Jeg læser meget i aviserne, de internationale altså. Men jeg må bøje mig i støvet for kineserne, aldrig har jeg oplevet en sådan offervilje og hjælpsomhed. Jordskælvet har ramt hele Kina, selv om det ikke kunne mærkes alle steder. Nu er det ikke kun helt lokalt, der var steder i Shanghai, Beijing og endda Suzhou, hvor man kunne mærke rystelserne. Afstandsmæssigt er vi nu i Italien, i forhold til Danmark, det er langt væk.
Min kone fortalte at Danmark havde givet 500.000 RMB, det havde jeg svært ved at tro på og svært ved at acceptere. Tallene er anderledes i Kina, så heldigvis går de tit fejl, det VAR 5 Mill. Jeg har lige set i fjernsynet hvordan store firmaer har givet ret betragtelige summer. Vores hårde hvidevare forretning spyttede lige 50 Mill i kassen til de ramte, næste gang vil jeg have mere rabat.
Men hold op der kom beløb på bordet som ville tage pusten fra de fleste. Først startede de mindre virksomheder med små 2-5 mill, men efterhånden kom de lidt større på banen og så hed det 20-50 Mill i donation. Det stoppede ikke der, jeg skriver ikke mere om det, det kan være svært at forstå. Tænk på hvis en virksomhed fremstiller noget 10% af kineserne kan bruge og tjener 2 kr hver gang og sig så goddag til 260Millioner. Tænk så på de virksomheder der eksporterer også.
Det er det STORE samtale emne, selv her 11 dage efter jordskælvet. Der har været mange historier omkring fantastisk heltedåd og rigtig mange har gjort et fantastisk arbejde. Nu læste jeg i avisen at Kina ikke havde brug for hjælp, de har selv resurser til det. De har udkommanderet mere end 130.000 soldater, men vi hører alligevel dagligt om mangel på telte og udstyr. Problemet er at få det frem. Det er jo ikke et lille område der er ramt, det er enorme ødelæggelser og mange steder i svært fremkommelige bjerge. Normalt er der ikke problemer, men når jordskælvet har ødelagt samtlige veje på et bjerg, så hjælper en 4 hjulstrækker ikke meget. Røde kors havde gjort meget ud af at få de RIGTIGE ting frem, de havde nemlig sendt "Instant nudler" Mad er fint, men når man ingen mulighed har for at tilberede det, så hjælper det ikke meget. Lidt varmt vand kan de frembringe de fleste steder, selv om vi så soldater der spiste dem kolde.
Kina står over for en kæmpe opgave, selv om landet er ligesådan. Store mængder børn er nu uden forældre, folk der har mistet deres hus har ikke forsikring, veje skal genopbygges i stor stil, forsyning af mad skal fungere i enorme områder.
Så lige mit eneste sure opstød over denne katastrofe. Dødstallet kommer nok op omkring 50-60.000 mennesker. Det er naturligvis tragisk at så mange mennesker dør på en gang, men er der bedre at det samme antal dør over længere tid? HVERT år dør dobbelt så mange mennesker i trafikken i Kina og med det nuværende bilsalg bliver det ikke færre. Visse ting får tiden i medierne og lige netop det er noget der får folk op af stolen. Se nu Madeline der forsvandt i Portugal. Hun var(er) nuttet og forældrene var gode til at takle medierne. Men lille Rbhvanda eller Wang Ming der bliver bortført giver aldrig så meget som en enkelt linie i aviserne, selv om deres skæbne naturligvis er lige så sørgelig. Det sker bare hver dag rundt om i hele verden. I næste uge er der også mindst 1 der mister livet i det store kryds hvor jeg bor, det er vist ikke unormalt. De efterladte sørger med sikkerhed lige så meget som dem der har mistet familien i jordskælvet, forskellen er bare at i trafikken kan man faktisk gøre noget for at undgå det.
torsdag den 22. maj 2008
torsdag den 15. maj 2008
jordskælv
Nu er det et par dage siden at jorden rystede, men dog ikke her. Enkelte kunne mærke det i bygningerne, men vi har mest blød mosejord her i byen, så normalt skvulper det vist højst.
Her har regeringen virkelig vist sig fra den gode side. Der er handlet med det samme og en massiv indsats er sat i gang. Der er indsamlinger over alt i landet og over 100.000 soldater er udsendt for at hjælpe. Der er håb for fremtiden, måske Burma kunne lære lidt der.
Nyhederne er også godt med, helt fra starten har der været fuld dækning og intet er fejet ind under gulvtæppet. Nu hører vi faktisk først fra de kinesiske nyheder, når der er sket noget nyt. Normalt plejer jeg at læse om større ting i udenlandske medier først.
Det er svært at begribe katastrofens omfang, de hårdest ramte byer ligger langt væk i bjerge og efter jordskælvet er det endnu sværere at komme frem. I denne hårde tid har folk virkelig stået sammen, taxa chaufførene i området, kører nu gratis for at hjælpe folk med at komme til større byer, eller få forsyninger af mad frem.
Her har regeringen virkelig vist sig fra den gode side. Der er handlet med det samme og en massiv indsats er sat i gang. Der er indsamlinger over alt i landet og over 100.000 soldater er udsendt for at hjælpe. Der er håb for fremtiden, måske Burma kunne lære lidt der.
Nyhederne er også godt med, helt fra starten har der været fuld dækning og intet er fejet ind under gulvtæppet. Nu hører vi faktisk først fra de kinesiske nyheder, når der er sket noget nyt. Normalt plejer jeg at læse om større ting i udenlandske medier først.
Det er svært at begribe katastrofens omfang, de hårdest ramte byer ligger langt væk i bjerge og efter jordskælvet er det endnu sværere at komme frem. I denne hårde tid har folk virkelig stået sammen, taxa chaufførene i området, kører nu gratis for at hjælpe folk med at komme til større byer, eller få forsyninger af mad frem.
Guldkorn
En gang imellem kommer mine kolleger med bemærkninger som virkelig hører til guldkornene. Denne gang tager en samtale med min værkfører klart 1. pladsen. Han siger til mig, at han godt ved at udlændinge finder kineserne lidt dumme, men det er de i virkeligheden slet ikke. Nej, kineserne er helt fantastiske, de kan nemlig lave alt. Så er det hans kommentar kommer og jeg må næsten bide mig i tungen for at holde på grinet.
"Kineserne er fantastiske fordi de kan lave alle mulige ting, de er bare ikke særlig gode til det"
Det er der en del sandhed i, for meget kan de lave, men sans for detaljer og kvalitet, det mangler de godt nok stadig. Faktisk mente han det jo positivt på hans måde, jeg forstod det så på en anden, vi er jo trods alt forskellige. De er nu dejlige mennesker, jeg tror den største forskel ligger i at de er meget kortsigtede i tankegangen. Det er svært at forklare, men penge brugt nu er altid dårligt. Vi tænker på de penge vi kan risikere at miste i morgen, men det bekymrer kineserne sig først om når den tid kommer.
Kvaliteten er affødt af den tankegang, hvis vi køber noget rigtig billigt bras, så har vi sparet penge. Der tænker jeg i stedet på at det med 99% sikkerhed er gået i stykker i morgen. Så er min besparelse jo til at få øje på. Jeg tror kineserne glæder sig over den tid de har haft noget, altså indtil det går i stykker. Selv på mit arbejde hvor man burde tænke lidt over økonomien, hersker samme trend. På et tidspunkt fik vi købt en ny maskine, en kinesisk der opfyldte det vigtigste krav, den var billig. Jeg ville have haft en anden, men de så udelukkende på prisen. Maskinen var problematisk og efter 1 måned med reperationer kom vi til konklutionen, den kunne ganske enkelt ikke bruges. Nu har vi for 150.000 kroner maskine stående i et hjørne og samle støv, efter min mening den dyreste investering firmaet har lavet. Vi har ofret penge, men ikke fået noget som helst for dem. Vi får naturligvis ikke en ny og bedre maskine, nu har vi ofret pengene, så må det være godt.
Men så igen, tænkte de lige som os, så var der ingen grund til at jeg var her i dette smukke dejlige land og jeg ville være en masse oplevelser fattigere.
"Kineserne er fantastiske fordi de kan lave alle mulige ting, de er bare ikke særlig gode til det"
Det er der en del sandhed i, for meget kan de lave, men sans for detaljer og kvalitet, det mangler de godt nok stadig. Faktisk mente han det jo positivt på hans måde, jeg forstod det så på en anden, vi er jo trods alt forskellige. De er nu dejlige mennesker, jeg tror den største forskel ligger i at de er meget kortsigtede i tankegangen. Det er svært at forklare, men penge brugt nu er altid dårligt. Vi tænker på de penge vi kan risikere at miste i morgen, men det bekymrer kineserne sig først om når den tid kommer.
Kvaliteten er affødt af den tankegang, hvis vi køber noget rigtig billigt bras, så har vi sparet penge. Der tænker jeg i stedet på at det med 99% sikkerhed er gået i stykker i morgen. Så er min besparelse jo til at få øje på. Jeg tror kineserne glæder sig over den tid de har haft noget, altså indtil det går i stykker. Selv på mit arbejde hvor man burde tænke lidt over økonomien, hersker samme trend. På et tidspunkt fik vi købt en ny maskine, en kinesisk der opfyldte det vigtigste krav, den var billig. Jeg ville have haft en anden, men de så udelukkende på prisen. Maskinen var problematisk og efter 1 måned med reperationer kom vi til konklutionen, den kunne ganske enkelt ikke bruges. Nu har vi for 150.000 kroner maskine stående i et hjørne og samle støv, efter min mening den dyreste investering firmaet har lavet. Vi har ofret penge, men ikke fået noget som helst for dem. Vi får naturligvis ikke en ny og bedre maskine, nu har vi ofret pengene, så må det være godt.
Men så igen, tænkte de lige som os, så var der ingen grund til at jeg var her i dette smukke dejlige land og jeg ville være en masse oplevelser fattigere.
søndag den 11. maj 2008
kø kø og mere kø
Det er ikke kun i trafikken at kineserne opfører sig totalt tåbeligt, i enhver situation hvor man skal vente, der går det galt. I trafikken er det helt normalt at presse og snyde sig foran så mange som muligt, det gør ikke noget at du tvinger andre væk fra vejen eller til en katastrofe opbremsning, bare du kommer først. Sådan er det også af og til når man står i kø.
I dag ventede vi i supermarkedet, vi havde nok stået i køen i et par minutter, så der var kommet et par stykker mere bagved os. Da ham foran os træder et skridt fremad, bliver der jo lige et hul og det bliver udnyttet. Pludselig var der en der fik kastet sin indkøbsvogn ind foran os, inden vi nåede at følge med. En gang imellem får man bare nok af dem og de sidste par dage har der været ekstra meget trafik, så jeg havde sparet lidt sammen. Jeg tog fat i indkøbsvognen og trak den tilbage i køen og ind bag de andre. Damen så meget forbavset ud og sprang for livet for ikke at blive kørt ned af hendes egen vogn, der nu blev styret af mig. Jeg forklarede hende at hun kunne vente til det var hendes tur.
Hun mente naturligvis at når hun nu var kommet ind foran os andre, så var hun nu først. Det var hun nu ikke. Hun sagde at hun ikke forstod hvad jeg sagde, så sagde min kone meget højt, at jeg sagde at hun burde være gammel nok til at vide at man ventede pænt på andre. De andre i køen grinede lidt af damen og min kone klappede mig på skulderen.
Det er ikke første gang at folk bare maser sig ind foran når man står i kø ved kassen, men normalt siger jeg bare noget surt til dem og de lader som om de ikke forstår hvorfor.
Senere på dagen var jeg i et stort varehus og ville op med elevatoren. Det er en disciplin som jeg elsker, for det er morsomt at observere. Ved en elevator kan man lige så godt bare træde et skridt til side og så more sig lidt over det der sker når døren går op. Når døren åbner sig, så forsøger så mange mennesker som muligt, at komme ind ad døren på samme tid. Stor er deres forbavselse, for der er lige så mange mennesker inde i elevatoren der forsøger at komme ud. Det får de ikke lov til, for alle vil ind først. Så kommer det til en skubben og masen og alle er bange for ikke at komme med, selv om der er rigeligt plads til alle. Sjovere blev det da vi så kom ind, for dem der naturligvis skulle først ind i elevatoren, de skulle også ud først. Da den stoppede på 2. sal, så kunne jeg godt se panikken hos en dame der stod aller bagerst, for vi andre skulle op på 5. Det har jeg lært at grine af, for ved elevatoren er det virkelig alle der opfører sig på den måde.
I dag ventede vi i supermarkedet, vi havde nok stået i køen i et par minutter, så der var kommet et par stykker mere bagved os. Da ham foran os træder et skridt fremad, bliver der jo lige et hul og det bliver udnyttet. Pludselig var der en der fik kastet sin indkøbsvogn ind foran os, inden vi nåede at følge med. En gang imellem får man bare nok af dem og de sidste par dage har der været ekstra meget trafik, så jeg havde sparet lidt sammen. Jeg tog fat i indkøbsvognen og trak den tilbage i køen og ind bag de andre. Damen så meget forbavset ud og sprang for livet for ikke at blive kørt ned af hendes egen vogn, der nu blev styret af mig. Jeg forklarede hende at hun kunne vente til det var hendes tur.
Hun mente naturligvis at når hun nu var kommet ind foran os andre, så var hun nu først. Det var hun nu ikke. Hun sagde at hun ikke forstod hvad jeg sagde, så sagde min kone meget højt, at jeg sagde at hun burde være gammel nok til at vide at man ventede pænt på andre. De andre i køen grinede lidt af damen og min kone klappede mig på skulderen.
Det er ikke første gang at folk bare maser sig ind foran når man står i kø ved kassen, men normalt siger jeg bare noget surt til dem og de lader som om de ikke forstår hvorfor.
Senere på dagen var jeg i et stort varehus og ville op med elevatoren. Det er en disciplin som jeg elsker, for det er morsomt at observere. Ved en elevator kan man lige så godt bare træde et skridt til side og så more sig lidt over det der sker når døren går op. Når døren åbner sig, så forsøger så mange mennesker som muligt, at komme ind ad døren på samme tid. Stor er deres forbavselse, for der er lige så mange mennesker inde i elevatoren der forsøger at komme ud. Det får de ikke lov til, for alle vil ind først. Så kommer det til en skubben og masen og alle er bange for ikke at komme med, selv om der er rigeligt plads til alle. Sjovere blev det da vi så kom ind, for dem der naturligvis skulle først ind i elevatoren, de skulle også ud først. Da den stoppede på 2. sal, så kunne jeg godt se panikken hos en dame der stod aller bagerst, for vi andre skulle op på 5. Det har jeg lært at grine af, for ved elevatoren er det virkelig alle der opfører sig på den måde.
mad kultur
Ingen er nok i tvivl om at maden er noget anderledes i Kina. Man kan naturligvis få næsten alt, men de små kinesiske steder tiltrækker mig nu alligevel.
For en uge siden var jeg på en lille rejse og besøgte en god ven. Om aftenen tog vi på vores foretrukne restaurant, en lille lokal "hot-pot" restaurant. Hot-pot er en stor gryde med suppe der kommer på bordet, så kan man bestille en masse ting til at putte i. Det kan være kartoffel stykker, svampe, tofu eller alt muligt andet. Her er det dog specielt, for man får en kylling i suppen. Uden for restauranten har de mange bure med høns i, altså naturligvis levende høns. Man udvælger sig så den kylling der passer i størrelse og som ser fornuftig ud. De bringer den ind og slagter den, så bliver den kogt med i suppen og serveret ved bordet.
Da vi sad ved bordet kom de ofte forbi med en kylling og her tænkte jeg på hvor hurtigt sundhedsmyndighederne i Danmark kunne lukke sådan et sted. Levende skræppende høns der slæbes igennem restauranten er vist ikke helt tilladt i Danmark, men jeg kan anbefale at man prøver sådan en restaurant, for det smager rigtig godt.
Man kan så springe over de vildeste slags tilbehør, størknet blod, hjerne og div. indvolde er nok for hård kost til en nyankommet dansker.
For en uge siden var jeg på en lille rejse og besøgte en god ven. Om aftenen tog vi på vores foretrukne restaurant, en lille lokal "hot-pot" restaurant. Hot-pot er en stor gryde med suppe der kommer på bordet, så kan man bestille en masse ting til at putte i. Det kan være kartoffel stykker, svampe, tofu eller alt muligt andet. Her er det dog specielt, for man får en kylling i suppen. Uden for restauranten har de mange bure med høns i, altså naturligvis levende høns. Man udvælger sig så den kylling der passer i størrelse og som ser fornuftig ud. De bringer den ind og slagter den, så bliver den kogt med i suppen og serveret ved bordet.
Da vi sad ved bordet kom de ofte forbi med en kylling og her tænkte jeg på hvor hurtigt sundhedsmyndighederne i Danmark kunne lukke sådan et sted. Levende skræppende høns der slæbes igennem restauranten er vist ikke helt tilladt i Danmark, men jeg kan anbefale at man prøver sådan en restaurant, for det smager rigtig godt.
Man kan så springe over de vildeste slags tilbehør, størknet blod, hjerne og div. indvolde er nok for hård kost til en nyankommet dansker.
Abonner på:
Opslag (Atom)