harmløse og fredelige. Det gælder ikke længere når de har størrelse som gråspurve. Sådan en tingest kom ind i lejligheden i går aftes og den var meget tiltrukket af lys, hvilket betød at den kredsede omkring min lysekrone i stuen. Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle gøre, for samtidig fik den faktisk støvet lysekronen af. Jeg har købt en ekstra lang stige, men endnu ikke fået taget mig sammen til at gå der op og gøre rent. Jeg kunne virkelig se hvordan støvet blev blæst af, med et vingefang som en albatros (næsten) var der virkelig drøn på. Til sidst slukkede jeg lyset og åbnede vinduet, det hjalp heldigvis.
Jeg er ikke bange for edderkopper eller andet kryb, men der er altså lidt andre dyr i Kina som vi ikke helt er vant til. Jeg har set biller, sådan nogen med blank sort skjold, men i forhold til en dansk model, har den været på steroider. Hold op de er ikke søde når de bliver så store.
Engang snakkede vi om at det var farligt at gå oppe i bjergene hvor min kones tante bor, ikke fordi man kunne fare vild, men fordi der er vilde tigre.

tirsdag den 29. maj 2007

Myggene er kommet

Vi havde et større slagsmål i går. Ikke med hinanden, men imod de forbandede myg. Det er nok det værste sommeren bringer med sig, for der er mange af dem.
Nu er det et fast ritual inden vi går i seng, hele soveværelset skal finkæmmes, ellers nytter det ikke noget at gå i seng. I samme øjeblik man nærmer sig søvnstadiet, så lyder det som en helikopter inde i øret. Hvorfor de altid skal flyve så tæt forbi aner jeg virkelig ikke, men det lyder som om flyvevåbenet holder øvelse. Naturligvis vågner man næste dag med kløende røde prikker på alt hvad der har stukket ud under dynen.
Myg og rosenkål er 2 arter som jeg er sikker på aldrig vil blive savnet, hvis de forsvandt fra jorden.

fredag den 25. maj 2007

Igen ny rengørings kone

Vi har nu skiftet rengørings kone en hel del gange. Den første vi havde var mere interesseret i at lege med min søn og se fjernsyn og det blev gulvene ikke rene af. Så fandt vi et firma der udlejede personale og de garanterede for at de ikke stjal og at de havde gennemgået en uddannelse i rengøring. Først ville vi ikke have hende de ville sende, hun kom nemlig ikke fra Suzhou. Der havde vi lige snakket med nogen andre der havde brugt et bureau og de var rigtig glade i starten. Hun havde gjort rent over alt og arbejdet rigtig hårdt. En dag var de så taget på indkøb og efterladt hende alene i lejligheden. Dumt, for da de kom hjem var både rengørings kone og værdier for 120.000 pist væk. Hun havde afleveret et falskt ID kort til firmaet, så de anede hverken hvem hun var eller hvor hun kom fra. Firmaet dækkede naturligvis ikke noget, selv om det jo faktisk var idéen i at vælge et firma.
Nå, vi ville jo finde en, så vi blev enige om at prøve. Hun kom den første dag og brokkede sig over at der var alt for langt. Hun skulle betale 2,5 Kr i cykeltaxi og hun kunne ikke selv cykle. Da hun havde været der 4½ time, sagde hun at nu havde hun NÆSTEN arbejdet i 5 timer, jeg var lige ved at sige at jeg skam også NÆSTEN ville betale hende alle pengene. Hende så vi kun den ene dag.
Nu har vi fundet en rigtig god en, selv om vi faktisk har lånt hende af naboen. Min nabo er franskmand, men han er nu faktisk flink nok alligevel. De har haft hende her til at gøre rent i over 1 år, men hun er der ikke på fuld tid. Det ville vi jo heller ikke have, så nu deles vi. Her er der ikke for langt mellem arbejdspladserne, det er bare ind i næste opgang. Aldrig har vores hus været så rent, hun er bare effektiv. Der er kæmpe forskel på den nye og de andre vi har haft før.

lørdag den 19. maj 2007

Tur til Shanghai

Jeg var en tur i Shanghai i går, jeg skulle have nyt pas. En god lejlighed til samtidig at besøge IKEA. Turen på motorvejen bød på ikke mindre end 3 uheld, de 2 med dræbte. Jeg har ofte oplevet folk krydse motorvejen og tænkt over om de bare har dødsforagt, eller slet ikke tænker over at det er farligt. Til fods over 8 spor i myldretiden er bare ikke ufarligt, det gik så også galt denne gang. Man kan også opleve at biler holder stille i det yderste spor, jeg så en gang nogen skifte hjul der. Hvis man punkterer, så burde det jo være muligt at komme ind i nødsporet, selv om det nu også bliver brugt til overhalinger. Der er bestemt ikke et fald i trafikulykker og politiet gør absolut intet for at holde styr på tingene.
Det er nok for sent at ændre på deres trafikvaner, visse ting er meget gennemgående. Holder der bare 3 biler for rødt og venter på at komme lige ud, så tager man i stedet en sving bane. Til højre spærrer man så vejen for dem der vil svinge til højre, men det går jo ikke ud over en selv. Generelt er det med at vente i kø ikke kinesernes stærke side. Der er ALTID en der forsøger at komme inden eller uden om, ellers laver de bare en ekstra bane og klemmer resten af trafikken. Hvis der er kø, så gælder det om at få lavet så mange spor som muligt, også selv om vejen er indsnævret til 1 spor senere. Man kan også sagtens tage de modgående baner i brug, de modkørende kan så ikke komme nogen vegne og der bliver også kø der, men det tænker man ikke over.

torsdag den 17. maj 2007

Er det koldt når det er over 30 grader?

Kineserne undrer sig ofte over de ting vi gør, det er naturligvis også noget anderledes. Flere har været forfærdede over at se hvor lidt tøj min søn har på når vi går en tur. I går var vi til kontrol med ham på hospitalet og han fik også lige en vaccination. Han havde korte bukser og en t-shirt på og sad med bare tæer. Folk var oprørte over at han bestemt kom til at fryse. I min verden kræver det dog 2 ting, først at man ikke har ret meget tøj på og så det vigtigste, AT DET ER KOLDT. Ikke en vind rørte sig og det er 34 grader, jeg tror alligevel at han holder de værste forkølelser fra livet.
Faktisk har han slet ikke været syg. Flere af børnene på hospitalet, var pakket ind som om det var vinter. En stakkels lille pige havde et par alm. bukser på og inden de gik ud, fik hun lige et par gode varme joggingbukser uden på. Men i Kina fryser man hvis man ikke har tøj på, så kan man ikke tænke så langt som at det nok mest er sandt om vinteren.

tirsdag den 8. maj 2007

Sommeren er kommet

Man kan altid regne med sommeren her og den kommer 1. Maj. Pludselig er det blevet varmt, altså sådan for alvor. 1. Maj er også ferie, der holder de fleste en uges ferie. Vi var i tivoli, hvilket nok ikke var helt gennemtænkt, for der var faktisk andre mennesker, nu hvor alle havde fri. Til gengæld var der ingen problemer med at komme til, vi havde nemlig min søn med. Allerede uden for, trak vi en større kø end billetlugen. Man skal stadig være over ham hele tiden, hvis man vender sig om, så er der pludselig nogen der har taget ham op af vognen, naturligvis uden at spørge først. Glæder mig til han kan gå og sparke folk over skinnebenet når de bliver for nærgående.
Vi var til et rigtig flot bryllup i weekenden, det er sjovt at opleve den slags. Min kones veninde fra skolen bor også i Suzhou og hun blev gift efter alle kunstens regler. En kinesisk middag er ikke noget der varer så længe, de sidder ikke længe over maden som vi kan gøre ved større fester. Til gengæld vil de drikke, men her var det heldigvis brudeparret der var i centrum, så jeg styrede helt uden om risvin.

torsdag den 3. maj 2007

Kinesisk fjernsyn

Glæden ved min parabol var kortvarig, jeg har kun set meget lidt. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst, men det bliver kodet hele tiden. Som så meget andet i Kina, er det naturligvis et kopi kort vi har i. De har ikke rigtig fået fundet de nye koder, så jeg kan se 3 kanaler ud af de 52. Arabisk tv er ikke videre spændende. Jeg har naturligvis stadig omkring 30 kanaler på kinesisk, men det er nu ikke helt det samme.
Efter at have råbt af dem og truet med bål og brand, er der endelig kommet styr på tingene igen, nu virker det faktisk.

fredag den 27. april 2007

Grise, ikke dem med tryne.

Vi plejer at gå en tur rundt i vores have med min søn. Der er mange dejlige små oaser og overdækkede pavilloner hvor man kan sidde. Alle de små børn kommer frem om morgenen og om eftermiddagen, så der er mange han kan lege med, selv om han kun er 8 måneder lige nu. På det sidste har de hængt sedler op ved vores små oaser, for ikke alle er lige gode til at holde det pænt. I Danmark har vi problemer med hunde og deres efterladenskaber, her er det børnene. De kinesiske børn har sprækket bukserne, så sparer man jo en ble. Koldt ser det ud om vinteren, når de stakkels unger går rundt med blåfrossen bag. Det praktiske består jo i at selv helt små børn, bare går ned i knæ når de skal, men det giver jo så lidt svineri der hvor vi gerne vil sidde.
Faktisk er de ikke for gode til at passe på noget som helst, kineserne er generelt nogen svin! Vi har flere små kunstige søer med stensætninger og flotte guldfisk. Hvad er mere belejligt, end at bruge det til at få vredet gulvskrubben op og komme af med det beskidte vand med rengøringsmiddel i. Ikke fordi det gavner faunaen i bassinet og da slet ikke guldfiskene, selv om de ser rene ud, men fløjtende ligeglad er man.

søndag den 15. april 2007

skønhed og mad

Hver gang vi bevæger os ud med vores søn, så er vi sikre på at tiltrække opmærksomhed. Folk er helt vilde med ham, bl.a. fordi hans øjne er store og runde, ikke små og skæve. Hver gang vi går på gaden med ham, så hører man konstant folk kommentere ham som "kær" eller "smuk". Vi var i en park for børn og til trods for at der nok var 200 børn i parken, så fik vi alligevel samlet en større kø, end den der var til rutchebanen.
Faktisk synes jeg det er en smule synd, for jeg finder bestemt ikke kineserne grimme. De har desværre meget stor lyst til at være vestlige og bruger formuer på creme der skal gøre huden hvid. Vi springer ud i det mindste solstrejf, i håb om at blive lidt brune om sommeren, kineserne ses ofte med en paraply om sommeren, ikke for varmen, men for at undgå enhver form for sol der kan gøre huden mørkere. De asiatiske kvinder er nok nogen af de smukkeste i verden, så hvorfor egentlig lave om på det.
Vi er flere gange blevet spurgt om hvad vi giver ham at spise, fordi folk synes han er så flot. Jeg tror nok mere at udseendet på min søn, mest hænger sammen med kombinationen af mor og far.
Vi er endda blevet dømt til frygtelige forældre, vi er jo helt uansvarlige over for vores stakkels søn. Min kone havde givet ham lidt brød, en dag hun var på gåtur og flere havde spurgt hvad vi fodrede ham med. De var helt i chok over at vi kunne finde på at give ham mad som grøntsager, brød, kød og alt muligt andet. Han er altså over 8 måneder, men de mente at det ENESTE man kunne give børn i den alder, det var naturligvis rissuppe. Min søn vokser godt til, uden at være tyk på nogen måde. Vi har mødt børn der er 6 måneder ældre, men alligevel er meget mindre og vejer væsentligt mindre. Men det har naturligvis ikke noget med mad at gøre.

Familiemønstret er jo sådan at bedsteforældrene passer børnene, mens forældrene er på arbejde. Det er de heldige, mange bor langt væk fra deres børn. Min kone har en rigtig god veninde, der har en skønhedssalon. Hendes mand klipper og hun giver ansigtsbehandling. Deres datter er altid blevet passe af hendes mor og hun har altid fodret datteren med rissuppe og agurk. Nu hvor hun er blevet 6 år, nægter hun at spise andet end rissuppe og agurk, hun har jo aldrig prøvet andet. Hun er helt utrolig lille og vejer meget lidt. Jeg er ikke så nervøs for at gå imod strømmen her, så længe jeg stadig bruger min sunde fornuft.

lørdag den 14. april 2007

Trafikkens ofre

I går kørte vi hjem fra den månedlige kom sammen med danskerne her i byen og så ikke mindre end 3 trafik uheld på vejen. Alle gangene var det en cykel der var den uheldige, men klokken var også over 23. På det tidspunkt kommer der jo normalt ingen biler alligevel og derfor behøver man ikke se sig for eller vente på rødt. Der findes ikke en cykel i Suzhou der kører med lys på, det skulle da lige være en udlænding der var glad for livet. Den sidste var ret tæt på hvor vi bor og politiet var også kommet til ulykken. Det var en ældre dame der kørte på cyklen og hun lå stille på vejen, meget stille. Der var ingen der bekymrede sig om hende, politiet gør med sikkerhed intet for at hjælpe folk, andet end at vente på en ambulance.
Jeg har faktisk ikke nogen sygeforsikring nu, den vil heller ikke hjælpe mig meget, hvis der alligevel ikke er nogen der hjælper mig ved et uheld. Fra Danmark har jeg hørt hvor dyrt det er at være på hospitalet i Kina, altså når forsikringen betaler. De gange jeg har været på hospitalet, har det været helt latterligt billigt. Hvis jeg på et tidspunkt tegner en sygeforsikring, så bliver det ved et kinesisk selskab, det er langt under ½ pris. De har så også lidt mere styr på hvilke hospitaler der snyder og hvor meget.

mandag den 9. april 2007

Tvivlsom rengøring

Begejstringen over at have fået hushjælp er ved at have lagt sig. Måske ikke overraskende, hun er jo kineser, men så alligevel. Hun er meget glad for min søn, nogen gange så glad at hun ikke lige har tid til at gøre rent. Hun vil også gerne fortælle os lidt for mange ting omkring hvordan man passer børn, det er mit temperament ikke helt til. Der er jo en afgrund af forskel på vores holdninger. Naturligvis kunne vi spare lidt penge på bleer ved at klippe hul i bukserne, det gør de fleste kinesere. En dag da jeg havde lavet en flaske til min søn, ville jeg lige vente lidt, da mælken var for varm endnu. Jeg måtte sætte mælken tilbage på bordet 3 gange og hver gang fortælle hende at den var for varm, alligevel forsøgte hun hver gang.
Min kone er også lidt anstrengt over hendes blanden sig. De var gået en tur over til supermarkedet og vores hjælper gik med barnevognen. Et pænt stykke inden lyskrydset begyndte hun pludselig at gå over vejen. Min kone forklarede hende at nu gik de op til lyskrydset og så ventede de forøvrigt til det blev grønt lys. Det var noget pjat mente hun, for hun gik altid over for rødt og det skete der jo ikke noget ved. Her er så en af de gange hvor jeg er glad for min kones temperament. Hun forklarede hende at hun kunne danse hele dagen midt i krydset, men når vores søn var med, så ventede hun pænt på grønt lys. 130.000 mennesker bliver dræbt hvert år i trafikken og omkring en ½ mill bliver kvæstede. Det kan kineserne ikke forholde sig til, men det kan jeg.

onsdag den 4. april 2007

Ny parabol, stor jubel.

Vi har lige fået en parabol, så jeg nu kan se fjernsyn på et sprog jeg forstår. Det skulle jeg have gjort for længe siden, selv om CCTV9 er på engelsk, så er det nu stadig ret "farvet" af at være en kinesisk kanal, med tilhørende kontrol af myndighederne.
Vi fandt nogen der solgte den slags og de ville sætte den op for 2000, det kunne ikke gøres billigere; vi betalte 1200. Men nu har jeg pludselig 52 kanaler så jeg rigtig kan følge med. Det er nu ikke fordi jeg ser ret meget fjernsyn, slet ikke om sommeren når vejret er så godt. Heller ikke efter at jeg har fået min søn, sådan nogen små størrelser kan alligevel godt give lidt arbejde, selv om han nu er meget nem.

mandag den 2. april 2007

En vanvittig historie.

Det var nok bedst, ikke at skrive nogen historier i går, så var der da først ingen der ville tro på det.
Det er nu ikke typisk kinesisk, hysteri omkring kendte findes vist i hele verden, men her er det lige gået en tand videre. En pige var meget vild med en sanger fra Hongkong og havde dyrket ham i 12 år. Hun havde været til koncerter med ham og havde naturligvis hele værelset fyldt med plakater. Familien sparede penge sammen hver måned, så hun kunne rejse når han holdt koncert og pigen var gået ud af skolen, så hun kunne tilbede ham på fuld tid.
Det var startet ved at hun engang havde en drøm om at de blev gift, så nu var hun overbevist om at det ville ske. Endelig havde hun fået kontakt til ham og de skulle mødes efter en koncert, så hun kunne tage billeder af dem sammen. Man skulle tro at hun var glad for det, men hun ville have mere. Hun ville spise aftensmad sammen med ham alene, men det ville han ikke. Man forstår det egentlig godt, hvis der er 5000 skrigende piger der jager ham, så ville det alligevel tage lidt tid hvis ham skulle spise sammen med hver eneste.
Pigen havde været i fjernsynet flere gange, p.g.a. hendes besættelse af ham, måske var han også en smule nervøs for hende, for hun virkede bestemt ikke helt normal. Det værste var snart at familien støttede hende og gjorde alt for at hun kunne jage ham. De havde til sidst solgt deres hus, for at få penge til hendes rejser.
Da han ikke ville mødes til middag, havde hendes far sagt, at han ville slå sig selv ihjel hvis han ikke spiste middag med datteren. Det ville han stadig ikke, så der var jo kun en ting at gøre for hendes far, han slog sig rent faktisk ihjel.
Der var en 45 minutters udsendelse om det i dag, hvor fjernsynet havde talt med andre i familien og deres naboer. Både pigen og moderen, havde tit tævet hendes far, hvis han ikke ville bruge penge på rejserne, så måske var det for at slippe ud af det hele, at han valgte at tage sit eget liv.
Det er nu ikke værre end dengang da "Take That" gik i opløsning og teenagere, både i USA og Europa, begik selvmord i sorg. Alligevel rystede jeg nu på hovedet, flere gange under udsendelsen.

tirsdag den 27. marts 2007

Beijing skal opdrages.

Nedtælling, i dag er der 500 dage til OL 2008 starter i Beijing og det er noget der bliver snakket en del om.
Kineserne har fundet ud af at folk i Beijing skal opdrages. Der er naturligvis mange turister i Beijing, men til OL vil det jo vælte ind med mennesker fra hele verden. Her mener de så at de skal have et godt indtryk af kineserne og derfor skal folk i Beijing lære at opføre sig ordentligt.

Noget de er meget efter, er at folk spytter. Kineserne spytter og det gør de over alt. Midt i maden, i hotellets lobby med tæppe på, over alt på gaden ja faktisk over alt hvor man kan tænke sig, der harker folk en spytklat helt nede fra bunden af halsen og sender den af sted uden at bekymre sig om hvor den lander. Nu kan man få en bøde for at spytte offentligt, men dog kun i Beijing.
Og så skal de lære at stå i kø, noget kinesere heller ikke kan finde ud af. En dag hvor jeg ikke lige var opmærksom, stod jeg i kø ved en pengeautomat. Jeg holdt pæn afstand til ham der stod og hævede penge og der kom 2 piger der stillede sig bag ved mig. Så kommer der en mand og ser at der da egentlig er plads foran mig, som det naturligste i verden, stiller han sig direkte foran mig og hviler næsten hovedet på skulderen af ham der er i gang med at taste sin pinkode. Sådan er det, hvorfor vente eller tage hensyn til andre.
Og så skal taxa chaufførene tale engelsk, ellers bliver de fyret. De ældre der ikke kan et ord engelsk (der er der ingen der kan alligevel) har jo ikke en kinamands chance for at lære engelsk inden 2008.
Men hvorfor nu det, jo kineserne ser helt optimistisk på at det sagtens kan lykkes, men virkeligheden er jo en anden. Man kan ikke omvende 15 mill. mennesker og hvorfor skal man egentlig også det. For sådan er Kina jo nu engang, måske for nogen ucharmerende, men der er jo virkeligheden her. Der vil naturligvis komme en ændring af tingene, efterhånden som landet bliver mere industrialiseret eller civiliseret, men det kommer til at tage den tid det tager.

tirsdag den 20. marts 2007

Rengørings hjælp starter

Familie mønstret er virkelig anderledes i Kina. Vi har lige fået en hjælper i huset, en ældre dame der kommer hver dag og laver middagsmad og gør rent. Før mente jeg ikke vi havde brug for en til at gøre rent 40 timer om ugen, så meget sviner vi trods alt ikke. Det er heller ikke nemt at finde nogen der vil arbejde mindre, de fleste vil helst have fuld tid, specielt hvis de skal bruge tid på transport også.
Vi mødte så denne her dame i vores have hvor hun også bor, faktisk 75 meter fra os. Hun bor sammen med barnebarn og svigersøn, datteren arbejder i en anden by og kommer kun hjem hver 2. måned. Det tager omkring 12 timer med tog, så det er ikke lige hver weekend de ses. Så bor manden bare sammen med svigermor og konen ser så ham og datteren 6 gange om året. Jeg tror ikke ret mange ville gå med til den ordning i Danmark, selv om vi naturligvis ikke har helt de samme afstande.
Om dagen er pigen i skole og svigersønnen på arbejde, så hun kedede sig faktisk ved at være alene hjemme. Nu kommer hun 5 gange om ugen i ca 5 timer, så det er helt perfekt for begge parter. Min søn er rigtig glad for hende og hun er også meget flink og grundig med rengøringen. Vi blev enige om at give hende lidt ekstra i løn, så vi betaler lige omkring 400 Kr om måneden.

onsdag den 14. marts 2007

Hospitaler og hvorfor man skal undgå dem.

Jeg er lige kommet hjem fra hospitalet. Det er nu ikke voldsomt, min søn skal have fjernet en lille gevækst på sin hånd. Men naturligvis lugter hospitalet penge og så kommer hele maskineriet i omdrejninger. Vi havde besluttet os for et stort og nyt hospital, det er endda et firma fra Hongkong, så vi mente at det var i orden. Igen bliver man klogere. Først ville de indlægge os, så de kunne lave nogen undersøgelser, det mente jeg nu ikke var nødvendigt for at en læge kunne se på ham. De fik os overtalt til at blive, for der var mange undersøgelser og så ville de operere næste dag. Kl 11 var vi færdig med undersøgelserne og så fandt de også lige ud af at der alligevel ikke var tid på operationsstuen dagen efter. Men vi var checket ind og havde fået et værelse, det skal vi jo betale for pr. dag.
Det er jo egentlig smart nok, så kan de udskyde operationen en dag af gangen og vi betaler for værelset alligevel. Vi tog hjem, selv om de først ikke ville have det. Det var både farligt og det kunne vi sandelig ikke, indtil de fandt ud af at vi alligevel betalte for værelset, så kunne vi godt tage hjem. I dag skulle vi så blive der og operationen skulle ske i morgen, for der var jo en masse prøver de skulle tage inden. De mange prøver var 3 blodprøver som de var færdige med kl 9.30, så var det meningen at vi skulle blive hele dagen på værelset og bare vente. Igen var de pludselig i tvivl om der nu egentlig var tid i morgen, men så måtte vi til at råbe højt. Min søn må ikke spise 8 timer inden operationen, så jeg kan garantere dem for at han er en af de første der kommer til om morgenen. Hvis han slet ikke får mad hele dagen, så er jeg ret sikker på at der bliver ballade, han plejer at give besked om at han er sulten, på en måde så vi ikke kan misforstå det.
For at gøre det hele endnu værre, så var vores VIP værelse møg beskidt. Hvis jeg var kommet på et hotel og var blevet mødt af sådan et badeværelse, så havde jeg checket ud med det samme. Der var heller ikke hverken toiletpapir, håndklæder, sæbe eller noget som helst. Ude fra ser hospitalet ellers rigtig flot ud og receptionen virker pæn og ren. De har bare et andet forhold til rengøring og jeg har heldigvis også oplevet hospitaler der er noget pænere end det her. For dem der kender byen, er det "Kowloon" eller dragehospitalet i SIP, ud til Modern avenue. Næste gang vi skal noget som helst, bliver det igen Nr. 2 hospital i midtbyen, deres VIP afdeling er rigtig god og man får en meget god behandling.

mandag den 12. marts 2007

Lakrids og kinesere

I dag fik jeg skovlen under mine kolleger. De har ofte budt mig noget som jeg i starten troede var slik, jeg blev hurtigt klogere. Nogen gange var det tørret kød, pænt pakket ind som bolcher, andre gange var det en eller anden mystisk tørret frugt. I dag var dagen hvor jeg huskede at tage en pose Super Piratos med på arbejde. En god stærk saltlakrids er så ikke lige det kineserne er mest vant til. Der kom meget sjove ansigter frem og resten af dagen, skulede de vantro på den pose jeg havde liggende på mit bord.

lørdag den 10. marts 2007

grisens år forgår

Sagen om muhamed tegningerne har også spredt sig til Kina. Efter nytåret er vi nu gået ind i grisens år og det er et meget godt år i Kina. Der er faktisk baby boom, for det er rigtig godt at blive født i grisens år. Men lidt kolde fødder har de nu alligevel fået. Store firmaer har lavet store reklamekampagner, hvor de fejrer grisens år, men det går ikke efter en avis i Danmark trykte et par tegninger. Reklamerne må ikke vises på landsdækkende fjernsyn, hvor vanvittigt det så end lyder. Den kinesiske kalender med de 12 dyr har eksisteret i årtusinder, måske kan lidt muslimsk oprør få stoppet den del af historien. Heldigvis er Inderne nogen fredelige mennesker, ellers var det også slut med koen. Hvor er det sørgeligt at trusler og vold, i den grad kan styre hele verden. Jeg håber ikke det kommer til at danne præcedens for udfaldet omkring Nørrebro.

tirsdag den 6. marts 2007

Man har været her for længe

Man oplever jo lidt af hvert når man bor her. Nogen udlændinge har samlet en liste over ting der viser at man har været for lang tid i Kina. Jeg tror man skal have været her for at kunne forstå den, men den er nu ret sjov.

Top 50, når man har været i Kina for lang tid

Et par af mine personlige favoritter:
  • Du dytter af fodgængere, når du kører i bil på fortovet.
  • T-bone steak går fint sammen med ris.
  • Man undrer sig ikke over at den eneste beslutning der bliver truffet på et møde, er tidspunktet for næste møde.

torsdag den 1. marts 2007

2 torsdage i en uge?

Sidste måned var kinesisk nytår og der har vi holdt fri i længere tid. Jeg benyttede ferien til at tage til Nanjing, en by 200 Km vest for Suzhou. Derfor har jeg også været lidt langsom til at få skrevet noget her, men til gengæld har jeg fået rigeligt med oplevelser jeg kan skrive om, når jeg ellers lige får tid til det.
Vejret har været rigtig godt på det sidste, men det har jeg nu fået en kinesisk forklaring på. Det er fordi der sidste år var en ekstra måned i året, derfor er det ikke Marts nu, men faktisk April og derfor er det så dejligt vejr. Jeg kan ikke huske hvilken måned der var 2 af sidste år, men her i Kina skal man så passe på hvad man siger. Bruger man vendinger som "Når grise kan flyve" eller "når der er 2 torsdage i ugen" Så kan det gå hen og blive virkelighed.

mandag den 29. januar 2007

Snyd er ikke kun et kinesisk fænomen

Svindel og humbug er nu ikke kun forbeholdt kineserne. Vi laver for tiden nogen højttalere til England og det eneste vi ikke laver, det er at klistre skiltet på hvor der står "Made in England". Faktisk sætter vi et skilt på hvor der står "Made in China" men det tager de af i England og sætter deres eget på. Selv enheder og delefiltre har vi lavet her, så det skiltet i virkeligheden betyder, er sikkert at klistermærket, det har de selv lavet i England.

Vi har fået nye bio-plæneklippere på arbejdet. Før havde vi en hel flok folk til at rende rundt og luge lidt og klippe græsset. De var nu langt fra effektive, man kunne falde i søvn af at se på dem. Nu sker der til gengæld noget, i alt 10 geder går rundt og passer græsset på hele fabrikken. Håber de advarer folk der kommer på besøg, så de ikke bliver stanget bagi. Specielt en af gederne var ret stor og den så ikke alt for venlig ud. Men det er nu lidt hyggeligt, selv om der lugtede fælt af ged, da vi gik over i kantinen til middag.

onsdag den 24. januar 2007

Min stakkels bil

Så fik de alligevel ram på mig, jeg har fået en bule i min bil. En lille skramme er det nok nærmere, men alligevel. Jeg kørte ind til en stor restaurant, hvor de havde ikke mindre end 5 mand til at dirregere bilerne på plads. Normalt holder jeg bagved og der er en fin stor vej højre om bygningen. Netop i dag skulle jeg åbenbart venstre om. En lille meget smal smøge hvor der samtidig var parkeret en 3 hjulet scooter, så jeg ikke kunne komme forbi.
Når man kommer står alle 5 parkerings folk og blæser i en fløjte, så man næsten ikke bliver forvirret over hvor man skal kigge hen. Da jeg stoppede fordi jeg ikke kunne komme frem, fik de så vinket mig tilbage, mens de blæste konstant i deres fløjter. Stole på andre er dumt her, for der var en stolpe gemt i mørket. Jeg nåede lige at ramme den med kofangeren, heldigvis kunne jeg ret tydeligt høre den knasende lyd. Lidt af lyden var dog overdøvet af ham der stod bag ved bilen og blæste i fløjten, mens han vinkede mig tilbage. Jeg nød ikke maden helt så meget den aften.

mandag den 22. januar 2007

2 torsdage i ugen

Kinesisk logik fungerer altså bare ikke efter de regler vi ellers kender. Jeg har fundet ud af at alder er et lidt flydende begreb, man er jo 1 år den dag man bliver født. Fødselsdage følger månekalenderen, så det kan flytte sig en 3-4 uger fra år til år.
Men tidsangivelser kan også sagtens gå galt. I dag forklarede min kone mig, at hendes mor tog hjem om 2 dage, nemlig den 25. Nej siger jeg, det er da om 3 dage, vi har den 22 i dag. Det er så ikke tilfældet i Kina, der er godt nok 3 x 24 timer til, men der er jo kun 2 hele dage imellem, derfor er det om 2 dage.
Så længe svigermor bare tager hjem, så vil jeg ikke bryde mit hoved med om det er en dag fra eller til.

mandag den 15. januar 2007

Navne er anderledes i Kina


I Europa har vi normalt navne på bilerne. VW opkalder f.ex. deres biler efter vinde, passat, golf. Jeg ved ikke om det skyldes kommunismens ensretning af tingene, eller bare manglende opfindsomhed, men her har bilerne ikke navn, i stedet en model betegnelse. De kinesiske biler altså.
Min egen bil har den mundrette betegnelse, HBJ6471 der gør det så nemt at forklare folk hvilken bil jeg har.

Jeg har også undret mig over en lille sjov model fra VW. Jeg har ikke set den i Europa, så det er sikkert en særlig afart. Det er ikke en Golf, det er ikke en Polo, den er faktisk lidt imellem. Det er svært at finde på et nyt navn til en bil, men da den er lidt mindre end en Golf, så kunne man jo passende kalde den for Gol. Det er ikke fordi der mangler et bogstav, der er faktisk mange af den model.

lørdag den 6. januar 2007

Hvor er nettet

Vi kom godt ind i det nye år, godt hjulpet på vej af rigeligt med nytårs krudt. Kineserne kan altid finde lejlighed til at fyre kanonslag af, særligt når min søn sover til middag.
Mellem jul og nytår, har jeg ikke været på nettet. Åbenbart er der et lysleder kabel der er knækket omkring Thailand, efter et jordskælv. Det kan mærkes, efter jul, var det ikke engang muligt at ringe ud af landet. Nu er der dog forbindelse, men hold op det går langsomt.
Jeg benytter mig en del af net-aviserne og kan se nyheder direkte på DR. Det er nu alligevel rart at være lidt med i hvad der sker.