Garanti for oplevelser

En ting der fylder en del i hverdagen, er taxa i Chengdu. Man er altid garanteret oplevelser, dog sjældent positive. Sidst jeg ankom til lufthavnen var jeg ved at tage flyveren tilbage. En tur til mit hotel koster med taxameter omkring 80-90 men det er vist kun sket en gang. Man skal altid forhandle og vi er blevet enige om at op til 150 må vi acceptere. Alternativet er at gå, for de holder stejlt på en høj pris når det er en udlænding. Denne dag blev det dog for meget. Selv om man skal stå i kø for at få en taxa og bliver anvist en vogn, så skal man alligevel altid huske at spørge til prisen. 350 ville fjolset have og jeg steg ud af vognen med det samme. Den næste ville have 300 og den 3. 250, så gik jeg. Der stod nok 3-4 mennesker og skulle have en taxa, men der holdt over 50 biler i kø, så man skulle tro at de gerne ville ud at køre.

ugen efter fik jeg prejet en vogn ved hotellet, det var søndag og jeg skulle mødes med en kollega inde i midtbyen til en kold fadøl på terrassen hos Shamrock. Udgangspunktet var jo godt nok, men det skulle hurtigt ændre sig. Jeg fandt hurtigt en vogn, ældre Santana der havde udtjent sin værnepligt, men sikkert stadig har 10 år foran sig som taxa. Efter 3 Km blev jeg dirigeret over i en anden vogn, det er helt normalt. Taxa fra midtbyen må ikke samle folk op i andre distrikter, så han skulle køre tom tilbage. Vi kom lige ud af vores by, så måtte han åbenbart godt. Min chauffør fik 80 af den nye chauffør og den samlede pris havde vi aftalt til 120.
Den anden bil var en nyere Passat, det troede jeg var godt. Aldrig i mit liv har jeg oplevet en bil så beskidt og ulækker. Alt var beskidt, håndtagene knækket af indvendigt og betrækket hullet og snusket. Chaufføren var ikke bedre. Jeg vidste slet ikke at en menneske kan stinke så frygteligt. Chaufføren havde med sikkerhed ikke været i bad samme dag og tvivler på at det var tilfældet inden for samme uge eller faktisk måned. Jeg sad med fuldt åbent vindue og forsøgte at undgå den stank der kom fra ham.