På mere end en måde har jeg oplevet oliekrise. Kineserne er i panik, for ca. 3 uger siden, steg benzinen. Med en prisstigning på omkring 20 øre, blev prisen for blyfri sendt helt op på 3,80,- Kroner. Nu er der så også mangel på diesel, hvilket resulterer i meget lange køer foran de tankstationer der faktisk har noget. Lastbiler og busser flokkes og også her er køkultur et begreb der slet ikke eksisterer. Det gælder om at komme først, uanset hvilken side man kommer fra.
Min lokale tankstation plejer således at spærre mindst 3 spor af vejen, hvilket vil sige, hele vejen i én retning.
Det er ikke den eneste olie der kan skabe panik. Da der åbnede en ny Carrefour butik (Fransk supermarked), så holdt de åbnings tilbud med 20% på madolie. Det skal man ikke, for det er en meget vigtig del af kinesisk madlavning. 5 dræbte og over 20 sårede under tumultagtige scener. Værre var det da Tesco senere åbnede ny butik og ikke havde lært at Carrefour, her var der ½ pris på madolie, og effekten udeblev da heller ikke. Er der tilbud i vores lokale supermarked, så har min kone nu forbudt hendes mor at tage derover. Jeg kan godt mærke at det kribler i hendes fingre, for kunne man nu spare 4 kroner, så ville det jo alligevel være værd at sætte livet på spil. Jeg betaler maden, så hun ville ikke engang selv spare pengene.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Og sådan har vi velfærdsdanskere også engang været ... Ja, jeg kender faktisk til danskere der har det som hobby at pløje tilbudsaviserne igennem for ikke at nævne tumultagtige scener i 'selve' Magasin ved januarudsalget.
Hvis man ikke har fire kroner, så er det mange penge, jo.
Send en kommentar