Måske havde de fat i noget dengang, Shu-Bi-Dua altså. Vi har i Kina haft den hårdeste vinter i 40 år og nu har vi haft noget nær den ringeste Juni måned nogensinde. Det har stort set regnet siden begyndelsen af måneden og det gør det stadig. I Suzhou har vi ikke problemer med vandet, det løber alligevel bare ned i søerne eller kanalerne. Lidt er vandstanden da steget, men måske 20 Cm. Det er ikke koldt, vi har omkring de 30 grader, men næsten hver dag styrter det ned uden pauser. De andre år har det max regnet 1-2 dage, så klarede det op og det blev solskin og varmt.
Samtidig har Danmark haft en Maj måned med flest solskinsdage, siden man begyndte at registrere det. Det kan være at det bliver det varme nord, folk besøger om et par år.
søndag den 22. juni 2008
Benzin i overskud
Før skrev jeg om panikagtige scener ved tankstationen, det er nu helt ovre. Det varede kun et par dage, folk var vist i panik over et rygte om mangel. Nu har de så endelig frigivet prisen på benzin, den var faktisk kunstig lav. Før gav vi omkring 3,46 Kroner for en liter 95, det er nu steget til 4,20 Kroner. Noget af en stigning, så nu er der bestemt ikke kø ved tanken længere.
Man kan jo så tænke over, om det nu er de høje oliepriser, eller afgift, der gør at benzin koster så meget i Danmark.
Kineserne har et ord for folk der har en bil, men ikke råd til at køre i den. Nu synes jeg i forvejen at det er urimeligt billigt, både årlig afgift, forsikring og specielt prisen på bilen, er endda noget lavere end i Danmark.
Man kan jo så tænke over, om det nu er de høje oliepriser, eller afgift, der gør at benzin koster så meget i Danmark.
Kineserne har et ord for folk der har en bil, men ikke råd til at køre i den. Nu synes jeg i forvejen at det er urimeligt billigt, både årlig afgift, forsikring og specielt prisen på bilen, er endda noget lavere end i Danmark.
søndag den 15. juni 2008
Konkurrent til Maersk
Jeg tror snart vi har haft flere ansatte end Maersk. Ikke på en gang måske, men så sammenlagt. Vi har igen skiftet rengørings hjælp, eller det vil sige, vi skal have en ny igen. Jeg har ikke længere tal på hvor mange vi har haft.
Den forrige holdt i en måned. Hun var utilfreds med at min søn rodede, når hun havde ryddet lidt op, så tog han legetøj frem. Det gør børn på 22 måneder vist generelt, jeg tror ikke min søn er anderledes på det punkt, faktisk synes jeg han er overraskende nem at have med at gøre.
Et andet problem var min kaffekop. Kaffen gjorde koppen sort og så var den svær at gøre ren. Hun ville nok hellere have at jeg drak te. Flydende skurepulver er standard i hjemmet, men en kinesisk rengøringskone ved ikke pr automatik noget som helst om rengøring. Hver gang vi har fået en ny, har jeg haft et større arbejde med at gennem gå vaskemaskinen. Altså i Kina ved enhver jo at skal tøj være rent, så bruger man vand fra åen, lægger tøjet på en sten og slår på det med en pind. Sådan har man altid gjort og så kommer jeg og vil lære dem noget der hedder 60 graders med forvask? Ikke på vilkår.
Nå, men en måned, så havde hun fået nok og vi fik en ny. Hun holdt i 1 dag. Det med at vaske gulvet var godt nok hårdt, så det gad hun ikke. Vi hørte ikke noget dagen efter, hun havde da sagt at hun ville komme næste dag. Ikke noget med at ringe eller give bureauet besked om at hun ikke ville arbejde mere, hun blev bare væk. Vi fandt jo så ud af det efterhånden som dagene gik.
Nu er der en ledig stilling som rengørings hjælp, vi er ikke kræsne, bare en der kommer en gang imellem og ikke er helt bange for vand og sæbe.
Den forrige holdt i en måned. Hun var utilfreds med at min søn rodede, når hun havde ryddet lidt op, så tog han legetøj frem. Det gør børn på 22 måneder vist generelt, jeg tror ikke min søn er anderledes på det punkt, faktisk synes jeg han er overraskende nem at have med at gøre.
Et andet problem var min kaffekop. Kaffen gjorde koppen sort og så var den svær at gøre ren. Hun ville nok hellere have at jeg drak te. Flydende skurepulver er standard i hjemmet, men en kinesisk rengøringskone ved ikke pr automatik noget som helst om rengøring. Hver gang vi har fået en ny, har jeg haft et større arbejde med at gennem gå vaskemaskinen. Altså i Kina ved enhver jo at skal tøj være rent, så bruger man vand fra åen, lægger tøjet på en sten og slår på det med en pind. Sådan har man altid gjort og så kommer jeg og vil lære dem noget der hedder 60 graders med forvask? Ikke på vilkår.
Nå, men en måned, så havde hun fået nok og vi fik en ny. Hun holdt i 1 dag. Det med at vaske gulvet var godt nok hårdt, så det gad hun ikke. Vi hørte ikke noget dagen efter, hun havde da sagt at hun ville komme næste dag. Ikke noget med at ringe eller give bureauet besked om at hun ikke ville arbejde mere, hun blev bare væk. Vi fandt jo så ud af det efterhånden som dagene gik.
Nu er der en ledig stilling som rengørings hjælp, vi er ikke kræsne, bare en der kommer en gang imellem og ikke er helt bange for vand og sæbe.
Reklame
Jeg skal jo også huske at reklamere lidt for mig selv. Nu har jeg jo fulgt lidt med i benzinpriserne i Danmark, så det gør nok ondt når jeg fortæller at jeg giver omkring 3,6 Kroner for en liter 95 blyfri. Men der er hjælp at hente, for man kører jo lige så godt på strøm. Jeg har godt nok brugt en del benzin for at finde frem til noget fornuftigt, mange fabrikker er besøgt og endnu flere er valgt fra, alene ved kontakt på mail. Men det er trods alt lykkedes at finde et par fornuftige leverandører, så jeg nu kan tilbyde el-scootere og el-cykler i Danmark.
www.theebikecompany.dk er stedet hvor du kan få en smart lille sag og også en lidt vildere scooter der er økonomisk i brug. Mange modeller at vælge imellem, så køb for pokker :-)
www.theebikecompany.dk er stedet hvor du kan få en smart lille sag og også en lidt vildere scooter der er økonomisk i brug. Mange modeller at vælge imellem, så køb for pokker :-)
Supermarkedet
Kina må være garant for oplevelser, for det meste er de positive. Det er de dog sjældent i supermarkedet, denne gang ingen undtagelse. Min kone havde samlet appelsiner og skulle hen og have dem vejet. Der stor 2 andre i kø, så hun stillede sig bagerst. Det duer jo ikke, for så er der pludselig 3 og kommer der en til, så kan de jo ikke vente. Uden et ord skubbede en kvinde sig ind foran min kone med 2 poser frugt. Min kone spurgte om hun ikke kunne vente, det kunne hun ikke, for hun havde jo kun 2 poser, så det måtte være hende der kom først.
Efter udveksling af ord som "brænd i helvede" "K*** din mor" endte det med at kvinde ville ringe til sin mand, så han kunne komme og tæve min kone. De var dog ikke kommet til det stadie hvor de kradsede hinanden.
Der var jeg ikke i nærheden, så hun havde ikke set mig og mine 193 Cm. Det kunne nu alligevel være sjovt hvis hendes mand på 150 Cm var kommet.
Selv om der var kø, så insisterede den kvinde på at hun ville foran og det er desværre meget normalt, både i supermarkedet og i trafikken.
Senere på dagen skulle jeg parkere bilen. Der er parkeringsvagter der opkræver penge, man betaler et fast beløb, så kan man holde så længe man vil. Ham her var en af de rigtige bondeknolde, så han skulle naturligvis snyde den dumme udlænding. Han ville have dobbelt pris, fordi han ikke troede jeg kunne et ord kinesisk. Vi skulle holde der i 10 min, så jeg var egentlig ikke i humør til at betale ekstra til ham. Jeg er nok det mest fredelige menneske, men en gang imellem, så kunne jeg nu godt have lyst til at vappe en kineser sådan en, så han lander engang i næste uge.
Lidt solskin og en kold fadøl på teressen, så var alt godt igen og humøret er højt. Jeg glæder mig dog alligevel en smule til min sommerferie i Danmark. Tænk at kunne køre bil uden at der konstant er 10 biler der dytter, det er ren afslapning. Så gør det ikke noget at det er lidt koldt eller regner lidt.
Efter udveksling af ord som "brænd i helvede" "K*** din mor" endte det med at kvinde ville ringe til sin mand, så han kunne komme og tæve min kone. De var dog ikke kommet til det stadie hvor de kradsede hinanden.
Der var jeg ikke i nærheden, så hun havde ikke set mig og mine 193 Cm. Det kunne nu alligevel være sjovt hvis hendes mand på 150 Cm var kommet.
Selv om der var kø, så insisterede den kvinde på at hun ville foran og det er desværre meget normalt, både i supermarkedet og i trafikken.
Senere på dagen skulle jeg parkere bilen. Der er parkeringsvagter der opkræver penge, man betaler et fast beløb, så kan man holde så længe man vil. Ham her var en af de rigtige bondeknolde, så han skulle naturligvis snyde den dumme udlænding. Han ville have dobbelt pris, fordi han ikke troede jeg kunne et ord kinesisk. Vi skulle holde der i 10 min, så jeg var egentlig ikke i humør til at betale ekstra til ham. Jeg er nok det mest fredelige menneske, men en gang imellem, så kunne jeg nu godt have lyst til at vappe en kineser sådan en, så han lander engang i næste uge.
Lidt solskin og en kold fadøl på teressen, så var alt godt igen og humøret er højt. Jeg glæder mig dog alligevel en smule til min sommerferie i Danmark. Tænk at kunne køre bil uden at der konstant er 10 biler der dytter, det er ren afslapning. Så gør det ikke noget at det er lidt koldt eller regner lidt.
søndag den 1. juni 2008
1 liter 95 blyfri...
.....ja så gerne, vent lige i 3 timer.
Sådan var situationen i sidste uge, men nu er vi tilbage til normale tilstande. Jeg stod op kl 04.30 for at tanke bilen, for midt på dagen ville jeg være omkring nummer 200 i køen og det er ikke sjovt i Kina. Kø er jo så meget sagt, der var 3 standere og der er vel plads til 3 biler ved siden af hinanden i indkørslen, men udenfor var der nu alligevel 12-15 rækker med biler. Så kører man med 3 cm afstand og den der er modigst eller har den ældste skrammede bil, kommer først. Min bil er ny, så det ville ikke have gode udsigter for mig.
Det tog faktisk "kun" 1 time der ret så meget først på dagen. Jeg undrer mig, for der var jo rent faktisk benzin til alle, men et eller andet havde sat gang i en panik, så ALLE pludselig skulle have benzin. Jeg har hørt flere forskellige versioner, visse mere troværdige end andre. Den værste kommer først.
I sidste uge var dagen hvor den olympiske ind skulle løbes igennem Suzhou. ½ delen af alle veje var afspærret og jeg gætter på at der var mindst dobbelt så mange mennesker som sædvanligt, jeg var der af samme grund ikke. Men på grund af brandfaren, så skulle alle tankstationer tømmes for benzin, derfor var der ikke benzin at få. Nu er den olympiske ild jo ikke en flammekaster, faktisk nok nærmere en stor lighter. Når man tænker på at kineserne ryger overalt og samtidig bruger enhver lejlighed til at fyre så meget fyrværkeri af som muligt, så er det svært at få øje på brandfaren ved en enkelt lille fakkel. Men kineserne fortalte det med stor alvor. Så kan man undre sig over hvorfor der så rent faktisk VAR benzin i standerne, for selv om min lokale tank var belejret af 2-300 biler, så var der stadig noget tilbage til mig kl 04.30.
En anden forklaring er at alt benzin bliver sendt til jordskælvs områderne. Nu er alle vejene væk, så skulle de noget var det nærmere at rydde dem. Jeg gætter på at de fleste gravemaskiner kører på diesel. Selv om det er en stor katastrofe, så er det jo en dråbe i det kinesiske forbrugs hav. Forresten er der indsamlet over 6 Mia US$ på nuværende tidspunkt. Den forklaring virker dog en smule mere sandsynlig end den første.
Så er der den rigtige forklaring. Benzinen er ikke steget i Kina i rigtig lang tid. Det kan godt være at olieprisen er røget i vejret med raket fart, men regeringen holder fast i benzinprisen. Der er ikke noget der hedder priskrig eller at det er billigere hos Metax, uanset hvilket selskab du tanker hos, så koster det 3,51 Kroner efter dagens kurs. Giver du mere i Danmark? ;-)
Men benzinselskaberne er utilfredse med at prisen er frosset, for de tjener ikke ret meget længere. Derfor ville de åbenbart rationere benzinen for at demonstrere deres utilfredshed. Samtidig bruger regeringen jo også penge på at holde prisen nede, for jeg tror ikke der er mange steder i verden hvor man køber benzin til 3,5 krone pr. liter i dag. De er bange for at alle varer vil stige, hvis prisen får lov til at komme op og på nuværende tidspunkt behøver inflationen ikke at stige yderligere for den alm. kineser. Det virker mærkeligt, for samtidig gør de alt for at begrænse antallet af biler. Nu er det stort set umuligt at få et kørekort, for man skal afsætte omkring 3 måneder på fuld tid, for at komme op til prøven. Man kører godt nok kun i 1 time om dagen, men de andre 7 timer skal man se på de andre, det lærer man nemlig meget af, mener de. Nå, nu er der igen fri plads ved tanken, måske fandt fork ud af at der rent faktisk var benzin til alle, eller også har alle biler bare fuld tank i disse dage.
Sådan var situationen i sidste uge, men nu er vi tilbage til normale tilstande. Jeg stod op kl 04.30 for at tanke bilen, for midt på dagen ville jeg være omkring nummer 200 i køen og det er ikke sjovt i Kina. Kø er jo så meget sagt, der var 3 standere og der er vel plads til 3 biler ved siden af hinanden i indkørslen, men udenfor var der nu alligevel 12-15 rækker med biler. Så kører man med 3 cm afstand og den der er modigst eller har den ældste skrammede bil, kommer først. Min bil er ny, så det ville ikke have gode udsigter for mig.
Det tog faktisk "kun" 1 time der ret så meget først på dagen. Jeg undrer mig, for der var jo rent faktisk benzin til alle, men et eller andet havde sat gang i en panik, så ALLE pludselig skulle have benzin. Jeg har hørt flere forskellige versioner, visse mere troværdige end andre. Den værste kommer først.
I sidste uge var dagen hvor den olympiske ind skulle løbes igennem Suzhou. ½ delen af alle veje var afspærret og jeg gætter på at der var mindst dobbelt så mange mennesker som sædvanligt, jeg var der af samme grund ikke. Men på grund af brandfaren, så skulle alle tankstationer tømmes for benzin, derfor var der ikke benzin at få. Nu er den olympiske ild jo ikke en flammekaster, faktisk nok nærmere en stor lighter. Når man tænker på at kineserne ryger overalt og samtidig bruger enhver lejlighed til at fyre så meget fyrværkeri af som muligt, så er det svært at få øje på brandfaren ved en enkelt lille fakkel. Men kineserne fortalte det med stor alvor. Så kan man undre sig over hvorfor der så rent faktisk VAR benzin i standerne, for selv om min lokale tank var belejret af 2-300 biler, så var der stadig noget tilbage til mig kl 04.30.
En anden forklaring er at alt benzin bliver sendt til jordskælvs områderne. Nu er alle vejene væk, så skulle de noget var det nærmere at rydde dem. Jeg gætter på at de fleste gravemaskiner kører på diesel. Selv om det er en stor katastrofe, så er det jo en dråbe i det kinesiske forbrugs hav. Forresten er der indsamlet over 6 Mia US$ på nuværende tidspunkt. Den forklaring virker dog en smule mere sandsynlig end den første.
Så er der den rigtige forklaring. Benzinen er ikke steget i Kina i rigtig lang tid. Det kan godt være at olieprisen er røget i vejret med raket fart, men regeringen holder fast i benzinprisen. Der er ikke noget der hedder priskrig eller at det er billigere hos Metax, uanset hvilket selskab du tanker hos, så koster det 3,51 Kroner efter dagens kurs. Giver du mere i Danmark? ;-)
Men benzinselskaberne er utilfredse med at prisen er frosset, for de tjener ikke ret meget længere. Derfor ville de åbenbart rationere benzinen for at demonstrere deres utilfredshed. Samtidig bruger regeringen jo også penge på at holde prisen nede, for jeg tror ikke der er mange steder i verden hvor man køber benzin til 3,5 krone pr. liter i dag. De er bange for at alle varer vil stige, hvis prisen får lov til at komme op og på nuværende tidspunkt behøver inflationen ikke at stige yderligere for den alm. kineser. Det virker mærkeligt, for samtidig gør de alt for at begrænse antallet af biler. Nu er det stort set umuligt at få et kørekort, for man skal afsætte omkring 3 måneder på fuld tid, for at komme op til prøven. Man kører godt nok kun i 1 time om dagen, men de andre 7 timer skal man se på de andre, det lærer man nemlig meget af, mener de. Nå, nu er der igen fri plads ved tanken, måske fandt fork ud af at der rent faktisk var benzin til alle, eller også har alle biler bare fuld tank i disse dage.
torsdag den 22. maj 2008
Respekt
Jeg læser meget i aviserne, de internationale altså. Men jeg må bøje mig i støvet for kineserne, aldrig har jeg oplevet en sådan offervilje og hjælpsomhed. Jordskælvet har ramt hele Kina, selv om det ikke kunne mærkes alle steder. Nu er det ikke kun helt lokalt, der var steder i Shanghai, Beijing og endda Suzhou, hvor man kunne mærke rystelserne. Afstandsmæssigt er vi nu i Italien, i forhold til Danmark, det er langt væk.
Min kone fortalte at Danmark havde givet 500.000 RMB, det havde jeg svært ved at tro på og svært ved at acceptere. Tallene er anderledes i Kina, så heldigvis går de tit fejl, det VAR 5 Mill. Jeg har lige set i fjernsynet hvordan store firmaer har givet ret betragtelige summer. Vores hårde hvidevare forretning spyttede lige 50 Mill i kassen til de ramte, næste gang vil jeg have mere rabat.
Men hold op der kom beløb på bordet som ville tage pusten fra de fleste. Først startede de mindre virksomheder med små 2-5 mill, men efterhånden kom de lidt større på banen og så hed det 20-50 Mill i donation. Det stoppede ikke der, jeg skriver ikke mere om det, det kan være svært at forstå. Tænk på hvis en virksomhed fremstiller noget 10% af kineserne kan bruge og tjener 2 kr hver gang og sig så goddag til 260Millioner. Tænk så på de virksomheder der eksporterer også.
Det er det STORE samtale emne, selv her 11 dage efter jordskælvet. Der har været mange historier omkring fantastisk heltedåd og rigtig mange har gjort et fantastisk arbejde. Nu læste jeg i avisen at Kina ikke havde brug for hjælp, de har selv resurser til det. De har udkommanderet mere end 130.000 soldater, men vi hører alligevel dagligt om mangel på telte og udstyr. Problemet er at få det frem. Det er jo ikke et lille område der er ramt, det er enorme ødelæggelser og mange steder i svært fremkommelige bjerge. Normalt er der ikke problemer, men når jordskælvet har ødelagt samtlige veje på et bjerg, så hjælper en 4 hjulstrækker ikke meget. Røde kors havde gjort meget ud af at få de RIGTIGE ting frem, de havde nemlig sendt "Instant nudler" Mad er fint, men når man ingen mulighed har for at tilberede det, så hjælper det ikke meget. Lidt varmt vand kan de frembringe de fleste steder, selv om vi så soldater der spiste dem kolde.
Kina står over for en kæmpe opgave, selv om landet er ligesådan. Store mængder børn er nu uden forældre, folk der har mistet deres hus har ikke forsikring, veje skal genopbygges i stor stil, forsyning af mad skal fungere i enorme områder.
Så lige mit eneste sure opstød over denne katastrofe. Dødstallet kommer nok op omkring 50-60.000 mennesker. Det er naturligvis tragisk at så mange mennesker dør på en gang, men er der bedre at det samme antal dør over længere tid? HVERT år dør dobbelt så mange mennesker i trafikken i Kina og med det nuværende bilsalg bliver det ikke færre. Visse ting får tiden i medierne og lige netop det er noget der får folk op af stolen. Se nu Madeline der forsvandt i Portugal. Hun var(er) nuttet og forældrene var gode til at takle medierne. Men lille Rbhvanda eller Wang Ming der bliver bortført giver aldrig så meget som en enkelt linie i aviserne, selv om deres skæbne naturligvis er lige så sørgelig. Det sker bare hver dag rundt om i hele verden. I næste uge er der også mindst 1 der mister livet i det store kryds hvor jeg bor, det er vist ikke unormalt. De efterladte sørger med sikkerhed lige så meget som dem der har mistet familien i jordskælvet, forskellen er bare at i trafikken kan man faktisk gøre noget for at undgå det.
Min kone fortalte at Danmark havde givet 500.000 RMB, det havde jeg svært ved at tro på og svært ved at acceptere. Tallene er anderledes i Kina, så heldigvis går de tit fejl, det VAR 5 Mill. Jeg har lige set i fjernsynet hvordan store firmaer har givet ret betragtelige summer. Vores hårde hvidevare forretning spyttede lige 50 Mill i kassen til de ramte, næste gang vil jeg have mere rabat.
Men hold op der kom beløb på bordet som ville tage pusten fra de fleste. Først startede de mindre virksomheder med små 2-5 mill, men efterhånden kom de lidt større på banen og så hed det 20-50 Mill i donation. Det stoppede ikke der, jeg skriver ikke mere om det, det kan være svært at forstå. Tænk på hvis en virksomhed fremstiller noget 10% af kineserne kan bruge og tjener 2 kr hver gang og sig så goddag til 260Millioner. Tænk så på de virksomheder der eksporterer også.
Det er det STORE samtale emne, selv her 11 dage efter jordskælvet. Der har været mange historier omkring fantastisk heltedåd og rigtig mange har gjort et fantastisk arbejde. Nu læste jeg i avisen at Kina ikke havde brug for hjælp, de har selv resurser til det. De har udkommanderet mere end 130.000 soldater, men vi hører alligevel dagligt om mangel på telte og udstyr. Problemet er at få det frem. Det er jo ikke et lille område der er ramt, det er enorme ødelæggelser og mange steder i svært fremkommelige bjerge. Normalt er der ikke problemer, men når jordskælvet har ødelagt samtlige veje på et bjerg, så hjælper en 4 hjulstrækker ikke meget. Røde kors havde gjort meget ud af at få de RIGTIGE ting frem, de havde nemlig sendt "Instant nudler" Mad er fint, men når man ingen mulighed har for at tilberede det, så hjælper det ikke meget. Lidt varmt vand kan de frembringe de fleste steder, selv om vi så soldater der spiste dem kolde.
Kina står over for en kæmpe opgave, selv om landet er ligesådan. Store mængder børn er nu uden forældre, folk der har mistet deres hus har ikke forsikring, veje skal genopbygges i stor stil, forsyning af mad skal fungere i enorme områder.
Så lige mit eneste sure opstød over denne katastrofe. Dødstallet kommer nok op omkring 50-60.000 mennesker. Det er naturligvis tragisk at så mange mennesker dør på en gang, men er der bedre at det samme antal dør over længere tid? HVERT år dør dobbelt så mange mennesker i trafikken i Kina og med det nuværende bilsalg bliver det ikke færre. Visse ting får tiden i medierne og lige netop det er noget der får folk op af stolen. Se nu Madeline der forsvandt i Portugal. Hun var(er) nuttet og forældrene var gode til at takle medierne. Men lille Rbhvanda eller Wang Ming der bliver bortført giver aldrig så meget som en enkelt linie i aviserne, selv om deres skæbne naturligvis er lige så sørgelig. Det sker bare hver dag rundt om i hele verden. I næste uge er der også mindst 1 der mister livet i det store kryds hvor jeg bor, det er vist ikke unormalt. De efterladte sørger med sikkerhed lige så meget som dem der har mistet familien i jordskælvet, forskellen er bare at i trafikken kan man faktisk gøre noget for at undgå det.
torsdag den 15. maj 2008
jordskælv
Nu er det et par dage siden at jorden rystede, men dog ikke her. Enkelte kunne mærke det i bygningerne, men vi har mest blød mosejord her i byen, så normalt skvulper det vist højst.
Her har regeringen virkelig vist sig fra den gode side. Der er handlet med det samme og en massiv indsats er sat i gang. Der er indsamlinger over alt i landet og over 100.000 soldater er udsendt for at hjælpe. Der er håb for fremtiden, måske Burma kunne lære lidt der.
Nyhederne er også godt med, helt fra starten har der været fuld dækning og intet er fejet ind under gulvtæppet. Nu hører vi faktisk først fra de kinesiske nyheder, når der er sket noget nyt. Normalt plejer jeg at læse om større ting i udenlandske medier først.
Det er svært at begribe katastrofens omfang, de hårdest ramte byer ligger langt væk i bjerge og efter jordskælvet er det endnu sværere at komme frem. I denne hårde tid har folk virkelig stået sammen, taxa chaufførene i området, kører nu gratis for at hjælpe folk med at komme til større byer, eller få forsyninger af mad frem.
Her har regeringen virkelig vist sig fra den gode side. Der er handlet med det samme og en massiv indsats er sat i gang. Der er indsamlinger over alt i landet og over 100.000 soldater er udsendt for at hjælpe. Der er håb for fremtiden, måske Burma kunne lære lidt der.
Nyhederne er også godt med, helt fra starten har der været fuld dækning og intet er fejet ind under gulvtæppet. Nu hører vi faktisk først fra de kinesiske nyheder, når der er sket noget nyt. Normalt plejer jeg at læse om større ting i udenlandske medier først.
Det er svært at begribe katastrofens omfang, de hårdest ramte byer ligger langt væk i bjerge og efter jordskælvet er det endnu sværere at komme frem. I denne hårde tid har folk virkelig stået sammen, taxa chaufførene i området, kører nu gratis for at hjælpe folk med at komme til større byer, eller få forsyninger af mad frem.
Guldkorn
En gang imellem kommer mine kolleger med bemærkninger som virkelig hører til guldkornene. Denne gang tager en samtale med min værkfører klart 1. pladsen. Han siger til mig, at han godt ved at udlændinge finder kineserne lidt dumme, men det er de i virkeligheden slet ikke. Nej, kineserne er helt fantastiske, de kan nemlig lave alt. Så er det hans kommentar kommer og jeg må næsten bide mig i tungen for at holde på grinet.
"Kineserne er fantastiske fordi de kan lave alle mulige ting, de er bare ikke særlig gode til det"
Det er der en del sandhed i, for meget kan de lave, men sans for detaljer og kvalitet, det mangler de godt nok stadig. Faktisk mente han det jo positivt på hans måde, jeg forstod det så på en anden, vi er jo trods alt forskellige. De er nu dejlige mennesker, jeg tror den største forskel ligger i at de er meget kortsigtede i tankegangen. Det er svært at forklare, men penge brugt nu er altid dårligt. Vi tænker på de penge vi kan risikere at miste i morgen, men det bekymrer kineserne sig først om når den tid kommer.
Kvaliteten er affødt af den tankegang, hvis vi køber noget rigtig billigt bras, så har vi sparet penge. Der tænker jeg i stedet på at det med 99% sikkerhed er gået i stykker i morgen. Så er min besparelse jo til at få øje på. Jeg tror kineserne glæder sig over den tid de har haft noget, altså indtil det går i stykker. Selv på mit arbejde hvor man burde tænke lidt over økonomien, hersker samme trend. På et tidspunkt fik vi købt en ny maskine, en kinesisk der opfyldte det vigtigste krav, den var billig. Jeg ville have haft en anden, men de så udelukkende på prisen. Maskinen var problematisk og efter 1 måned med reperationer kom vi til konklutionen, den kunne ganske enkelt ikke bruges. Nu har vi for 150.000 kroner maskine stående i et hjørne og samle støv, efter min mening den dyreste investering firmaet har lavet. Vi har ofret penge, men ikke fået noget som helst for dem. Vi får naturligvis ikke en ny og bedre maskine, nu har vi ofret pengene, så må det være godt.
Men så igen, tænkte de lige som os, så var der ingen grund til at jeg var her i dette smukke dejlige land og jeg ville være en masse oplevelser fattigere.
"Kineserne er fantastiske fordi de kan lave alle mulige ting, de er bare ikke særlig gode til det"
Det er der en del sandhed i, for meget kan de lave, men sans for detaljer og kvalitet, det mangler de godt nok stadig. Faktisk mente han det jo positivt på hans måde, jeg forstod det så på en anden, vi er jo trods alt forskellige. De er nu dejlige mennesker, jeg tror den største forskel ligger i at de er meget kortsigtede i tankegangen. Det er svært at forklare, men penge brugt nu er altid dårligt. Vi tænker på de penge vi kan risikere at miste i morgen, men det bekymrer kineserne sig først om når den tid kommer.
Kvaliteten er affødt af den tankegang, hvis vi køber noget rigtig billigt bras, så har vi sparet penge. Der tænker jeg i stedet på at det med 99% sikkerhed er gået i stykker i morgen. Så er min besparelse jo til at få øje på. Jeg tror kineserne glæder sig over den tid de har haft noget, altså indtil det går i stykker. Selv på mit arbejde hvor man burde tænke lidt over økonomien, hersker samme trend. På et tidspunkt fik vi købt en ny maskine, en kinesisk der opfyldte det vigtigste krav, den var billig. Jeg ville have haft en anden, men de så udelukkende på prisen. Maskinen var problematisk og efter 1 måned med reperationer kom vi til konklutionen, den kunne ganske enkelt ikke bruges. Nu har vi for 150.000 kroner maskine stående i et hjørne og samle støv, efter min mening den dyreste investering firmaet har lavet. Vi har ofret penge, men ikke fået noget som helst for dem. Vi får naturligvis ikke en ny og bedre maskine, nu har vi ofret pengene, så må det være godt.
Men så igen, tænkte de lige som os, så var der ingen grund til at jeg var her i dette smukke dejlige land og jeg ville være en masse oplevelser fattigere.
søndag den 11. maj 2008
kø kø og mere kø
Det er ikke kun i trafikken at kineserne opfører sig totalt tåbeligt, i enhver situation hvor man skal vente, der går det galt. I trafikken er det helt normalt at presse og snyde sig foran så mange som muligt, det gør ikke noget at du tvinger andre væk fra vejen eller til en katastrofe opbremsning, bare du kommer først. Sådan er det også af og til når man står i kø.
I dag ventede vi i supermarkedet, vi havde nok stået i køen i et par minutter, så der var kommet et par stykker mere bagved os. Da ham foran os træder et skridt fremad, bliver der jo lige et hul og det bliver udnyttet. Pludselig var der en der fik kastet sin indkøbsvogn ind foran os, inden vi nåede at følge med. En gang imellem får man bare nok af dem og de sidste par dage har der været ekstra meget trafik, så jeg havde sparet lidt sammen. Jeg tog fat i indkøbsvognen og trak den tilbage i køen og ind bag de andre. Damen så meget forbavset ud og sprang for livet for ikke at blive kørt ned af hendes egen vogn, der nu blev styret af mig. Jeg forklarede hende at hun kunne vente til det var hendes tur.
Hun mente naturligvis at når hun nu var kommet ind foran os andre, så var hun nu først. Det var hun nu ikke. Hun sagde at hun ikke forstod hvad jeg sagde, så sagde min kone meget højt, at jeg sagde at hun burde være gammel nok til at vide at man ventede pænt på andre. De andre i køen grinede lidt af damen og min kone klappede mig på skulderen.
Det er ikke første gang at folk bare maser sig ind foran når man står i kø ved kassen, men normalt siger jeg bare noget surt til dem og de lader som om de ikke forstår hvorfor.
Senere på dagen var jeg i et stort varehus og ville op med elevatoren. Det er en disciplin som jeg elsker, for det er morsomt at observere. Ved en elevator kan man lige så godt bare træde et skridt til side og så more sig lidt over det der sker når døren går op. Når døren åbner sig, så forsøger så mange mennesker som muligt, at komme ind ad døren på samme tid. Stor er deres forbavselse, for der er lige så mange mennesker inde i elevatoren der forsøger at komme ud. Det får de ikke lov til, for alle vil ind først. Så kommer det til en skubben og masen og alle er bange for ikke at komme med, selv om der er rigeligt plads til alle. Sjovere blev det da vi så kom ind, for dem der naturligvis skulle først ind i elevatoren, de skulle også ud først. Da den stoppede på 2. sal, så kunne jeg godt se panikken hos en dame der stod aller bagerst, for vi andre skulle op på 5. Det har jeg lært at grine af, for ved elevatoren er det virkelig alle der opfører sig på den måde.
I dag ventede vi i supermarkedet, vi havde nok stået i køen i et par minutter, så der var kommet et par stykker mere bagved os. Da ham foran os træder et skridt fremad, bliver der jo lige et hul og det bliver udnyttet. Pludselig var der en der fik kastet sin indkøbsvogn ind foran os, inden vi nåede at følge med. En gang imellem får man bare nok af dem og de sidste par dage har der været ekstra meget trafik, så jeg havde sparet lidt sammen. Jeg tog fat i indkøbsvognen og trak den tilbage i køen og ind bag de andre. Damen så meget forbavset ud og sprang for livet for ikke at blive kørt ned af hendes egen vogn, der nu blev styret af mig. Jeg forklarede hende at hun kunne vente til det var hendes tur.
Hun mente naturligvis at når hun nu var kommet ind foran os andre, så var hun nu først. Det var hun nu ikke. Hun sagde at hun ikke forstod hvad jeg sagde, så sagde min kone meget højt, at jeg sagde at hun burde være gammel nok til at vide at man ventede pænt på andre. De andre i køen grinede lidt af damen og min kone klappede mig på skulderen.
Det er ikke første gang at folk bare maser sig ind foran når man står i kø ved kassen, men normalt siger jeg bare noget surt til dem og de lader som om de ikke forstår hvorfor.
Senere på dagen var jeg i et stort varehus og ville op med elevatoren. Det er en disciplin som jeg elsker, for det er morsomt at observere. Ved en elevator kan man lige så godt bare træde et skridt til side og så more sig lidt over det der sker når døren går op. Når døren åbner sig, så forsøger så mange mennesker som muligt, at komme ind ad døren på samme tid. Stor er deres forbavselse, for der er lige så mange mennesker inde i elevatoren der forsøger at komme ud. Det får de ikke lov til, for alle vil ind først. Så kommer det til en skubben og masen og alle er bange for ikke at komme med, selv om der er rigeligt plads til alle. Sjovere blev det da vi så kom ind, for dem der naturligvis skulle først ind i elevatoren, de skulle også ud først. Da den stoppede på 2. sal, så kunne jeg godt se panikken hos en dame der stod aller bagerst, for vi andre skulle op på 5. Det har jeg lært at grine af, for ved elevatoren er det virkelig alle der opfører sig på den måde.
Abonner på:
Opslag (Atom)