fredag den 22. januar 2010

tv-avisen

Nyhederne er altid en god kilde til underholdning. I går så jeg flere sjove indslag i de lokale nyheder. Først var der en mand der havde kørt en scooter ned. Manden og damen på scooteren var kommet lettere til skade, så han havde taget dem på hospitalet. Manden havde brækket fingeren, så han var gået med til at betale 3000 til ham. Godt nok havde han ikke set at han kørte scooteren ned, men da han ville bakke, lød der et brag.
Uheldet ville så at den samme mand, bliver ramt af den samme scooter ugen efter. Fingeren er igen brækket og det er naturligvis lige sket.
Manden på scooteren har så åbenbart brækket fingeren på en eller anden måde og har så brugt den til at kaste sig ind i biler nede i midtbyen. Jeg er før blevet advaret om at der var et par piger på cykel der lavede det samme nummer. Politiet bliver også mistænksomme, når den samme person, bliver kørt ned 5 gange om ugen.
Det er altså også en måde at tjene penge på i Kina.

Så var der et indslag om at staten ville forære alle handlende en gratis vægt. På grønt markeder og lign. steder, hvor ting sælges efter vægt, der bliver konsekvent snydt og svindlet. Vi har ofte set i tv, hvordan politiet har lavet kontrol af vægtene og de vejer ofte en hel del for meget. Sjovt nok aldrig for lidt.
Nu havde de så lavet en vægt som man ikke kunne pille ved, de viste en chip som styrede vægten. Det grinede jeg så lidt af, for er der noget de kan i Kina, så er det at kopiere. Hvis alle nu havde samme slags vægt, så ville det være nemt at lave en magen til og endnu lettere at sælge den til samtlige handlende på grønttorvet.

lørdag den 16. januar 2010

Hvad må man spise?

Min søn har været syg, så vi har været på hospitalet. Det er normalt i Kina, der er ikke praktiserende læger som vi kender det, men de er så på hospitalet. Ellers er det nøjagtigt som at være hos lægen i Danmark, bare billigere, selv om vi betaler for det. ;-)
Hver gang man er hos lægen, så er der altid noget man ikke må spise, alt efter hvad man fejler. Jeg ved ikke helt om det er noget man siger for at sætte trumf på, eller om det handler om gammel overtro. En sikker vinder er altid fisk, men alt efter hvad vi har fejlet, er vi også blevet forbudt en masse andre ting, f.ex. ærter.
Noget man kan blive MEGET syg af i Kina, det er at drikke noget koldt. Alle kender den medicinske betegnelse "Kold mave" og det skal man undgå. Om sommeren i 42 graders varme i skyggen, der skal der helst være is på glasset af min fadøl, endnu mere hvis jeg drikker sodavand. En Cola fra disken, er på den årstid langt fra hvad vi kalde kælderkold og alt med brus vokser i min mund, når det er over 25 grader. Men kineserne fortæller mig hver sommer, at man bliver meget syg af at drikke kolde ting, så alt skal naturligvis varmes op.
På kinesiske restauranter skal man være opmærksom på dette. Det er ikke sikkert at de har store køleskabe og de har sikkert kasserne med øl stående i køkkenet. Forestil dig en dejlig sommerdag med over 40 grader, et travlt køkken med samtlige komfurer i fuld sving og nu står din øl ved siden af det store gasblus.
Nå, i dag var vi på det største privathospital i byen og der får man faktisk en ok behandling. Min søn har fået det meget bedre og det er jo det vigtigste.

onsdag den 6. januar 2010

Aftaler

Jeg har det svært med aftaler i Kina, for de er svære at lave og bliver sjældent overholdt.
I mit gamle firma kunne de indkalde til møde kl. 10 og de første (ud over mig) der ankom i mødelokalet, var der kl 10.30.
Mange gange sker ting mere spontant, lidt mere end jeg bryder mig om. Da vi var i Danmark var min kone meget overrasket over at jeg ringede til min mor for at aftale hvilken dag vi kom på besøg. Når det var min mor, burde vi jo være velkomne altid. Jeg forklarede så min kone at det var vi nok også, men der var 1 times kørsel og jeg ville være træt af at hun ikke var hjemme, desuden ville min mor sikkert godt have mulighed for at forberede lidt mad.
Flere gange har min kone faktisk kunne se det fornuftige i at planlægge bare en smule frem i tiden, men som hun siger, så plejer kineserne bare at gøre det der nu falder dem ind.
Forleden ringede en gammel kollega og ville invitere mig ud at spise. Klokken var 19.30 og jeg var alene hjemme med min søn, som snart skulle i seng. Jeg er sikker på at han har vidst at de ville ud det meste af dagen, men alligevel ringer han bare når de er på vej til restauranten.

God reklame eller.....?


Jeg har tit set skiltet hos medicin pusheren og hver gang undret mig. Skulle man være i tvivl, så er Cialis noget i stil med Viagra.
De reklamerer med at én pille virker i 2 dage, men er det nu en god ting? Altså skulle jeg få brug for den slags, så ville jeg omgå de piller med stor forsigtighed, hvis jeg skulle på arbejde dagen efter. Jeg tror en del af pigerne på kontoret ville være bange for mig efterfølgende, måske også en del af mændene. Jeg tror jeg springer over den slags, jeg har også min tvivl om ægtheden på de ting der sælges rundt om i Kina.

fredag den 1. januar 2010

forretnings genierne

Her i haven hvor vi bor, er der lige åbnet en skønheds salon. Man kan få ansigtsbehandling og lign. og det var jo nemt og i nærheden. Min kone ville prøve det, så slap hun for at tage ind til byen.
Det var dog ikke så lige til som hun havde troet. Hun havde aftalt at komme efter aftensmaden, så meget var klart. Da hun kom forklarede pigen i butikken, at hun helst ikke ville lave en enkelt behandling, men helst så at hun købte et kort for et helt år. Min kone ville nu gerne prøve en gang eller 2 først, inden hun købte årskort. Pigen forklarede at hun faktisk var lidt doven og derfor faktisk ikke gad lave en behandling, hvis det nu kun blev til den ene gang. Der var desuden ikke tændt for varmen, selv om de havde en aftale, så der var bidende koldt. Det endte med at min kone kom hjem uden at have fået en ansigts behandling.
De havde dog snakket lidt og pigen brokkede sig over at hendes mand ikke ville have at hun arbejdede. Sidst havde hun åbnet en forretning for fodmassage, det havde hun tabt 200.000 på. Så åbnede hun skønheds salonen sammen med en anden, men de var blevet uvenner og hun havde tabt 150.000. Nu var hun så i gang for sig selv og jeg forstår faktisk godt hendes mand. Han havde sagt at det var billigere hvis hun bare brugte penge i byen, for så kunne hun vel alligevel ikke nå at bruge 200.000 på et år.
Jeg har oplevet mange der tror at en eller anden form for butik en genvejen til rigdom, man behøver faktisk slet ikke arbejde for det. Sådan går det faktisk sjældent.

Der er en del der vil kopiere vores butik, dog med svigtende held. En af vores gamle ansatte har åbnet sin egen butik, ikke langt fra vores. Hun har ikke den store succes med det og jeg tror jeg kender mindst én væsentlig grund. Når der ikke er kunder i butikken i længere tid, så lukker hun og tager hjem. Så kommer hun måske tilbage 2-3 timer senere. Er der stadig ikke kunder, så lukker hun igen o.s.v. Mit gæt er, at kunder der har været forbi 2-3 gange, mens butikken er lukket, nok ikke kommer igen 4. og 5. gang. Butikken ligger lidt afsides.
Andre har fået sammen idé, faktisk ligger der nu 6 tøjbutikker i samme lille gade. Fra én af butikkerne var de endda på besøg i vores butik for at tage billeder. Nu har de flere ting i indretningen som vi har i vores, jeg kan kun grine lidt af det. Det handler jo ikke om at have det rigtige billede på væggen, eller pyntet med de rigtige figurer eller farver, når man ikke behandler kunderne ordentligt og sælger tingene for dyrt.
Så svært synes jeg ikke det er, men det er en større videnskab for de fleste her. De bliver sure hvis der kommer kunder der bare kigger og ikke køber noget. Det eneste man så er sikker på, er at de aldrig kommer igen.