Gadehandlere

Folk har tit fortalt mig at jeg har et roligt gemyt og er meget taalmodig. Det er sikkert derfor jeg ikke har vaeret i faengsel for at banke en kinesisk gadehandler. Lysten har vaeret der op til flere gange.
Jeg har faaet et helt nyt syn paa den slags mennesker, da jeg har opholdt mig meget i Thailand de sidste 7 maaneder. Her er det helt anderledes. Ved stranden kommer der en masse mennesker der saelger alt lige fra friske rejer, til 20 Cm store Zippo lightere og kopi rolex. I Thailand kommer de hen og praesenterer varerne, man ryster paa hovedet eller siger paent nej tak og saa sker det utrolige: De gaar videre til den naeste.
I Kina bliver de ved, selv om man har vaeret hoeflig de foerste 5 gange man har sagt nej, man har snerret lidt mere de naeste 5 gange og til sidst beder dem om at gaa ned til det varme sted, saa kan de stadig loebe efter en og rykke en i armen. Hvis man som uerfaren turistkommer til Shanghai og laver de fatale fejl at faa oejenkontakt med dem og endda spoerge om prisen, selv om man ikke vil koebe noget, saa kan de foelge efter en det meste af gaagaden og den er faktisk lang.
Problemet er saadan set ikke at man faar tilbudt et Rolex ur eller et par Addidas sko, der starter ved priser over en rigtig vare og ikke en kopi; problemet er naar man faar det tilbudt for 15. gang inden for 20 minutter.