Taxa

Gad vide hvor mange gange jeg har skrevet om mine oplevelser med taxi i Kina. Det er altid en kilde til oplevelser og jeg kører så også en del mere i taxi end i Danmark.
Her sidder jeg i udkanten af Beijing og er ved at fryse ihjel i et provinshul. Det er ikke lutter lagkage at bo her og rejse rundt. Af frygt for at kede mig ihjel på hotellet, havde jeg været omkring google og fundet en irsk pub i det distrikt hvor jeg bor. Der er pænt langt ind til Beijing og jeg havde arbejdet til sent om lørdagen, så jeg var ikke i sightseeing mode. Den irske pub lød helt fin, så jeg forberedte mig med adresse på kinesisk, så jeg havde en chance for at komme derhen.
Først stod jeg og ventede i 20 minutter uden at se en eneste taxa, ikke engang en der var optaget. Pludselig kommer der en og endda ledig, nu er jeg på vej. Chaufføren kigger på adressen og nikker, alt er godt. Vi kører og det går fint.. i ca 15 minutter. Nu er vi så kommet et sted hen og chaufføren aner nu ikke hvor vi skal hen. Vi kører rundt i et industrikvarter og flere gange kører vi i ring. Til sidst får jeg ham til at spørge om vej, for kort eller GPS ejer han naturligvis ikke. En mand vil godt hjælpe og kører endda i forvejen og forsøger at finde adressen for os. Det lykkes heller ikke og vi kommer forbi det samme hotel 3 gange. Til sidst standser manden og peger på en politistation, der kan vi spørge. Jeg ser at min chauffør giver manden lidt penge, folk er venlige i Kina, men det koster normalt også.
På politistationen får han spurgt om vej og han lyser helt op da han kommer tilbage til vognen, nu ved han hvor vi skal hen. Vi kører lidt i retning af det hotel vi har været rundt om 3 gange inden og drejer så ned af en vej, det begynder at se rigtigt ud. Det var det så ikke, så vi kører tilbage til pilitistationen igen. Endnu engang en forklaring og denne gang ser det endnu bedre ud. Vi kører igen hen til hotellet, men tager nu den næste vej og endelig er der bid. Vi finder det store shoppingområde som stort set alle i området kender og det ser ud til at jeg endelig er ved vejs ende. Efter næsten 2 timer i bilen, er jeg mere end glad for at vi er stoppet et sted hvor der i det mindste er lidt civilisation. Jeg kan ikke se en irsk pub, men en Starbucks og det er rigeligt på det her tidspunkt. Lidt forhandling om prisen, for aldrig i livet om jeg vil betale det der står på taxameteret.
Så går jagten, der er mange restauranter og butikker så jeg skal nok finde noget mad. Efter at have været rundt omkring hele området, finder jeg endelig det der engang var en irsk pub, den er nu lukket. På internettet læste jeg ellers at den åbnede i Maj 2011, men der var egentlig heller ikke mange mennesker i området på en ellers fornuftig søndag med solskin i frostvejr.
Det blev til en kage på Starbucks og en god kop kaffe, så måtte jeg hellere vende snuden hjem ad igen. Der var meget langt imellem en taxa, så da jeg så en, var det om at være hurtig. Han så på kortet fra mit hotel og vidste heldigvis med det samme hvor det var. Et par småveje ud til hovedvejen og 15 min efter var jeg hjemme igen.
Der var flere gange hvor jeg overvejede at stige ud af bilen, men ude i et øde industrikvarter en søndag eftermiddag, var der ikke gode odds for at jeg kom hurtigere frem, så jeg blev til den bitre ende. Sådan forløb min søndag eftermiddag og det er nok ikke sidste gang det sker.

Hospitaler

En sag har optaget folk lidt i forbindelse med hospitalerne i Kina. Man er ikke i tvivl om at penge spiller en meget stor rolle i Kina, også i sundhedsvæsenet. Kineserne er dog vrede over en sag hvor det tydeligt blev demonstreret hvor meget vigtigere penge er end folks helbred.
En mand var blevet syg og tog på hospitalet for at blive undersøgt at en læge. Lægen kunne se at han var ret syg og at det var ret alvorligt, men en operation ville kunne redde ham. det ville koste omkring 100.000 at blive opereret, så det var rigtig mange penge for manden. Han tænkte at han ikke havde ret mange muligheder, selv om han ikke havde så mange penge, for de penge han kunne spare, ville alligevel ikke være noget værd hvis han var død, alligevel ville han dog gerne have en anden læge til at se på ham. På et andet hospital fandt han en læge og han undersøgte manden. Ja lægen kunne godt se at han var syg og ikke havde det godt, så han skrev en recept på noget medicin til 20 kroner og efter en uge var manden rask. Det var jo egentlig godt, men manden var jo sur over at den første ville skære ham op for 100.000, når løsningen der gjorde ham rast på en uge kostede 20. Operationen ville sikkert være i forbindelse med medicin til 20 Kr og for 100.000 skulle der jo også være råd til det.
Det har fået en diskussion til at blusse op omkring hospitaler og læger i Kina, for der er mange gode og dygtige læger i Kina, men der er også en del som kun nærmer sig patienter med $-Tegn i øjnene.

Benzin forbrug

Jeg ved ikke om biler i Kina er konstrueret anderledes end vi er vant til, eller om det bare er kineserne der tænker på en anden måde end vi gør.
Jeg har længe undret mig over at taxaer altid kører den vej der tager længst tid, nemlig igennem midtbyen. Der er fra vores hotel en ganske fin ringvej med 4 spor rundt om hele byen og der er ingen lyskryds og normalt heller ikke mere trafik end at man kan holde en fart på omkring 80. igennem byen ser det naturligvis anderledes ud, rigeligt med lyskryds, mange biler og normalt kommer man ikke engang i nærheden af 50 Km/t. Alligevel er vejen igennem byen klart den foretrukne vej, hver gang vi kører taxa. Det kan ikke være fordi at turen den vej giver mere, for vi kører altid efter en (alt for høj) fast pris.
En kineser forsøgte at forklare det til mig, dog uden held. Når bilen kører 10 Km/l er det billigst at køre igennem byen, for vejen er vel omkring 3-4 Km kortere. Selve turen ind til byen er vel ca 40-45 Km, så at spare 4 Km ville ikke være det store. i min verden kommer forskellen der hvor turen igennem midtbyen, normalt tager 20-30 minutter længere og jeg har ret svært ved at se hvor man egentlig har sparet benzin. Jeg tror igen det handler om at tænke bare en smule fremad.

Jeg har været så glad for at køre i tog før i tiden, men begejstringen har lagt sig lidt. Som noget nyt skal man nu vise legitimation når man køber en togbillet. Det er på en måde en god ting, for før i tiden var der mange der købte 50 billetter til afgange om fredagen som altid blev udsolgt. Dem solgte de så uden for stationen til højere priser, billethajer. Det er blevet noget sværere nu, da man vist max kan købe 5 billetter ad gangen pr. Person. Problemet for mig, er at jag ikke længere kan benytte automaterne. Der kom ellers nogle halt fantastiske automater, man valgte sprog, hvor man ville hen, afgangstid, normal eller Business og valgte den afgang man ville have. Vupti havde man købt en billet til samme dag eller senere og det uden at stå i kø. Det samme kan man nu, med en enkelt tilføjelse. Automaten siger inden betaling : Indscan ID-Kort og Flemming har IKKE et Kinesisk ID-kort, kun et dansk pas. Så må jeg, som alle andre udlændinge, pænt stå i kø til den ene luge der er åben med personlig betjening og febrilsk forsøge at forklare damen i lugen at det skal være i morgen, IKKE i dag, jeg vil have Business til 8 Kroner mere og alle andre ting, for på banegården kan du roligt regne med at de færreste snakker engelsk.

Egentlig var det bare forklaringen på hvordan man køber en billet, for det handler faktisk om noget andet. Da jeg var kommet ombord i toget, kom der en politimand igennem toget. Først troede jeg at det var til kontrol af billetter, selv om vi havde vist billet flere gange, men det var faktisk en rigtig politimand. Han havde en scanner med og kontrollerede folks ID-Kort. Han bad også om mit og insisterede faktisk på at se mit ID-Kort. Jeg forklarede først pænt at jeg ikke havde noget, men det kunne han ikke forstå. Jeg spurgte ham så om han troede at jeg var Kineser og så var det som om at 10 øren faldt. Han ville ikke se mit pas, så han gik videre. Senere fandt han 2 mænd som havde byttet plads og så var helvede løs. Længere nede i vognen, havde 2 mand åbenbart byttet plads og det går jo slet ikke. Måske ville den ene gerne sidde ved vinduet, måske havde den ene en masse baggage som der ikke var plads til inderst, men egentlig kan det vel være lige meget. Ikke for politimanden, for nu var der jo en grund til at han gik igennem toget. De 2 mænd måtte pænt bytte plads og bytte baggagen ud, for den kunne naturligvis heller ikke blive ligende. Enten har politimanden misforstået sin opgave med at kontrollere om folk har købt billetter til andre, eller den forklaring jeg selv hælder mest til: han så her endelig en mulighed til at være kongen og ham der bestemte, han kunne få lidt "Face". Man skal nok have været her lidt for rigtig at kunne forstå hvor vigtigt det er for kineserne, jeg undrer mig stadig.

Strøm i Kina

I Kina skal man spare på alt, også gerne der hvor tingene så bliver langt dyrere. På en fabrik skulle vi bruge lidt strøm til en boremaskine og det var ikke så ligetil. Elektrikeren kom med en stump kabel på 2 meter, man jeg fik forklaret ham at det nok ikke helt var nok. Han fandt endnu en stump og nu havde vi en kort forlænger og 2 stumper kabel, så bedre end ingenting. Elektrikeren gik i gang, for kablerne skulle jo sættes sammen på en eller anden måde. Først klipper man skikket af, for en stikkontakt findes normalt ikke på en fabrik, de koster jo penge. Alle kabelstumperne blev flikket sammen med tape, ja ikke isolerbånd eller andet fornuftigt, men gennemsigtigt tape fra kontoret. Jeg valgte at holde lidt afstand til kablet. Da der ikke er stik, så må man jo tilslutte kablet direkte til en el-tavle og skrue det fast. nu var elektrikeren klar med vores forlænger kabel efter kun en god times arbejde, så min kollega kunne bore. Det var dog en stakket frist, selv om det gik rigtig godt i starten. Det gik nok endda lidt for godt, for elektrikeren havde monteret kablet på 400 Volt og ikke på 230 Volt. Boremaskinen kørte vildt godt i ganske kort tid, så stoppede den og så røg den lidt.
Det var faktisk synd, for det var en Bosch boremaskine og endda en dyr model. Vi kunne nu vente til næste dag indtil kunden havde fremskaffet en ny boremaskine.
Mit regnestykke ser sådan ud:
Udgifter : Ny boremaskine, 2 timers arbejde for elektrikeren, 1 dags forsinkelse, 4 mand beskæftiget med at diskutere i laaaang tid.
Sparet: I stikdåse til omkring 5 Kroner.
Jeg forsøger stadig at se det fornuftige i det.

Ledigt hotel

Jeg har brugt længere tid på at køre rundt og lede efter et hotel i Beijing, eller rettere lidt uden for byen. Først mente min kinesiske kollega at hotellet var for dyrt, det næste havde ikke plads og således kom vi lidt omkring. Vi fandt et hotel og spurgte om prisen, det var rimeligt. Vi så billeder af værelserne og det virkede alt sammen til at være i orden. Vi bad så pigen i receptionen om 2 værelser, efter at hun havde forklaret en masse om hotellet. Hvad hun dog havde glemt at fortælle, var at hotellet var fuldt booket resten af ugen. Kunne man ikke tænke så langt at vi faktisk ville have et værelse, når vi nu stod med kufferter, spurgte om prisen og så billeder af værelserne?? Jeg ved ikke hvad hun havde tænkt sig, men åbenbart ikke at vi faktisk kunne finde på at bestille et værelse.

Transport

Det er aldrig ufarligt at bevæge sig rundt i verden, men så længe jeg ikke skal flyve med Aeroflot, så går det nok. Alligevel kom det lidt tættere på i forrige uge. Først havde jeg kørt Shanghai rundt i metroen for at besøge kunder, så var jeg en 300 Km væk med hurtig-toget der ikke er så hurtigt mere. Efter at et par vogne faldt ned fra en bro, har de sat hastigheden lidt ned og vist nok også øget sikkerheden....håber jeg. Dagen inden jeg skal flyve til Thailand, sidder jeg og ser Discovery, et program om flystyrt. God timing Flemming, jeg burde nok have slukket. Så læser jeg at samme dag har der været et større uheld i metroen, 2 tog er kørt sammen. Det var dog på linie 10, den havde jeg ikke kørt med, men alligevel.
Men alligevel er det farligste nu nok at krydse gaden eller køre på cykel i Kina, når der er over 100.000 dræbte i trafikken på et år, vil jeg ikke kalde det sikkert. Selv efter et par hårde landinger, lufthuller og turbulens, vil jeg stadig hellere flyve, end sidde bag på en kinesisk scooter med vandvidschauffør.

Det regner lidt

Der har ikke været i danske medier om regnvejret i Thailand, men det regner stadig og har været et kæmpe problem for landet i år.
Jeg har behændigt undgået de største regnbyger. Først var vi i Jomtien ved Pattaya for omkring 4 uger siden og efter vi tog hjem fik de rigtig meget regn. Gaderne var oversvømmede som aldrig før, selv gågaden i Pattaya stod under vand. Uden for Pattaya ligger Floating marked og netop for et par uger siden, levede det rigtig op til sit navn. Det var første gang at markedet havde været lukket.
I denne uge var vi igen i Jomtien, men her gik det værst ud over Bangkok. De ansatte fra vores butik ringede og var lidt nervøse, da vandet steg en hel del. Nu hvor vi er tilbage i Bangkok er her heldigvis ret normalt igen og der er ingen vand her hvor vi bor.
Nogen steder kunne man sagtens gøre noget ved problemet, f.ex. i Pattaya og Jomtien. Fra Beach Road er der altså kun 20-30 meter til stranden der ligger meget lavere, så der skulle ikke meget rør til for at få vandet ledt væk fra gaderne. http://www.youtube.com/watch?v=KVE9qJAN_FA&feature=player_embedded#!
Der er naturligvis kloakker, men sikkert bygget efter almindelig asiatisk standard, altså halvt stoppet til med plastposer, byggeaffald og tallerkener.
Når der kommer 330 mm vand inden for et døgn, så er det naturligvis også lidt af et arbejde at komme af med vandet, alligevel kunne byerne nu godt gøre en lidt større indsats for at forebygge oversvømmelserne lidt. Det ser ud som om at landet vil gøre alt for at skåne Bangkok og dermed de rige, de fattige på landet regnes ikke for så meget. Der diskuteres meget omkring de forskellige dæmninger og at der kun fokuseres på at holde Bangkok fri, med mange andre nordlige provinser som taberne.
Her får vi ikke de vildt store problemer i forhold til andre steder, der er steder hvor vandstanden ved floderne er 3-5 meter over normalt og rigtig mange huse står helt under vand.

Religion

Folk må tro på hvad de vil for min skyld, bare jeg får lov til at have min egen tro, uden af andre skal forsøge at trække deres mening ned over hovedet på mig.
Jeg oplevede i går hvordan kærestens veninde forsøgte at hverve mig til hendes overbevisning, dog uden det store held.
Hun er ikke buddhist, ej heller muslim, det er meget værre. Hun er fra Amway!
Hun ville sælge os et filter til vand og kom med den helt store demonstration og viste en masse brochurer. Værst var det da hun fortalte om bakterier og viste billeder af en pige med infektion i brystet, hvor hele brystet til sidst var ædt op og måtte fjernes. Hun puttede farvestof i vandet og viste hvor fint rent vand der kom ud efter en tur i filteret.
Vi har et filter til vand, endda et rigtig godt et. Vand fra hanen kan ikke drikkes direkte, men efter en tur i et filter med UV og omvendt osmose, så har vi fint drikkevand, også uden en vidundermaskine fra Amway. Det fungerer sikkert fint, det er bare måden hun prøvede at sælge det. Min kæreste blev jo helt bange. Da hun så fortalte at det kunne filtrere havvand måtte jeg lige op og markere. Efter lidt diskussion måtte hun erkende at havvand ikke kunne drikkes efter en tur i filteret, det ville ellers have været en opfindelse af de helt store.
Jeg vil ikke være venner med folk fra Amway, hvis de ikke kan andet end at fange folk i deres eget hjem og bruge tiden til salgstaler om alt fra filtre til tandpasta og cremer.

Held

Jeg kan godt lide Thaiers måde at se tingene på, de er altid positive.
I går var der pludselig en del tomult ude på gaden og jeg troede først at der var slagsmål, for folk råbte og skreg. Det viste sig så at der var kommet en bil til naboen og de den var stoppet, kravlede en slange ud under bilen. Den var kun omkring 1½ meter lang, så i disse egne var den ikke specielt stor. Folk var derfor lidt i panik, indtil en mand gik hen og tog fat i slangen, for at bære den hen til et tilgroet areal bag vores huse. Der er mange slanger i forvejen, så ikke noget specielt i det. Normalt kommer de dog ikke ind mellem husene og slet ikke midt på vejen hvor der altid er mange mennesker.
Men det var en meget positiv oplevelse, for en slange betyder held. Kæresten fortalte at mange nu ville spille lotto på bilens nummerplade eller husnummeret på naboens hus, for det er der meget held ved. Min kæreste spiller aldrig lotto, så helt overbevist er hun nok ikke selv. Men hun fortalte at det var folks måde at få vendt dårlige ting til noget godt. Mange var i panik over slangen, den var giftig, så for at kompensere for det, så er der altså held ved slanger.
Sidste gang der var en slange i en af naboens huse, havde de vundet 5000 i lotto samme uge. Måske skulle man en dag købe et lod.