Dave

Efter længe overvejelse, kommer den her historie med. Den er både smuk og sørgelig, men én person fortjener at blive husket bare lidt længere.
Min bedste kinesiske ven, Mike, fik et job som 15-16 årig på et hotel. Direktøren hed Dave og kom fra England. Han så hurtigt talent i den unge Mike og lærte ham mange ting. Dave har boet i Kina i 12 år og været direktør på forskellige hoteller og resorts. Han har tjent mange penge, men altid brugt dem på andre. Han gav rigtig mange penge til fattige kinesiske børn, så de kunne gå i skole og få en uddannelse og han var med til at oprette en skole med frivillige kræfter.

Mike er kommer noget videre end da han som 15 årig knoklede på hotellet, nu har han haft muligheden for at give noget igen til Dave. På et tidspunkt havde Dave hverken job eller noget sted at bo, så han boede i min lejlighed, for han havde heller ikke selv nogen penge. Han var altid et positivt menneske og meget behagelig at være sammen med, selv om jeg tror han kæmpede mod indre dæmoner. I sidste uge fik Dave det lidt skidt og Mike fik overtalt ham til at tage på hospitalet om eftermiddagen. Samme aften døde Dave på hospitalet, 58 år blev han.
Dave's lærdom var at man skulle behandle sine medmennesker ordentligt. Dave har sat sit præg på rigtig mange mennesker i Kina, derfor skriver jeg denne lille historie, så han bliver husket, bare 5 minutter længere.