tirsdag den 22. december 2009

Huse

Jeg så lidt tv på nettet og faldt over "hammerslag" Der var et gammelt hus, men pænt sat i stand og velholdt. I Kina forstår de slet ikke når jeg taler om de huse og lejligheder jeg har haft. Jeg havde en lejlighed i en bygning fra 1925, en rigtig flot rødstens ejendom. For kineserne er det noget faldefærdigt noget som skulle være revet ned for 50 år siden. Sådan er det nemlig her, husene er bestemt ikke bygget til at holde i 100 år, ikke engang 50. Men det er billigt og som med så meget andet i Kina, så er prisen det vigtigste.
Jeg læste at en Svensk professor mente at det største miljø svineri i Kina, var deres bygninger. Der går jo rigtig meget energi til at bygge et hus. Hvis man gør det ordentligt, kan det holde i rigtig mange år. Springer man over hvor gærdet er lavest, så sparer man måske en lille smule, men ender med noget der bare ikke er i orden.

søndag den 20. december 2009

Ged i det.

I dag fejrer man at vinteren starter. Det passer heldigvis meget godt, for det har ikke været rigtig koldt endnu.
Vi blev inviteret ud på en speciel restaurant i Mudu, naboen mente at det var den bedste i byen. Der er knap en times kørsel, så jeg håbede også at det var noget særligt. Det var det bestemt, for der var ged på menuen. Faktisk var der ikke andet end ged, det var områdets specialitet.
Jeg elsker i forvejen lam, så det kunne ikke gå helt galt. Alligevel er der ting i Kina, man lige skal vænne sig til. Først kommer altid de kolde retter, her var der skiveskåret gedeøjne, skivede gedetestikler og mange andre lækkerier. Jeg sprang dog lige over alt hvad der var rundt.
Deres gedesuppe og stegte gedekød var dog rigtig lækkert, det prøver jeg gerne igen. Måske har jeg samlet mod til så at prøve noget der er rundt.

Dagen fortsatte med at vi skulle have skiftet et dæk på bilen. Da vi står uden for butikken med dæk, lyder der et ordentligt brag og jeg ser en ældre dame i luften. Hun var gået over den 4 sporede vej, naturligvis helt uden at se sig for, det er bilernes opgave. Bilen havde bare ikke en chance for at undgå hende. Jeg tror egentlig hun klarede den med mindre skader, det var svært at se noget for de omkring 50 mennesker der stod i rundkreds omkring for at kigge på.

På vej hjem igen, bliver jeg overhalet af en bil der har travlt. Det er ikke smart at overhale i et sving, når man ingen styr har over sin bil. En hurtig manøvre og han skred ud i autoværnet, vendte rundt og ramte en anden bil. Der var min fod på bremsen for længe siden, så jeg kunne denne gang nøjes med at ryste på hovedet.

Alt i alt, en helt almindelig dag i Kina.

onsdag den 9. december 2009

Højtiderne

Det er ved denne tid at man kan savne Danmark en smule. Ikke at jeg savner snefyldte morgener med det faste ritual foran en tilfrosset bilrude, men stemningen der er i december måned.
Vi har også julemænd og nisser i butikkerne, men mange steder er de der nu hele året. Jeg spurgte engang på en bar, hvorfor de havde julemænd på væggen i August måned. Det havde de fordi de mente at udlændinge godt kunne lide den slags, de var så ikke helt klar over at vi helst ser det begrænset til netop december.
Kineserne har nu taget julen til sig, lige som mange andre udlandske højtider. Selv fejrer de dog ikke julen og der arbejdes som normalt over jul og nytår, det er først til kinesisk nytår at de har deres helt store højtid.
Så kom jeg til at tænke på at vi egentlig gør det samme i Danmark. Da jeg var lille, var der ingen der tænkte på halloween, men det har danskerne (butikkerne i det mindste) alligevel taget til sig.

Det gode ved julen i Kina, er at man bliver nødt til at skabe en masse ting selv. Jeg har endnu ikke fundet blomberg glögg eller Bouvais rødkål på glas, så det må man lave selv. Jeg har i denne uge bagt brunkager, lavet hjemmelavet leverpostej, syltet agurker og bagt pebernødder. Næste uge står den på hjemmelavet glögg ekstrakt, koge rødkål, lave flere småkager og pynte (plastic) juletræet. Mit juletræ har lysledere i grenene, så det blinker og skifter farve. Det er IKKE det samme som en nordmanns gran, men alligevel lidt hyggeligt at have det i stuen, selv om det er lidt "tacky".
En god jul er allerede startet her, håber det smitter af på dig

torsdag den 26. november 2009

Sygdom og køkultur

Lige kommet tilbage til Kina, efter et par uger i Danmark, har jeg fast arbejde. Både min søn og min kone er syge. Min søn har været på hospitalet hver dag for at få medicin. I Kina får man næsten altid medicin med et drop i armen. Min stakkels søn har således siddet i 3 dage med en nål i hånden og pænt ventet 2 timer på at det skulle løbe ind. Det er så ret effektivt, for det virker med det samme og giver energi.
Der er rigtig mange der er syge for tiden, så hospitalerne er overfyldte. Her hjælper det ikke noget at betale sig ud af problemet, for med influenza og forkølelse overalt, er der virkelig run på hospitalerne. Så er der en anden løsning, man skal kende nogen. Normalt er jeg ikke begejstret over kinesernes kø-kultur, men i dette tilfælde kunne jeg godt se fornuften. Der er et nummersystem, så man kommer til efter det nummer man har trukket. Der var 200 mennesker foran os da vi kom. Nu kender vi så en der igen kender en på hospitalet og så var situationen en ganske anden. Vi trak ikke et nummer, men gik bare ind til sygeplejersken og kom til med det samme.
Vi ville så ikke blive på hospitalet, for 100 vis af mennesker der alle hoster og nyser, var nok ikke de bedste omgivelser for at få det bedre i. Derfor fik vi indrettet en bambus pind og sat i klemme i bildøren. Så hængte vi droppet op i den og min søn kunne sidde inde i bilen, fri for alverdens smittefarer. For år tilbage havde jeg nok ikke taget det så roligt, men man vænner sig til tingene i Kina. Faktisk er der fornuft i det, bortset fra at jeg helst havde set min søn hjemme i sengen og med medicin som skulle spises. Nu har han det godt igen og springer rundt og leger som sædvanligt.

Min stakkels bil.

Jeg havde ellers glædet mig sådan til at komme tilbage til min egen bil, efter at have lejet en bil i Danmark. Fint nok at motorerne skal være mindre for at være mere brændstof effektive, men de skal altså stadig kunne køre. Ellers ikke noget ondt om den Insignia jeg havde, bortset fra at den med sin 1,6 liters motor, nok ikke sled dæk op af at lave hjulspin. Alligevel formåede bilen at bruge mere benzin end min egen V6, det til trods for at jeg kun kørte længere ture.
Hjemkommet ville min kone glæde mig ved at køre bilen til syn og betale. Der var 2 billeder af mig der kostede penge. Jeg får normalt aldrig fartbøder (jeg ved hvor der sidder et kamera) og jeg kører ikke over for rødt. Alligevel var der 2 bøder for netop at køre over for rødt. Min kone ville ikke acceptere det, for hun har hørt på at jeg brokker mig 1000 gange over de andre der fløjter over for rent rødt.
Hun fik så lov til at se billederne, og fik forklaret hvorfor jeg fik en bøde. Jeg var nemlig ikke kørt over for rødt, så havde jeg nok undgået bøden, men stoppet 10 Cm for langt fremme. Jeg brokker mig også over at folk aldrig kan finde ud af de hvide striber på vejen, men her snakker vi normalt flere meter. Så kan jeg lære det, nu stopper jeg altså INDEN striben, eller også må jeg bare give lidt ekstra gas for at komme over krydset.
Fartbøder og røde lys giver 100 RMB i bøde, så det går nok endda. Man får kun bøder fra et kamera, der er ingen fare for at politiet nogensinde vil eftersætte, selv om man kommer kørende over for rent rødt, med hornet i bund og dobbelt hastighed. De får jo det samme i løn, for at drikke te, så det er netop hvad de fortsætter med.
For lige at gøre det perfekt, så havde min kone fundet en chauffør til min stakkels bil. Han havde pænt parkeret bilen samme sted og glemt at slukke lyset. I dag vil jeg finde en "donor bil" og få lidt strøm på vognen.

De anderledes ting

Da jeg først kom til Kina, var der naturligvis mange ting der virkelig var anderledes og satte sig fast i hukommelsen. Nu er det nærmere omvendt. Bare fordi jeg er på hot-pot restaurant og får fårehjerne og størknet andeblod, så opretter jeg ikke blogindlæg af den grund, det er blevet hverdag. Men jeg har lige været et par uger i Danmark og de store oplevelser var de ting jeg savner i hverdagen. (uden at tænke på det dog). Det var fantastisk at se dansk fjernsyn, bare stene foran et egentlig ligegyldigt program. Jeg kan ikke følge med i hvad folk snakker om, forbrydelsen, x-faktor, vild med dans, jeg er totalt sat af og aner ikke hvad folk snakker om. Alligevel var bare nyhedene i baggrunden, mens kaffemaskinen spruttede det sidste ud, en helt fantastisk lyd af nostalgi.
Jeg vil jo altid være dansker og bliver aldrig integreret. Værd at tænke på over for vores indvandrere.

søndag den 25. oktober 2009

Galskaben, en længere fortælling.

Vi har haft en kunde i butikken, som har været lidt glad for min svoger. Vi vil jo gerne have ham afsat, så det var jo fint nok, i starten. Hun har en sko butik lidt længere henne ad gaden og kommer ofte i vores butik. De sidste 2 måneder har hun været der påfaldende tit og blevet længe, dog kun hvis min svoger har været der.
Hun begyndte så at skrive en del beskeder til ham, af og til ret detaljerede om hvad hun havde lyst til at gøre ved ham. Min svoger har dog ikke været begejstret. Hun er dog heller ikke den kønneste, hun er lidt ældre end ham, hun har været gift og har en søn på 10 år, så det var ikke min svogers drømmepige.
Hun ville dog ikke bare give op, så hun belejrede nærmest butikken og på en god dag, fik han 30-40 SMS'er fra hende. Nu var min svoger ved at være træt af situationen og fik vist forklaret hende at det aldrig ville blive til noget med dem. Heller ikke det fik hende til at give op, nærmere modsat.
Nu skiftede hun imellem trusler om frygtelige ting, hvis han ikke ville være sammen med hende, til frieri og sukkersøde beskeder. Min svoger var ved at være RIGTIG træt af hende på det tidspunkt.
Så snakker vi en dag med en pige der viser sig at være hendes søster. Hun sagde at vi bare skulle ignorere hende og at det var meget normalt. Hun havde været indlagt på den lukkede afdeling 5-6 gange før og af og til fik hun kastet kærligheden på en ny mand som hun bestemt måtte have.
I dag var hendes far så forbi vores butik og han undskyldte meget. Han havde nu fået hende indlagt igen og håbede at hun ville få det lidt bedre. Hun nåede dog at falde for en fyr der har en butik en 100 meter fra vores, han sælger så smykker og sten og var heller ikke begejstret for hende. Nu ser det ud som om at forholdene er normaliseret en smule og vi er blevet enige om ikke at forsøge at finde passende piger til min svoger. Det har jeg nu længe sagt til både min kone og svigermor, men de har altid travlt med at få ham afsat. Jeg tror de holder lidt igen efter denne oplevelse.

Opdatering på mit lille sammenstød.

Kort tid efter mit uheld var jeg på politistationen. Ham der kørte i den modsatte retning var godt nok meget høj i hatten da ulykken var sket, han var faktisk lidt ligeglad med det hele. De 2 andre havde ikke ringet til politiet, måske håbede de at spare lidt penge.
Men jeg mødte ham igen på politistationen og der var tonen godt nok en anden. Da han stod og talte et ret stort seddelbundt op og gav det til en betjent, så var han pludselig ikke så kry længere. Han kom endda og undskyldte og var meget ked af det.
Skaden på min bil er gjort op til 800 RMB, så det er nu til at overleve. Også for ham, for forsikringen betaler, men han skal lægge ud og naturligvis betale en bøde.

Måske er der bare én der kører lidt pænere efter det her, men jeg tvivler dog. I betragtning af myldretids trafikken ind til midtbyen om morgenen, så har jeg ikke meget håb, for der gælder jungleloven og kampen om hver enkelt meter.

mandag den 12. oktober 2009

Så fik de ram på mig


Normalt er jeg vant til at man altid skal tænke et skridt frem i trafikken, det gjorde jeg nu også. Jeg havde bare glemt at man også skal tænke 2 skridt frem og med de manøvrer kineserne kan finde på, så er det faktisk lidt svært.
Som dan naturligste ting kører man i modsatte retning på en 3 sporet vej, det er jeg nu vant til at de gør. Mange steder er det nu vejen der er lavet lidt tåbeligt, for i Kina kører man IKKE en omvej, så hellere køre mod trafikken for at spare 100 meter.
Jeg ser endda bilen i god tid og kan godt regne ud at han ikke har til hensigt at holde tilbage, han har sikkert ikke engang tænkt på at se om der kommer andre biler. Det er helt normalt, man kører bare ud foran andre, så må det være deres opgave at holde tilbage, selv om de efter reglerne ikke skal.
Hvad jeg ikke havde regnet med, var at bilen blev kastet baglæns ind i siden på min bil, da den kørte frontalt sammen med en anden bil.

Der skete ikke noget, der kom lidt buler i de 2 andre biler, men min slap med en meget lille bule som nu er blevet takseret til 800 RMB hos værkstedet. Den eneste der kom lidt til skade, var idioten i den røde bil, da begge airbags blæste op og gav ham lidt rifter på armen.
Da det var sket var der ikke nogen af de 2 andre der ringede til politiet, manden i den røde var faktisk ligeglad og mente naturligvis ikke at han havde ret meget skyld i ulykken. Det mente politiet nu heldigvis at han havde.
Klik på billedet for at se animationen !!

Det er vist en af de ting man må påregne når man bor i Kina, sådan som folk kører er det nærmest utroligt at der ikke sker flere uheld. Selv om der er rigtig mange mennesker i Kina, så er der stadig ikke ret mange biler. Alligevel præsterer de 130.000 dræbte i trafikken på et år, det er godt gået når der ikke er flere biler end de har i Tyskland.

torsdag den 1. oktober 2009

Tillykke

I dag er det Kinas fødselsdag.
Folkerepublikken Kina fylder i dag 60 år, stort tillykke. Vi har derfor også en del ferie de næste mange dage. Lige nu er der et stort show i fjernsynet, som jeg dog fik lidt nok af. Efter at have ser formanden køre forbi de første 5000 soldater, så ville jeg hellere skrive lidt her.
Vi har set optakt til det i længere tid. Soldaterne har trænet med vinkelmåler og snor, for at stå på helt lige rækker og løfte fødderne nøjagtig ens. De havde udvalgt folk, så de alle var nøjagtig lige høje.
Det var meget sjovt at se, men samtidig er jeg glad for at jeg ikke er i hæren.
Med 60 år er det jo faktisk et ungt land, dog med en meget gammel historie. Men man kan vist roligt sige at der er sket meget på de få år, jeg kan slet ikke forestille mig den udvikling der er sket her, samtidig forstår jeg hvis kineserne bliver overrumplede af den massive omvæltning der sker lige nu. Generationen før er vokset op på en meget anden måde.

Overarbejde

Man kan jo lige så godt komme i gang med det virkelige liv, så min søn var på overarbejde i børnehaven i søndags.
Vi har brugt det i firmaet flere gange og der er det fornuftigt nok. Normalt arbejder man en lørdag eller søndag og holder så fri en anden dag. Det bliver brugt når der f.ex. er en helligdag en torsdag, så holder man også fri om fredagen og folk får en længere ferie så de har tid til at besøge familie eller bare får lidt ud af fritiden.
Det er jo smart nok, fabrikken får produceret varerne og folk får sammenhængende ferie.
Jeg har dog svært ved at se idéen i at gøre det i børnehaven. Min søn skulle så i børnehave i søndags, men har nu 8 dage fri i træk. Jeg har måske svært ved at se katastrofen i at de kom en enkelt dag bagud med fingermaling eller at bage småkager.

lørdag den 26. september 2009

Børn skal mades

For et par uger siden, var der et indslag i fjernsynet. Man så først klip fra en kinesisk skole, hvor det var blevet spisetid. Børnene var omkring 8 år gamle og burde vel egentlig kunne overskue noget som frokost. Her var der naturligvis et rend af bedsteforældre, der havde medbragt mad til børnene. De skulle ikke have maden fra skolen, intet er jo godt nok til de små. Så langt kunne jeg egentlig godt følge dem. Men børnene blev madet! 8 år gamle børn fik maden skovlet ind i hovedet af bedsteforældrene, det er de jo vant til.
Så var der et klip fra en international privat skole. Her var også 8 årige børn, men de var sandelig i stand til at spise selv. De sad pænt ved bordene og spiste deres mad, helt uden hjælp.
Jeg oplever det samme. Vi har haft en del diskussioner omkring hvordan min søn skal spise. Min kones argument er at han jo ikke kan spise selv, hvor jeg mener at det nok ikke hjælper at made ham og så håbe at han har lært det til i morgen, mens han sover.
Igen en ting jeg har været uenige med kineserne om, man lærer altså bedst ting ved at prøve selv. Jeg prøvede at illustrere det ved at man læser en masse bøger om svømning, men første gang man springer ud i den dybe ende, så drukner man altså.

søndag den 20. september 2009

Start i børnehave

Min søn startede i børnehave den 1. September og det er faktisk gået ret godt. Efter 4 dage blev han syg og fik feber, men det tror jeg en del andre børn gjorde. Han har levet en lidt afskærmet tilværelse, så når man pludselig render op ad så mange børn, er det vist helt normalt.
For lidt tid siden var han også syg, ifølge svigermor. Hun passede ham en aften og ringede nervøst og ville have ham på hospitalet. Hun havde taget hans temperatur, hvorfor ved jeg ikke, men termometret viste altså 37 grader.
Næste gang jeg kommer ind til svigermor, så fjerner jeg altså det termometer.

Det vilde kina igen

Det bliver værre og værre med dyr jeg ikke bryder mig om. Af og til møder jeg ting med flere ben, end godt er og jeg bryder mig ikke særligt meget om dem. En dag så jeg en meget stor bille på min altan og spekulerede på hvordan den var kravlet helt op på 8. sal. Længere nåede jeg ikke, da den vippede skjoldet til side og foldede vinger ud. Den var omtrent lige så elegant som dansende elefant og ramte min glasoverdækning 3 gange, inden den kastede sig ud over kanten og fik lidt fart på.

Det kræ som det egentlig skulle handle om, har dog kun 4 ben. Fjernsynet havde fået nys om at folk havde set en krokodille i vandet uden for byen. De sendte et kamerahold af sted, men efter 2 dage havde de ikke set skyggen af andet end fisk. Så var en fisker en dag på jagt, han elektrofiskede og havde altså en lang stav med strøm i. Pludselig troede han at båden var sejlet på en træstamme, men slagene mod bunden af båden blev ved. Pludselig kom en krokodille op langs siden af båden og angreb. Så var det lidt heldigt at han havde strømstaven, for det var åbanbart nok til at jage den på flugt. Dagen efter fangede de faktisk krokodillen, desværre indløb der flere meddelelser om krokodiller i dagene efter den var blevet fanget, så mon ikke der stadig er flere.
Nu har jeg aldrig haft planer om at svømme i søen eller især åerne, men efter denne historie skal jeg heller ikke så meget som have dyppet tæerne.

Parkering og bilafgifter


På mit stam-morgenmads-sted kan man sidde ude i solen og få æg med bacon incl gratis kaffe, for 15 kroner. Det er et fint sted.
Det er altid nemt at parkere uden for, der er nemlig parkeringsbåse. Man skulle så tro at der var andre, men fidusen er at det koster omkring 3,5 Krone at parkere her. Det er jo penge der kan spares, når man i stedet parkerer i svingbaner eller i lyskrydset. Sjovt nok, er det altid de lidt dyrere biler der parkerer i lyskrydset, så man dårligt kan komme igennem.
En dag så jeg en Mercedes 600 S parkeret i lyskrydset, omkring 20 meter fra de ledige parkeringsbåse. Godt nok er biler billigere i Kina, men der er importafgift. Biler produceret uden for Kina (Mercedes, BMW f.ex.) koster en importafgift, så selv en 600 S kommer i nærheden af 2 mill. Kroner. Her er det så at jeg ikke kan forstå vigtigheden af at spare 3,5 krone, når man har en bil i den prisklasse.
Så fik jeg opdateret med et billede.

Nå, jeg sidder så en dag og nyder min kaffe, da tjenerne springer ud og fortæller folk at de hellere må fjerne ulovligt parkerede biler. 5 minutter efter kommer politiet da også og skriver bøder ud til dem der stadig holder der.
Én der arbejder på politistationen har så ringet og advaret venner på restauranten, så de kunne advare kunderne. Det har sikkert indbragt en lille "dusør".
Skulle de endelig gøre noget ved problemet, så skulle de nok komme omkring kl 12.20 eller igen kl 18.30, men der har jeg aldrig set politi, kun en skov af biler parkeret i lyskrydsene. Måske skulle jeg bare glemme det og egentlig glæde mig over at der altid er en ledig plads til mig. Jeg betaler med glæde mine 3,5 krone, for hver gang tænker jeg på de gange hvor jeg har parkeret i Shanghai, eller endnu værre, i Danmark.

På igen

Nu ville jeg ikke lede efter andre steder at blogge, det er ikke så nemt at flytte hele tiden. Løsningen blev simpelthen et hul i den kinesiske mur, så nu kan jeg igen komme på sider som youtube, blogger og facebook.
Jeg snyder jo lidt, for mange sider er snart blokeret. I Kina vil de have at alle computere der bliver solgt, skal have et program installeret der begrænser og samtidig overvåger enhver bevægelse på nettet. Når man tænker på hvad der bliver pirat kopieret og de krumspring de kan lave for at fjerne kopibeskyttelse, så er det ærlig talt optimistisk fra myndighedernes side, at tro det vil hjælpe.
Officielt er det naturligvis for at undgå at folk ser porno og slige obskure ting, men jeg tror der ligge liiiidt mere bag. Søgninger på menneskerettigheder og pressefrihed, vil sikkert sætte et flag i programmet.
Men nu er jeg fri for de snærende bånd og vil se om jeg kan indhente lidt af min manglende bloggen.

søndag den 12. juli 2009

Flyttedag

Det er faktisk ikke fordi jeg har været doven, eller ikke haft noget at skrive om, men med den ballade der har været på det sidste i Kina, så har man besluttet at spærre adgang for bl.a. youtube, facebook, twitter og naturligvis også blogspot. Der kan man jo uploade videoer og billeder af betjente der tæsker demonstranter og det går jo ikke, derfor er vi nu afskåret fra mange sider.
Jeg er nu i Danmark og kan igen skrive indlæg, samtidig vil jeg se mig om efter et sted til bloggen, som er lidt mere sikker for den "Great firewall" i Kina.

torsdag den 7. maj 2009

Syg søn

Min søn er blevet lidt syg, han har en lille smule feber. Ikke det vilde, han har stadig leget og ville endda i legeland med rutschebane og boldbassin.
I går var svigermor meget sur på mig, for det var min skyld at han var syg. Jeg havde givet ham tøj på og han havde kun en t-shirt og lange bukser på. Vi har omkring 27-28 grader om formiddagen, stigende til omkring 31-32 om eftermiddagen. Vi var nede ved søen og der er som sædvanlig en masse der vil sælge drager. Den dag var det en svær opgave, da der stod en 3-4 stykker og kæmpede for at finde vind nok til at få dragen op. Træk eller vind har han altså heller ikke fået.
I Kina er børn bare ikke ret meget uden for, det er farligt. Da vi så på børnehaver, var vi mest glade for en der havde meget fine ude-faciliteter. Efter at have snakket med andre, kunne vi se at det var lige meget, børnene kan jo alligevel sjældent komme ud. Om vinteren er det alt for koldt (3-4 graders varme) og om sommeren er det for varmt.
Jeg mindes igen da min søn blev født og svigermor ikke kunne få tæpper nok omkring ham, da vi skulle ud til bilen. Den dag var det 39 grader varmt, altså over krops temperatur.
Min søn har det bedre og feberen er væk her til aften.

torsdag den 2. april 2009

Det vilde Kina

Forleden var min kone på tøjindkøb på en fabrik. De har et gammelt blikskur med kæmpe bunker af tøj, noget bedre end andet.
Glad var hun da hun faldt over et par bukser der så rigtig fine ud, dem skulle vi have en ordentlig stak af til butikken. Endnu mere glad blev hun, da hun fandt et bælte til bukserne, der endda var meget specielt. Da hun fik bæltet op i hånden, var det også meget blødt. Så skete der det at bæltet stak af, det fik vredet sig ud af hendes hænder, landede på hendes fødder og stak af under et par papkasser. Under de sidste 1-2 sekunder af det her optrin, skriger hun naturligvis og hopper som en gal, da hun har fundet ud af at det bestemt ikke var et bælte, men en slange der lå og sov imellem alt tøjet.
Vi møder sjældent slanger eller andet kryb som kan rejse hårene på en dansker, men lidt ude på landet er der altså andet end edderkopper og bænkebidere.
Min kone har proklameret at det er sidste gang hun ser på tøj i blikskuret.

fredag den 20. marts 2009

Slut med sex

Det gælder heldigvis ikke mig, jeg regner stadig med at have en 40-50 gode år endnu. Her kan vi jo købe Viagra på et hvert gadehjørne.
Vores nabo til butikken har drejet nøglen, den har jeg beskrevet her. Sex shoppen.
Faktisk solgte de mest kondomer, dog i lidt større udvalg end andre steder. Der stod ikke kæmpe dildoer fremme i vinduet, faktisk så det ikke ud til at de havde det helt store udvalg. Jeg har ikke været inde i butikken, min kone ville sikkert dø af skam, men den er altså også kun omkring 6 kvadratmeter og har glas facade.
Man kan købe kondomer i alle supermarkeder, apoteker, døgnkiosker og endda frisør saloner og barer, så det er ikke udvalg der mangler. Det giver vel sig selv, med kun 1 barn pr. par.

mandag den 9. marts 2009

Kvindernes kampdag

I går var det kvindernes kampdag, i Kina var det nu blot kvindernes dag. Der var ikke noget kamp over det, til gengæld havde alle kvinder fri og skulle forkæles. Jeg stod da også tidligt op og lavede ekstra god morgenmad til min kone, men hun fik nu ikke kæmpet for bedre rettigheder, det behøver hun nu heller ikke.
Set udefra, er jeg sikker på at mange anser Kina for at være kvinde undertrykkende, sådan ser jeg det nu ikke. I Kina er der langt flere kvinder i arbejde, end der f.ex. er i Danmark. I mange erhverv ser man kvinder, hvor det næsten er utænkeligt i Danmark. Man ser rigtig mange kvinder der kører lastbil eller bus, endda på byggepladserne er kvinderne godt repræsenteret.
Familie mønstret er anderledes end vi er vant til. I Kina går begge forældre på arbejde, mens bedsteforældrene passer barnet. Pensions alderen er ret lav i Kina, 50 for kvinder og 55 for mænd. På det punkt er kvinderne foran.
Kvinderne har magten på mange fronter i Kina. I hjemmet er det kvinden der styrer økonomien, alle penge som manden tjener skal afleveres til konen. De yngre er også ret kræsne ved valg af mand. Manden skal først spare sammen til fast ejendom, inden han kan blive gift, for mange en umulig opgave. Der har været flere eksempler fremme i medierne, hvor kvinden direkte har sagt nej til ægteskab med kæresten, fordi han ikke havde penge nok.

tirsdag den 3. marts 2009

Østen

Ikke meget om Kina, for jeg har lige været i Thailand.
Hvorfor har jeg ikke været der før? Et stort plus skal de nu have for vejret, mens jeg sidder her og fryser i kulden, er der 28-32 grader i Thailand. Jeg skal finde et job hvor jeg kan arbejde i Thailand om vinteren og her om sommeren. Jeg er dog ikke helt på vej til Thailand, selv om der var skønt. Godt nok kører de i den forkerte side af vejen, men de kører faktisk pænt. Det gør de fleste, når man sammenligner med Kina.
Folk i Thailand er også meget venlige og hilser pænt. Man blev altid mødt af smil og venlige mennesker, det var faktisk dejligt. Det var også utroligt nemt at klare sig, da de snakker engelsk over alt. Man kan altid finde en der snakker engelsk, det gør det noget lettere at klare sig. Jeg har lige boet på et hotel i en mindre by i Kina og selv om de kaldte det et internationalt hotel, så var der bare ikke en eneste der kunne et ord engelsk.
Grunden til at jeg ikke skal bo i Thailand, er at jeg var i Bangkok. Hold op der er mange mennesker. Trafikken bestod mest af en masse rækker af biler der holdt stille, også kl 22 om aftenen. Jeg er så glad for Suzhou; hvis man bare lige holder sig fra at køre bil i midtbyen mellem kl 16.30 - 18.00 så går det faktisk fint med at komme rundt over alt.
Jeg gik rundt midt i Bangkok om aftenen og naturligvis var der et liv og mylder af mennesker. Bare at gå der og indsnuse dufte og se alle gadehandlerne, var en af de ting der gør mig så glad for at bo her. Forskelligheden og kontrasten.
Jeg skal tilbage til Thailand, men jeg bliver nu stadig boende her. Kunne jeg bare låne en 5-10 grader af dem om vinteren, så ville det være perfekt.

Rygning

Kina er rygernes paradis, for der må stort set ryges over alt og det bliver der også gjort.
Forleden så jeg noget i fjernsynet, som jeg først troede var en skræmme kampagne. Der var et rør ned til 2 gennemsigtige beholdere, der skulle forestille lungerne. De blæste så røg ned i røret og man så hvordan det blev helt sort. Det blev hurtigt værre.
Det viste sig at være en reklame for et produkt der kunne fjerne det sorte igen. Man ind hallerede det med en næsespray og vupti, var det fint og rent igen. Folk i studiet prøvede et pust og pudsede næse i et hvidt lommetørklæde. Nærbilledet var ikke særligt appetitligt.
Produktet der kunne rense både lunger og luftveje, var endda udviklet med nanno teknologi. Jeg har meget svært ved at forestille mig en gavnlig effekt af et sådan produkt og jeg tror stadig jeg vil foretrække 40 Kings, frem for at indsnuse det nanno produkt. Jeg har også på fornemmelsen, at det endnu ikke er helt godkendt at sundhedsmyndighederne i hverken Danmark eller USA.

fredag den 13. februar 2009

Vejret om vinteren

Jeg har været lidt uenig med min kone omkring vejret og årstiden. Kineserne mener at efter kinesisk nytår, så er det forår. Nytåret kaldes også "spring festival"
Min kone kunne ikke forstå at det var så koldt, for hun kunne huske at jeg havde en let jakke på for 2 år siden. Det år faldt nytåret så også en måned senere, så vi var vist henne i Marts. Hun mente så at vejret fulgte den kinesiske kalender, der var jeg så ret uenig. Den korteste dag falder stadig i December, uanset hvordan månen ellers står, men hun mente bestemt at det var forår efter nytåret der i år faldt på 25. Januar.
Det er en uge siden at vi havde den snak. Om det så nu er de kinesiske vejrguder der vil give mig en lærestreg skal jeg ikke kunne sige, men de sidste 3 dage har det været rigtig varmt. Ikke bare februar varmt, men det toppede på 25 grader i dag. Det ser ud til at det går hurtigt ned ad bakke igen, også vejrudsigten melder om 6-8 grader og regn i de kommende dage, men hvor har det dog været dejligt med et strejf af sommer.

søndag den 8. februar 2009

Krystalkuglen

Jeg kan se ind i fremtiden, det er faktisk ikke så svært. I min verden hedder det logisk sans og sund fornuft, I Kina hedder det at se ind i fremtiden og det kan man jo ikke.
Alligevel fik jeg vist forudsagt udfaldet af vores betaling for at køre ind hvor vi bor, med rimelig præcision. Jeg ville faktisk have taget min klapstol og sat mig til rette ved porten omkring fyraften, men havde desværre ikke tid.
Der kom en lastbil og skulle levere varer, han blev stoppet og afkrævet penge for at køre ind. Han fortalte vagterne at han nu talte til 3 og så kørte han, uanset om den lille spinkle bom var oppe eller nede. Så skyndte de sig at åbne bommen. Som forventet var der stort slagsmål om aftenen, alle folk skulle betale for at komme ind, men ingen ville betale. Til sidst kom politiet så og fik dæmpet gemytterne. Politiet fik heldigvis også forklaret både vagter og særligt firmaet der administrerer haven, at de ikke bare kunne opkræve penge for at folk kører ind. Hvis 70% af beboerne synes det er en god idé, så må de godt opkræve, så nu har de været rundt med en seddel hvor folk skal svare ja eller nej. Jeg kan blive lidt bekymret over det, for der er mange der ikke har bil. De kan hurtigt få folk bildt ind at de måske vil slippe billigere på en måde, men nu ser vi hvad udfaldet bliver. Vi svarede nej.

søndag den 1. februar 2009

Slagsmål

Hvis jeg ikke får skrevet indlæg i langtid, så er det fordi jeg er i fængsel for at have tævet vores vagter. Så galt går det nu ikke, jeg er det roligste menneske der findes, men det er sikkert at der bliver slagsmål i morgen.
I haven hvor vi bor, er der et firma der står for vedligehold, vagter, reparationer og oprydning. Det firma skal man betale til hver måned, vi betaler ikke så meget her, vist omkring 1,4 RMB/Kvm om måneden. Der er 1500 lejligheder og gennemsnittet er nok på omkring 120 Kvm, så det er faktisk en større sum penge firmaet får ind hver måned. I Danmark ville det nok gå i en fælles kasse, men ikke i Kina. Firmaet kan så tjene penge ved at lave så lidt som muligt og det er de rigtig gode til. Vi har haft 3 firmaer før det her, alle er enten stukket af, eller blevet smidt ud, fordi alle har været utilfredse med at de ikke gjorde noget som helst.
Det firma der står for vedligehold har så fået en god idé. Alle biler der kører ind, skal betale 5 RMB hver gang, også selv om man bor her. Det har de på ingen måde ret til, det er vores lejligheder og de kan ikke kræve bompenge for at vi kører ind på vores egen ejendom. Det vil de nu alligevel, for det kunne jo hurtigt blive til penge, hvis folk kører ud og ind flere gange om dagen.
Her til aften sad de stakkels vagter og snakkede om hvad der ville ske i morgen, for de skal jo opkræve pengene. Der er ikke én der bor her, det kunne drømme om at betale, så det skal nok blive festligt. Vi har snakket med politiet og de har bekræftet at de på ingen måde kan begynde at opkræve penge for at vi kører ind til vores eget hus.
Kender jeg kinesernes temperament ret, så bliver der råbt og skreget en del ved portene i morgen, hvis det endda bliver ved det. Denne gang har jeg faktisk ondt af vagterne, de har jo ikke besluttet at folk skal betale, de skal bare udføre deres job. Det gør de nu sjældent, de sidder i et hus og drikker te hele dagen.

onsdag den 28. januar 2009

Trafik simulator.

Jeg har fundet en måde hvor man kan opleve kinesisk trafik, selv om man ikke selv kører bil. Man tager blot i et supermarked i weekenden inden kinesisk nytår og begiver sig så af sted med en indkøbsvogn. I mit tilfælde endda med en 2½ årig spilopmager i vognen, der kastede sig frem og tilbage, så det var som om alle hjul var ude af balance. Det svarer faktisk lidt til myldretiden i midtbyen.
Vi skulle kun have ganske få ting, men da vi fik kæmpet os hen til kassen måtte vi opgive. Der er i vores lokale supermarked 52 kasselinier, der stod vel omkring 30 mennesker i hver kø. Der er godt nok "kvikkasser" for folk med max 5 varer, men det er kineserne totalt lige glade med. De vælger gerne den kø, selv om de har top på indkøbsvognen og en ekspedition af dem alene vil tage 15 minutter.
Alt er kaos op til nytåret, på samme måde som det er i Danmark op til jul, der er bare lidt flere mennesker. Her lukker supermarkederne nu ikke, der er åbent 365 dage om året. Det har så været positivt at køre på vejene, for der er stort set tomt. Jeg tog et smut til Shanghai i dag og sjældent har jeg oplevet så dejlig fri vej hele vejen. Turen gik til IKEA og der fandt jeg så ud af hvorfor der ikke var mennesker på vejene i Shanghai, de var nemlig alle i IKEA. Jeg har sjældent været så træt efter en shoppetur, et mylder af mennesker og samtidig forsøge at holde lidt styr på min søn, der havde en helt fantastisk dag. Der er op til flere legelande rundt omkring i IKEA butikken og alle blev afprøvet.

mandag den 19. januar 2009

Vores nye nabo

I området hvor vores butik ligger, er der meget stor udskiftning i butikkerne. Man kan næsten altid se en butik under opbygning, det er ikke nemt at leve på hovedgaden med de huslejer der er.
Vi ligger så lige en 30 meter nede af en sidegade, det sparer vi 90% i husleje ved. En butik der solgte DVD film måtte trods lav husleje bukke under. En DVD koster omkring 4-5 kroner, så der skal alligevel et par stykker over disken hver dag, for at betale husleje og strøm. Nu er der kommet en lille frisør og det mest vilde, en sex shop. Først var min kone ikke helt begejstret over at få sådan en nabo, selv om det er tilladt i Kina, så ser man jo ikke sex legetøj til salg på hvert gadehjørne. Man ser måske sex til salg på hvert gadehjørne, men ikke hjælpemidler til det. Dobbeltmoralsk i mine øjne.
Jeg kan huske at der lå en lille butik i Shanghai engang, den er så lukket nu. Den lå i forlængelse af gågaden, men jeg tror aldrig jeg har set den i nærheden af fuld med mennesker. Det tror jeg heller ikke kommer til at ske her, som jeg forstår kineserne, så vil de hellere dø, end blive set på vej ind i en butik med sex remedier.
Jeg drillede min kone med at sex trods alt ikke kunne være helt ualmindeligt i Kina, når der er 1,3 Mia mennesker, så har de trods alt været i gang

onsdag den 14. januar 2009

Elektrisk chock

Det gik ud over svigerfar, men han fik dog ikke stød. Vi har haft en del problemer med strøm i lejligheden, vores hovedafbryder slog hele tiden fra. Bare der var én aircondition der kørte, så mistede vi strømmen efter 3-4 timer. Hvis der var 2 der kørte, så varede det ikke mere end 1 time. Det blev jeg træt af. Jeg fik købt en ny hovedafbryder af lidt bedre kvalitet (læs, IKKE kinesisk) og vi fandt en elektriker til at skifte den. Det hjalp, nu kan vi have aircon kørende uden afbrydelser.
Chokket kom da svigerfar fandt ud af at vi havde betalt elektrikeren 30 kroner for arbejdet. Det var jo helt vildt at betale så meget for en smule arbejde. Det var det egentlig også, men han var kommet og sagde hvad han ville have for at lave det. Vi kunne sende ham væk og lede efter en anden og så sørge for at jeg ikke var synlig når prisen skulle "udregnes" Det gad jeg ikke, jeg ville bare have strøm.
Svigerfar har brugt en hel dag på at klage sig over at vi havde betalt 30 kroner. Det er nok bedst at jeg ikke fortæller ham, at hovedafbryderen kostede over 300 kroner.

Håndværkere er en sjov ting i Kina. Der er ikke store firmaer, men enkelte personer der laver elektrisk arbejde, tømrer arbejde o.s.v. Der er sjældent noget med timeløn, de giver en pris for at lave et stykke arbejde. Folk har typisk ingen anelse om hvor meget arbejde der er i det, så de godtager ofte en høj pris. Vi skulle på et tidspunkt have lavet en reol i vores lager og fandt først en tømrer. Vi havde selv købt materialer, så han skulle bare lave reolen i træ. Det ville han have 1800 RMB for, på en fabrik får en arbejder typisk 1000 RMB om måneden. Jeg mente at det vist var lige i overkanten, så det kunne jeg lave selv. 8 timer tog det mig at få det hele lavet, faktisk en ok løn i Kina.

tirsdag den 6. januar 2009

Dobbelt lykke

Vi har netop været på hospitalet og besøge min kones veninde fra skoletiden. Hun fik tvillinger lige inden nytår. De er ekstra glade da det er 2 drenge, så nu er familien sikret.
Hospitalerne i Kina er nu faktisk ret fornuftige, hvis man ellers holder sig fra de helt billige. Begge drenge har det fint og vejede 5,3 og 5,4 pund, så hun var vist også glad nok for at få dem ud.

En anden veninde er lige blevet gravid, hendes mand er også udlænding og kommer fra Indien. Jeg snakkede en del med ham omkring fødslen af vores søn, så han vidste lidt om hvad der ventede. Da jeg fortalte at vi fik en levende høne i gave på hospitalet så han lettere bekymret ud. Hans kone kunne også fortælle at det var helt normalt, det er jo logisk at man ikke kan give noget dødt i gave, når man lige har fået et nyt liv, derfor skal hønen være levende.
Der er visse ting hvor jeg er glad for at jeg tænker TILBAGE på det, det betyder nemlig at det er overstået. Nu kan jeg heldigvis grine lidt af historien, som så meget andet.