torsdag den 5. juli 2007

Racisme?

Mange ting er normalt i Kina, det betyder ikke at det er i orden. Nu er jeg vant til at være den fremmede og det generer mig ikke så tit, nogen gange er det dog lige lidt for meget.
Prisen for en udlænding er altid højere end for en kineser. Jeg kan lade være med at købe og det gør jeg også tit. Jeg skulle have lavet en reol til vores lagerrum og eftersom det er over 38 grader for tiden, så mente jeg det var bedst at få håndværkere på. Desværre havde håndværkeren set mig, så for ca. en dags arbejde, ville han have 1800, i mit firma tjener en arbejder 800 om MÅNEDEN. Nu er jeg så i fuld sving med selv at bygge reol, varmen til trods. Det var heller ikke nemt at købe træ til reolen. Først tog jeg med min svoger på det lokale byggemarked, men det var vanvittige priser de ville have, bare fordi jeg var med. Til sidst fandt vi en lille butik og min svoger gik ind alene og forhandlede prisen. Da de kom med træet, snakkede de med min kone. De var kede af at de for sent havde opdaget at det var til en udlænding og ville helst snyde mig på en eller anden måde. De kunne ikke forstå hvorfor min kone ikke kunne hjælpe dem med at få lidt ekstra penge ud af mig.
Var den gået der hjemme? Hvis jeg havde en butik og der kom en kunde ind og spurgte på prisen for et eller andet og jeg så sagde 20 Kr, hvor efter jeg vendte mig om og fik øje på manden og sagde, "Hov, du er perker, så koster det 100 Kr." Jeg kan allerede høre håndjernene smække om mit håndled hvis jeg gjorde den slags, men det er helt normalt i Kina.
Der er flere der har været efter min kone, de forstår slet ikke at hun gider arbejde, for hun er jo gift med en udlænding. Det var bedre bare at sidde der hjemme og så ellers gemme alle de penge hun kunne skrabe til side, uden at jeg vidste det. Min kone er snart træt af det og prøver nogen gange at forklare folk, at udlændinge faktisk skal arbejde for at tjene penge, de falder ikke ned fra himlen til os.
Heldigvis er min kone rigtig stolt af at have lavet noget selv, nu tjener hun også penge og hun skal ikke leve af mine. Det betyder rigtig meget for hende og hun er utrolig glad, selv om mange kinesere slet ikke forstår hende.

Og det ER ren racisme, for kommer jeg i en butik, samtidig med en kineser der lige har smidt sin Mercedes 600S til 3.000.000 Kr uden for, så er det altså kun mig der betaler ekstra.

Jeg kom til at tænke på alt det her, fordi jeg læste en guide over Suzhou. Der skrev de om at priserne var meget opskruede for udlændinge, men at man skulle acceptere det. Der må jeg erklære mig uenig, fandeme og jeg vil give ekstra, bare fordi jeg er hvid. Nu er det jo ikke sådan at jeg gidet slås for at spare de sidste 5 kroner, det er slet ikke den størrelse jeg bekymrer mig om. Mange gange starter de bare 8 til 10 gange højere end den reelle pris. Hvorfor skal jeg give 3000 for noget der koster 300? Samtidig tænker jeg på mine arbejdere der arbejder hårdt hver dag og så skal en handlende tjene 1-2 månedslønninger, bare fordi jeg går ind i hans butik.
Der er nogen der har forstået det, hvis man behandler alle kunder ordentligt, så kommer de igen. Alligevel ser langt de fleste det som den eneste chance for at flå folk og derfor skal de tjene så meget som muligt denne ene gang. De fleste gange tjener de slet ikke noget, for jeg går min vej, hvis de starter med en pris oppe i skyerne.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej flemming.

Det er utroligt med den form for racisme. Der er mange der går og siger at vi er ens over hele jorden og vi skal have mere med hele verden at gøre, for vi er åh så ens. Det er bare lige præcis det der er problemet, vi er ikke ens. Der er så stor forskel på de forskellige folkeslag her denne verden og det er der mange der ikke forstår.
Jeg kan sagtens leve mig ind i din vrede over de kinesere der vil overtale din kone i at snyde dig. Det siger et og andet om de mennesker !!!
Din kone er helt og igennem et dejligt menneske som tydeligvis skiller sig ud fra de fleste kinesere.
Steen

Anonym sagde ...

Jeg kan kun bakke din observatin op 100%. jeg er lige kommet hjem efter 1 måned med svigermekanikken og alt hvad vi købte i kina var enten sindsygt opskruet, eller købt af min kone alene (hun er Kineser). Skulle vi handle sammen, gik jeg altidsidst ind i butikken når prisen var forhandlet af konen. Sørgelit men sandt.

Anonym sagde ...

Og så er det tydeligt at jeg ikke kan stave.

For øvrigt, hvis du vil omgået The Great Firewall, så kan jeg anbefale Firefox og et plugin til TOR proxyen. Ved ikke om du kender det. Det er meget langsomt, men det virker. Eneste måde jeg kunne fange min egen blog på med sikkerhed på min tur i Kina i Juli. Åbenbart er jeg registreret som en meget negativ mand når det drejer sig om Kina, så jeg er on/off blokkeret :-)