Selvstændig

Der er sket rigtig meget på den sidste uge. Pludselig havde min kone fundet en butik der ville lukke og 3 timer efter havde vi overtaget den. Nu har vi en tøjbutik og et lager på 40.000 stykker tøj. De første par dage gik mest med at rydde lidt op i tøjet og få bare en smule overblik over hvad der var. Nu er handelen til gengæld rigtig kommet i gang, rygter går meget hurtigt her i byen. Kineserne flår nærmest tøjet ned af hylderne, vi sælger mellem 2-300 stykker tøj hver dag. Til gengæld er det hårdt at være butiksejer. Vi åbner omkring kl 8 og lukker først kl 21. Det er dog kun i starten, vi skal flytte til nye lokaler i næste måned. Vi har kun butikken indtil månedens udgang, så vi skal have fundet et egnet sted.
Man oplever også lidt af hvert i butikken. Jeg var lidt spændt på hvordan de ville se på mig, en udlænding der har en butik. Langt de fleste har nu taget det meget pænt, dog overhørte min kone en samtale uden for butikken. 2 damer snakkede om at det var så billigt, men en 3. ville ikke derind, for hun var overbevist om at det var meget dyrt når det var en udlænding der stod der.
Man bliver også hurtigt træt af gamle damer. Den slags der i Danmark har blåt hår og nederdele syet af køkkengardiner, kan godt være en prøvelse. De vil tinge om prisen i flere timer og er ved at drive en til vanvid. En dame fortalte at den gamle ejer altid solgte nogen bukser til 3 kroner for 5 par. Selv i Kina er det en meget urealistisk pris og hvem har desuden brug for 5 ens par bukser.