skønhed og mad

Hver gang vi bevæger os ud med vores søn, så er vi sikre på at tiltrække opmærksomhed. Folk er helt vilde med ham, bl.a. fordi hans øjne er store og runde, ikke små og skæve. Hver gang vi går på gaden med ham, så hører man konstant folk kommentere ham som "kær" eller "smuk". Vi var i en park for børn og til trods for at der nok var 200 børn i parken, så fik vi alligevel samlet en større kø, end den der var til rutchebanen.
Faktisk synes jeg det er en smule synd, for jeg finder bestemt ikke kineserne grimme. De har desværre meget stor lyst til at være vestlige og bruger formuer på creme der skal gøre huden hvid. Vi springer ud i det mindste solstrejf, i håb om at blive lidt brune om sommeren, kineserne ses ofte med en paraply om sommeren, ikke for varmen, men for at undgå enhver form for sol der kan gøre huden mørkere. De asiatiske kvinder er nok nogen af de smukkeste i verden, så hvorfor egentlig lave om på det.
Vi er flere gange blevet spurgt om hvad vi giver ham at spise, fordi folk synes han er så flot. Jeg tror nok mere at udseendet på min søn, mest hænger sammen med kombinationen af mor og far.
Vi er endda blevet dømt til frygtelige forældre, vi er jo helt uansvarlige over for vores stakkels søn. Min kone havde givet ham lidt brød, en dag hun var på gåtur og flere havde spurgt hvad vi fodrede ham med. De var helt i chok over at vi kunne finde på at give ham mad som grøntsager, brød, kød og alt muligt andet. Han er altså over 8 måneder, men de mente at det ENESTE man kunne give børn i den alder, det var naturligvis rissuppe. Min søn vokser godt til, uden at være tyk på nogen måde. Vi har mødt børn der er 6 måneder ældre, men alligevel er meget mindre og vejer væsentligt mindre. Men det har naturligvis ikke noget med mad at gøre.

Familiemønstret er jo sådan at bedsteforældrene passer børnene, mens forældrene er på arbejde. Det er de heldige, mange bor langt væk fra deres børn. Min kone har en rigtig god veninde, der har en skønhedssalon. Hendes mand klipper og hun giver ansigtsbehandling. Deres datter er altid blevet passe af hendes mor og hun har altid fodret datteren med rissuppe og agurk. Nu hvor hun er blevet 6 år, nægter hun at spise andet end rissuppe og agurk, hun har jo aldrig prøvet andet. Hun er helt utrolig lille og vejer meget lidt. Jeg er ikke så nervøs for at gå imod strømmen her, så længe jeg stadig bruger min sunde fornuft.