torsdag den 26. november 2009

De anderledes ting

Da jeg først kom til Kina, var der naturligvis mange ting der virkelig var anderledes og satte sig fast i hukommelsen. Nu er det nærmere omvendt. Bare fordi jeg er på hot-pot restaurant og får fårehjerne og størknet andeblod, så opretter jeg ikke blogindlæg af den grund, det er blevet hverdag. Men jeg har lige været et par uger i Danmark og de store oplevelser var de ting jeg savner i hverdagen. (uden at tænke på det dog). Det var fantastisk at se dansk fjernsyn, bare stene foran et egentlig ligegyldigt program. Jeg kan ikke følge med i hvad folk snakker om, forbrydelsen, x-faktor, vild med dans, jeg er totalt sat af og aner ikke hvad folk snakker om. Alligevel var bare nyhedene i baggrunden, mens kaffemaskinen spruttede det sidste ud, en helt fantastisk lyd af nostalgi.
Jeg vil jo altid være dansker og bliver aldrig integreret. Værd at tænke på over for vores indvandrere.

Ingen kommentarer: