lørdag den 23. juni 2007

kunder

Der er garanti for oplevelser når man har en butik i Kina, nogen gange nok lidt anderledes end i DK.
En dame kom ind i butikken og ville have pengene tilbage for en bluse hun havde købt. Vi giver ikke penge tilbage, men sagde at hun kunne bytte den til en anden. Vi spurgte om der var noget galt med den, men hun kunne bare ikke lide den.
Da vi fik blusen ud af posen, så så vi at der manglede et ærme og der var klippet et stort hul. Hun forklarede at hun ikke syntes den var så pæn og derfor ville lave den lidt om. Da hun havde klippet det ene ærme af, så havde hun opgivet projektet. Nu mente hun så at hun kunne bytte den her pudseklud som hun selv havde klippet i stykker. Jeg er sikker på at også Kina har en hjemmeside i stil med haderkunder.dk.

Til gengæld er kineserne nemme at sælge til. Vi havde en bluse som bestemt ikke solgte ret godt, ingen ville købe den, selv om den var billig. Så lavede min kone en større iscenesættelse og skuespillet kunne begynde.
Min svoger gik hen til en ældre dame og foreslog blusen. Hun vidste ikke lige om det var noget for hende, men min svoger sagde at den kostede 20. Så kom min kone farende og sagde at 20 var alt for billigt, det måtte han ikke sælge den til. Det kunne damen lidt at høre, nu var hun pludselig interesseret og ville købe blusen for 20. Flere andre havde hørt det og nu ville de også have en, for de havde jo hørt ham sige at den kostede 20. 5 stk fik vi solgt på ingen tid, før da vi tog 15 for blusen, var der ingen der ville have den. Det grinede vi en del af i går.

Ingen kommentarer: