mandag den 4. juni 2007

Lys i mørket

Jeg vågnede tidligt i går, for en gangs skyld ikke p.g.a. min søn, men simpelthen af varme. Strømmen gik kl 05.30 og kl 06.00 var jeg ved at have varmen. Super på en søndag. Nu var der så ikke så meget man kunne lave, man er alligevel lidt afhængig af strøm. Ingen bad, vandet var koldt, ingen tv, computer. Min nabo skulle komme til aftensmad og jeg havde planlagt den helt store bagedag og forskellige retter i ovnen, det blev hurtigt lavet om til frikadeller.
Heldigvis har vi gaskomfur, så jeg kunne lave varmt vand til kaffe. Strømmen skulle komme kl 17.00 sagde de i administrationen, da vi spurgte til det kl 18, så sagde de at senest kl 19 ville vi have strøm igen.
Der bliver faktisk mørkt allerede ved 18.30 tiden, så jeg blev reddet af at IKEA på et tidspunkt havde tilbud på en økonomipakke med fyrfadslys. Det var en rigtig hyggelig middag, selv om vi ikke kunne se så meget af hvad vi spiste, omkring kl 21 fik vi strøm igen.

Ingen kommentarer: