mandag den 9. april 2007

Tvivlsom rengøring

Begejstringen over at have fået hushjælp er ved at have lagt sig. Måske ikke overraskende, hun er jo kineser, men så alligevel. Hun er meget glad for min søn, nogen gange så glad at hun ikke lige har tid til at gøre rent. Hun vil også gerne fortælle os lidt for mange ting omkring hvordan man passer børn, det er mit temperament ikke helt til. Der er jo en afgrund af forskel på vores holdninger. Naturligvis kunne vi spare lidt penge på bleer ved at klippe hul i bukserne, det gør de fleste kinesere. En dag da jeg havde lavet en flaske til min søn, ville jeg lige vente lidt, da mælken var for varm endnu. Jeg måtte sætte mælken tilbage på bordet 3 gange og hver gang fortælle hende at den var for varm, alligevel forsøgte hun hver gang.
Min kone er også lidt anstrengt over hendes blanden sig. De var gået en tur over til supermarkedet og vores hjælper gik med barnevognen. Et pænt stykke inden lyskrydset begyndte hun pludselig at gå over vejen. Min kone forklarede hende at nu gik de op til lyskrydset og så ventede de forøvrigt til det blev grønt lys. Det var noget pjat mente hun, for hun gik altid over for rødt og det skete der jo ikke noget ved. Her er så en af de gange hvor jeg er glad for min kones temperament. Hun forklarede hende at hun kunne danse hele dagen midt i krydset, men når vores søn var med, så ventede hun pænt på grønt lys. 130.000 mennesker bliver dræbt hvert år i trafikken og omkring en ½ mill bliver kvæstede. Det kan kineserne ikke forholde sig til, men det kan jeg.

Ingen kommentarer: