fredag den 31. oktober 2008

Farvel sommer

Det betyder ikke at det er vinter i Kina, blot at sommeren som vi kender den, er forbi nu. Det plejer at gå meget hurtigt ned ad bakke, men vi har stadig 17-19 grader så længe det varer.
Kina har jo været udsat for lidt af hvert med vejr fænomener i år, så jeg ved ikke hvad vi skal vente os. Sidste vinter var den værste i 40 år, vi havde både sne og frost. Vi har haft lidt tyfoner og jordskælv, men ikke noget vi ellers har mærket noget til her.
Det er nok for sjældent at jeg tænker på det, for man vænner sig jo til det gode vejr. Alligevel savner jeg bestemt ikke de regnkolde morgener hvor man sidder og hopper i bilen indtil der er kommet en smule varme på. Det kan godt være at det danske efterår er smukt med alle farverne, men det slår på ingen måde at sidde uden for om aftenen med en tynd jakke på og nyde sin mad.

tirsdag den 21. oktober 2008

Stakkels mig

Jeg er blevet syg. Ikke noget alvorligt, men jeg havde ondt i mine hænder og havde røde pletter i hånden og flere steder på kroppen. Til sidst var der ikke andet for end at tage på hospitalet, jeg havde givet det 2 uger, men det blev ikke bedre.
Lægen var meget flink og snakkede perfekt engelsk. Han havde læst medicin i USA og arbejdet 6 år på et amerikansk sygehus, så ham var jeg egentlig tryg ved. Det burde udelukke de mest alternative løsninger med tang eller te og jeg var også ret sikker på at han ikke ordinerede dragespyt eller andet eksotisk. Det blev nu langt værre.
"Du har fået en allergisk reaktion på protein" sagde lægen, de næste 14 dage skal du holde dig fra æg, mælk og kød. Det var en grim en, vegetar i 2 uger og mig der elsker kød. Jeg skulle have en sprøjte bag i og fik så noget medicin jeg skulle spise. Selv om jeg først var skeptisk, så var alle symptomer væk dagen efter. Det er nu over 14 dage siden, men jeg holder mig stadig overvejende fra kød. Det har vist sig at være en ret fornuftig slankekur, og de har trods alt rigtig mange spændende grøntsager i Kina. Det ændrer ikke på at jeg skal mæske mig i flæskesteg og skinke når vi snart holder dansk julefrokost her i byen.
Regningen fra hospitalet var sammenlagt på under 100 kroner, det var inkl. medicinen.

onsdag den 15. oktober 2008

Opstramning

Det er som om at politiet er begyndt at stramme lidt op på forskellige ting. Det er snart lang tid siden jeg har set en DVD butik der er åben, det er naturligvis kopier der er tale om. Flere butikker har haft lukket i en uge, indtil politiet mistede interessen for dem, men nu har jeg flere gange gået forbi lukkede butikker, endda flere uger i træk. Problemet er så bare at man kun kan købe kinesiske film i de få butikker der er tilbage. Fra officiel side er der begrænsning for hvilke film der må vises i Kina, selv om det vist kan være det samme, med alle de kopier der findes over alt.
Også andre butikker har oplevet indskærpelser. Vi skal endda til at registrere vores butik, hvilket naturligvis betyder penge ud af lommen på os. Jeg tager det nu roligt, det er faktisk ikke ret dyrt, men for min kone er det virkelig en torn i øjet. Alt hvad der hedder udgifter er i hendes øjne, helt og aldeles unødvendige.
Selv barene har fået indskærpelser. Pigerne må ikke stå ude på gaden og forsøge at lokke kunderne ind og de skal også være mere anstændigt klædt på. På en måde er det nu godt nok, før kunne man ikke gå hen ad gaden om aftenen, uden at blive næsten trukket ind på samtlige steder man passerede.

Sommer?

Igen er der run på vores tøjbutik, kineserne skal have varmt tøj nu. Vi har også haft helt ned til 20 grader om dagen, men kun på de koldeste dage naturligvis. Kineserne er for længst gået i gang med indkøb af rigtigt varmt tøj, selv om jeg stadig har det fint i en kort skjorte. I dag spiste jeg frokost uden for i 26 graders varme og jeg frøs faktisk ikke. Der går max 2 uger, så er det til gengæld RIGTIG koldt og vi glider faktisk bare fra sommer over til vinter.
På en måde savner jeg efteråret i Danmark, men jeg tror min hukommelse pynter lidt på de idylliske dage med brune blade og en rask gåtur i skoven. Når jeg rigtig tænker efter, så var det vist mest ruskende vind med evig regn og kulde og det savner jeg alligevel ikke.

lørdag den 20. september 2008

OL i mælk

Først nu er jeg tilbage efter en lang sommerferie. Først i Danmark, så 1 måned i Kina, så faktisk trænger jeg først rigtig til ferie nu.
Det var fantastisk at opleve hvor godt det gik med OL2008 i Beijing. I betragtning af hvor stort et arrangement det har været, så har de klaret det med topkarakter. Der var mange ting at være bange for, ikke mindst terror. Kina havde bestemt ikke lyst til at blive husket for den slags, så sikkerheden var nok bedre end den kunne have været noget andet sted i verden. I Danmark kan vi ikke tilbageholde eventuelle terrorister på en mistanke, det har kineserne bestemt ikke problemer med. Jeg gætter på at alle der blot har været under mistanke, har set det indvendige af et kinesisk fængsel, indtil legene var slut. På det punkt sakker demokratiet jo lidt bagefter, men jeg vil nu helst ikke bytte alligevel.

Bagsiden af medaljen har så vist sig nu, mælkeskandalen. Vi har faktisk købt pulvermælk til min søn, men det er slut nu. Godt nok har vi købt et amerikansk mærke, men det er lavet på licens i Kina og så hjælper det vist ikke meget.
Rigtig mange børn er blevet syge og flere er døde af den forgiftede mælk. Jeg kan heldigvis stadig undres over hvad folk vil gøre for bare lidt flere penge. Jeg kunne forstå hvis det havde været helt fattige mennesker der virkelig ikke havde penge, men dem der har været involveret i skandalen, har jo rent faktisk haft penge nok.
Folk er meget oprørte over den her sag og jeg kan mærke at kineserne ikke er blevet mere venligt stemt over for regeringen. De vidste det jo faktisk inden OL, men valgte at lægge låg på sagen. Sjovt at de ikke havde lært noget af SARS udbrudet, som de ellers håndterede ret godt.
Min søn har det heldigvis fint, men det er slut med mælke erstatning og vi køber KUN mælk fra enkelte mejerier. Dem der ikke har været med i skandalen, kan slet ikke følge med efterspørgslen nu. Det meste er fjernet fra hylderne og det er ikke sikkert at forbrugerne nogen sinde får tillid til mælkepulver fra Kina igen.
Jeg eksporterer lidt forskelligt, men enhver form for madvare eller ting til børn, vil jeg slet ikke røre ved. Selv om man gør alt for at kontrollere at tingene er i orden, så kan man blive snydt alligevel. Mattel prøvede det med legetøj og jeg vil ellers tro at en så stor amerikansk virksomhed, har bare lidt styr på tingene. Vi har nok ikke set det sidste af den slags, men kineserne skal godt nok passe på efterhånden. Der er mange andre lande i østen der gerne vil med på opturen i Kina og den slags ting hjælper jo de andre lande godt på vej.

fredag den 1. august 2008

Ferie

Så er det tid til ferie i Danmark og som altid er det den dejlige by der bliver besøgt.
Jeg glæder mig til at komme hjem i kulden for en kort stund. Jeg har godt nok set at folk piver over de "høje" temperaturer, men når vi topper ved 42, er det svært at høre på klynk over 28 grader i 2 dage.
Sidste weekend var jeg ude med en kollega. Vi mødtes med hans ven og spiste på en tysk restaurant. Hjemmelavet øl og "Scweinehaxen mit knödel" kan faktisk godt gå an, bare ikke for tit.
Kollegaens ven betalte, han insisterede på det. Jeg havde aldrig mødt ham før, så egentlig havde jeg det lidt underligt med det, men man deler normalt aldrig en regning i Kina. Så kom jeg til at tænke på en anden oplevelse jeg havde i Shanghai. Har jeg skrevet om det før, så fortjener det alligevel at blive gentaget. Vi sidder på en ikke helt billig restaurant i Shanghai. (Læs-DYR, der findes ikke noget billigt i Shanghai) 70 Kroner for en stor fadøl, så har vi niveauet.
Da vi når til kaffen kommer der pludselig 3 Cognac, dem har vi ikke bestilt. Tjeneren forklarer at det er fra nabobordet, så vi siger naturligvis tak. Et yngre kinesisk par fandt lige på at de ville give os en Cognac, helt og aldeles uden bagtanker. Jeg tror det var fordi vi var udlændinge.
Der er forskellen, der er kinesere der vil snyde dig for hver en mønt og så er der dem der er jordens bedste mennesker og som virkelig gør det værd at leve her. Jeg tænkte på hvor mange udlændinge der har oplevet det i Danmark?

Benzin igen igen

Krisen kradser i Kina, benzinen stiger op mod normale priser, uden tilskud fra staten. Godt det samme, for det koster altså penge at fastholde en kunstig lav benzin pris.
Faktisk har vi fået et ordentligt hak op i prisen, selv om det, set med danske øjne, er rene tilbuds priser. Jeg kan huske da jeg gav 3,86 RMB for en liter benzin, gang selv med 0,7 får at få prisen i Kroner. Nu er vi oppe på 5,96 RMB. Min kone ringede i går aftes, helt i panik. Hun havde snakket med en fra avisen og han fortalte at prisen steg til 8 efter midnat. Nu skulle jeg virkelig skynde mig at få tanket. Jeg havde nok plads til omkring 30 liter i tanken, så jeg var knap så panisk, men jeg kørte da forbi tanken. Et hurtigt skøn, omkring 200 biler i kø ved tanken. Så kunne jeg jo hurtigt regne ud at de 60 RMB (40 Kroner) jeg kunne spare, skulle bruges på at holde i tomgang i 3 timer. Kører motoren ikke, så er det farvel aircondition. I går aftes omkring kl 21.30 var der 32 grader.

Jeg trøstede min kone med at der så var RIGTIG god plads ved tanken i dag og det var der også. Jeg tankede her til middag til nøjagtig samme pris som i går. Ikke en øre var det steget, selv om jeg godt er klar over at det kommer. Men sådan kan der opstå panik, når et rygte går.
Det har jeg grint lidt af, men desværre står det jo langt værre til i Danmark.

Så skamme jeg mig over at være dansker. Hvor lavt kan man synke for en smule penge. Det er jo klokkeklart tyveri, alligevel holder så mange mennesker i kø. Hvis nu kassedamen i Bilka var væk, så er man jo stadig ikke i tvivl om man godt må tage varene uden at betale. Jeg kan blive gal over at kineserne har så mange problemer med simpelt tyveri, men åbenbart er det værre i Danmark.

lørdag den 12. juli 2008

Mere service, eller egentlig mindre.

Jeg undrer mig tit over hvordan forretninger kan overleve i Kina, for de fleste skræmmer kunderne væk. Flere kunder i vores butik, har fortalt om den behandling de har fået andre steder. Steder hvor de aldrig kommer igen, naturligvis. Folk har set på tøj, men kunne ikke finde noget de ville have. De er nærmest blevet smidt ud af butikken, hvis de ikke ville købe noget, så skulle de blive væk.
Jeg har ofte tænkt på at skrive en længere afhandling om restauranter, ikke kun dem i Kina. Jeg har spist min andel af måltider på restaurant, i langt de fleste tilfælde har maden levet op til forventningerne. Giver man næsten ingen penge for maden, så er forventningerne heller ikke så høje og modsat. De gange hvor oplevelsen er blevet ødelagt, har langt de fleste gange været af en direkte dårlig, eller manglende service. Jo, jeg kunne godt selv gå ud i køkkenet og stege maden, jeg kunne også selv hente min mad eller en ny vand eller øl i køleskabet. Det er bare ikke det jeg forventer når jeg går på restaurant.
Nu gik det galt med min øl og så kan det ellers være at jeg farer i blækhuset, for ingen øl ,er da noget af det værste man kan sige til mig. Det gjorde restauranten nu alligevel, endda fulgt op af en dårlig undskyldning om at hele byen var løbet tør for øl og faktisk ville bryggeriet lukke. Det er nok den mest solgte øl i Kina, så jeg tvivler. Naturligvis er der mulighed for at de simpelthen har tjent så mange penge, at de bare besluttede at lukke bryggeriet, men jeg tvivler stadig.
Nå, intet var der at gøre, det var umuligt at få min øl. Så blev jeg sur. Jeg gik hele 25 meter hen i kiosken, tog en flaske i køledisken og gik tilbage til restauranten. Jeg spiste min mad og drak min medbragte øl. De var meget forundrede, hvor kunne jeg dog finde en øl så hurtigt?
Jeg kan forstå at en restaurant løber tør for øl, hvis der kommer et meget stort selskab en aften og alle vil have den samme øl. Alligevel burde der jo være lidt på lager, øl bliver jo ikke for gammelt efter 2 dage. Men over middag når restauranten har haft åbent i mange timer? Supermarkedet ligger 800 meter væk, jeg skulle handle bagefter min middagsmad. Supermarkedet havde ikke en kasse med øl, de havde hele paller til at stå. Jeg begriber ikke hvor svært det kan være at sende en mand hen til supermarkedet efter flere øl.
Det er så i orden en enkelt gang, men det er sket SÅ utrolig mange gange nu.
Det jeg tror går galt, er som altid noget med penge. I supermarkedet koster en øl 4,8 RMB, restauranten sælger den for 20. Ved grosisten giver de nok lidt mindre og derfor ville de måske tjene 50 øre mindre pr. solgt øl. I min verden ville jeg være langt mere panisk over de penge man mistede ved slet ikke at sælge noget. For lige at regne lidt på det, så tjente de ikke noget på min øl, altså et minus på 15 RMB. Det er 30 øl mere der skal sælges med 50 øres større fortjeneste. For mig hænger det ikke sammen.
Men jeg er heller ikke kineser. Det er virkelig et gennemgående træk hos dem, de tænker aldrig bare 10 sekunder frem i tiden. Se bare trafikken, som jeg vist allerede har skrevet min del om. KAN vi spare 10 øre nu, så tænker vi ikke på de enorme tab vi har i morgen. Mit kinesiske firma er ingen undtagelse. De skulle absolut spare en lille smule på et meget stort parti højttalere til Europa. De har en udsalgspris på 6000 Kroner pr. stk. så det er ikke helt billige modeller og de skal naturligvis være i orden. 12 stk 40 fods containere sendt til Europa, pakket ud, kasseret, sendt tilbage til os. Jeg tør ikke regne på om det kunne svare sig lige at spare de 5 kroner pr højttaler.

Service

I dag sagde min kone det jeg ofte har tænkt: "I hate Chinese!"
Svært når hun selv er det, men nok mere deres måde at være på. Enten har jeg påvirket hende, eller også har hun bare lidt mere at rotere med end gennemsnittet.
Jeg skulle have lavet en del kopier, over 400 faktisk. De skulle samles, bukkes og hæftes, så det var ikke en opgave jeg så frem til selv at lave ved min egen lille printer. Kopicenter måtte være løsningen, tænkte jeg i min naivitet. I dag var vi 4 steder, naturligvis uden resultat. Først går min kone ind og der sidder 4 mennesker i forretningen og spiller kort. Ingen løfter hovedet eller kigger på hende. Efter lidt tid, spørger hun om der er en der kan hjælpe hende. Jooo, hvis hun lige ventede lidt. Lidt sur over at blive afbrudt i kortspillet, kommer butiksejeren så op af stolen.
Min kone forklare hende opgaven, 400 kopier i alt der skal bukkes og hæftes sammen. Butiksejeren bliver sur, det var jo meget arbejde og min kone var ikke helt klar over om jeg skulle bruge det i morgen, eller i overmorgen. Hun fik så at vide, at hvis hun ikke vidste alt om hvad de skulle, så var der ingen grund til at komme. Min kone ville gå igen, men butiks ejeren var sur. "Du mener måske det er for dyrt?" "Nej" sagde min kone, "du er uhøflig og nedladende og gider ikke hjælpe mig."
Så kommer kommentaren man ikke hører hver dag, med mindre man bor i Kina. "hvis du havde forventet 5 stjernet service, så skulle du ikke komme her.!" Jeg kunne ikke lade være med at grine, for det var på en måde så komisk. Kinesere ejer ikke skyggen af forretnings sans, men har travlt med at alle andre mennesker i hele verden er så rige. OK, enkelte kinesere har set lyset, mange gange ikke i kraft af deres evner, men i kraft af deres forbindelser inden for det offentlige. 80% af kinas Milliardærer kommer fra byggebranchen. Gæt hvem der får lov til at opføre 1500 lejligheder på en tom grund. Ham der kender folk i det offentlige og betaler dem 30 millioner under bordet, eller ham der vil lave et godt kvalitetsbyggeri og behandle folk ordentligt?
Tilbage til mine kopier. Egentlig ville jeg bare have en masse sider udskrevet i sort/hvid. Jeg havde lavet alt klar i Word så det faktisk bare var at trykke på "print" knappen. Et andet sted var en pige i gang i 20 minutter, alt i mens jeg stod og rystede på hovedet. Hvorfor hun fik alt hvad jeg havde lavet over i et tegneprogram ved jeg ikke, men mine sidetal stod midt på siden og layoutet var helt i skoven efter hendes ændringer. Jeg prøvede om de nu ikke bare kunne skrive det ud fra Word og så gerne på noget fornuftigt papir. De havde ikke bedre kvalitet end 60 grams papir, så det kunne de ikke hjælpe mig med. Et eller andet sted burde det være muligt at gå ned i papirforretningen der faktisk ligger 400 meter nede af gaden, de har 80 grams papir. Det er ikke muligt i Kina, for det kræver at man tænker sig om i mindst 1/10 sekund og det tror jeg ikke kommer til at ske.

lørdag den 5. juli 2008

Politi

Jeg starter lige med at skrive lidt positivt om politiet, det kunne de godt bruge her i tiden.
I midtbyen har de spærret mange veje af og gjort flere veje ensrettede. Det gælder kun morgen og aften og fjerner trods alt de værste flaskehalse fra midtbyen. Samtidig er politiet ret synlige og giver bøder til folk der ikke overholder forbuddet. Nu går det godt nok ud over mig, for jeg må ikke køre ind af den sædvanlige vej til vores butik fra 16.30-18.30. Før kunne jeg alligevel sidde i trafikprop i over ½ time, nu skal jeg bruge 10 minutter på at køre en omvej, trods alt til at overleve.
Så er det også slut med det positive omkring politiet i Kina for denne gang.
En mand er nu i fængsel, har har slået flere betjente ihjel. De fortæller jo altid at politiet er helt fantastiske, de kan kung-fu og fanger altid tyveknægtene. Så nemt gik det ikke denne gang. Manden gik ind på politistationen og slog 6 mand ihjel, yderligere 4 er hårdt kvæstede. 10 bevæbnede betjente kunne altså ikke stille noget op imod én mand med en kniv, han var endda ikke ret stor. Det var fordi betjentene løb, alle prøvede at flygte fra ham, i stedet for at gøre noget.
Bag historien er der så kommet en del frem. Manden var før blevet anholdt af politiet, men han havde ikke gjort noget. Første gang var han blevet anholdt for noget tyveri, betjentene havde banket ham og så fundet ud af at de vist havde den forkerte. Der havde de givet ham lidt penge. Næste gang var han på besøg i Shanghai og havde lejet en cykel. Han blev stoppet af politiet som mente at han havde stjålet cyklen. Igen i fængsel og gennembanket af betjentene. Så fandt de vist en kvittering for leje af cykel og så slap de ham fri. Manden mente ikke det kunne være rigtigt at politiet bare banker folk, uden at de har gjort noget, så nu var han altså ved at være arrig.
Folk ser ham næsten som en helt nu, for flere historier er kommet frem på samme tid.
Den anden historie er længere syd på. 2 piger bliver uvenner, den ene pige hyrer så 2-3 mænd til at voldtage og tæve den anden pige, de ender med at drukne hende i floden. Den døde piges forældre går til politiet, men der er de ikke så heldige, en af mændene der druknede pigen, har nemlig en far der arbejder hos politiet. I stedet for at hjælpe forældrene, så gav de dem tæv og sendte dem væk, med besked om at glemme den sag. Det ville forældrene ikke, så de gik højere op i systemet. Igen fik de bank. Så var det nok, nu gik de til den øverste i byen, men for 3. gang fik de bank og besked om at holde kæft.
Så var det nok, de lavede skilte og fortalte alle folk i byen om deres skæbne. Pludselig spredte historien sig og så gik det galt. 10.000 mennesker samlede sig og brændte politi gården ned til jorden. Så gik de til rådhuset som fik samme behandling.

Det er som om at folk er ved at blive lidt mere bevidste om hvad politiet egentlig går og laver, nemlig absolut ingen ting. Det skulle da lige være at holde hånden over hinanden eller modtage bestikkelse. Man skal nok have boet her for at finde det normalt, at en mand der tjener 4000 om måneden, bor i en villa og kører Mercedes.