I området hvor vores butik ligger, er der meget stor udskiftning i butikkerne. Man kan næsten altid se en butik under opbygning, det er ikke nemt at leve på hovedgaden med de huslejer der er.
Vi ligger så lige en 30 meter nede af en sidegade, det sparer vi 90% i husleje ved. En butik der solgte DVD film måtte trods lav husleje bukke under. En DVD koster omkring 4-5 kroner, så der skal alligevel et par stykker over disken hver dag, for at betale husleje og strøm. Nu er der kommet en lille frisør og det mest vilde, en sex shop. Først var min kone ikke helt begejstret over at få sådan en nabo, selv om det er tilladt i Kina, så ser man jo ikke sex legetøj til salg på hvert gadehjørne. Man ser måske sex til salg på hvert gadehjørne, men ikke hjælpemidler til det. Dobbeltmoralsk i mine øjne.
Jeg kan huske at der lå en lille butik i Shanghai engang, den er så lukket nu. Den lå i forlængelse af gågaden, men jeg tror aldrig jeg har set den i nærheden af fuld med mennesker. Det tror jeg heller ikke kommer til at ske her, som jeg forstår kineserne, så vil de hellere dø, end blive set på vej ind i en butik med sex remedier.
Jeg drillede min kone med at sex trods alt ikke kunne være helt ualmindeligt i Kina, når der er 1,3 Mia mennesker, så har de trods alt været i gang
mandag den 19. januar 2009
onsdag den 14. januar 2009
Elektrisk chock
Det gik ud over svigerfar, men han fik dog ikke stød. Vi har haft en del problemer med strøm i lejligheden, vores hovedafbryder slog hele tiden fra. Bare der var én aircondition der kørte, så mistede vi strømmen efter 3-4 timer. Hvis der var 2 der kørte, så varede det ikke mere end 1 time. Det blev jeg træt af. Jeg fik købt en ny hovedafbryder af lidt bedre kvalitet (læs, IKKE kinesisk) og vi fandt en elektriker til at skifte den. Det hjalp, nu kan vi have aircon kørende uden afbrydelser.
Chokket kom da svigerfar fandt ud af at vi havde betalt elektrikeren 30 kroner for arbejdet. Det var jo helt vildt at betale så meget for en smule arbejde. Det var det egentlig også, men han var kommet og sagde hvad han ville have for at lave det. Vi kunne sende ham væk og lede efter en anden og så sørge for at jeg ikke var synlig når prisen skulle "udregnes" Det gad jeg ikke, jeg ville bare have strøm.
Svigerfar har brugt en hel dag på at klage sig over at vi havde betalt 30 kroner. Det er nok bedst at jeg ikke fortæller ham, at hovedafbryderen kostede over 300 kroner.
Håndværkere er en sjov ting i Kina. Der er ikke store firmaer, men enkelte personer der laver elektrisk arbejde, tømrer arbejde o.s.v. Der er sjældent noget med timeløn, de giver en pris for at lave et stykke arbejde. Folk har typisk ingen anelse om hvor meget arbejde der er i det, så de godtager ofte en høj pris. Vi skulle på et tidspunkt have lavet en reol i vores lager og fandt først en tømrer. Vi havde selv købt materialer, så han skulle bare lave reolen i træ. Det ville han have 1800 RMB for, på en fabrik får en arbejder typisk 1000 RMB om måneden. Jeg mente at det vist var lige i overkanten, så det kunne jeg lave selv. 8 timer tog det mig at få det hele lavet, faktisk en ok løn i Kina.
Chokket kom da svigerfar fandt ud af at vi havde betalt elektrikeren 30 kroner for arbejdet. Det var jo helt vildt at betale så meget for en smule arbejde. Det var det egentlig også, men han var kommet og sagde hvad han ville have for at lave det. Vi kunne sende ham væk og lede efter en anden og så sørge for at jeg ikke var synlig når prisen skulle "udregnes" Det gad jeg ikke, jeg ville bare have strøm.
Svigerfar har brugt en hel dag på at klage sig over at vi havde betalt 30 kroner. Det er nok bedst at jeg ikke fortæller ham, at hovedafbryderen kostede over 300 kroner.
Håndværkere er en sjov ting i Kina. Der er ikke store firmaer, men enkelte personer der laver elektrisk arbejde, tømrer arbejde o.s.v. Der er sjældent noget med timeløn, de giver en pris for at lave et stykke arbejde. Folk har typisk ingen anelse om hvor meget arbejde der er i det, så de godtager ofte en høj pris. Vi skulle på et tidspunkt have lavet en reol i vores lager og fandt først en tømrer. Vi havde selv købt materialer, så han skulle bare lave reolen i træ. Det ville han have 1800 RMB for, på en fabrik får en arbejder typisk 1000 RMB om måneden. Jeg mente at det vist var lige i overkanten, så det kunne jeg lave selv. 8 timer tog det mig at få det hele lavet, faktisk en ok løn i Kina.
tirsdag den 6. januar 2009
Dobbelt lykke
Vi har netop været på hospitalet og besøge min kones veninde fra skoletiden. Hun fik tvillinger lige inden nytår. De er ekstra glade da det er 2 drenge, så nu er familien sikret.
Hospitalerne i Kina er nu faktisk ret fornuftige, hvis man ellers holder sig fra de helt billige. Begge drenge har det fint og vejede 5,3 og 5,4 pund, så hun var vist også glad nok for at få dem ud.
En anden veninde er lige blevet gravid, hendes mand er også udlænding og kommer fra Indien. Jeg snakkede en del med ham omkring fødslen af vores søn, så han vidste lidt om hvad der ventede. Da jeg fortalte at vi fik en levende høne i gave på hospitalet så han lettere bekymret ud. Hans kone kunne også fortælle at det var helt normalt, det er jo logisk at man ikke kan give noget dødt i gave, når man lige har fået et nyt liv, derfor skal hønen være levende.
Der er visse ting hvor jeg er glad for at jeg tænker TILBAGE på det, det betyder nemlig at det er overstået. Nu kan jeg heldigvis grine lidt af historien, som så meget andet.
Hospitalerne i Kina er nu faktisk ret fornuftige, hvis man ellers holder sig fra de helt billige. Begge drenge har det fint og vejede 5,3 og 5,4 pund, så hun var vist også glad nok for at få dem ud.
En anden veninde er lige blevet gravid, hendes mand er også udlænding og kommer fra Indien. Jeg snakkede en del med ham omkring fødslen af vores søn, så han vidste lidt om hvad der ventede. Da jeg fortalte at vi fik en levende høne i gave på hospitalet så han lettere bekymret ud. Hans kone kunne også fortælle at det var helt normalt, det er jo logisk at man ikke kan give noget dødt i gave, når man lige har fået et nyt liv, derfor skal hønen være levende.
Der er visse ting hvor jeg er glad for at jeg tænker TILBAGE på det, det betyder nemlig at det er overstået. Nu kan jeg heldigvis grine lidt af historien, som så meget andet.
onsdag den 10. december 2008
kultur forskel
På en fabrik i byen er der 2 medarbejdere der er blevet lidt glade for hinanden. Det er jo fint, men så kommer forældrene ind i billedet. Fyren skulle have pigen med hjem til forældrene for første gang og præsentere hende. Selv om man er over 25 er det ikke en formalitet i Kina, på mange punkter har man ikke noget at sige, selv om man er gammel nok.
Pigen kommer hjem og bliver udspurgt af familien. Så finder hans mor ud af at hun kommer fra en helt almindelig familie, faktisk er hendes forældre ikke rige. Så bryder helvede løs. Mor skælder sønnen ud og siger at han da ikke kan komme hjem med sådan en pige der ikke kommer fra en velhavende familie. Det er en ommer, for hende kan han under ingen omstændigheder være sammen med og mor er meget skuffet. Alt det foregår foran den stakkels pige der skal sidde og høre på den svada.
Der er jo egentlig kun 2 valg for fyren, mor eller kæreste. Han er så en af de stærke, for han vælger kæresten. De har egentlig begge et godt job, begge har alligevel fået en uddannelse, selv om de kommer fra fattige familier. Sammen skal de nok klare sig, selv om de også skal forsørge forældrene. Der er stadig et stykke vej for kineserne, gamle traditioner lader sig ikke bare ændre, selv om mange unge går imod strømmen. På meget kort tid har folk fået muligheder som slet ikke fandtes for bare 25 år siden, det er nok også svært for de gamle at acceptere det.
Pigen kommer hjem og bliver udspurgt af familien. Så finder hans mor ud af at hun kommer fra en helt almindelig familie, faktisk er hendes forældre ikke rige. Så bryder helvede løs. Mor skælder sønnen ud og siger at han da ikke kan komme hjem med sådan en pige der ikke kommer fra en velhavende familie. Det er en ommer, for hende kan han under ingen omstændigheder være sammen med og mor er meget skuffet. Alt det foregår foran den stakkels pige der skal sidde og høre på den svada.
Der er jo egentlig kun 2 valg for fyren, mor eller kæreste. Han er så en af de stærke, for han vælger kæresten. De har egentlig begge et godt job, begge har alligevel fået en uddannelse, selv om de kommer fra fattige familier. Sammen skal de nok klare sig, selv om de også skal forsørge forældrene. Der er stadig et stykke vej for kineserne, gamle traditioner lader sig ikke bare ændre, selv om mange unge går imod strømmen. På meget kort tid har folk fået muligheder som slet ikke fandtes for bare 25 år siden, det er nok også svært for de gamle at acceptere det.
Kvalitet
Det vil næsten være synd at få mig hjem til Danmark igen, for efter en del år i Kina, kan man godt blive lidt hysterisk med kvalitet. På arbejde mærker man ofte at kineserne for enhver pris vil vælge den billigste løsning, altså den der er billigst i dag, det kan sagtens komme til at koste 2-3 gange mere i morgen, men det skal vi ikke bekymre os om i dag.
Der er åbnet en tunnel under banegården og det er en fin 3 sporet vej der sparer mig for en del trafik. Problemet er bare at det sjældent er alle 3 spor der er åbne, de plejer at arbejde på tunnellen i en af siderne. Indvendig er den beklædt med klinker og de falder af. De er hver uge ved at skifte klinker og går og banker for at finde dem der sidder løse. Det virker typisk på mig, man går simpelthen ikke arbejdet ordentligt, så hellere lave 1000 lappeløsninger senere. Af samme årsag er jeg ikke længere tilknyttet det kinesiske firma jeg arbejdede for før, uanset hvad ville da altid lige se om de ikke kunne løse tingene med tape og lidt ståltråd.
Dengang firmaet fik 12 containere med højttalere til over 8000 Kr/stk retur, så fik vi godt nok ny fabrikschef, men produktionen kører stadig som den plejer.
Nu hvor man mærker krisen, også i Kina, så overlever dem der formår at tænke bare lidt længere frem i tiden, end til i morgen.
Der er åbnet en tunnel under banegården og det er en fin 3 sporet vej der sparer mig for en del trafik. Problemet er bare at det sjældent er alle 3 spor der er åbne, de plejer at arbejde på tunnellen i en af siderne. Indvendig er den beklædt med klinker og de falder af. De er hver uge ved at skifte klinker og går og banker for at finde dem der sidder løse. Det virker typisk på mig, man går simpelthen ikke arbejdet ordentligt, så hellere lave 1000 lappeløsninger senere. Af samme årsag er jeg ikke længere tilknyttet det kinesiske firma jeg arbejdede for før, uanset hvad ville da altid lige se om de ikke kunne løse tingene med tape og lidt ståltråd.
Dengang firmaet fik 12 containere med højttalere til over 8000 Kr/stk retur, så fik vi godt nok ny fabrikschef, men produktionen kører stadig som den plejer.
Nu hvor man mærker krisen, også i Kina, så overlever dem der formår at tænke bare lidt længere frem i tiden, end til i morgen.
torsdag den 27. november 2008
Paradis på jorden
I Kina siger de at i himlen er paradiset det smukkeste, på jorden er det Suzhou og Hangzhou. Jeg har ikke været alle steder, men Suzhou er nu faktisk en dejlig by.
Jeg kender flere mennesker der bor rundt omkring på kloden og det har fået mig til at tænke lidt. Min ven i Thailand er godt nok ikke hjemme lige nu, det kan han heller ikke komme. Der er lidt ballade i Bangkok, så meget at lufthavnen nu er lukket helt. http://jp.dk/udland/asien/article1526302.ece
1000 vis af turister er strandet og ved ikke hvor de skal tage hen. Jeg kender en der bor i Indien og i Mumbai ser det heller ikke bedre ud. 2 af byens største hoteller i brand. http://jp.dk/udland/asien/article1526249.ece
Selv om det lyder voldsomt, så er det kun i de 2 byer at problemerne er, resten af landet er jo fredeligt og fint nok at opholde sig i. Man kan hurtigt gå i panik når man læser overskrifterne i avisen. Jeg har også tænkt at det var godt jeg ikke boede i Danmark, men også der er problemerne isoleret til Nørrebro, Christania eller hvor der ellers har været uroligheder.
Alligevel føler jeg lidt at jeg bor i et smørhul. Vi er skånet for naturkatastrofer, det er hverken jordskælvs eller orkan område. Vi oplever sjældent vold eller problemer i byen, faktisk er jeg mere tryg ved at gå rundt i byen om aftenen, end jeg ville være en del steder i Danmark. Det eneste sikkerheds problem der er her, er nok at man skal se sig lidt ekstra for når man går over vejen.
Jeg kender flere mennesker der bor rundt omkring på kloden og det har fået mig til at tænke lidt. Min ven i Thailand er godt nok ikke hjemme lige nu, det kan han heller ikke komme. Der er lidt ballade i Bangkok, så meget at lufthavnen nu er lukket helt. http://jp.dk/udland/asien/article1526302.ece
1000 vis af turister er strandet og ved ikke hvor de skal tage hen. Jeg kender en der bor i Indien og i Mumbai ser det heller ikke bedre ud. 2 af byens største hoteller i brand. http://jp.dk/udland/asien/article1526249.ece
Selv om det lyder voldsomt, så er det kun i de 2 byer at problemerne er, resten af landet er jo fredeligt og fint nok at opholde sig i. Man kan hurtigt gå i panik når man læser overskrifterne i avisen. Jeg har også tænkt at det var godt jeg ikke boede i Danmark, men også der er problemerne isoleret til Nørrebro, Christania eller hvor der ellers har været uroligheder.
Alligevel føler jeg lidt at jeg bor i et smørhul. Vi er skånet for naturkatastrofer, det er hverken jordskælvs eller orkan område. Vi oplever sjældent vold eller problemer i byen, faktisk er jeg mere tryg ved at gå rundt i byen om aftenen, end jeg ville være en del steder i Danmark. Det eneste sikkerheds problem der er her, er nok at man skal se sig lidt ekstra for når man går over vejen.
onsdag den 19. november 2008
Hverdagen
Jeg har ikke skrevet så meget efter sommerferien og det slog mig for nyligt. Det er blevet hverdag. Ting som folk vil finde dybt bizarre, er nu en del af min helt almindelige dag og jeg lægger ikke mærke til det.
Forleden var jeg på fabriks besøg og naturligvis skulle vi ud og spise. Jeg sagde nej tak en gang og kunne se at de var meget skuffede, men jeg skulle videre til en middag jeg havde planlagt. Denne gang tog vi så af sted og mange fra firmaet var med. Vi skulle køre i min bil, for de havde ikke selv en ledig i firmaet. (det er et lille firma). Ud over en meget smal vej igennem rismarker og med 3 hjulede cykler som forhindringer, gik det ind mod nærmeste by. På byens bedste restaurant fik vi som det naturligste grisemave, fugle på størrelse med gråspurve og fårehjerne. Der findes nok ikke mennesker der vil betegne mig som kræsen, så jeg plejer at smage på tingene. Der er trods alt en grund til at kineserne tilbereder de forskellige ting, det smager nemlig godt.
Men alt dette er nu blot hverdags ting og faktisk ikke noget jeg begejstres over i samme omfang som da jeg først kom her til for snart 5 år siden. Måske er det snart tiden hvor jeg skal finde noget arbejde i Sydamerikas jungle.
Forleden var jeg på fabriks besøg og naturligvis skulle vi ud og spise. Jeg sagde nej tak en gang og kunne se at de var meget skuffede, men jeg skulle videre til en middag jeg havde planlagt. Denne gang tog vi så af sted og mange fra firmaet var med. Vi skulle køre i min bil, for de havde ikke selv en ledig i firmaet. (det er et lille firma). Ud over en meget smal vej igennem rismarker og med 3 hjulede cykler som forhindringer, gik det ind mod nærmeste by. På byens bedste restaurant fik vi som det naturligste grisemave, fugle på størrelse med gråspurve og fårehjerne. Der findes nok ikke mennesker der vil betegne mig som kræsen, så jeg plejer at smage på tingene. Der er trods alt en grund til at kineserne tilbereder de forskellige ting, det smager nemlig godt.
Men alt dette er nu blot hverdags ting og faktisk ikke noget jeg begejstres over i samme omfang som da jeg først kom her til for snart 5 år siden. Måske er det snart tiden hvor jeg skal finde noget arbejde i Sydamerikas jungle.
Flere slags æg
Nu kan man købe 2 slags æg her i byen, i begge tilfælde skal man være forsigtig. En tysker har startet produktion af kopi møbler i lidt bedre kvalitet end sædvanlig kinesisk standard. Naturligvis er også "Ægget", den berømte stol som Arne Jacobsen tegnede i 1958, blandt kopierne. Faktisk er den ikke helt billig, slet ikke når man tænker på at den er lavet i kunstlæder og ikke ægte læder. Der er mange af designklassikerne, naturligvis rigtig mange danske. Corona stolen, som jeg faktisk synes er en af de smukkeste er heller ikke sluppet uden om kopiering. Nu er det jo så rent faktisk lovligt her, hvilket dog ikke er tilfældet med det næste æg.
Nu skal man passe rigtig godt på hvis man køber æg på markedet, det er bedst at købe dem i supermarkederne der får fra de store producenter. De laver simpelthen kopier af rigtige æg, ja hønseæg. Æg er ret billige i Kina, så hvordan man kan finde på at lave falske æg, begriber jeg slet ikke. Endnu mindre forstår jeg hvordan man laver en kopi af et æg, man må ikke håbe at folk taber et æg på markedet når de handler.
Vi var ellers lige sluppet fri af melamin i mælken (håber vi da) og nu skal vi til at slås med æg af tvivlsom oprindelse. Det eneste positive ved det, må være at de ikke bliver for gamle.
Nu skal man passe rigtig godt på hvis man køber æg på markedet, det er bedst at købe dem i supermarkederne der får fra de store producenter. De laver simpelthen kopier af rigtige æg, ja hønseæg. Æg er ret billige i Kina, så hvordan man kan finde på at lave falske æg, begriber jeg slet ikke. Endnu mindre forstår jeg hvordan man laver en kopi af et æg, man må ikke håbe at folk taber et æg på markedet når de handler.
Vi var ellers lige sluppet fri af melamin i mælken (håber vi da) og nu skal vi til at slås med æg af tvivlsom oprindelse. Det eneste positive ved det, må være at de ikke bliver for gamle.
tirsdag den 4. november 2008
Spildtid
Jeg havde en dag i sidste uge hvor jeg faktisk havde ret travlt, men ikke fik lavet noget som helst. Først skulle vi i banken, vi får husleje fra et firma i Finland og de overfører i Euro. Dem skulle vi så have vekslet til RMB inden Euroen går helt i nul. Det er bare ikke så let når man bor i Kina, det er faktisk et større projekt. Pengene stod på vores konto i Euro, de skulle bare veksles til RMB. Det kan de naturligvis ikke bare gøre i banken, der skulle vi som altid i VIP afdelingen som også står for erhverv og de rigtig komplicerede ting. Der var dog ikke nogen i VIP, så de bad os om at vente i 30 minutter, så ville de forsøge at finde en der kunne hjælpe os med denne her vildt komplicerede manøvre. Med tanke om at det slet ikke endte her, så opgav vi først at få vekslet. Problemet var at pengene ikke skulle blive stående på den konto, men over på den konto hvor vi betaler husleje fra selv. Den konto er i en anden bank og det er naturligvis ikke muligt at overføre penge fra en bank til en anden. Det vi normalt gør, er at hæve pengene i kontanter, gå over til den anden bank og så indsætte pengene der. Nu ligger de 2 banker ikke ved siden af hinanden, så noget jeg i Danmark kunne klare på 2 minutter i netbank, det tager altså tæt på en time i Kina.
Vi var langt fra færdig, vi skulle også på posthuset. Jeg havde allerede bange anelser, posthuse og politi er de 2 steder i Kina hvor jeg mindst har lyst til at være, for uanset hvad du vil, så er det umuligt. Ganske rigtigt, det brev jeg ville sende kunne naturligvis ikke komme til Danmark, der var mange ting galt. Modtageren stod naturligvis et forkert sted, på kuverten var fortrykt felter med modtager og afsender, dem havde jeg udfyldt. Efter lidt diskution blev det dog godkendt. "From" vil jeg mene betyder afsender, "to" må nødvendigvis være modtager. Det kan være meget problematisk i Kina. Så langt, men problemerne er slet ikke begyndt endnu.
Selv om det er et brev, så vil de kontrollere indholdet og min kuvert skal åbnes. Vi er ikke helt enige om hvad der er i, men de finder en liste og fortæller at den slags ting må man slet ikke sende til Danmark. Det var hverken sprængstof eller narko og jeg er sikker på at det danske postvæsen gerne vil bringe lidt papir ud. Vi endte med at forlade posthuset sammen med mit brev.
Næste projekt måtte være DHL. Min kone kender en pige der arbejder hos DHL, så vi ringede straks til hende. Hun sagde at det slet ikke var nødvendigt, vi kunne bare sende det med posten. Hun forklarede min kone hvad hun skulle sige på postkontoret, så ville det gå uden problemer. Således instrueret kørte vi til posthus nummer 2, min kone forklarede dem hvad veninden fra DHL havde sagt, de satte frimærker på og brevet blev sendt uden problemer.
Min ven har haft et lignende problem. Han ville sende et postkort fra posthuset og havde købt frimærker, i den tro at det bare var at aflevere det. Så fik skrankepaverne fat i ham og så var der ballade. Postkortet skulle oversættes til både Engelsk og kinesisk, så kunne censuren læse hvad han havde skrevet på postkortet. Når man tænker på hvad man kan poste ud af kine på mail, uden at nogen har en jordisk chance for at kontrollere det, så er det måske lidt "overkill" at kræve postkort oversat. Min ven tog sit postkort, gik på et hotel og spurgte om de ville sende det for ham. Naturligvis og postkortet kom endda frem.
Vi var langt fra færdig, vi skulle også på posthuset. Jeg havde allerede bange anelser, posthuse og politi er de 2 steder i Kina hvor jeg mindst har lyst til at være, for uanset hvad du vil, så er det umuligt. Ganske rigtigt, det brev jeg ville sende kunne naturligvis ikke komme til Danmark, der var mange ting galt. Modtageren stod naturligvis et forkert sted, på kuverten var fortrykt felter med modtager og afsender, dem havde jeg udfyldt. Efter lidt diskution blev det dog godkendt. "From" vil jeg mene betyder afsender, "to" må nødvendigvis være modtager. Det kan være meget problematisk i Kina. Så langt, men problemerne er slet ikke begyndt endnu.
Selv om det er et brev, så vil de kontrollere indholdet og min kuvert skal åbnes. Vi er ikke helt enige om hvad der er i, men de finder en liste og fortæller at den slags ting må man slet ikke sende til Danmark. Det var hverken sprængstof eller narko og jeg er sikker på at det danske postvæsen gerne vil bringe lidt papir ud. Vi endte med at forlade posthuset sammen med mit brev.
Næste projekt måtte være DHL. Min kone kender en pige der arbejder hos DHL, så vi ringede straks til hende. Hun sagde at det slet ikke var nødvendigt, vi kunne bare sende det med posten. Hun forklarede min kone hvad hun skulle sige på postkontoret, så ville det gå uden problemer. Således instrueret kørte vi til posthus nummer 2, min kone forklarede dem hvad veninden fra DHL havde sagt, de satte frimærker på og brevet blev sendt uden problemer.
Min ven har haft et lignende problem. Han ville sende et postkort fra posthuset og havde købt frimærker, i den tro at det bare var at aflevere det. Så fik skrankepaverne fat i ham og så var der ballade. Postkortet skulle oversættes til både Engelsk og kinesisk, så kunne censuren læse hvad han havde skrevet på postkortet. Når man tænker på hvad man kan poste ud af kine på mail, uden at nogen har en jordisk chance for at kontrollere det, så er det måske lidt "overkill" at kræve postkort oversat. Min ven tog sit postkort, gik på et hotel og spurgte om de ville sende det for ham. Naturligvis og postkortet kom endda frem.
søndag den 2. november 2008
Forsigtig kørsel
Jeg fik en advarsel i dag. Et par piger kører rundt på scooter i midtbyen med det ene formål at blive ramt af en bil. En dyr bil naturligvis. De laver bevidst et trafikuheld og kræver derefter penge af bilisten, der ikke havde en chance for at undvige, hvis de da ikke bare kører ind i siden på bilen. De kan fremvise blå mærker, som godt nok stammer fra andre "uheld". Det var en politimand der advarede mig, han sagde at jeg altid skulle ringe til politiet hvis den slags skete.
Sådan kan man altså lave penge som "stuntmand" i Kina, selv om jeg ikke finder det videre charmerende. Jeg håber lidt at de en dag forsøger sig med en af de store beton lastbiler, de stopper nemlig ikke for noget, da slet ikke rødt lys. Jeg kørte engang sent om aftenen ude i industri kvarteret. En betonbil kørte fra mig, fordi den fortsatte med uændret hastighed over for samtlige lyskryds, uanset om der var rødt. Kommer der en lastbil fra siden der kører på samme måde, så sker det der faktisk sker tit.
Sådan kan man altså lave penge som "stuntmand" i Kina, selv om jeg ikke finder det videre charmerende. Jeg håber lidt at de en dag forsøger sig med en af de store beton lastbiler, de stopper nemlig ikke for noget, da slet ikke rødt lys. Jeg kørte engang sent om aftenen ude i industri kvarteret. En betonbil kørte fra mig, fordi den fortsatte med uændret hastighed over for samtlige lyskryds, uanset om der var rødt. Kommer der en lastbil fra siden der kører på samme måde, så sker det der faktisk sker tit.
Abonner på:
Opslag (Atom)