søndag den 20. september 2009

Parkering og bilafgifter


På mit stam-morgenmads-sted kan man sidde ude i solen og få æg med bacon incl gratis kaffe, for 15 kroner. Det er et fint sted.
Det er altid nemt at parkere uden for, der er nemlig parkeringsbåse. Man skulle så tro at der var andre, men fidusen er at det koster omkring 3,5 Krone at parkere her. Det er jo penge der kan spares, når man i stedet parkerer i svingbaner eller i lyskrydset. Sjovt nok, er det altid de lidt dyrere biler der parkerer i lyskrydset, så man dårligt kan komme igennem.
En dag så jeg en Mercedes 600 S parkeret i lyskrydset, omkring 20 meter fra de ledige parkeringsbåse. Godt nok er biler billigere i Kina, men der er importafgift. Biler produceret uden for Kina (Mercedes, BMW f.ex.) koster en importafgift, så selv en 600 S kommer i nærheden af 2 mill. Kroner. Her er det så at jeg ikke kan forstå vigtigheden af at spare 3,5 krone, når man har en bil i den prisklasse.
Så fik jeg opdateret med et billede.

Nå, jeg sidder så en dag og nyder min kaffe, da tjenerne springer ud og fortæller folk at de hellere må fjerne ulovligt parkerede biler. 5 minutter efter kommer politiet da også og skriver bøder ud til dem der stadig holder der.
Én der arbejder på politistationen har så ringet og advaret venner på restauranten, så de kunne advare kunderne. Det har sikkert indbragt en lille "dusør".
Skulle de endelig gøre noget ved problemet, så skulle de nok komme omkring kl 12.20 eller igen kl 18.30, men der har jeg aldrig set politi, kun en skov af biler parkeret i lyskrydsene. Måske skulle jeg bare glemme det og egentlig glæde mig over at der altid er en ledig plads til mig. Jeg betaler med glæde mine 3,5 krone, for hver gang tænker jeg på de gange hvor jeg har parkeret i Shanghai, eller endnu værre, i Danmark.

Ingen kommentarer: