mandag den 19. januar 2009

Vores nye nabo

I området hvor vores butik ligger, er der meget stor udskiftning i butikkerne. Man kan næsten altid se en butik under opbygning, det er ikke nemt at leve på hovedgaden med de huslejer der er.
Vi ligger så lige en 30 meter nede af en sidegade, det sparer vi 90% i husleje ved. En butik der solgte DVD film måtte trods lav husleje bukke under. En DVD koster omkring 4-5 kroner, så der skal alligevel et par stykker over disken hver dag, for at betale husleje og strøm. Nu er der kommet en lille frisør og det mest vilde, en sex shop. Først var min kone ikke helt begejstret over at få sådan en nabo, selv om det er tilladt i Kina, så ser man jo ikke sex legetøj til salg på hvert gadehjørne. Man ser måske sex til salg på hvert gadehjørne, men ikke hjælpemidler til det. Dobbeltmoralsk i mine øjne.
Jeg kan huske at der lå en lille butik i Shanghai engang, den er så lukket nu. Den lå i forlængelse af gågaden, men jeg tror aldrig jeg har set den i nærheden af fuld med mennesker. Det tror jeg heller ikke kommer til at ske her, som jeg forstår kineserne, så vil de hellere dø, end blive set på vej ind i en butik med sex remedier.
Jeg drillede min kone med at sex trods alt ikke kunne være helt ualmindeligt i Kina, når der er 1,3 Mia mennesker, så har de trods alt været i gang

1 kommentar:

Anonym sagde ...

jeg forstår egentlig godt din kone er forarget over jeres nye nabo, når min kone (som også er kineser) kan blive det over at nogen kysser offentligt. ellers nogen gode indslag du har.

Hilsen Per Holmstrøm