søndag den 9. september 2007

Dave

Efter længe overvejelse, kommer den her historie med. Den er både smuk og sørgelig, men én person fortjener at blive husket bare lidt længere.
Min bedste kinesiske ven, Mike, fik et job som 15-16 årig på et hotel. Direktøren hed Dave og kom fra England. Han så hurtigt talent i den unge Mike og lærte ham mange ting. Dave har boet i Kina i 12 år og været direktør på forskellige hoteller og resorts. Han har tjent mange penge, men altid brugt dem på andre. Han gav rigtig mange penge til fattige kinesiske børn, så de kunne gå i skole og få en uddannelse og han var med til at oprette en skole med frivillige kræfter.

Mike er kommer noget videre end da han som 15 årig knoklede på hotellet, nu har han haft muligheden for at give noget igen til Dave. På et tidspunkt havde Dave hverken job eller noget sted at bo, så han boede i min lejlighed, for han havde heller ikke selv nogen penge. Han var altid et positivt menneske og meget behagelig at være sammen med, selv om jeg tror han kæmpede mod indre dæmoner. I sidste uge fik Dave det lidt skidt og Mike fik overtalt ham til at tage på hospitalet om eftermiddagen. Samme aften døde Dave på hospitalet, 58 år blev han.
Dave's lærdom var at man skulle behandle sine medmennesker ordentligt. Dave har sat sit præg på rigtig mange mennesker i Kina, derfor skriver jeg denne lille historie, så han bliver husket, bare 5 minutter længere.

søndag den 2. september 2007

Rengøring

Som forudsagt har vi igen problemer med vores rengøring. D.v.s. vi har faktisk ingen nu, for hun arbejder ikke for os mere. Det er vi så helt uden skyld i, det er en rodet affære.
Vi havde "lånt" vores rengørings kone fra naboen, hun arbejdede hos dem om eftermiddagen og hos om formiddagen. Hun skulle bare ind i opgangen ved siden af, så hun havde ikke problemer med transport. Vi havde en fantastisk god og effektiv rengøring, så alle var glade.
Aftalen var at når naboen skulle føde, så skulle hun arbejde for dem fuld tid, men vi kunne dog stadig have hende i 7 måneder. Så lang tid nåede vi ikke. Nabo konen er også kineser og som sådan påholdende (pænt ord for nærig). I 40 graders varme kunne der ikke være tale om at tænde for airconditionen, så hun måtte skrubbe gulvet i fuld varme. Desuden skulle hun arbejde længere tid for dem, men naboen ville ikke betale ekstra for det. Altså flere timer, samme løn.
Det kan jeg godt forstå at hun var utilfreds med og det havde jo netop ikke betydet noget at betale 100 Kr mere om måneden, når vi nu alle var så glade for hende. Da hun startede hos os, spurgte vi hvor meget hun ville have og gav hende så 20% mere end hun bad om.
Faktisk ville hun hellere nøjes med at arbejde for os hele tiden, men det ville vi ikke være bekendt over for naboen. Nu har ingen af os rengøring, så vi leder efter en der ar blot en smule til at stole på.
Min nabo, manden, har sikkert ikke meget anelse om hvad der er sket, jeg gætter på at hans kone har fortalt en lidt anden version af historien. Han er franskmand og bestemt ikke nærig, faktisk er han en rigtig flink fyr. Selv om vi har kontaktet en bureau, har der ikke været bid endnu. Det bliver så endnu dyrere når det skal igennem et bureau, men at finde en fra gaden vil være alt for risikabelt.

Ferien er slut

En skøn ferie i Danmark er overstået, alligevel er det dejligt at komme tilbage. I år kunne jeg mærke at der var ting fra Danmark jeg savnede, men det overgår nu endnu ikke glæden ved at være i Kina. Jeg har købt mig en batteri boremaskine, for jeg savner egentlig at skrue i noget. Det bliver ikke til meget havearbejde eller gør det selv arbejde i Kina, dels har jeg ingen have og lejligheden er helt ny, desuden kan jeg få en håndværker til at lave det for 6 kroner i timen.
Problemet opstår dog når man forventer en kvalitet bare i nærheden af Danmark, derfor laver jeg alligevel selv visse ting.
Jeg er alligevel lidt splittet, for selv om jeg savner at save i noget træ og lave tagrenden, så er det nu også dejligt nok at man ikke skal spekulere på den slags ting.