Sommer og vinter

Det er åbenbart de 2 eneste årstider der findes i Kina.
For en uge siden var jeg lige ankommet til ChengDu. Jeg havde en t-shirt på og det var helt fint med de 26 grader der var. I torsdags havde vi 9 grader midt på dagen og lidt blæst kombineret med at der endnu ikke er kommet vinduer i bygningen hvor jeg er, gjorde at det faktisk var lidt småkoldt. Vi var alle i Carrefour samme aften og gjorde et forsøg på at finde noget tøj der passede.
Det er ikke nemt i Kina og samtidig er jeg lidt større end de fleste med mine 193 Cm over gulvet. Jeg var først glad da jeg fandt en fleece jakke i XXL, dog kun indtil jeg læste at den passede op til 185 Cm. Det er naturligvis andre størrelser i Kina, ellers skulle alle rende rundt med XXS hvis vi gik ud fra størrelserne i Europa. Det ville næsten være værre hvis det var modsat. Hvis de kinesiske størrelser var standard, ville en helt normal pige i Europa, altid skulle starte med XXL eller endnu værre, størrelser hvor de helt dropper Xerne og sætter tal inden, 4XL.

Heldigvis lykkedes det mig at finde en XXXL inde bagerst i butikken, den kunne godt være lidt større så der var plads til lidt tøj inden under, men jeg fryser ikke mere.

Da jeg fik herpes i Pattaya

Nu, noget tid senere kan jeg grine af den oplevelse, i øjeblikket var det knap så sjovt.
Jeg havde fået en bums på hagen og tænkte ikke mere over det. Der kom en mere og snart en hel del flere. Min hage var til sidst ret så angrebet, så jeg var på et lokalt apotek for at finde noget der kunne hjælpe. Damen på apoteket var ikke i tvivl, du har fået herpes.
Ikke det jeg helst ville høre, men jeg fik noget medicin og noget creme, så mente hun at det ville forsvinde efter en 5-6 dage. Det var som om at mit udslet bare blev sur over cremen og hævnede sig ved at gå i kraftigere udbrud. Vi var da kommet tilbage til Bangkok og jeg tog ind på hospitalet. Jeg kom til deres hudklinik og snakkede med en meget flink læge.
Han sagde med det samme at det bestemt ikke var herpes og at min creme ikke ville hjælpe. Det var ikke en virus, men en infektion og det var nemt at behandle. Jeg fik en anden creme og noget medicin og efter 3-4 dage var det ved at se normalt ud igen.
Til trods for fordomme, havde jeg faktisk ikke lavet meget andet i Pattaya, end at nyde god mad og ligge ved stranden sammen med kæresten.
Lektien er lært, stol aldrig på de små klinikker eller diagnoser fra apotekere. Også i Kina vil folk helst gerne gå til de mindste steder for at spare 3 kroner. I dette tilfælde blev det alligevel dyrere, da jeg endte med 2 gange medicin.

Ikke for boern

Jeg ankom til ChengDu i mandags, for det skulle gaa staerkt. Jeg landede mandag morgen i Shanghai, lige ankommet fra Bangkok efter en foedselsdag der varede hele loerdagen. Jeg naaede lige ind af doeren i min lejlighed, da mit firma ringede og fortalte at de havde booket mig samme dag paa et fly. 2 timer naaede jeg at vaere i lejligheden for at pakke ud og pakke igen, samtidig med at jeg naturligvis fik en kop kaffe.

Vigtigt var det jo at jeg var her, for mine containere var paa vej ud af tolden. Loerdag kom de, efter at de havde sagt hver eneste dag at de kom i morgen. Fredag fik de altsaa ret.



Nu har jeg saa rekvireret forstaerkningen fra Tyskland og Singapore, 9 tyskere skal jeg holde styr paa i denne lidt anderledes del af verden. 2 af dem har boet i asien i mange aar, dem er jeg ikke nervoes for. De andre kommer til et sted hvor mad er noget der helt automatisk indeholder chilli og vandet indeholder bakterier som man ikke er vant til. Det tager lidt tid at vaenne sig til det hele og vestlige restauranter har vi ikke inden for de naermeste 50 minutters koersel.
Her kommer problemet saa, for naar en mand skal, saa skal han jo. I dette tilfaelde skal han HER

Forretnings talent

Jeg stoeder mange gange paa ting i Kina som jeg kun kan ryste paa hovedet af. Mange gange tror folk at kilden til evig rigdom, er at aabne en butik. Man behoever faktisk naesten ikke have erfaring, varer, service eller bare skyggen af handelstalent, for pengene kommer faktisk flyvende af sig selv. Jeg har set mange butikker aabne og overleve i 3 maaneder. Havde man bare inden man aabnede, taenkt over hvor meget man skulle saelge hver dag, for at betale huslejen, saa var det nok gaaet lidt bedre.
Saa var det at jeg var hos cykelhandleren. Jeg koebte en cykel og fandt en rigtig fin en. Ikke en helt billig til 80 Kroner, ja det kan man faktisk faa en cykel til, men en lidt bedre model til over 500 Kroner. Den vil jeg jo gerne beholde, saa jeg ville have en laas. Men nu var jeg jo hos en cykelhandler og han solgte altsaa kun cykler. Er det kun mig der taenker at det maaske var meget smart at saelge lidt tilbehoer samtidig? Jeg er nok den eneste i oesten der taenker saadan.
Havde han nu haft en laas, lidt regntoej, lidt olie til kaeden o.s.v. saa var jeg jo ikke den eneste der ville koebe det, men man har meget snaevert sortiment de fleste steder.
Der var ogsaa en der fortlate mig om noget som virkelig var en god forretning. Jeg proevede at regne lidt efter. Havde man kunder i 10 timer om dagen, saa var der lige til at betale huslejen. Mange steder er butikslokaler slet ikke saa billige som man skulle tro. Man kan soege lidt paa fast ejendom i Shanghai centrum og saa ellers vaere glad for sit kreditforenings laan.

Fri som fuglen

Flere steder i Thailand harjeg nu oplevet folk med fugle i bur. Det er en fugl der ligner en graaspurv, men flyver som en svale. Ved stranden ser man dem suse imellem strandstole og parasoller og de er ikke bange.
Gruden til at de er i bur, er at man kan koebe fuglen fri. Ogsaa i templerne saelger de en fugls frihed som noget godt. For mig svarer det til at jeg tog en hundehvalp paa 10 uger, altsaa saadan en lille pelskugle med alt for store poter og lidt kluntet, med andre ord, 100% nuttet. Saa tog jeg en bambus pind og ville banke hunden, men hvis du betalte mig 100 Kr, saa ville jeg lade vaere. Ca. lige saa sympatisk synes jeg det er at fange fuglene og faa andre til at betale for deres frihed.

Gadehandlere

Folk har tit fortalt mig at jeg har et roligt gemyt og er meget taalmodig. Det er sikkert derfor jeg ikke har vaeret i faengsel for at banke en kinesisk gadehandler. Lysten har vaeret der op til flere gange.
Jeg har faaet et helt nyt syn paa den slags mennesker, da jeg har opholdt mig meget i Thailand de sidste 7 maaneder. Her er det helt anderledes. Ved stranden kommer der en masse mennesker der saelger alt lige fra friske rejer, til 20 Cm store Zippo lightere og kopi rolex. I Thailand kommer de hen og praesenterer varerne, man ryster paa hovedet eller siger paent nej tak og saa sker det utrolige: De gaar videre til den naeste.
I Kina bliver de ved, selv om man har vaeret hoeflig de foerste 5 gange man har sagt nej, man har snerret lidt mere de naeste 5 gange og til sidst beder dem om at gaa ned til det varme sted, saa kan de stadig loebe efter en og rykke en i armen. Hvis man som uerfaren turistkommer til Shanghai og laver de fatale fejl at faa oejenkontakt med dem og endda spoerge om prisen, selv om man ikke vil koebe noget, saa kan de foelge efter en det meste af gaagaden og den er faktisk lang.
Problemet er saadan set ikke at man faar tilbudt et Rolex ur eller et par Addidas sko, der starter ved priser over en rigtig vare og ikke en kopi; problemet er naar man faar det tilbudt for 15. gang inden for 20 minutter.

Det har vi ikke

Det foerste ord man laerer i Kina er XieXie, det betyder tak. Det naeste ord er MeiYou, det betyder, det har vi ikke. Det er ikke fordi butikkerne ikke har det, men det er bare lettere at fortaelle folk det, frem for at begynde at lede efter noget.
Jeg var paa jagt med en dansker der skulle have noget medicin. Foerst rundt i Shanghai til forskellige hospitaler, men de var ret smaa.
Vi kommer ind et sted og ser apoteket. Inden vi naar derhen, kommer der en vagt og vil hjaelpe os. Jeg peger paa apoteket, men han vil have os med uden for. Vi foelger efter ham og tror at vi maaske skal skrives op eller snakke med en laege foerst. Uden for bliver vi anvist toilettet. Jeg siger saa til ham paa kinesisk, at vi skal koebe medicin. Aah, saa skal vi ind til apoteket. Det havde jeg faktisk gaettet.
Der havde de heller ikke medicinen, men de henviste os til et stort hospital 5Km vaek.
Vi ankommer til det meget store hospital med et kaempe apotek foran, her maa vi da kunne faa medicinen. Min ven gaar ind og viser pakningen og pigen siger med stor overbevisning, at det har de ikke. Min ven har boet i oesten i lang tid, saa han giver ikke bare op. Han spoerger pigen om hun rent faktisk ved hvilken slags mdicin det er? Det ved hun ikke. Saa spoerger han om hvordan hun saa kan vide at de ikke har det. Det kan hun jo ikke lige svare paa og efter lidt diskution, faar hun hentet en anden medarbejder der ved lidt mere. De har masser af medicin. ogsaa det rigtigt som vi skulle bruge.
Jeg laerer aldrig at forstaa det med at taebe ansigt, hvor vigtigt det er for dem. Man maa aldrig udvise uvidenhed, derfor siger man altid at det har man ikke, det er umuligt, det kan vi ikke o.s.v. Taenk hvis man skulle sige sandheden, nemlig "det ved jeg faktisk ikke, jeg proever lige st spoerge en anden". Det vil aldrig ske.

Tilbage igen

Jeg har ikke skrevet i lang tid, men der er også sket mange ting.
Jeg er flyttet 3 gange inden for de sidste 6 måneder og er nu endt i Shanghai, jeg håber at jeg kan blive her i lidt længere tid.
Jeg er rigtig glad for mit nye arbejde, det har været meget blandet. Jeg har holdt en hel del ferie, men også arbejdet i Australien, Malaysia, Thailand, Tyskland og Singapore.
Jeg er nu heldigvis nået så langt at jeg kan snakke med min ex-kone, også uden at hun vil slå nogen ihjel. (Det ville hun i starten og gjorde et godt forsøg endda)

Jeg starte med et stort projekt i Kina, helt inde i Chengdu. Der skal jeg være i de næste 6 måneder og det skal nok blive spændende.

Ellers har jeg været rigtig meget i Thailand og det har været en fantastisk oplevelse. Thailand er lidt lige som Kina, bare bedre. Tingene er billige, men der er mere rent, folk er mere høflige og trafikken er ikke så aggressiv. En bestemt pige i Thailand gør det også mere attraktivt, men mere om det senere.

Jeg er lige kommet tilbage til Shanghai i dag, efter 3 dejlige dage med min soen. Vi har leget og spillet og rullet på græsset og vi har begge været meget glade for vores tid sammen. Der skal egentlig ikke så meget til.