mandag den 27. februar 2012

Taxa

Gad vide hvor mange gange jeg har skrevet om mine oplevelser med taxi i Kina. Det er altid en kilde til oplevelser og jeg kører så også en del mere i taxi end i Danmark.
Her sidder jeg i udkanten af Beijing og er ved at fryse ihjel i et provinshul. Det er ikke lutter lagkage at bo her og rejse rundt. Af frygt for at kede mig ihjel på hotellet, havde jeg været omkring google og fundet en irsk pub i det distrikt hvor jeg bor. Der er pænt langt ind til Beijing og jeg havde arbejdet til sent om lørdagen, så jeg var ikke i sightseeing mode. Den irske pub lød helt fin, så jeg forberedte mig med adresse på kinesisk, så jeg havde en chance for at komme derhen.
Først stod jeg og ventede i 20 minutter uden at se en eneste taxa, ikke engang en der var optaget. Pludselig kommer der en og endda ledig, nu er jeg på vej. Chaufføren kigger på adressen og nikker, alt er godt. Vi kører og det går fint.. i ca 15 minutter. Nu er vi så kommet et sted hen og chaufføren aner nu ikke hvor vi skal hen. Vi kører rundt i et industrikvarter og flere gange kører vi i ring. Til sidst får jeg ham til at spørge om vej, for kort eller GPS ejer han naturligvis ikke. En mand vil godt hjælpe og kører endda i forvejen og forsøger at finde adressen for os. Det lykkes heller ikke og vi kommer forbi det samme hotel 3 gange. Til sidst standser manden og peger på en politistation, der kan vi spørge. Jeg ser at min chauffør giver manden lidt penge, folk er venlige i Kina, men det koster normalt også.
På politistationen får han spurgt om vej og han lyser helt op da han kommer tilbage til vognen, nu ved han hvor vi skal hen. Vi kører lidt i retning af det hotel vi har været rundt om 3 gange inden og drejer så ned af en vej, det begynder at se rigtigt ud. Det var det så ikke, så vi kører tilbage til pilitistationen igen. Endnu engang en forklaring og denne gang ser det endnu bedre ud. Vi kører igen hen til hotellet, men tager nu den næste vej og endelig er der bid. Vi finder det store shoppingområde som stort set alle i området kender og det ser ud til at jeg endelig er ved vejs ende. Efter næsten 2 timer i bilen, er jeg mere end glad for at vi er stoppet et sted hvor der i det mindste er lidt civilisation. Jeg kan ikke se en irsk pub, men en Starbucks og det er rigeligt på det her tidspunkt. Lidt forhandling om prisen, for aldrig i livet om jeg vil betale det der står på taxameteret.
Så går jagten, der er mange restauranter og butikker så jeg skal nok finde noget mad. Efter at have været rundt omkring hele området, finder jeg endelig det der engang var en irsk pub, den er nu lukket. På internettet læste jeg ellers at den åbnede i Maj 2011, men der var egentlig heller ikke mange mennesker i området på en ellers fornuftig søndag med solskin i frostvejr.
Det blev til en kage på Starbucks og en god kop kaffe, så måtte jeg hellere vende snuden hjem ad igen. Der var meget langt imellem en taxa, så da jeg så en, var det om at være hurtig. Han så på kortet fra mit hotel og vidste heldigvis med det samme hvor det var. Et par småveje ud til hovedvejen og 15 min efter var jeg hjemme igen.
Der var flere gange hvor jeg overvejede at stige ud af bilen, men ude i et øde industrikvarter en søndag eftermiddag, var der ikke gode odds for at jeg kom hurtigere frem, så jeg blev til den bitre ende. Sådan forløb min søndag eftermiddag og det er nok ikke sidste gang det sker.

torsdag den 2. februar 2012

Hospitaler

En sag har optaget folk lidt i forbindelse med hospitalerne i Kina. Man er ikke i tvivl om at penge spiller en meget stor rolle i Kina, også i sundhedsvæsenet. Kineserne er dog vrede over en sag hvor det tydeligt blev demonstreret hvor meget vigtigere penge er end folks helbred.
En mand var blevet syg og tog på hospitalet for at blive undersøgt at en læge. Lægen kunne se at han var ret syg og at det var ret alvorligt, men en operation ville kunne redde ham. det ville koste omkring 100.000 at blive opereret, så det var rigtig mange penge for manden. Han tænkte at han ikke havde ret mange muligheder, selv om han ikke havde så mange penge, for de penge han kunne spare, ville alligevel ikke være noget værd hvis han var død, alligevel ville han dog gerne have en anden læge til at se på ham. På et andet hospital fandt han en læge og han undersøgte manden. Ja lægen kunne godt se at han var syg og ikke havde det godt, så han skrev en recept på noget medicin til 20 kroner og efter en uge var manden rask. Det var jo egentlig godt, men manden var jo sur over at den første ville skære ham op for 100.000, når løsningen der gjorde ham rast på en uge kostede 20. Operationen ville sikkert være i forbindelse med medicin til 20 Kr og for 100.000 skulle der jo også være råd til det.
Det har fået en diskussion til at blusse op omkring hospitaler og læger i Kina, for der er mange gode og dygtige læger i Kina, men der er også en del som kun nærmer sig patienter med $-Tegn i øjnene.

Benzin forbrug

Jeg ved ikke om biler i Kina er konstrueret anderledes end vi er vant til, eller om det bare er kineserne der tænker på en anden måde end vi gør.
Jeg har længe undret mig over at taxaer altid kører den vej der tager længst tid, nemlig igennem midtbyen. Der er fra vores hotel en ganske fin ringvej med 4 spor rundt om hele byen og der er ingen lyskryds og normalt heller ikke mere trafik end at man kan holde en fart på omkring 80. igennem byen ser det naturligvis anderledes ud, rigeligt med lyskryds, mange biler og normalt kommer man ikke engang i nærheden af 50 Km/t. Alligevel er vejen igennem byen klart den foretrukne vej, hver gang vi kører taxa. Det kan ikke være fordi at turen den vej giver mere, for vi kører altid efter en (alt for høj) fast pris.
En kineser forsøgte at forklare det til mig, dog uden held. Når bilen kører 10 Km/l er det billigst at køre igennem byen, for vejen er vel omkring 3-4 Km kortere. Selve turen ind til byen er vel ca 40-45 Km, så at spare 4 Km ville ikke være det store. i min verden kommer forskellen der hvor turen igennem midtbyen, normalt tager 20-30 minutter længere og jeg har ret svært ved at se hvor man egentlig har sparet benzin. Jeg tror igen det handler om at tænke bare en smule fremad.