søndag den 14. november 2010

Børnehaven

Jeg er ikke uddannet pædagog, men føler alligevel lidt at jeg kan forholde mig til deres arbejde. Da jeg blev ansat i et tysk firma, lagde de ikke skjul på at de gerne ville have mig, netop fordi jeg IKKE er tysker. Ordnung muss sein, men det er der bare ikke i Kina. For at leve her, skal man altså gå lidt på kompromis med mange ting.
Jeg har lagt øre til meget brok over at absolut ingen her kan engelsk, men der er der altså heller ikke mange der kan i Tyskland.
Maden er anderledes langt ude på landet i Kina og NEJ, man kan ikke få en schnitzel eller kartofler til maden. Som tommelfingerregel, så regn med at du får ris....3 gange om dagen, så vil du få ret i langt de fleste tilfælde.
På arbejde har de også stadig lidt svært ved at forstå tingene. Man kan ikke bare bede en kineser om noget og så regne med at han rent faktisk gør det. Han gør et eller andet, man meget sjældent netop det man har bedt om.

Jeg er vant til det og det er nok blevet hverdag for mig. Det værste er nok at ingen gider gøre noget ved tingene. Der er normalt at alting går i stykker, det ophidser ingen. Man kan bare slå ud med armene, for man kan jo ikke gøre noget ved det. Det mener jeg jo så godt at man kan, man kan få fingeren ud af r..... Ingen æg til morgenmad i sidste uge, for hotellet havde glemt at købe gas. Ingen kaffe i morges, for selv om det er i hotellets KAFFEbar, så virkede den ene kaffemaskine ikke og det var netop DEN de bruget til morgenmad. En af de andre kunne man jo ikke starte, det er klart.
På arbejde gik kranen pludselig i stå. Efter 20 min fik de fremskaffet en pind, for at måle hvor meget diesel der var tilbage. Måleren havde naturligvis ikke virket de sidste 4 år. Der var diesel, så nu venter vi på 4 dag på at der kommer en og laver kranen. Her ser vi hvor mange mand det kræver at undersøge om der faktisk er diesel tilbage.

Ingen kommentarer: