mandag den 27. februar 2012

Taxa

Gad vide hvor mange gange jeg har skrevet om mine oplevelser med taxi i Kina. Det er altid en kilde til oplevelser og jeg kører så også en del mere i taxi end i Danmark.
Her sidder jeg i udkanten af Beijing og er ved at fryse ihjel i et provinshul. Det er ikke lutter lagkage at bo her og rejse rundt. Af frygt for at kede mig ihjel på hotellet, havde jeg været omkring google og fundet en irsk pub i det distrikt hvor jeg bor. Der er pænt langt ind til Beijing og jeg havde arbejdet til sent om lørdagen, så jeg var ikke i sightseeing mode. Den irske pub lød helt fin, så jeg forberedte mig med adresse på kinesisk, så jeg havde en chance for at komme derhen.
Først stod jeg og ventede i 20 minutter uden at se en eneste taxa, ikke engang en der var optaget. Pludselig kommer der en og endda ledig, nu er jeg på vej. Chaufføren kigger på adressen og nikker, alt er godt. Vi kører og det går fint.. i ca 15 minutter. Nu er vi så kommet et sted hen og chaufføren aner nu ikke hvor vi skal hen. Vi kører rundt i et industrikvarter og flere gange kører vi i ring. Til sidst får jeg ham til at spørge om vej, for kort eller GPS ejer han naturligvis ikke. En mand vil godt hjælpe og kører endda i forvejen og forsøger at finde adressen for os. Det lykkes heller ikke og vi kommer forbi det samme hotel 3 gange. Til sidst standser manden og peger på en politistation, der kan vi spørge. Jeg ser at min chauffør giver manden lidt penge, folk er venlige i Kina, men det koster normalt også.
På politistationen får han spurgt om vej og han lyser helt op da han kommer tilbage til vognen, nu ved han hvor vi skal hen. Vi kører lidt i retning af det hotel vi har været rundt om 3 gange inden og drejer så ned af en vej, det begynder at se rigtigt ud. Det var det så ikke, så vi kører tilbage til pilitistationen igen. Endnu engang en forklaring og denne gang ser det endnu bedre ud. Vi kører igen hen til hotellet, men tager nu den næste vej og endelig er der bid. Vi finder det store shoppingområde som stort set alle i området kender og det ser ud til at jeg endelig er ved vejs ende. Efter næsten 2 timer i bilen, er jeg mere end glad for at vi er stoppet et sted hvor der i det mindste er lidt civilisation. Jeg kan ikke se en irsk pub, men en Starbucks og det er rigeligt på det her tidspunkt. Lidt forhandling om prisen, for aldrig i livet om jeg vil betale det der står på taxameteret.
Så går jagten, der er mange restauranter og butikker så jeg skal nok finde noget mad. Efter at have været rundt omkring hele området, finder jeg endelig det der engang var en irsk pub, den er nu lukket. På internettet læste jeg ellers at den åbnede i Maj 2011, men der var egentlig heller ikke mange mennesker i området på en ellers fornuftig søndag med solskin i frostvejr.
Det blev til en kage på Starbucks og en god kop kaffe, så måtte jeg hellere vende snuden hjem ad igen. Der var meget langt imellem en taxa, så da jeg så en, var det om at være hurtig. Han så på kortet fra mit hotel og vidste heldigvis med det samme hvor det var. Et par småveje ud til hovedvejen og 15 min efter var jeg hjemme igen.
Der var flere gange hvor jeg overvejede at stige ud af bilen, men ude i et øde industrikvarter en søndag eftermiddag, var der ikke gode odds for at jeg kom hurtigere frem, så jeg blev til den bitre ende. Sådan forløb min søndag eftermiddag og det er nok ikke sidste gang det sker.

Ingen kommentarer: